Gå til indhold
Markedsrapport 2024

Eksportmarkedet Tyrkiet

Danmark og Tyrkiet har et tæt og mangesidet forhold, der spænder politiske, kommercielle og kulturelle bånd. Tyrkiet er præget af økonomiske udfordringer, der kun gradvist er i bedring, men giver forhåbning om en styrkelse af handelssamkvemmet og dansk erhvervslivs muligheder for at øge engagementet i Tyrkiet såvel gennem eksport og investeringer som i kraft af forsyninger fra den store tyrkiske fremstillingsindustri.

Rapporten

Markedsrapporten dækker en række nøgleaspekter af handelssamkvemmet mellem Tyrkiet og Danmark. Fokus er på Tyrkiets økonomiske udvikling, politiske landskab, arbejdsmarkedets robusthed og den overordnede handelssituation. God læselyst.

Økonomisk overblik

Den tyrkiske økonomi klarede sig bedre gennem pandemien end verdens øvrige store økonomier (G20), men siden 2022 er væksten blevet udfordret af rekordhøj inflation. På årsbasis er inflationen blevet opgjort til omkring 70% på årsbasis af officielle kilder, men op mod det dobbelte af uafhængige kilder. Inflationen skyldes ikke mindst en uortodoks økonomisk politisk drevet af et politisk ønske om en lav centralbankrente. Det har overhedet økonomien og drevet den tyrkiske valutakurs ned til fordel for tyrkiske eksportører, men ikke uden at sætte yderlige skub i inflationen som følge af Tyrkiets afhængighed af bl.a. importeret energi og fødevarer.

Den uholdbare økonomiske udvikling har været et centralt tema op til nationale og regionale valg i hhv. 2023 og 2024. Det har ført til et foreløbigt opgør med den uortodokse økonomiske politik til fordel for en mere traditionel inflationsbekæmpelse baseret på en højere centralbankrente og mere restriktiv finanspolitik. Effekten vil være gradvis. Inflationsmålet for 2024 er 38% (og hhv. 14% og 9% for 2025-2026), men det er tvivlsomt om det vil blive indfriet.

Den økonomiske udvikling afspejles i den tyrkiske handelsbalance, der er rykket i yderligere negativ retning siden 2022. I starten af 2024 anes svage tegn på bedring. Det afspejles ligeledes i tyrkiske produktionsvirksomheders fremtidsforventninger (PMI), der med et indeksniveau omkring 50 hverken er positiv eller negativ, men afventende.

Tyrkiet havde en BNP-vækst på 4,5% i 2023, hvilket er en nedgang fra årsvæksten på 5,5% i 2022. Ifølge OECD vil væksten i 2024 og 2025 være hhv. 3,4% og 3,2%.

Politiske forhold

Det tyrkiske regeringsparti AKP, har med Erdogan i spidsen haft magten siden 2002. I 2018 overgik Tyrkiet fra et parlamentarisk system til en stærkt centraliseret præsidentielt system, hvor præsidenten i praksis sidder med magten. I maj 2023 blev Erdogan valgt for endnu en femårig periode. Regeringspartiet AKP appellerer mest til socialt konservative og religiøse vælgere. Politisk præges Tyrkiet af polarisering, men de fleste tyrkere deler en stærk etniskbaseret national stolthed. 

Tyrkiske valg anses for at være frie, hvor tyrkiske vælgere har reelle valgmuligheder. Valgene anses dog ikke for at være fair, bl.a. fordi langt størstedelen af landets medier er loyale over for regeringen. Ifølge EU Kommissionens årlige landerapport om Tyrkiet har landet ikke en reel adskillelse af magtens tredeling. Politisk pluralisme undermineres, og presset på civilsamfundet øges med begrænsninger på ytrings- og forsamlingsfrihed til følge. 

Danmark og Tyrkiet har et godt bilateralt forhold baseret på en gensidig vilje til at forstå hinandens udgangspunkt. Begge lande har ønske om at styrke forholdet yderligere og ser potentiale inden for bl.a. øget politisk dialog, migration, grøn energi og handel. Tyrkiet er det folkerigeste land i Europa, en allieret i NATO, medlem af Europarådet og officielt kandidatland til EU, selv om optagelsesforhandlingerne er sat på pause siden 2018. Danmark og Tyrkiet har også stærke mellemfolkelige forbindelser. Personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark (ca. 65.000 personer). Tyrkiet udgør et populært rejsemål for mange danskere. I 2023 besøgte knapt 320.000 danskere Tyrkiet. 

Forholdet mellem Tyrkiet og Vesten har over en længere årrække været udfordret pga. stigende tyrkisk selvhævdelse internationalt samt landets tilbageskridt på menneskerettigheder og demokrati. Siden 2023 forfølger den tyrkiske regering en mindre konfrontatorisk tilgang i forholdet til sine nabolande og Vesten. 

I de seneste år har økonomien været det store samtaleemne i Tyrkiet, hvor den høje inflation er en udfordring for økonomien, den tyrkiske befolkning og for den tyrkiske regering. Efter en årrække med en uortodoks og populistisk makroøkonomisk politik arbejder finansminister Mehmet Şimşek siden 2023 på at få Tyrkiets økonomi på ret køl gennem en mere restriktiv finans- og pengepolitik.

Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet i Tyrkiet er præget af en betydelig uformel økonomi med en betydelig andel af uregistreret beskæftigelse. Tal for erhvervsfrekvens – der er blandt de laveste i OECD – og arbejdsløshed skal derfor tolkes med forbehold. Antallet af ledige i Tyrkiet har siden starten af 2023 været aftagende og var 8,6% i april 2024.

Tyrkiet har den næststørste arbejdsstyrke i Europa, der samtidigt er ung og veluddannet med en høj andel af faglærte og et stigende antal unge med en videregående uddannelse.

En særlig udfordring for Tyrkiet er fastholdelse af talenter, idet særligt den økonomiske situation får mange til at overveje en fremtid og karriere i udlandet. Foruden denne ”hjerneflugt” udfordres det tyrkiske arbejdsmarked af en massiv tilstedeværelse af migranter, der presser økonomien og det uofficielle arbejdsmarked.

Purchasing Managers Index (PMI) Maj 2020 - April 2024

Kilde: Trading Economics, maj 2024

Erhvervsklima

Tyrkiet rangerer højt på listen over lande i hvilke det er nemt at gøre forretninger. Verdensbankens ’Ease of Doing Business’ index placerer Tyrkiet på en 33. plads globalt. På områder som muligheder for international handel og etablering af virksomhed står Tyrkiet særligt godt. Tyrkiet har en stor fremstillingsindustri og fokus på Europa, der samlet set aftager omkring halvdelen af den tyrkiske eksport. 

Tyrkiets geografi og komparative fordele – bl.a. gode logistikforbindelser, nærhed og en toldunion med EU – anvendes aktivt til at fremme Tyrkiet som foretrukken partner og investeringsmål for udenlandske virksomheder, der f.eks. ønsker større fleksibilitet i deres værdikæder. Tyrkiets evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer (FDI) har imidlertid været dalende de senere år.
Det er ikke mindst den økonomiske krise, men også en grad af politisk usikkerhed, der har en negativ indvirkning på erhvervsklimaet og den udenlandske investeringslyst. Dertil kommer Tyrkiets ønske om at mindske landets importafhængighed, der kan have indvirkning på mulighederne for at gøre forretninger. Endelig fastslår Transparency International at korruption er udbredt.

Handelssituation

Tyrkiets placering og historie gør landet til en naturlig handelsnation i krydsfeltet mellem Europa, Afrika og Mellemøsten. Tyrkiets fremstillingssektor er i høj grad rettet mod Europa, der aftager omkring halvdelen af landets eksport, men tyrkisk erhvervsliv er omstillingsparat og dygtig til at tilpasse sig ændrede vilkår. Det er en del af den tyrkiske kultur og selvforståelse, når man befinder sig i en region, hvor krigshandlinger og geopolitiske spændinger i nærområdet hurtigt kan skabe nye udfordringer, men også nye muligheder. Selvom befolkningen fortsat er splittet i en række fundamentale spørgsmål om den tyrkiske republiks værdier og fremtid står landet over for en periode med forventelig mere politisk stabilitet efter afviklingen af nationale og lokale valg i 2023-2024. Næste præsidentvalg finder sted i 2028.

I de senere år er fokus på at diversificere den tyrkiske udenrigshandel geografisk, fremme eksporten og nedbringe importafhængigheder. Dertil kommer forringede lokale og internationale finansieringsmuligheder i Tyrkiet som følge af usikkerheden om landets økonomiske og politiske udvikling.
Dette står i kontrast til det tyrkiske samfunds behov, der i høj grad er sammenfaldende med danske erfaringer inden for energi-, vand- og miljøområdet, men også på sundhedsområdet og inden for fødevare- og landbrugssektoren. 

Tyrkiet har store internationalt konkurrencedygtige virksomheder inden for en række sektorer. Det gælder f.eks. entreprenørvirksomheder inden for byggeri og infrastruktur (EPC), hvor de tyrkiske virksomheder er aktive langt uden for Tyrkiets grænser i bl.a. Afrika, Mellemøsten og Centralasien. På fremstillingssiden er Tyrkiet særligt konkurrencedygtig inden for produktion af køretøjer, jern- og stålbaseret produktion, tekstil, plast og plastbaserede produkter, kemisk industri samt hvidevarer, maskiner og elektroniske komponenter.
Med udsigt til en periode uden forestående valg er der grundlag for en mere målrettet fokus på at nedbringe inflationen og skabe det et økonomisk fundament for stabil, langsigtet vækst og det store uudnyttede potentiale som Tyrkiet besidder. Tiltagende krav til bæredygtighed stiller målrettede krav til omstilling og investeringer i tyrkisk erhvervsliv, men også nye muligheder for at tiltrække investeringer, samhandel og placere sig som uomgængelig partner for europæisk erhvervsliv.

