Eksportmarkedet USA

Energi 

Med vedtagelsen af Inflation Reduction Act (IRA), den mest ambitiøse klimalov nogensinde i USA, viste Biden Administrationen at man var klar til at investere i grønne energiløsninger på tværs af bl.a. vind, sol, hydrogen og biogas–i både projekter og produktion. Frem mod 2030 var det forventningen, at IRA ville medføre grønne investeringer for mere end USD 1.000 mia. IRA føjer sig ind i en sammenhæng med andre store industripolitiske satsninger, CHIPSand Science Act og Bipartisan Infrastructure Law hvor der fra føderalt niveau udmøntes store midler i erhvervsudvikling på tværs af USA for at ruste USA til det 21. århundredes globale konkurrence.

Med en ny administration i det Hvide Hus er der skabt større usikkerhed omkring retningen for den grønne omstilling i USA. Det er givet, at der fortsat vil ske meget på energidagsordnen, da et af de absolut vigtigste prioritetspunkter for den nye administration er fokus på amerikansk ”energy dominance”, og herunder at sikre lave energipriser for den amerikanske forbruger. 

Det er for nuværende vanskeligt at udlede de præcise konsekvenser af det politiske føderale skifte for f.eks. biogas, landvind, havvind, PtX og batteriproduktion, men det er givet at efterspørgslen efter energi vil stige betydeligt i USA i de kommende år – herunder forventeligt også efter grønne løsninger, da flere delstater og større virksomheder forsat ønsker bæredygtige energiløsninger. 
Indenfor havvind er de første mindre parker på østkysten etableret, mens flere af de første kommercielle parker fortsat er under konstruktion og forventes at kunne fortsætte - – heriblandt Vineyard Wind, Revolution Wind og CVOW. 

Danmark har et stærkt samarbejde med USA på særligt havvind, hvor man på myndighedsniveau har formelle føderale samarbejder med Bureau of Ocean Management (BOEM) og Department of Energy (DOE), samt med New York, New Jersey, Virginia, North Carolina og Californien på delstatsniveau. 

Landvind i USA er verdens næststørste marked med +150GW installeret med udgangen af 2024, og dermed et enormt marked for O&M samt retrofitting af ældre møller. Der forventes forsat nye installationer på land, men omfanget heraf må afvente bl.a. politiske forhandlinger om skattefradrag m.m. Den allerede eksisterende markedsvolumen betyder dog, at markedet er modent, og fordre derfor til stærk lokal tilstedeværelse.

USA investerer også væsentligt i hydrogen, herunder i etablering af 7 hydrogen hubs på tværs af USA. Som det er tilfældet for vindsektoren skaber den aktuelle politiske udvikling dog usikkerhed om markedsudviklingen på kort og lang sigt. Flere danske udviklere er aktive i markedet, og har modtaget føderalt og lokal støtte til etablering. The Trade Council arbejder dedikeret på det amerikanske hydrogen marked i regi af DK-US Green Hydrogen Alliance, ligesom der på biogas er opbygget en alliance af virksomheder i Nordamerika, med fokus på muligheder inden for både landbrugssektoren, spildevand, madaffald og affaldshåndtering generelt.

Vand 

Den amerikanske vandsektor er kendetegnet ved aldrene vandinfrastruktur, begrænset digitalisering og en ældre arbejdsstyrke. Derfor bliver der i disse år allokeret mere end 50 milliarder USD til udbygning, vedligeholdelse og opgradering af den amerikanske vandinfrastruktur blot fra føderal side. Oveni kommer investeringer fra byer og delstater.

