Seminaret fik løftet ingrediensområdet betydeligt op på dagsordenen hos de tyrkiske fødevaremyndigheder, og de har fået appetit på mere viden og dialog. Innovative danske ingredienser spiller en central rolle for de tyrkiske fødevareproducenters internationale konkurrencedygtighed, og dermed for den tyrkiske eksport. Dertil bidrager danske ingredienser indirekte til vigtige dagsordener som fødevaresikkerhed, bæredygtighed og en reduktion af fødevaretab.

Da The Trade Council i Tyrkiet indledte forberedelserne af et teknisk seminar om fødevareingredienser for embedsmænd i det tyrkiske landbrugsministerium, var tanken, at de kunne have gavn af årtiers danske myndigheds- og virksomhedserfaringer på området. Det viste sig at være tilfældet.

Spørgelysten var nemlig stor under seminaret, der fandt sted i ambassadørens residens i Ankara. De deltagende embedsmænd fra det tyrkiske landbrugsministerium arbejder dagligt med regulering på fødevareområdet, men de har sjældent lejlighed til at fordybe sig i lige præcis ingrediensområdet. De tog derfor imod tilbuddet om et seminar, der kunne give medarbejderne kontakt til danske modparter og indsigt i ingrediensområdet set fra danske eksperters perspektiv.

Formand for DI Food, Leif Nielsen, indledte med en introduktion til den danske ingredienssektor. Det er fortællingen om en forsknings- og udviklingstung sektor, der kan gøre fødevarefremstilling mere konkurrencedygtig og bæredygtig – og samtidig udvikle sundere, billigere og mere smagfulde fødevarer.

Derefter gav Anders Ankær Sparre, souschef i Fødevarestyrelsens Center for Internationalt Samarbejde, et indlæg om den danske myndighedstilgang til sektoren. En central pointe er en tæt og løbende dialog med erhvervslivet. Det giver gensidig forståelse og synergi på områder som fødevaresikkerhed, sundhed og bæredygtighed i fødevaresektoren, men også i forhold til spørgsmål om købekraft og importafhængighed, der er centrale spørgsmål i Tyrkiet.

Derefter gav lokale repræsentanter for tre danske ingrediensvirksomheder flere konkrete eksempler på deres tætte udviklingssamarbejde med tyrkiske fødevarevirksomheder. I et tilfælde havde valget af ingredienser betydning for energiforbruget i fremstillingen, hvilket igen påvirker produktets pris. Der blev flere eksempler på, hvordan ingrediensvalg havde indvirkning på ressourceforbrug og effektivitet i produktionen, eller hvor sundt et produkt er.

Virksomhedernes indlæg satte for alvor gang i diskussionslysten – og efterspørgslen efter mere viden. Eksemplerne gjorde det meget klart, at ingredienser ikke er standardvarer, men en forsknings- og udviklingstung sektor af langt større betydning for fødevaresektoren og individuelle forbrugere, end de fleste gør sig klart.

For de danske virksomheder åbnede arrangementet i Ankara ikke bare døren til de tyrkiske fødevaremyndigheder, det åbnede også deres øjne. Det var – som en af virksomhederne efterfølgende udtrykte det ”seminaret vi ikke selv vidste, at vi havde brug for”. The Trade Council i Istanbul er sammen med de danske ingrediensvirksomheder ved at planlægge nye tiltag, der ligeledes vil være åbne for andre interesserede virksomheder i fødevaresektoren.

Dette er ikke bare historien om, hvordan danske ingrediensvirksomheder i Tyrkiet har fået en ny platform til relations- og kompetenceopbygning. Det er også historien om hvordan The Trade Council kan åbne døre til myndigheder og benytte mangeårige danske erfaringer og ekspertise som indgang til myndighedsdialog og tillidsskabelse –  en vigtig investering i fremtiden.