Eksportmarkedet Tyskland
Rapporten
Denne markedsrapport giver et indblik i Tysklands økonomiske og politiske situation, samt danske eksportmuligheder indenfor sundhed, energi, fødevare- og landbrug, digitalisering og forsvar.Økonomisk overblik
Tysklands økonomi har i 2023 og 2024 været præget af tilbagegang. Tyskland oplevede negativ realvækst i BNP på henholdsvis 0,3% i 2023 og 0,2%. Ifølge de seneste prognoser forventes BNP-væksten at stagnere i 2025, mens der ventes en moderat stigning på 0,9% i 2026. Inflationen forventes at stabilisere sig omkring 2,0 %, med en forventet rate på 2,1% i 2025 og 1,7% i 2026.
Den manglende vækst skyldes en kombination af globale og indenlandske forhold. På globalt plan har svage konjunkturer og handelskonflikter haft negativ indflydelse på tysk eksport. Samtidig står Tyskland over for en række strukturelle udfordringer. Blandt de væsentligste er en hastigt aldrende befolkning, mangel på kvalificeret arbejdskraft, stigende arbejdsløshed, høje energipriser og en langsom digital omstilling.
Trods de økonomiske udfordringer bevarer Tyskland sin position som verdens tredjestørste økonomi med et BNP i 2024 på EUR 4.305 mia. Den offentlige saldo er negativ og udgjorde 2,8% af BNP i 2024. Der forventes en gradvis forbedring frem mod 2026, men saldoen vil fortsat være i underskud. Den samlede offentlige gæld ventes at ligge relativt stabilt omkring 59% af BNP frem mod 2026.
Tyskland har både en positiv betalings- og handelsbalance. Både vareeksport og -import faldt fra 2023 til 2024. Samlet steg handelsoverskuddet med EUR 21,5 mia. til EUR 239 mia.. Dette afspejler Tysklands fortsatte styrke som eksportøkonomi, trods konjunkturmæssige modvinde.
Tyskland er samtidig Danmarks vigtigste samhandelspartner. I 2023 udgjorde den samlede handel mellem Danmark og Tyskland DKK 469 mia., svarende til 13,1% af Danmarks samlede udenrigshandel. Tyskland er desuden Danmarks næststørste eksportmarked, både for varer og tjenester. I 2023 udgjorde dansk vareeksport til Tyskland 13,5 % af den samlede danske vareeksport, mens tjenesteeksporten til Tyskland udgjorde 10,4 % af den samlede danske tjenesteeksport.
Politiske forhold
Efter forbundsvalget i februar 2025 er Friedrich Merz fra det konservative parti CDU tiltrådt som Tysklands forbundskansler. CDU/CSU opnåede 28,5% af stemmerne og har dannet en midterkoalition med det socialdemokratiske parti SPD, som fik 16,4%. Valget var præget af en markant fremgang for det højrenationale AfD, der med 20,8% af stemmerne blev næststørste parti og blev største parti i store dele af Østtyskland. AfD er dog fortsat uden for indflydelse, da de øvrige partier har udelukket samarbejde.
Regeringsdannelsen markerede afslutningen på den tidligere "trafiklyskoalition" bestående af SPD, De Grønne og FDP. De Grønne gik tilbage til 9,2% og er nu i opposition, mens det liberale FDP ikke formåede at passere spærregrænsen på 5% og derfor røg ud af Forbundsdagen.
Merz-regeringen har lanceret en ambitiøs økonomisk genopretningsplan, der omfatter betydelige investeringer i forsvar, infrastruktur og skattelettelser. Regeringen har allerede lagt op til lempelser i finanspolitikken, herunder en midlertidig ophævelse af den såkaldte gældsbremse i forbindelse med øgede forsvarsudgifter. Gældsbremsen har traditionelt sat et loft over den offentlige låntagning og dermed begrænset statens mulighed for at gennemføre større investeringer som især kan være gavnlige i krisetider.
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk lægger Merz-regeringen vægt på at styrke det transatlantiske forhold og udbygge samarbejdet i EU, ikke mindst med Frankrig og Polen. Samtidig har regeringen markeret et øget fokus på Østersøregionen og samarbejdet med de nordiske lande, herunder Danmark, især i lyset af krigen i Ukraine og behovet for energisikkerhed. Tyskland er blandt de største donorer til Ukraine og fastholder både militær og økonomisk støtte, selvom den offentlige debat om langsigtet støtte er blevet mere polariseret, særligt på baggrund af AfD’s fremgang og partiets Ruslandvenlige linje, som udfordrer den politiske konsensus.