I eksportstrThe Trade Council arbejder for at styrke samarbejdet med det multilaterale samfund, hvor formålet er at fremme danske bæredygtige løsninger på globale problemstillinger på tværs af sektorer, hvilket i New York gøres i tæt samarbejde med den danske FN-mission. Der afholdes løbende flere store arrangementer i FN-regi, hvor der ses en stigende interesse både fra og for danske virksomheder, hvormed der følger en unik mulighed for at indgå partnerskaber, blive en del af den globale dialog og præsentere danske bæredygtige løsninger. 
Der skabes således en kobling mellem forskellige dagsordener i FN-regi og dansk erhvervsliv, eksempelvis i forbindelse med FNs årlige Generalforsamling (UNGA) og Climate Week. Her mødes globale interessenter for at diskutere aktuelle problemstillinger inden for bl.a. bæredygtighed i relation til energi, fødevarer og sundhed, og generalkonsulatet skaber i den forbindelse en række platforme, hvor danske virksomheder kan præsentere deres løsninger, indgå i partnerskaber og deltage i den internationale dialog. 
Endvidere ses en øget interesse fra FN og de forskellige FN-organisationer for danske produkter, løsninger og teknologier. Igennem årene har FN øget sit indkøb fra internationale leverandører, hvoraf Danmark konsekvent har været blandt de 10 største leverandørlande målt på indkøbsvolumen i DKK. I 2023 var Danmark det næststørste leverandørland til FN med et samlet salg på mere end 1 mia. USD. Kun USA leverede mere end Danmark. Danske virksomheder har således en unik styrkeposition i forhold til FN’s samlede efterspørgsel, og generalkonsulatet understøtter derfor også yderligere danske virksomheder i at blive leverandører til FN-systemet. Generalkonsulatet faciliterer bl.a. danske virksomheders deltagelse i store FN-arrangementer, hvor virksomhederne kan præsentere løsninger og produkter og møde FN-repræsentanter.

ategien for vand er USA udvalgt til Danmarks vigtigste eksportmarked for vandteknologi, og drevet i regi af Water Technology Alliance-regi (WTA) har Trade Council i partnerskab med den danske vandsektor siden 2014 opbygget en stærk lokal tilstedeværelse og forsyningsnetværk - særligt i staterne i Midtvesten, Californien og Texas.

Under WTA-platformen eksisterer der p.t. tre strategiske vandalliancer og et public affairs spor, bestående af store markedsledende danske virksomheder og innovative SMVer som i samarbejde positionerer sig over for amerikanske forsyninger og myndigheder. 

• Spildevandsalliance med fokus på Midtvesten, Californien og Texas
• Drikkevandsalliance med fokus på Californien og Texas
• Industrivand alliance (SIA) med fokus på mejerisektoren

Trade Council har i USA desuden indgået strategiske myndighedssamarbejder med bl.a. staten Californien, storbyen Chicago, samt the US Water Alliance, en national vandorganisation der arbejder hen mod en klimaneutral amerikansk vandsektor. Partnerskaberne understøttes af WTA alliancerne der siden 2014 har været bidragsyder til øget eksport for danske leverandører for +500 millioner kr.

Energieffektivitet 

I større nordamerikanske byer er der et stigende fokus på, hvordan man kan sikre boliger til alle, håndtere sociale udfordringer og samtidig integrere klimatilpasning i byudviklingen. Klimaforandringer som naturbrande, hedebølger og oversvømmelser stiller byerne over for komplekse udfordringer, der kræver langsigtede løsninger og målrettede investeringer i energieffektivitet.

Samtidig afventes der klarhed fra den nye amerikanske administration omkring de fremtidige rammer for virksomhedernes klimaarbejde. Den nye administration har signaleret en mere lempelig tilgang til regulering, og implementeringen af de nye krav fra US Securities and Exchange Commission (SEC) om klimaafrapportering er midlertidigt sat på pause. Dette har medført usikkerhed om håndhævelsen af reglerne, hvilket kan påvirke virksomhedernes incitament til at afdække klimapåvirkning og risici i deres produkter og drift.

