Sundhed og Life Science
life science Eksport
Over den seneste årrække har danske virksomheder øget deres eksport af lægemidler, health tech og medtech, i form af hjælpemidler og medicoteknisk udstyr, fra 66 mia. kr. til 108 mia. kr., hvilket er en stigning på hele 63 procent.
Men eksport af life science, lægemidler og healthcare kræver en løbende og tæt dialog med de lokale myndigheder, hvis adgangen til markedet skal overkommes så let og elegant som muligt. Det stiller øgede krav til regulatoriske kompetencer og effektive processer i din virksomhed.
Sådan hjælper vi virksomheder
Sundhedsdiplomaterne
Sundhedsdiplomaterne er sundhedsfaglige eksperter på vores ambassader som fungerer som brobyggere mellem det pågældende land, danske myndigheder og life science-industrien.
Deres arbejde sikrer at danske løsninger præsenteres og implementeres i en kompliceret kontekst af myndighedsprioriteter, samfunds- og økonomiske udfordringer og kliniske praksis. Med andre ord arbejder de strategisk med at fremme samarbejde, forbedre sektorens rammevilkår og skabe opmærksomhed om danske løsninger.
I tæt samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet identificerer de muligheder for danske sundhedsvirksomheder på markedet, og arbejder aktivt med udenlandske myndigheder og andre vigtige interessenter for at løse udfordringer og udnytte muligheder inden for life science-sektoren.
Hvad kan du bruge vores ekspertise til?
Vores tætte samarbejde med udenlandske myndigheder, globale netværk og adgang kan åbne dørene for danske virksomheder, som beskæftiger sig med medtech, healthcare og farma.
Vi hjælper virksomheder med at navigere i komplekse regulatoriske landskaber og sikre en smidig markedsadgang.
Gennem vores sundhedsdiplomati og sektorfokuserede rådgivning kan vi: