Baettr er et godt eksempel på, hvordan det Grønne Strategiske Partnerskab bygger bro mellem Danmark og Indien og sætter fart på den grønne omstilling. I samarbejde med de indiske virksomheder Wheels India og Sri Krishna åbnede Baettr virksomhedens nye fabrik i den indiske by Chennai den 25. april 2022. Her er det forventningen at beskæftige 400-500 ansatte og om 8-10 år udgøre 40% af virksomhedens samlede omsætning.
I 2020 omsatte Baettr for godt og vel DKK 1,5 mia., og der er planer om at investere i alt DKK 500 mio. i Indien. Baettr er således den største danske investering i den indiske vindindustri efter Vestas og er aktuelt den største investering for en dansk underleverandør. Baettr er et godt eksempel på en succesful dansk SMV, der vælger at etablere sig i Indiens vindenergiværdikæde, hvilket kan bane vejen for andre danske SMV'er og underleverandører.