Udviklingen inden for energi og bæredygtighed i det byggede miljø skaber dog forsat spændende muligheder for danske virksomheder på tværs af værdikæden – fra arkitekt- og ingeniørydelser til teknologiløsninger, materialer, investorer og udviklere. Med deres erfaring indenfor bæredygtighed og integration af sociale, klima- og miljøhensyn på kommercielle vilkår er centrale elementer, hvor danske aktører kan være relevante partnere for amerikanske private og offentlige kunder. Den danske tilgang til fjernvarme, energieffektivitet i bygninger og en helhedsorienteret byudvikling giver en stærk position i markedet.

Siden begyndelsen af 2021 har USA set en markant stigning i offentlige investeringer i dekarbonisering, primært drevet af vedtagelsen af omfattende investeringslove. Inflation Reduction Act (IRA 2022) har sat fokus på dekarbonisering af det byggede miljø over de kommende 12 år. På trods af varierende fremskridt fra stat til stat er der allerede igangsat initiativer, der skaber nye markedsmuligheder. Selvom den føderale prioritering af dekarbonisering i øjeblikket er under revurdering, forventes allerede vedtagne tiltag at fortsætte – muligvis i en tilpasset form. IRA har stadig skabt betydelige incitamenter for energieffektivitet i bygninger, hvilket afspejles i en stigende interesse for innovative løsninger.

Den regionale udvikling varierer markant, med vest- og østkysten som drivkraft i energiomstillingen. Særligt Californien og New York har etableret sig som frontløbere gennem ambitiøs klimaregulering, målrettet energiomstilling og datadrevet beslutningstagning. I Californien har et dansk myndighedssamarbejde med California Energy Commission skabt adgang til centrale aktører og indsigt i lovgivningen omkring bygge- og boligstandarder. Staten er kendt for sin proaktive tilgang til energieffektivitet og bæredygtige løsninger, hvilket skaber gode muligheder for danske virksomheder. I New York driver initiativer som Local Law 97 og NYC Green Economy Action Plan en skærpet regulering af energieffektivitet i bygninger og bymiljøer. Den ambitiøse tilgang til CO2-reduktion åbner et voksende marked for løsninger inden for bygningsoptimering og klimatilpasning. 

Private investorer og ejendomsselskaber spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling af det nordamerikanske ejendomsmarked. Cirka en fjerdedel af de største kommercielle ejendomsfonde (REITs) har allerede forpligtet sig til at implementere dekarboniseringsstrategier på tværs af deres porteføljer. Her kan danske virksomheder positionere sig som kompetente samarbejdspartnere, når disse strategier skal omsættes til konkrete tiltag.

Fødevare og landbrug 

Den amerikanske landbrug og fødevarer-sektor oplever i stigende grad konsekvenser af klimaforandringerne, men er også udfordret af mangel på arbejdskraft og i den primære produktion en presset økonomi. Derfor er interessen for teknologi og løsninger, der kan afbøde effekterne og nedbringe ressourceforbrug i produktionen stor. Man kalder ikke nødvendigvis løsningerne klimasmarte eller bæredygtige, men modstandsdygtige eller ressourceoptimerende. Hertil kommer en klar interesse for produkter og teknologier der dels kan øge produktiviteten og/eller mindske afhængigheden af fysisk arbejdskraft.

På et globalt marked, hvor USA spiller en stor rolle, er det centralt som dansk virksomhed at positionere sig på de rigtige platforme. Trade Council kan være en nøglepartner og åbne døre til relevante myndigheder og interessenter. Via platforme til f.eks. Climate Week under UNGA og andre klimakonferencer kan danske virksomheder ligeledes styrke sin profil på den globale scene.

USA er et voksende marked for biosolutions og ingredienser, som Trade Council skaber adgang til gennem forskellige eksportrettede aktiviteter, hvor danske løsninger promoveres gennem bl.a. Ambassadens ”Transatlantic Biosolutions Initiative” samt delegationsbesøg for amerikanske interessenter til den danske Biosolutions Hub. 
På fødevaresiden er der i USA en stor efterspørgsel efter rene og sunde produkter herunder eksempelvis økologi og plantebaserede fødevarer, men ligeledes fisk- og skaldyr, kødprodukter, drikkevarer samt snacks og bagerivarer. Et højt proteinindhold anprises og markedsføres i stigende grad.