Ud over de økonomiske og sikkerhedspolitiske prioriteringer har den nye regering præsenteret en række initiativer med fokus på modernisering og innovation. Et centralt tiltag er oprettelsen af et nyt digitaliseringsministerium, som har til formål at samle og accelerere den digitale transformation af den offentlige sektor. Tyskland har i flere år været kritiseret for manglende digital infrastruktur og bureaukratiske flaskehalse, og det nye ministerium skal sikre bedre koordinering og hurtigere implementering af digitale løsninger, både i forvaltningen og i samspillet med borgere og erhvervsliv.
Udover at ville rette op på økonomien, gik ikke mindst CDU/CSU til valg på at stramme udlændinge- og migrationspolitikken, som også var valgkampens dominerende tema. Regeringen har fra start således allerede igangsat tiltag vedrørende f.eks. grænsekontrol, asylbehandling, indfødsret og familiesammenføring.
Arbejdsmarked
En central udfordring på det tyske arbejdsmarked er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den aktuelle økonomiske afmatning har midlertidigt mindsket presset, men på længere sigt ventes udfordringen at tiltage som følge af Tysklands hastigt aldrende befolkning. I 2021 var 51,4 millioner personer i alderen 20 til 66 år, hvilket er 370.000 færre end i 2018. Andelen har været faldende siden 2018 og forventes kun at stige midlertidigt som følge af indvandring.
Over halvdelen af den arbejdsdygtige befolkning er i dag 45 år eller ældre, og i takt med at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende 10–15 år, vil presset på arbejdsudbuddet stige markant. Uden nettoindvandring estimeres arbejdsstyrken at falde med op mod 9 millioner personer frem mod 2040. For at modvirke denne udvikling kræves en årlig nettoindvandring på omkring 490.000 personer i alderen 20 til 66 år.
Erhvervsklima
Tyskland er verdens tredjestørste økonomi, og har traditionelt været kendt for sit stærke erhvervsklima, præget af en robust industribase, høj produktivitet og en stærk eksportorientering. I de senere år har erhvervsklimaet dog været påvirket af en række strukturelle udfordringer. Den økonomiske vækst har været lav, og virksomheder står over for høje energipriser, demografiske ændringer med en aldrende befolkning samt mangel på kvalificeret arbejdskraft. Digitaliseringen går langsomt, og mange virksomheder oplever administrativt bureaukrati som en barriere.
Det har givet anledning til en stigende erkendelse blandt både politikere og erhvervsledere om behovet for en mere fleksibel og innovationsdrevet økonomi. Merz-regeringen har som respons varslet en række initiativer, herunder oprettelsen af et digitaliseringsministerium, skattelettelser for startups og øgede investeringer i forskning og grøn teknologi. Frem mod 2030 sigter man mod en omstilling af energisektoren, en modernisering af infrastrukturen og en styrkelse af Tysklands rolle som global klimapolitisk aktør. Det stiller nye krav til forsyningskæder og partnerskaber, og netop her har danske virksomheder gode muligheder for at byde ind med løsninger, der kombinerer bæredygtighed, effektivitet og fleksibilitet.
Handelssituation
Tysklands handelssituation er i stigende grad præget af geopolitiske spændinger og strukturelle udfordringer. Ruslands invasion af Ukraine har sat fokus på landets tidligere afhængighed af russisk gas, hvilket har ført til høje energipriser og store omkostninger for industrien. Som reaktion har Tyskland igangsat en omfattende omstilling af energiforsyningen og investerer massivt i grøn energi og infrastruktur.
Samtidig har usikkerhed om USA's handelspolitik skabt yderligere pres. Indførelsen af amerikanske toldsatser på op til 25% på centrale eksportvarer som biler, stål og aluminium har ramt tysk eksport hårdt. Regeringen har derfor nedjusteret vækstprognosen for 2025 til nul og forventer et fald i eksporten.
Som led i landets strategiske omstilling har Tyskland fra 2024 øget sine forsvarsudgifter til 2% af BNP for at opfylde NATO’s målsætning og forventes at øge udgifterne yderligere de kommende år. Investeringerne i forsvar og kritisk infrastruktur afspejler et bredere ønske om at styrke modstandskraften og sikre økonomisk stabilitet.
Trods ovennævnte udfordringer er der sektorer i vækst, herunder grøn teknologi, digitalisering og forsvarsindustrien. Tysklands omstilling skaber nye forretningsmuligheder for danske virksomheder, der kan bidrage med bæredygtige og energieffektive løsninger samt teknologisk ekspertise.
