Gå til indhold
Finland

Situationsrapport fra eksportmarkedet Finland

Finland er fuldt genåbnet efter COVID-19-pandemien. Forventningerne til landets økonomiske vækst for 2022 er blevet nedskaleret som følge af krigen i Ukraine.

Den finske økonomi mærkes, som de fleste andre OCED-lande, af COVID-19-pandemien, men den økonomiske tilbagegang anslås at være mindre end først antaget. Det forventes dog, at krisen i Ukraine vil have en større effekt på økonomien i 2022 end pandemien.

The Trade Council i Finland oplever en stigende interesse fra danske virksomheder, for at eksportere produkter og serviceydelser til det finske marked, som led i den grønne og digitale omstilling, der finder sted i Finland i disse år.

I Finland er de tidligere indrejserestriktioner ophævet fra 1. juli 2022, således der nu gælder de samme indrejseregler som før epidemien. Der er altså ikke mere behov for yderligere dokumentation i form af COVID-19-certifikater eller lignende ved indrejse til Finland. Læs mere her

Kan danske virksomheder søge om støtte i Finland?

Danske datterselskaber i Finland kan søge om støtte.

covid-19 i Finland

Sundhedssituation

Smittetrykket i Finland er på samme niveau som resten af Europa og svagt stigende. Eksperter forventer, at situationen vil blive forværret igen, når skolerne og arbejdet begynder efter sommerferien i august. Det er fortsat særligt hovedstadsområdet og det sydlige Finland, der er hårdest ramt.

De finske sundhedsmyndigheder, THL, betragter nu COVID-19 situationen som endemisk. Den generelle strategi går ud på med vaccinationer at holde samfundet åbent, at sikre en tilstrækkelig sundhedsplejekapacitet og især at reducere forekomsten af alvorlig COVID-19-sygdom.

Pr. 1. august er 88,7 pct. af finnerne over 18 år vaccineret med første stik, og 86,9 pct. er vaccineret med anden dose. Derudover er 65,8 pct. af befolkningen vaccineret med tredje dose, samt 10,2 pct. vaccineret med fjerde dose.

Du kan læse mere om situationen i Finland her.

Vilkår for erhvervsrejsende

De midlertidige indrejserestriktioner er ophævet fra 1. juli. Indrejserestriktioner ved de ydre grænser ophørte på samme tidspunkt. Således gælder der nu de samme indrejseregler som gjorde sig gældende før pandemien. Der er altså ikke længere behov for yderligere dokumentation i form af COVID-19-certifikater eller lignende ved indrejse til Finland. 

 Læs mere om de finske COVID-19-restriktioner relateret til indrejse her.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Klik her for yderligere og løbende opdateret information om eventuelle indrejserestriktioner. 

Restriktioner

De restriktioner, der blev indført som følge af COVID-19-epidemien, er blevet ophævet. 

Mundbind

Kravet om mundbind er ophævet. Myndighederne anbefaler dog stadig at benytte mundbind hvis man formoder at være smittet, har symptomer eller er smittet, men ikke kan undgå tæt kontakt med andre.

Forsamlinger

Der er ingen generelle restriktioner vedrørende arrangementer eller forsamlinger, men generelle hygiejneregler bør stadig overholdes.

Restauranter

Alle restriktioner for restauranter ophævedes den 1. marts 2022, men generelle hygiejne- og afstandsregler samt regler vedrørende skiltning bør stadig overholdes.

Læs mere om restriktionerne i Helsingfors her.

Klik her for mere information om restriktioner i Finland.

Flyforbindelser

Finnair, Norwegian, airBaltic og SAS varetager daglige flyafgange mellem Finland og Danmark.

Økonomien i Finland i lyset af COVID-19

Erhvervsklima

Trods de udfordrende udsigter står den finske økonomi et bedre sted nu end den gjorde, da COVID-19-pandemien ramte. Servicesektoren har fået nyt liv efter COVID-19-nedlukningerne og mange industrier står stadig med mange indkomne ordrer, så det forventes, at industriproduktionen vil fortsætte med at vokse resten af året. Den største usikkerhedsfaktor er den accelererende inflation og dens effekt på forbrugerefterspørgslen.

