Case
Dansk softwarehus for elbil-infrastruktur rykker ind på det thailandske marked med støtte fra den danske ambassade
Den danske software virksomhed EOSVOLT har identificeret et stort potentiale i Thailand, hvor markedet for elektrisk mobilitet vokser hurtigt. For at få direkte adgang til førende thailandske virksomheder valgte EOSVOLT at samarbejde med Trade Council på den danske ambassade i Bangkok, hvilket resulterede i kontakt til vigtige beslutningstagere på tværs af sektorer.
Thailand er et af Sydøstasiens hurtigst voksende markeder for elektrisk mobilitet (EV), og med stigende efterspørgsel efter EV-infrastruktur, vurderede EOSVOLT, at det var et attraktivt marked for deres softwareløsning.
Fælles indsats for at nå de rette beslutningstagere
EOSVOLT havde på forhånd udarbejdet en liste over potentielle kunder inden for logistik, ejendom, detailhandel, bank og forbrugsvarer. Men som mange andre SMV’er på et nyt marked var det en udfordring at få adgang til de rette kontaktpersoner - særligt på ledelsesniveau. Derfor indgik virksomheden et samarbejde med Trade Council på den danske ambassade i Bangkok, som sikrede adgang til relevante aktører og beslutningstagere.Vi havde et klart billede af de virksomheder, vi ønskede at engagere i Thailand, men det er aldrig nemt at navigere på et nyt marked og nå seniorbeslutningstagere. Støtten fra ambassaden gav os den lokale adgang og troværdighed, vi havde brug for, så vi kunne accelerere processen og fokusere på reelle forretningsdiskussioner,
At åbne de rigtige døre
Ambassaden arbejdede tæt sammen med EOSVOLT for at forstå deres løsning, value proposition og målgrupper. Med baggrund i dette hjalp Trade Council med at identificere relevante virksomheder, kontakte beslutningstagere, arrangere møder og klæde EOSVOLT godt på forud for dialogerne.
“Når vi arbejder med virksomheder som EOSVOLT, er vores mål at åbne de rigtige døre og hjælpe dem med at navigere hurtigere og mere effektivt i det lokale landskab. Det handler om at skabe reelle muligheder, ikke bare introduktioner,” siger John Alexandersen, Handelschef på den danske ambassade i Bangkok.
Vil du ind på nye markeder?
Trade Council står klar til at hjælpe danske virksomheder med global vækst - fra indledende markedsundersøgelser til adgang til centrale beslutningstagere.
Loading...