Det er efterhånden ikke gået nogens næse forbi, at Indien er et marked i vækst – og et marked, der i stigende grad bliver interessant som produktionshub og eksportmarked. Og fordi Indien og Danmark de senere år har indgået et stadigt tættere samarbejde, står danske virksomheder nu i en særlig god position.
Lind Jensen Maskinfabrik (LJM) er en familieejet virksomhed, der er markedsledende inden for fremstilling af udstyr på tre forretningsområder; hydraulik, agro samt biogas og spildevand. Deres aktiviteter indebærer bl.a. design og produktion af hydraulikcylindre og piston-akkumulatorer i høj kvalitet, der bruges i vindenergisektoren - hvilket også er deres strategiske sektorfokus i Indien.
Siden virksomheden blev grundlagt i 1964, har LJM udvidet til over 30.000 m2 produktion og har ansat over 225 medarbejdere og over 15 ingeniører verdenen over. LJM har varehuse i USA og fabrikker i Danmark, Kina og, siden september 2021, også et produktionsanlæg i Chennai. Her er de blevet en blandt flere andre danske virksomheder, der er arbejder i forskellige dele af værdikæden i vindenergisektoren.