I 2021 steg elpriserne kraftigt i hele Europa – en kombination af flere faktorer, heriblandt en stigning i prisen på naturgas og et fald i vindkraftproduktionen, der i Finland har resulteret i en stigning i elpriserne. Derudover ophørte importen af elektricitet fra Rusland i maj 2022. Den finske økonomi er relativt stærk, men vækstudsigterne vil sandsynligvis forværres grundet krigen i Ukraine, den stigende inflation samt Finlands hastigt stramme pengepolitik. Den finske BNP forventes at vokse en smule resten af år 2022, men negative kvartaler er ikke usandsynlige. Takket være væksten i 2021 forventes det, at den finske BNP vil nå en samlet vækst på 1,5 pct. i 2022. Næste år, 2023, forventes derimod at blive sværere, da det nuværende estimat for væksten kun ligger på 0,5 pct.

Inflationen lå i juli 2022 på 7,8 pct., hvilket er uændret fra juni måned, men en del højere end hvad man havde forventet. Stigningen i forbrugerpriserne skyldes primært prisstigninger på elektricitet og brændstof som følge af krigen i Ukraine. Den faldende købekraft samt faldet i forbrugertilliden bremser forbruget. Man forventer dog, at inflationen vil stige endnu mere og nå sit højdepunkt i efteråret 2022.

Rusland er en af Finlands største samhandelspartnere og krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland opstillet af både EU, Storbritannien og USA berører derfor i øjeblikket mange finske virksomheder – specielt fremstillingsindustrien lider under nedgang i omsætningen og stigende omkostninger. EU kommissionen har dog godkendt, at Finland, som følge af krisen i Ukraine, yder statsstøtte på EUR 500 mio. Med denne statsstøtte vil Finland støtte virksomheder på tværs af næsten alle sektorer, der er berørt af den nuværende krise og de relaterede sanktioner. Beløbene udbetales senest 31. december 2022.

Rusland er Finlands 5. største eksportmarked med en andel på 5,4 pct. af den samlede finske eksport i 2021, svarende til EUR 3,9 mia. En tredjedel af eksporten har i 2021 bestået af maskiner, udstyr og transportkøretøjer. 11,7 pct. af den finske samlede import i 2021 stod Rusland for, svarende til en værdi på EUR 7,8 mia. 60 pct. af den russiske import er hovedsageligt råolie og naturgas, hvilket har haft stor effekt på de finske energipriser.

Markedet i Finland er et nærmarked og dermed attraktivt for danske virksomheder. Dermed som følge af COVID-19 har flere danske virksomheder søgt mod netop nærmarkederne, da de er lettere tilgængelige end fjernmarkederne. 

Økonomiske nøgletal

Dansk eksport til Finland

Finland er Danmarks 11. største eksportmarked i 2021 med en samlet eksportindtægt på DKK 17,2 mia. svarende til 2,2 pct. af Danmarks samlede eksportindtægter. Det er en stigning på 0,1 procentpoint af Danmarks samlede eksport sammenlignet med 2020. Der forventes stabilisering af dansk eksport til Finland fra 2022 og frem, som primært drives af Finlands offentlige investeringer i grøn omstilling i energi, byggeri og den tunge industri samt digitalisering og hospitalsbyggeri i sundhedssektoren.

Finsk e-handel har, ligesom resten af verden, haft en stor fremgang i 2020 og 2021 som følge COVID-19. I 2020 steg værdien af finsk e-handel med 15 pct. og flere finske virksomheder satser i højere grad på e-handel frem for fysiske butikker. Produkter fra finske netbutikker sælges hovedsageligt i naboregionerne Sverige, Estland og Danmark. Danmark er Finlands 4. største importmarked i 2021, når der isoleret ses på e-handel. 

Arbejdsløshedssituation

Arbejdsløsheden i Finland lå i juni måned 2022 på 6,4 pct., hvilket er 1,5 procentpoint lavere end samme tidspunkt i 2021. Antallet af ledige er dermed faldet, mens antallet af beskæftigede er steget. Det samme gør sig gældende når man ser på 2. kvartal som en helhed over de seneste år – her ses et fald i ledigheden på 19,6 pct. fra 2021 til 2022. Det er specielt servicesektoren der har skabt job de seneste måneder. Det forventes, at ledigheden vil ligge på samme niveau i 2023.

Der er generel mangel på kvalificeret arbejdskraft i Finland. Dette gælder for en række områder heriblandt i teknologi- og byggebranchen, sundhedssektoren, restaurantionsbranchen samt i andre servicehverv. Der er efterspørgsel på en række højtuddannede erhvervsgrupper, heriblandt sygeplejesker, samt andet sundheds- og plejepersonale, og IT-uddannede. 

