Eksportmarkedet USA

Energi 

Med vedtagelsen af Inflation Reduction Act (IRA), den mest ambitiøse klimalov nogensinde i USA, viser Biden Administrationen at man er klar til at investere i grønne energiløsninger på tværs af bl.a. vind, sol, hydrogen og biogas–i både projekter og produktion. Frem mod 2030 forventes IRA at føre til grønne investeringer for mere end USD 1.000 mia. IRA føjer sig ind i en sammenhæng med andre store industripolitiske satsninger, Chips Act og infrastrukturpakken, hvor der fra føderalt niveau udmøntes meget store midler i erhvervsudvikling på tværs af USA for at ruste USA til det 21. århundredes globale konkurrence.

IRA skal bl.a. bidrage til udvidelse af havvind, som fortsat kun er installeret i mindre skala, men med de første store projekter under konstruktion – heriblandt Vineyard Wind, Revolution Wind og CVOW. På trods af de seneste måneders makroøkonomiske udfordringer, så fremviser markedet en stærk pipeline med +4GW under konstruktion, +8GW med indgået købsaftale og næsten 11GW i udbud. 

Danmark har et stærkt samarbejde med USA på især havvind, hvor man på myndighedsniveau har samarbejde med BOEM og DOE på føderalt niveau, samt med New York, New Jersey, Virginia, North Carolina og Californien på delstatsniveau. 

Landvind i USA er verdens næststørste marked med 154GW installeret i udgangen af 2023, og dermed et enormt marked for O&M samt retrofitting af ældre møller. Der forventes samtidig installeret yderligere 10-13GW årligt frem mod 2030. Markedet er modent, og fordre derfor til stærk lokal tilstedeværelse.

USA investerer ogsåvæsentligt i hydrogen, som ud over IRA midler også har set etablering af 7 hydrogen hubs på tværs af USA. Flere danske udviklere er aktive i markedet, og har modtaget føderal og lokalt støtte til etablering. På baggrund af bl.a. de store klima- og infrastrukturlovpakker, forventes USA at udvikle sig til et globalt knudepunkt for hydrogen projekter de kommende år. 

The Trade Council arbejder dedikeret på det amerikanske hydrogen marked I regi af DK-US Green Hydrogen Alliance.

Også på biogas er der opbygget en alliance i Nordamerika, med fokus på muligheder inden for både landbrugssektoren, spildevand, madaffald og affaldshåndtering generelt.

Vand 

Investeringer i aldrende vandinfrastruktur spiller en betydelig rolle i Biden-administrationens Infrastructure Investment and Jobs Act (IIJA), der i årene 2022-2026 allokerer mere end 50 milliarder USD til udbygning, vedligeholdelse og opgradering af den amerikanske vandinfrastruktur. 

I eksportstrategien for vand er USA udvalgt til Danmarks vigtigste eksportmarked for vandteknologi, og drevet i regi af Water Technology Alliance-regi (WTA) har TC i partnerskab med den danske vandsektor siden 2014 opbygget en stærk lokal tilstedeværelse og forsyningsnetværk - særligt i staterne i Midt vesten, Californien og Texas. 
Under WTA platformen eksisterer der p.t. to strategiske vandalliancer og et public affairs spor, bestående af store markedsledende danske virksomheder og innovative SMVer som i samarbejde positionere sig over for amerikanske forsyninger og myndigheder. 

• Spildevandsalliance med fokus på Midt vesten, Californien og Texas
• Drikkevandsalliance med fokus på Californien og Texas

Public affairs spor med fokus på den føderale regering og Californien TC har i USA indgået strategiske myndighedssamarbejder med bl.a. staten Californien, storbyerne Houston og Chicago, samt the US Water Alliance, en national vandorganisation der arbejder hen mod en klimaneutral amerikansk vandsektor. Partnerskaberne understøttes af WTA alliancerne der gennem årene har været bidragyder til øget eksport for danske leverandører for +500 millioner kr.

Energieffektivitet 

Nye regler om klimaafrapportering fra US Securities and Exchange Commission (March 2024) øger presset på virksomheder for at forstå og afdække klimapåvirkning- og risici af deres produkter og drift. Dette er en mulighed for danske virksomheder i bygge- og ejedomsbranchen, da de kan være en relevant partner for deres amerikanske kunder i omstilling af deres værdikæder og drift i kraft af dansk erfaring med høje regulerings krav og f.eks. LCA afrapportering. Den danske branche er foran på denne dagsorden med løsninger både inden for industrien, fjernvarme og det byggede miljø.

Siden der i starten af 2021 blev vedtaget store føderale investeringslove er offentlig investering i dekarbonisering steget kraftigt. Inflation Reduction Act (IRA 2022) har fokus på dekarbonisering af det byggede miljø de kommende 12 år, og der ses fremskidt, omend i varierende grad, fra stat til stat. Urbaniserede områder på vest og østkysten, særligt Californien og New York, dominerer ift. progressiv statslovgivning. Disse stater er førende pga. mix i energiforsyning, energi og dataindsamling. I Californien giver et dansk myndighedssamarbejde med California Energy Commission en platform til at få viden og adgang til relevante aktører og lovgivningsrammer ift. danske muligheder. I New York skaber Local Law-97 og NYC Green Economy Actionplan gode rammer for danske løsninger pga. skærpet regulering inden for energi effektivitet i bygninger og bredere klimainitiativer bl.a. klimatilpasning i bymiljøet i New York City. 

Indflydelse af private investorer og private ejedomsselskaber spiller en stor rolle på det nordamerikanske ejendomsmarked ift. en grøn omstilling af det byggede miljø. Omtrent en fjerdedel af de største kommercielle ejendomsfonde (REITs) i USA har forpligtet sig til dekarboniseringsstrategier på tværs af deres porteføljer, hvilket igen repræsentere en mulighed for at danske virksomheder kan være en del af løsningen for disse selskaber.  

Fødevare og landbrug 

Den amerikanske landbrug og fødevarer-sektor oplever i stigende grad konsekvenser af klimaforandringerne men er også klart udfordret af manglen på arbejdskraft og i primær produktionen en presset økonomi. Derfor er interessen for teknologi og løsninger, der kan afbøde effekterne og nedbringe ressourceforbrug i produktionen stor. Man kalder ikke nødvendigvis løsningerne klimasmarte eller bæredygtige, men modstandsdygtige eller ressourceoptimerende. Hertil kommer en klar interesse for produkter og teknologier der dels kan øge produktiviteten og/eller mindske afhængigheden af fysisk arbejdskraft.

På et globalt marked, hvor USA spiller en stor rolle, er det centralt som dansk virksomhed at positionere sig på de rigtige platforme. TCNA kan være en nøglepartner og åbne døre til relevante myndigheder og interessenter. Via platforme til Climate Week under UNGA og andre klimakonferencer kan danske virksomheder styrke sin profil på den globale scene.  
USA er et voksende marked for biosolutions og plantebaserede fødevarer, som TCNA skaber adgang til gennem forskellige eksportrettede aktiviteter, hvor man promoverer danske løsninger gennem bl.a. Food & Bio Forum, samt delegationsbesøg for amerikanske interessenter til den danske Biosolutions Hub. 

Markedet interesserer sig i stigende grad for løsninger inden for bl.a. vand, energi og automatisering, særligt hvis der også er en økonomisk besparelse ved at investere. TCNA understøtter virksomheder med bl.a. markedsundersøgelser, formulering af markedsstrategi og tilrettelæggelse af besøg og fremstød. Dertil har Danmark et myndighedssamarbejde med Californien, om bæredygtig mælkeproduktion men forventes udvidet til at dække flere områder fremadrettet.

Maritime

Transport og logistikbranchen i USA er præget af fragt via tog eller lastbil fra de store havneknudepunkter og ind i landet (særligt L.A., Long Beach, Oakland, Houston og New York).

Infrastrukturen i USA har længe været kritiseret, og får også en del af skylden for import- og eksportflaskehalsene i 2021 og 2022. Derfor er der store forventninger til kommende infrastrukturinvesteringer. I infrastrukturpakken fra november 2021 og med Inflation Reduction Act fra 2022 er der afsat over 30B USD til f.eks. havne infrastruktur alene. Fokus er på både effektiviseringer og et grønt løft af havnene og shipping industrien generelt.

Der ses et stort potentielt marked for installation og service inden for især havvind, hvor der flere steder i USA er ambitiøse planer om udbygning, men der ses også potentiale for at partner med amerikanske skibsejere og havne omkring grønne løsninger, hvad enten det drejer sig om vandkvalitetsløsninger, luftforeningsløsninger eller støjløsninger.

Danmark i Nordamerika har etableret en dansk amerikansk green maritime and shipping alliance, som arbejder på at positioner danske løsninger til de nordamerikanske havne og skibsejere.

Fakta om den maritime sektor i USA

• Den maritime industri genererede i 2022 USD 476,2 mia. i bidrag til BNP.
•  Antal beskæftigede: 2.3 mio.
• 454 aktive skibsværfter hvoraf 300 kun beskæftiger sig med reparationer.
• Antal beskæftigede: 393.390
• 608 skibe bygget i 2020, hvoraf 16 gik til militæret. Militære skibe og reparationer udgjorde 78,7% af den årlige omsætning.
• Over 300 industrielle havne.

