Trade Council’s rådgivere i USA har for at målrette indsatsen indenfor fødevare- og landbrugsområdet udvalgt tre strategisk vigtige delstater - Vest (Californien), Midt (Illinois) og Østamerika (North Carolina), fordi de i alt 50 meget forskellige delstater på det amerikanske marked ikke kan ses som ét marked.
Med en befolkning på 11 millioner og et marked med høj efterspørgsel efter ressourceeffektive løsninger spiller North Carolina en væsentlig rolle i den amerikanske landbrugs- og fødevaresektor med stort potentiale for danske virksomheder. Landbrugs- og fødevaresektoren udgør næsten 20% af North Carolinas økonomi og beskæftigelse.
North Carolinas landbrugs- og fødevaresektor genererer årligt knap $93 mia. USD, og en stor del af beskæftigelsen i delstaten er direkte knyttet til fødevareindustrien.
Derfor er der også stor interesse for teknologier, der kan øge produktiviteten og optimere ressourceforbrug – områder, hvor danske virksomheder kan bidrage med innovative løsninger.
Det store potentiale for danske virksomheder blev senest understreget i september, da erhvervsminister, Morten Bødskov, besøgte delstaten for at styrke partnerskaber. Besøget markerede et fælles ønske om at samarbejde inden for netop bioteknologi samt energi og fremstilling af avanceret teknologier – områder, hvor både Danmark og North Caroline deler ambitioner om at fremme innovation og vækst.