Ledighed i Tyrkiet maj 2015 - April 2024

Kilde: Trading Economics / TUIK, maj 2024

Eksportmuligheder på Sektorniveau

Store dele af dansk erhvervsliv er allerede aktive og succesfulde på det tyrkiske marked. De arbejder ikke alene med de muligheder Tyrkiet byder på som eksportmarked, men også som partner for virksomheder der ønsker at gøre deres forsyningskæder mere bæredygtige, fleksible og modstandsdygtige. I afsnittene nedenfor kan du læse mere.

Bæredygtige værdikæder

Når danske virksomheder og deres udenlandske samarbejdspartnere skal orientere sig i de nye sociale og miljømæssige bæredygtighedskrav, der gælder deres forsyningskæder er der er hjælp at hente på generalkonsulatet i Istanbul. Her er en regional bæredygtighedskonsulent parat til at bistå med at forstå de nye krav og finde fremtidssikrede løsninger i samarbejde med tyrkiske partnere.
Tyrkisk erhvervsliv er i vid udstrækning afhængig af det europæiske eksportmarked. Selv om mange tyrkiske virksomheder endnu er meget usikre på de nye europæiske krav og hvad der forventes af dem fremover, så er der generelt interesse i at forstå udenlandske partneres behov og indgå i et samarbejde, der kan fremtidssikre deres aktiviteter. Her kan generalkonsulatet i Istanbul bistå i dialogen.

Energi

Tyrkiet er i høj grad afhængig af importeret fossil energi, men har gode muligheder for at opnå en højere grad af grøn energiuafhængighed i kraft af bl.a. vind-, sols og geotermiske energiressourcer. Energi er derfor omdrejningspunktet for et tæt bilateralt myndighedssamarbejde, der tager udgangspunkt i danske erfaringer og løsninger på området og en tilpasning af disse til tyrkiske behov. 

På den baggrund har Energistyrelsen og deres nationale tyrkiske modparter samarbejdet om udviklingen af fjernvarme og -køling i Tyrkiet siden 2017 samt om energimodellering siden 2023. Begge dele skal fremme relevante politikker, strategier og løsninger, der er tilpasset Tyrkiet og kan medvirke til at fremme den grøn transition. Samarbejdet følges tæt af en række danske virksomheder med erfaringer og løsninger på området, herunder gennem en vidensdelingsplatform af danske og tyrkiske virksomheder og aktører på områder, Danish Green Growth Forum eller DGGN. Netværket er åbent for nye medlemmer.

Vand og miljø

Tyrkiet har udsigt til at blive hårdt ramt af klimaforandringer og oplever allerede nu en række afledte problemer som f.eks. utilstrækkelige vandreserver og et stort behov for at modernisere vandsektoren i bred forstand. Dertil er den tyrkiske fremstillingsindustri særdeles energi- og ressourcetung, ligesom den i stigende grad står over for at skulle tilpasse sig de tiltagende europæiske miljø- og bæredygtighedskrav. Der er derfor et stort behov for løsninger, der kan øge ressourceeffektiviteten og cirkularitet i alle led af økonomien, og gerne med et hurtigt afkast, da adgangen til finansiering er begrænset. Et lokalt netværk samler danske virksomheder og tyrkiske aktører inden for miljø, vand og energisektoren med henblik på lobbyarbejde og vidensdeling på energi- og bæredygtighedsområdet. Netværket har også en række lokale strategiske partnere og er åbent for nye medlemmer.

Fødevarer og landbrug

Tyrkiet er et af verdens største landbrugsproducerende og eksporterende lande. Det begrænser mulighederne for danske fødevareproducerende virksomheder, men skaber muligheder på en række andre områder hvor der er tiltagende krav til produktivitet, sikkerhed og energieffektivitet i sektoren. En række danske ingrediensvirksomheder er allerede aktive i Tyrkiet og der er mulighed for at blive en del af en alliance af virksomheder, der har fokus på at gøre den tyrkiske fødevare- og landbrugssektor mere nationalt og internationalt konkurrencedygtig i kraft af danske løsninger. Samarbejdet omfatter en række tilstedeværende danske ingrediensvirksomheder, der allerede er tilstede og kan med fordel udvides til at omfatte virksomheder uden forudgående erfaringer på markedet.

Sundhed

Sundhedsområdet er vanskeligt i Tyrkiet, da det er præget af et hårdt presset sundhedsvæsen og forsøg på at nedbringe udgiftsniveauet.
Den danske life science industri har ligeledes muligheder i Tyrkiet, selv om rammevilkårene og prissætningen på bl.a. innovative lægemidler er en udfordring i internationalt perspektiv. Der er allerede en væsentlig dansk eksport af lægemidler og medicinsk udstyr til den tyrkiske sundhedssektor, men der er fortsat udfordringer i sundhedssektoren, der kan have gavn af danske løsninger.

Et lokalt netværk er etableret på sundhedsområdet, der inkluderer såvel danske datterselskaber som lokale distributører og joint-ventures i Tyrkiet. Netværket mødes løbende og udgør en platform for møder med offentlige myndigheder og som forum for erfaringsudveksling. De danske netværk er altid åbne for nye medlemmer.

kontakt Har du brug for eksportrådgivning i Tyrkiet?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...