Sundhed 

USA er verdens største sundhedsmarked og bruger årligt USD 3.800 mia. på sundhed – et tal der konstant stiger og forventes næsten at fordobles inden for de næste par år. Ligesom i det danske sundhedssystem oplever det amerikanske sundhedssystem et stort pres med mange betydelige udfordringer.

Udbrændt hed blandt sundhedspersonale, mangel på arbejdskraft og lange ventelister for patienter er nogle af de største udfordringer i både det danske og amerikanske sundhedssystemer lige nu. Danske sundhedsteknologiske løsninger har vist lovende resultater i at adressere disse problemer ved at sikre effektive arbejdsgange på hospitaler, støtte klinikere i diagnostiske tests og ved at reducere den samlede byrde på sundhedspersonale. Der er stor interesse fra USA i at samarbejde med Danmark om at fremme disse sundhedsløsninger på hospitalerne. Et fokusområde er adgang til dansk sundhedsdata for at teste udvikling af AI på Hospitalerne. 

Der er flere betydelige partnerskaber mellem hospitaler i USA og Danmark, der fremmer innovation og kommercialisering inden for sundhedsteknologi. Et af de mest markante eksempler er Hospital alliancen.

Ambitionen for alliancen er at gøre effekten af hospitalsinnovation transatlantisk. Helt konkret arbejder alliancen på at:
1. Mulige forskningsbaserede kommercielle partnerskaber mellem NA-hospitaler og danske virksomheder (afprøvning, validering og investering i nye sundhedsløsninger).
2. Forbedre det transatlantiske hospital-til-hospital samarbejde om klinisk innovation. Dvs. forbedring af både danske og amerikanske tilgange til at udvikle og implementere innovative løsninger i vores respektive sundhedssystemer.

Forsvar 

Det amerikanske forsvarsindustrielle marked forventes at udvikle sig betydeligt over den næste årrække. Fra 2024 og frem til 2029 forventes markedet således at stige fra $309,77 mil til $367.30 mil. Dette sker i lyset af et markant øget behov for materiel og særlige typer ammunition i lyset af en stadig stigende geopolitik destabilisering på den globale scene - herunder forstående krig i Ukraine, stigende spændinger mellem USA og Kina, samt eskalering af konflikt i Mellemøsten. 

Efter flere årtier med relativ lavt globalt konfliktniveau samt stor forudsigelighed og kontrol i forventede konflikter, har USA’s forsvarsindustri siden den kolde krig overvejende omstillet sine forsyningskæder og produktionskapacitet efter et just-in-time princip. Her har man har fastholdt industrien på et vist niveau, og i tilfælde af konflikt havde man tilstrækkelig tid til at planlægge behov for materiel samt evt. skallering af produktionsapparatet. 

I den nuværende geopolitiske situation har man en betydeligt lavere forudsigelighed, og med de markante donationer til Ukraine samt general efterspørgsel på amerikansk forsvarsmateriel til USA og allierede lande, oplever USA et presserende behov for at udvide produktionskapaciteten så hurtigt som overhovedet muligt. For at kunne efterleve denne intensivering i output, er USA’s strategi stigende at lade sig integrere med strategiske partners industrier i bl.a. NATO, herunder Danmark. Dette er bl.a. skitseret i det amerikanske forsvarsministeriums første Nationale Forsvarsindustrielle Strategi (National Defense Industrial Strategy) der udkom i januar. 

Ift. teknologiområder er der fra amerikansk side særligt styrket fokus på bl.a. space, beskyttelse af kritisk infrastruktur, software, produktionsoptimering, integration af COTS-løsninger samt dual use teknologier, ubemandede systemer og platforme mv.

Vilkårene for danske virksomheders muligheder på det amerikanske marked er meget favorable og positivt stigende. Alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte i en længere årrække. Det amerikanske marked for forsvarsmateriel er imidlertid karakteriseret af mange nationale beskyttelseshensyn, hvor de så vidt muligt forsøger at anskaffe materiel gennem nationale leverandører. Det gør det vanskeligere for danske virksomheder at eksportere direkte til USA's forsvar.