Eksportmuligeder på Sektorniveau
Landbrug og Fødevarer
I Tyskland er landbruget præget af markante politiske og ideologiske spændinger, og med den nye regering ses et skifte fra tidligere grønne ambitioner mod en mere erhvervsvenlig og pragmatisk tilgang. Fokus ligger på at reducere bureaukratiet, fremme digitalisering og understøtte innovation og nye løsninger i landbruget, herunder præcisionslandbrug og biosolutions. Der er dog ikke tale om en grundlæggende transformation af sektoren. Regeringen lægger op til en ligestilling mellem økologisk og konventionelt landbrug, men uden konkrete udmeldinger om, hvordan dette skal udmøntes. Dyrevelfærd er et centralt tema med planer om modernisering af staldanlæg, blandt andet med inspiration fra Danmark.
Sundhed og Life Science
Tyskland står over for omfattende udfordringer i sundhedssektoren, hvor en hastigt aldrende befolkning og et af EU’s dyreste sundhedsvæsener, målt på andel af BNP, har ført til et markant reformbehov. Trods de høje udgifter er behandlingskvaliteten kun middelmådig, og mangel på sundhedspersonale presser systemet yderligere. Som svar herpå har den tyske regering igangsat en række større reformer og sat gang i en digital omstilling af sundhedsvæsenet, blandt andet med planlagt udrulning af den elektroniske patientjournal i 2025.
De strukturelle udfordringer skaber et betydeligt behov for effektive behandlingsformer samt digitale og arbejdskraftbesparende løsninger, områder hvor danske virksomheder står stærkt og har gode muligheder for eksport og samarbejde. Samtidig er der et fornyet politisk og erhvervsmæssigt fokus på Tysklands Life Science-industri. The Trade Councils sundhedsteamet i Tyskland arbejder med to strategiske alliancer, Life Science Alliance og Innovative Health and Care Alliance, der begge skal fremme innovation og partnerskaber på tværs af grænser.
Energi
Tyskland er allerede en af de største aftagere af dansk energiteknologi, og i takt med landets omfattende Energiewende forventes et fortsat fokus på havvind, brint og fjernvarme – områder hvor Danmark står stærkt, og hvor der er betydelige muligheder for samarbejde og eksport. Selvom havvind allerede har været et højt prioriteret område, er der nu et styrket fokus på samarbejde med nabolandene på dette område. Det tegner desuden til, at fjernvarme får en mere fremtrædende rolle i den grønne omstilling. Også teknologier som CO2-fangst og -lagring (CCS) vinder frem som en del af Tysklands grønne omstilling. Denne udvikling understøttes af en ny finansieringspakke med milliardinvesteringer i infrastruktur og grøn teknologi, hvilket yderligere styrker potentialet for danske virksomheder på det tyske marked.
Tech og Digitalisering
Den digitale udvikling i Tyskland har hidtil været langsom sammenlignet med Danmark og præget af fragmenterede løsninger på tværs af de 16 delstater. Denne opdelte tilgang har skabt betydelige barrierer for en samlet og koordineret digital indsats i den offentlige sektor. For at imødegå disse udfordringer har Tyskland oprettet et nyt digitaliseringsministerium med det formål at styrke og ensrette den digitale transformation. Målet er at fremme en fælles digital strategi, der ikke alene kan effektivisere den offentlige forvaltning, men også nedbringe det omfattende bureaukrati, som anses en væsentlig barriere for udvikling og vækst. Denne udvikling åbner nye muligheder for eksport af danske digitale løsninger, særligt inden for offentlig forvaltning og forenkling af administrative processer.
Forsvar
Tyskland står over for et historisk skifte i sin tilgang til forsvarsindustrien. Landet har brudt med sin tidligere tilbageholdenhed og satser nu aktivt på at styrke både den nationale og europæiske forsvarsproduktion. Der er et klart fokus på at fremme samarbejdet med industrien og skabe bedre rammevilkår for udvikling og produktion. Denne ændrede tilgang understøttes af fornyede finansieringsmuligheder, blandt andet som følge af suspensionen af den såkaldte gældsbremse, hvilket giver større økonomisk råderum til investeringer i forsvarssektoren. The Trade Councils forsvarsindustriteam arbejder med en forsvarsindustrialliance, der styrker samarbejdet mellem danske og tyske forsvarsvirksomheder.