Handelssituation og eksportmuligheder

Finlands fremtidige NATO-medlemskab bør bidrage til at afklare Finlands sikkerhedsposition og styrke tilliden til Finland som et sikkert mål for investeringer på længere sigt. 

Effekt af COVID-19 på sektorniveau

Finland modtog i oktober 2021 EUR 2,1 mia. fra EU’s genopretningsfond. Halvdelen af bevillingen afsættes til foranstaltninger, der understøtter klimamålsætninger. Finland har annonceret et ambitiøst mål for at opnå CO2-neutralitet senest i 2035. De reformer og investeringer, der er inkluderet i planen, vil yde et vigtigt bidrag til, at Finland kan nå dette mål.

Planen henvender sig på skift til hver af de højest emitterende sektorer, nemlig energi, boliger, industri og transport. Biogas, vind, energieffektivitet i bygninger og Power-to-X vurderes at være blandt områderne med særlige muligheder. Desuden er der nye muligheder i omstilling af (fjern)varmeforsyningen fra kul og tørv til bæredygtige løsninger. Elbilinfrastrukturen skal også udbygges i de kommende år. Endelig er digitale løsninger og robotteknologi i sundhedssektoren efterspurgt. 

Stimulipakker

Danske datterselskaber har haft samme mulighed for at søge nationale støtteordninger, som andre registrerede virksomheder i Finland. Der er ikke pt. åbne pakker at søge.

Læs mere om aktuelle og kommende støttepakker her.

Sektorer berørt af stimulipakker

EU’s genopretningsfond forventes at kunne få positiv betydning for danske virksomheder, der leverer grønne løsninger inden for bl.a. vind, energirenoveringer af bygninger, biogas, Power-to-X og digitalisering.

Derudover forventes flere af de seneste støttepakker fra den finske regering at understøtte særligt servicesektoren som følge af nedlukningen tidligere i år 2022.

Danske datterselskaber i Finland kan også få adgang bl.a. til lønkompensation og dækning af arbejdsmarkedsomkostninger under de finske hjælpepakker på lige fod med finske selskaber. Der er dog pt. ingen åbne pakker at søge.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Fra politisk side har en bæredygtig udvikling af Finland høj prioritet, hvor 44 pct. af den finske energi allerede bliver produceret af vedvarende energi (biomasse, hydrogen, vindenergi og solenergi) og hvor yderligere 19 pct. bliver dækket af atomkraft.. Derudover afspejles det også i lanceringen af ”The Sustainable Growth Programme”.

Programmet har til formål at fremme løsninger, der mindsker emissioner både i Finland og på verdensplan. Derudover ønsker Finland at opnå CO2-neutralitet i 2035 og standse nedgangen i biodiversitet inden 2030. De vigtigste mål omfatter derudover blandt andet at gøre Finland til verdens førende inden for brint- og cirkulære økonomier. Projektet fokuserer blandt andet på investeringer i brintteknologi og demonstrationsanlæg for cirkulær økonomi. Læs mere om projektet her.

Finland er i 2021 blevet bevilliget EUR 2,1 mia. fra EU’s genopretningsfond, hvoraf halvdelen er blevet allokeret til at understøtte dette projekt økonomisk.

Klimafrontpost

En klimafrontpost er en diplomatisk repræsentation udnævnt til at fremme danske, grønne løsninger globalt. Den danske ambassade i Helsingfors er ikke én af Udenrigsministeriets klimafrontposter.

Øgede muligheder

The Trade Council i Helsingfors finder de største muligheder for dansk eksport i sektorer som:

  1. Energi, miljø og industri
  2. Tech og sundhed
  3. Urban development

Digitalisering

Finland er blandt et af de førende lande inden for digitalisering af den offentlige og private sektor i EU og i verden. Digitalisering er også et af fokusområderne for det finske formandskab i Nordisk Ministerråd.

Den digitale infrastruktur i Finland er karakteriseret af høj kvalitet, arbejdsstyrken er højtuddannet, og der er et stærkt samarbejde på tværs af virksomheder, forskningsinstitutioner og parlamentet. Regeringen har blandt andet som mål at digitalisere alle offentlige serviceydelser i fremtiden, hvorfor blandt andet kunstig intelligens (AI), og andre teknologier bliver implementeret i vidt udstræk i den offentlige sektor. Finansministeriet er eksempelvis ved at udarbejde en digital identifikationsapplikation, som borgerne vil kunne bruge i forskellige servicesituationer. Denne forventes klar i 2023. 
Derudover har regeringen også fokus på at implementere og fremme digitale løsninger i undervisningen.

I 2022  ligger landet helt i top i EU baseret på The Digital Economy and Society Index (DESI), målt på deres digitale infrastruktur og brug af digital teknologi. Bl.a. ligger andelen af beskæftigede i Finland, der arbejder som IKT-specialister, over EU-gennemsnittet, ligesom andelen af SMV'er med mindst et grundlæggende niveau af digital intensitet ligger betydeligt over EU-gennemsnittet. Det samme gør andelen af finske virksomheder, der benytter sig af sociale medier og e-fakturaer. Desuden bruger 66 pct. af virksomhederne cloud-løsninger mens 16 pct. bruger integrerer AI-teknologi i deres drift.

Finnerne er meget positive over for nye teknologier og nysgerrige efter at udforske og opdage hvilke nye muligheder nye teknologier kan bringe. En undersøgelse udført af PWC (i 2017) blandt 22 finske virksomheder og instanser i den private såvel som offentlige sektor viste, at 86 pct. af organisationerne anså den digitale transformering som værende af høj strategisk betydning.

Finland har fået bevilliget EUR 2,1 mia. fra EU’s genopretningsfond, hvoraf 27 pct. er blevet allokeret til at understøtte den digitale transformering af samfundet.

Handelsmuligheder

Strategiske alliancer

Nye strategiske alliancer inden for vind, Power-to-X, elbilsinfrastruktur og digitalisering af sundhedssektoren er under udvikling, mens også hospitalsbyggeri og digitalisering har stort fokus.

Nye muligheder som følge af COVID-19

Som led i genstart af den finske økonomi, har regeringen startet programmet ”The Sustainable Growth Programme”. Programmet har til formål at fremme løsninger, der mindsker emissioner både i Finland og på verdensplan i form af en grøn omstilling med fokus på investering i grønnere løsninger og energieffektive renovationer i byggebranchen.

Forskellige nye muligheder er opstået i sundhedssektoren som følge af COVID-19. Blandt andet er eksporten af danske medicinske og pharmaceutiske produkter vokset med 36,1 pct. i 2020 sammenlignet med 2019, og udgjorde dermed den største eksportvaregruppe af den samlede vareeksport til Finland i 2020. I 2021 voksede eksporten af danske medicinske og farmaceutiske produkter yderligere, til trods for, at denne varekategori nu ligger på andenpladsen over mest importerede varer – kun overgået af import af maskiner og atomreaktorer. Derudover er der en stigende efterspørgsel på robotter, som kan diagnosticere sygdomme gennem test.

Set fra et forbrugerperspektiv er e-handel i fremgang blandt de finske forbrugere. En undersøgelse udført af Nets viste, at 24 pct. af de finske forbrugere handler mere online efter COVID-19 end før. 33 pct. af de finske forbrugere handler fra udenlandske hjemmesider, hvilket er en højere andel end danske forbrugere (27 pct.). Dertil er Danmark Finlands 4. største importland, når man isoleret ser på e-handel.

Nye muligheder på sektorniveau

Den danske eksport til Finland dækker et bredt spektrum af sektorer, herunder energi, miljø og industri, tech og sundhed samt urban development.

 Grundlæggende er der gode muligheder for danske virksomheder, der ønsker at eksportere produkter eller serviceydelser inden for disse sektorer, da Finland gennemgår en større grøn- og digitalomstilling.

Energisektoren

Det finske marked giver gode muligheder for øget eksport af danske energitek-nologier og serviceydelser. Det ambitiøse ”The Sustainable Growth Programme” kræver store investeringer i en sektor, hvor danske virksomheder står stærkt.

På nuværende tidspunkt er der planlagt projekter i onshore-sektoren som om-fatter tæt på 13,0 MW, og i offshore-sektoren omkring 2,7 MW. Langt de fleste projekter er fortsat i planlægnings- eller tilladelsesfasen og forventes udbudt de kommende år. Der er allerede mange virksomheder og organisationer, der aktivt opererer på det finske marked for vindkraft on-shore, men andelen af internationale investorer er stigende.

Desuden er det fra den finske regerings side blevet besluttet at igangsætte offshore-demonstrationsprojekter. Planen er, som led i målet om CO2-neutralitet, at udvide en allerede eksisterende vindmøllepark samt udvikle en helt ny. Læs mere om projekterne og vindmøllesektoren i Finland ved at klikke her.

Derudover er der 17 nye biogasanlæg på vej i udbud. Samlet forventes biogas udbygget til 15 TWh inden 2045.

Grønnere løsninger inden for fjernvarme er i fremgang. I 2029 vil brugen af kul i energiproduktion blive forbudt. Derfor skal det nuværende kulfyrede CHP-anlæg i Helsingfors afvikles og erstattes af grønnere løsninger inden 2029. Lignende projekter forventes i de andre finske byer. Derudover er opførelsen af et nyt bio-massebaseret CHP-anlæg planlagt og det forventes, at det står klart i 2024.

Læs mere om den grønne omstilling i Finland ved at klikke her.

Maritime sektor

Finland har, med sin lange historie inden for maritime løsninger, skabt et af verdens største netværk for underleverandører til skibsbygning, hvor over 1.000 leverandører indgår. Det understøtter Finlands stærke fodfæste i den maritime sektor.

Landets internationalt kendte ekspertise inden for det maritime netværk spænder fra isbrydere til krydstogtskibe og offshore-løsninger samt havneteknologi. Sidstnævnte er et af de større fokusområder, da Finland er særligt innovative, når det kommer til digitalisering.

Senest annoncerede den finske regering 3. marts 2022 en 44 punkters lang handlingsplan for den maritime sektor, hvori der lægges særlig fokus på at udvikle bæredygtig akvakultur samt fremme forsknings- og udviklingspartnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, som danske virksomheder kan drage fordel af.

Læs mere om den finske regerings seneste action planer inden for den maritime sektor ved at klikke her.

Urbanisering og byudvikling

I juli 2022 blev projektet The Six City Strategy, også kendt som ”6Aika” afsluttet. Det var et projekt, som de seks største byer i Finland (Helsingfors/Helsinki, Esbo/Espoo, Vanda/Vantaa, Tammerfors/Tampere, Åbo/Turku og Uleåborg/Oulu) var gået sammen om at udvikle. Strategien omhandlede bæredygtig og teknologisk byudvikling og havde til formål at understøtte de seks byers klimamål. Det indebar blandt andet renovering af bygninger for at sikre forbedret energieffektivitet og introduktion af nye teknologier for at gøre borgernes hverdag nemmere. Læs mere om projektet her.

Særligt brugen af blandt andet træ i offentlige byggerier er også i fremgang. Den finske regering har særligt fokus på dette område, da det betegnes som værende bæredygtigt og klimavenligt. Læs mere her.

Den grønne omstilling er en topprioritet i finsk politik. Finland har som mål at være CO2-neutral i 2035, hvorfor bæredygtig udvikling af fremtidens byer får stor opmærksomhed. Landet er både en af de reneste og grønneste nationer, men er også ledende i Europa inden for udvikling af ”smart cities”, og start-ups såvel som etablerede virksomheder indgår i et tæt samarbejde med byerne og dets borger i udvikling af smarte løsninger.

Sundhedssektoren

Det finske sundhedssystem er karakteriseret ved at være blandt verdens mest digitaliserede. Digitaliseringsgraden varierer fra kommune til kommune og region til region, da sundhedssystemet i høj grad er decentraliseret. Derfor vurderes det, at der fortsat er gode muligheder for danske virksomheder inden for health tech og digitale løsninger i dette segment. Derudover er der en stigende efterspørgsel på robotteknologier i form af ”Healthcare Service Robotics”.

Der er planlagt 20 nye hospitalsprojekter med en samlet værdi på EUR 4,4 mia. i perioden 2020-2030. En del af projekterne har allerede været i udbud, men det vurderes, at der fortsat er gode muligheder for underleverancer af hospitalsudstyr og nye digitale løsninger.

Strategiske projekter

I energisektoren er der igangsat strategiske projekter inden for onshore vind samt det bæredygtige byggeinitiativ, og i sundhedssektoren inden for digitale løsninger inden for sundhedsvæsnet.

Klik her for at læse mere om Udenrigsministeriets strategiske projekter. 

The Trade Council i Finland

The Trade Council i Norden og Baltikum har sektorspecialisering inden for følgende områder:

  1. Energi, miljø og industri
  2. Tech og sundhed
  3. Urban development

Inden for disse områder foretages en proaktiv indsats for danske virksomheder, der ønsker at træde ind på markederne i Norden og Baltikum. Dette sker gennem salgsplatforme såsom eksportfremstød, SBA, webinarer mv., som virksomhederne kan bruge i deres markedsføring.

Desuden bistår ambassaden i Helsingfors også danske eksportvirksomheder inden for andre sektorer baseret på deres konkrete behov.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

Kontakt os Har du brug for eksport rådgivning i Finland?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Eksport nyheder Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.