På produktionssiden interesserer markedet sig i stigende grad for løsninger inden for bl.a. vand, energi og automatisering, særligt hvis der også er en økonomisk besparelse ved at investere. Trade Council understøtter virksomheder med bl.a. markedsundersøgelser, formulering af markedsstrategi og tilrettelæggelse af besøg og fremstød. Dertil har Danmark et myndighedssamarbejde med Californien om bæredygtig mælkeproduktion, men forventes udvidet til at dække flere områder fremadrettet.

Maritime

Transport og logistikbranchen i USA er præget af fragt via tog eller lastbil fra de store havneknudepunkter og ind i landet (særligt L.A., Long Beach, Oakland, Houston og New York). Over 40% af alle varer der ankommer til eller forlader USA passerer igennem en havn.

Infrastrukturen i USA har længe været kritiseret, og får også en del af skylden for import- og eksportflaskehalsene i 2021 og 2022. Derfor er der store forventninger til kommende infrastrukturinvesteringer. I infrastrukturpakken fra november 2021 og med Inflation Reduction Act fra 2022 er der afsat over 30B USD til f.eks. havne infrastruktur alene. Fokus er på både effektiviseringer og et grønt løft af havnene og shipping industrien generelt. Med en ny administration i det Hvide Hus er der skabt større usikkerhed omkring retningen for den grønne omstilling i USA. Investering i infrastruktur som havne og shippingindustrien generelt, er vigtig for amerikansk økonomi og arbejdspladser, så der forventes fortsat fokus og investeringer heri.

USA har i mange år og af mange årsager forsømt den kommercielle maritime sektor. Ud af mere end 80.000 kommercielle skibe, der anløber amerikanske havne hvert år er færre end 200 under amerikansk flag, amerikansk byggede og amerikansk bemandede. Hvordan USA er endt her, skyldes til dels protektionistisk lovgivning, mest tydeligt ved Jones Act, som trods de bedste intentioner om at opretholde en stærk amerikansk flåde af amerikansk byggede og ejede skibe, har ødelagt konkurrencen på skibsbygning i USA. Det er en kendsgerning, der de seneste år har fået politisk bevågenhed fra højeste niveau, og der er bred politisk opbakning til, at der over de næste år skal investeres massivt i blandt andet amerikansk skibsbygning. 

Mange danske maritime virksomheder er til stede i eller eksporterer til USA i dag. Det gælder både danske shippingselskaber indenfor container-, tank- og bulkfragt samt danske udstyrsvirksomheder, der leverer blandt andet grønne løsninger til det amerikanske marked.

Sundhed 

USA er verdens største sundhedsmarked og bruger årligt USD 3.800 mia. på sundhed – et tal der konstant stiger og forventes næsten at fordobles inden for de næste par år. Ligesom i det danske sundhedssystem oplever det amerikanske sundhedssystem et stort pres med mange betydelige udfordringer.

Udbrændthed blandt sundhedspersonale, mangel på arbejdskraft og lange ventelister for patienter er nogle af de største udfordringer i både det danske og amerikanske sundhedssystemer lige nu. Danske sundhedsteknologiske løsninger har vist lovende resultater i at adressere disse problemer ved at sikre effektive arbejdsgange på hospitaler, støtte klinikere i diagnostiske tests og ved at reducere den samlede byrde på sundhedspersonale. Der er stor interesse fra USA i at samarbejde med Danmark om at fremme disse sundhedsløsninger på hospitalerne. Et fokusområde er adgang til dansk sundhedsdata for at teste udvikling af AI på Hospitalerne. 