Tech 

Teknologisektoren fortsætter med at boome med fremskridt inden for kunstig intelligens (AI), machine learning, blockchain og cloud computing. Nordamerikas tech hubs som Silicon Valley/San Francisco, New York, Toronto/Waterloo, Austin og Boston er førende indenfor AI-udvikling. Der investeres massivt, ikke bare forbruger og virksomhedsrettet, men helt generelt i både offentlige og private sektorer, herunder også den understøttende chip produktion samt AI-datacentre. Der er enorme produktivitets- og effektivitetsgevinster at høste, som kan bidrage til øget konkurrenceevne i samfundet. At sikre dansk erhvervslivs konkurrenceevne kræver opmærksomhed på AI-revolutionens potentiale, idet det går meget hurtigt i tech-industrien i Nordamerika, og vi skal som samfund fokusere på disse muligheder nu, indenfor flere sektorer såsom følgende:

Teknologi og Softwareudvikling:

I tech-industrien driver generativ AI (GenAI) fremskridt inden for softwareudvikling, kodning og cybersikkerhed. AI-modeller som GPT-4 øger produktiviteten ved at assistere med kodning og fejlfinding, sænker barrieren for at komme i gang som softwareudvikler, og øger innovationsevnen ved at frigive tid til mere kreative og innovative opgaver. Desuden forbedrer GenAI cybersikkerhed ved at opdage mønstre og anomalier, hvilket gør systemerne mere modstandsdygtige over for trusler. 

Sundhed og Life Sciences:

GenAI gør betydelige fremskridt i sundhedssektoren ved at hjælpe med lægemiddelopdagelse, personlig medicin og diagnostiske processer. AI analyserer datasæt for at identificere lægemiddelkandidater og forudsige patientreaktioner, hvilket forbedrer resultater og fremskynder medicinsk forskning. Som eksempel samarbejder NVIDIA med amerikanske pharma virksomheder som Amgen og Genentech, hvor AI reducerer udviklingstiden for nye præparater med tre år og øger succesraten for kliniske forsøg fra 50% til 90%. Dette skaber milliarder i besparelser og hurtigere markedslancering.

Produktion og Forsyningskæde:

Produktion transformeres med GenAI-applikationer i forecasting af efterspørgsel, dynamiske justeringer, forsyningskæde optimeringer, leverandørhåndtering, forudsigelig vedligeholdelse og kvalitetskontrol. AI-systemer forudsiger udstyrsfejl, reducerer nedetid, øger kvaliteten og optimerer logistik og lagerstyring. Hertil kommer integrationen af robotteknologi og GenAI, der skaber mere intelligente, mere tilpasningsdygtige, og mere effektive systemer der baner vejen for næste generation af industriel automation. 

Klima og Energi:

GenAI spiller en vigtig rolle i klimaforskning og energistyring. AI-modeller hjælper med at analysere store datasæt fra klimaforskning, forudsige vejrmønstre og udvikle strategier til at mindske klimaændringer. Inden for energioptimering bruges AI til at forbedre effektiviteten af vedvarende energikilder som sol og vind, samt optimerer energiforbrug i bygninger og industrianlæg. AI-baserede systemer kan forudsige energibehov, balancere belastning på elnettet og reducere spild, hvilket fremmer en mere bæredygtig energifremtid.

UN Public Affairs 

The Trade Council arbejder for styrke samarbejdet med det multilaterale samfund, hvor formålet er at fremme danske bæredygtige løsninger på globale problemstillinger på tværs af sektorer, hvilket i New York gøres i tæt samarbejde med den danske FN-mission. Der afholdes løbende flere store arrangementer i FN-regi, hvor der ses en stigende interesse både fra og for danske virksomheder, hvormed der følger en unik mulighed for at indgå partnerskaber, blive en del af den globale dialog og præsentere danske bæredygtige løsninger. 

Sustainability Summit

Generalkonsulatet i New York afholder hvert år Sustainability Summit i september i forbindelse med FN’s Generalforsamling (UNGA) og Climate Week. Her mødes globale interessenter for at diskutere bl.a. bæredygtighed og grøn omstilling, hvor danske virksomheder kan præsentere deres løsninger, indgå i partnerskaber og deltage i den internationale dialog. I 2023 deltog over 30 danske virksomheder i mere end 20 engagementer, og i år forventes et endnu større engagement fra danske virksomheder.  

UN Procurement

Igennem årene har FN øget deres indkøb fra internationale leverandører, hvoraf Danmark konsekvent har været blandt top 10 leverandørlande målt på indkøbsvolumen i DKK. Danske virksomheder har derfor en unik styrkeposition i forhold til FN’s samlede efterspørgsel. Generalkonsulatet faciliteterer danske virksomheders deltagelse i store FN-arrangementer, hvor de kan præsentere deres løsninger og møde FN-repræsentanter, og støtter desuden individuelle virksomheder i engagementer med FN.