Gratis webinar
Fransk genopretningspakke giver grønne muligheder for danske virksomheder
Deltag i gratis webinar og lær mere om Frankrigs genopretningsplan samt de konkrete muligheder, der kan være for danske virksomheder med bæredygtige løsninger.
Gratis webinar
Deltag i gratis webinar og lær mere om Frankrigs genopretningsplan samt de konkrete muligheder, der kan være for danske virksomheder med bæredygtige løsninger.
09. marts 2021 fra 15.00 til 17.00
Ambassaden i Paris sætter den 9. marts kl 14-16 skarpt på innovations- og eksportmuligheder for danske virksomheder i relation til de mange genopretningsmilliarder, der er afsat til grøn transition indenfor for områder som blandt andet termisk renovation, dekarbonisering af industrien og hydrogen.
Frankrig bruger coronakrisen til at sætte skub i den grønne omstilling. Næsten en 1/3 af den franske hjælpepakke på 100 milliarder euro er målrettet bæredygtig udvikling, der skal forbedre energieffektiviteten i flere sektorer og sætte skub i langsigtede, strukturelle ændringer i Frankrig og gøre landet til en lavemissionsøkonomi. Dette udvider markedet og betyder efterspørgsel på innovative energi- og grønne løsninger, der nemt kunne komme fra danske virksomheder. Det viser en ny analyse fra et det franske konsulenthus I-CARE & Consult.
Ambassaden i Paris har bedt I-CARE & Consult præsentere analyse-resultaterne og dette sammen med nogle af de franske nøgleaktører, som er med til at sikre at projekter implementeres og at genopretningsmidlerne bruges til grøn omstilling.
Samarbejdet mellem I-Care & Consult og den danske ambassade sker i sammenhæng med Udenrigsministeriets særlige fokus på at hjælpe danske energi- og grønne eksportvirksomheder, herunder små- og mellemstore virksomheder, som regeringen har afsat midler til i Danmarks genopretningspakke.
Bemærk, at webinaret afholdes på engelsk.