Der er flere betydelige partnerskaber mellem hospitaler i USA og Danmark, der fremmer innovation og kommercialisering inden for sundhedsteknologi. Et af de mest markante eksempler er Hospital Alliancen. Ambitionen for alliancen er at gøre effekten af hospitalsinnovation transatlantisk. Helt konkret arbejder alliancen på at:

1. Mulige forskningsbaserede kommercielle partnerskaber mellem NA-hospitaler og danske virksomheder (afprøvning, validering og investering i nye sundhedsløsninger).
2. Forbedre det transatlantiske hospital-til-hospital samarbejde om klinisk innovation. Dvs. forbedring af både danske og amerikanske tilgange til at udvikle og implementere innovative løsninger i vores respektive sundhedssystemer

Forsvar 

Det amerikanske forsvarsindustrielle marked forventes at udvikle sig betydeligt over den næste årrække. Fra 2024 og frem til 2029 forventes markedet således at stige fra $309,77 mil til $367.30 mil. Dette sker i lyset af et markant øget behov for materiel og særlige typer ammunition i lyset af en stadig stigende geopolitik destabilisering på den globale scene - herunder forstående krig i Ukraine, stigende spændinger mellem USA og Kina, samt eskalering af konflikt i Mellemøsten. 

Efter flere årtier med relativ lavt globalt konfliktniveau samt stor forudsigelighed og kontrol i forventede konflikter, har USA’s forsvarsindustri siden den kolde krig overvejende omstillet sine forsyningskæder og produktionskapacitet efter et just-in-time princip. Her har man har fastholdt industrien på et vist niveau, og i tilfælde af konflikt havde man tilstrækkelig tid til at planlægge behov for materiel samt evt. skalering af produktionsapparatet.

I den nuværende geopolitiske situation har man en betydeligt lavere forudsigelighed, og med de markante donationer til Ukraine samt general efterspørgsel på amerikansk forsvarsmateriel til USA og allierede lande, oplever USA et presserende behov for at udvide produktionskapaciteten så hurtigt som overhovedet muligt. For at kunne efterleve denne intensivering i output, er USA’s strategi stigende at lade sig integrere med strategiske partners industrier i bl.a. NATO, herunder Danmark. Dette er bl.a. skitseret i det amerikanske forsvarsministeriums første Nationale Forsvarsindustrielle Strategi (National Defense Industrial Strategy) der udkom i januar 2024.

Ift. teknologiområder er der fra amerikansk side særligt styrket fokus på bl.a. space, beskyttelse af kritisk infrastruktur, software, produktionsoptimering, integration af COTS-løsninger samt dual use teknologier, ubemandede systemer og platforme mv.

Vilkårene for danske virksomheders muligheder på det amerikanske marked er meget favorable og positivt stigende. Alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte i en længere årrække. Det amerikanske marked for forsvarsmateriel er imidlertid karakteriseret af mange nationale beskyttelseshensyn, hvor de så vidt muligt forsøger at anskaffe materiel gennem nationale leverandører. Det gør det vanskeligere for danske virksomheder at eksportere direkte til USA's forsvar.

Tech 

Nordamerika er verdensførende inden for tech-udvikling og innovation. Tech-hubs som især Silicon Valley, New York, Toronto, Boston og Austin tiltrækker specialiseret talent og kapital i stor skala, understøttet af et unikt samspil mellem universiteter, startups og etablerede virksomheder. USA’s økosystemer er præget af høj risikovillighed, stærk kapitaltilførsel og en evne til at omsætte forskning til kommercielle succeser. Rammevilkår der sikrer innovation og iværksætteri, samt fastholdelsen af landets lederposition.

Digitale teknologier i fokus:

AI har udløst en teknologibølge, der kan sammenlignes med tidligere gennembrud som PC, internet og mobiltelefonen – men i et langt højere tempo. Generativ AI (GenAI) har allerede opnået en markedspenetration på over 40 % i USA blot to år efter lanceringen. Infrastrukturudvidelsen bag AI kræver massive investeringer, senest illustreret ved Project Stargate, hvor der forventes investeringer på 500 mia. USD i udviklingen af AI-infrastruktur, herunder både datacentre og den nødvendige energiforsyning.
Rumteknologien udvikler sig også hurtigt og forventes at skabe fundamentale ændringer på tværs af sektorer – ikke mindst på grund af markant faldende omkostninger som følge af nye opsendelsesformer som SpaceX’s Starship.

Inden for de kommende år regnes kvantecomputere med at få dybtgående konsekvenser for en række industrier – fra farmaceutisk forskning til materialedesign og finans, mens de også vil sætte helt nye standarder for cybersikkerhed – både i form af trusler og løsninger.

Sundhed og Life Science Tech:

Teknologiske fremskridt skaber markante forandringer i sundhedssektoren. Generativ AI anvendes allerede af startups som Hippocratic AI, i samarbejde med NVIDIA, hvor avancerede GenAI-modeller til medicinsk rådgivning kan afhjælpe flaskehalse i sundhedssystemet og forbedre behandlingsforløb. Google har med deres Willow-chip bragt verden tættere på praktiske kvanteapplikationer, herunder molekylære simulationer til udvikling af nye lægemidler.

Klima og Energi:

Rumbaserede data spiller en voksende rolle i klimaforskning og energieffektivitet. Satellitter vil i stigende grad blive anvendt til at overvåge klimaforandringer, ekstremvejr og CO2-udledning, hvilket også giver nye muligheder for AI-drevet analyse og beslutningsstøtte i energisektoren.

For at håndtere det voksende energiforbrug i AI-datacentre undersøges atomkraft og avancerede batteriteknologier. Flere aktører i Silicon Valley eksperimenterer allerede med små modulære reaktorer (SMR), og der arbejdes aktivt på at udvikle mulighederne inden for fusionsteknologi.

UN Public Affairs

The Trade Council arbejder for at styrke samarbejdet med det multilaterale samfund, hvor formålet er at fremme danske bæredygtige løsninger på globale problemstillinger på tværs af sektorer, hvilket i New York gøres i tæt samarbejde med den danske FN-mission. Der afholdes løbende flere store arrangementer i FN-regi, hvor der ses en stigende interesse både fra og for danske virksomheder, hvormed der følger en unik mulighed for at indgå partnerskaber, blive en del af den globale dialog og præsentere danske bæredygtige løsninger.

Der skabes således en kobling mellem forskellige dagsordener i FN-regi og dansk erhvervsliv, eksempelvis i forbindelse med FNs årlige Generalforsamling (UNGA) og Climate Week. Her mødes globale interessenter for at diskutere aktuelle problemstillinger inden for bl.a. bæredygtighed i relation til energi, fødevarer og sundhed, og generalkonsulatet skaber i den forbindelse en række platforme, hvor danske virksomheder kan præsentere deres løsninger, indgå i partnerskaber og deltage i den internationale dialog.

Endvidere ses en øget interesse fra FN og de forskellige FN-organisationer for danske produkter, løsninger og teknologier. Igennem årene har FN øget sit indkøb fra internationale leverandører, hvoraf Danmark konsekvent har været blandt de 10 største leverandørlande målt på indkøbsvolumen i DKK. I 2023 var Danmark det næststørste leverandørland til FN med et samlet salg på mere end 1 mia. USD. Kun USA leverede mere end Danmark. Danske virksomheder har således en unik styrkeposition i forhold til FN’s samlede efterspørgsel, og generalkonsulatet understøtter derfor også yderligere danske virksomheder i at blive leverandører til FN-systemet. Generalkonsulatet faciliterer bl.a. danske virksomheders deltagelse i store FN-arrangementer, hvor virksomhederne kan præsentere løsninger og produkter og møde FN-repræsentanter.