Tyrkiet har et dynamisk erhvervsklima og konkurrencedygtigt erhvervsliv, hjulpet på vej af et stort hjemmemarked, en ung og veluddannet befolkning, en strategisk geografisk placering samt en toldunion med EU.
Tyrkiets geografi og komparative fordele – bl.a. gode logistikforbindelser, nærhed og toldunionen med EU – anvendes aktivt til at fremme Tyrkiet som foretrukken partner og investeringsmål for udenlandske virksomheder, der f.eks. ønsker større fleksibilitet i deres værdikæder. Tyrkiets evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer (FDI) har været dalende de senere år, hvilket vil kunne vendes i tilfælde af en mere gunstig økonomisk udvikling og politisk stabilitet.
Det er de senere års økonomiske krise og politiske usikkerhed, der har haft en negativ indvirkning på erhvervsklimaet og den udenlandske investeringslyst. Dertil kommer Tyrkiets ønske om at mindske landets importafhængighed, der kan have indvirkning på mulighederne for at gøre forretninger. Endelig fastslår Transparency International, at korruption er udbredt.
Handelssituation
Tyrkiets placering og historie gør landet til en naturlig handelsnation i krydsfeltet mellem Europa, Afrika og Mellemøsten. Tyrkiets fremstillingssektor er i høj grad rettet mod Europa, der aftager omkring halvdelen af landets eksport, men tyrkisk erhvervsliv er omstillingsparat og dygtig til at tilpasse sig ændrede vilkår. Det er en del af den tyrkiske kultur og selvforståelse, når man befinder sig i en region, hvor krigshandlinger og geopolitiske spændinger i nærområdet hurtigt kan skabe nye udfordringer, men også nye muligheder. Selvom befolkningen fortsat er splittet i en række fundamentale spørgsmål om den tyrkiske republiks værdier og fremtid står landet over for en periode med forventelig mere politisk stabilitet efter afviklingen af nationale og lokale valg i 2023-2024. Næste præsidentvalg skal finde sted senest i 2028.
I de senere år er fokus på at diversificere den tyrkiske udenrigshandel geografisk, fremme eksporten og nedbringe importafhængigheder. Dertil kommer forringede lokale og internationale finansieringsmuligheder i Tyrkiet som følge af usikkerheden om landets økonomiske og politiske udvikling.
Dette står i kontrast til det tyrkiske samfunds behov, der i høj grad er sammenfaldende med danske erfaringer inden for energi-, vand- og miljøområdet, men også på sundhedsområdet og inden for fødevare- og landbrugssektoren.
Tyrkiet har store internationalt konkurrencedygtige virksomheder inden for en række sektorer. Det gælder f.eks. entreprenørvirksomheder inden for byggeri og infrastruktur (EPC), hvor de tyrkiske virksomheder er aktive langt uden for Tyrkiets grænser i bl.a. Afrika, Mellemøsten og Centralasien. På fremstillingssiden er Tyrkiet særligt konkurrencedygtig inden for produktion af køretøjer, jern- og stålbaseret produktion, tekstil, plast og plastbaserede produkter, kemisk industri samt hvidevarer, maskiner og elektroniske komponenter.
Med udsigt til en periode uden forestående valg er der grundlag for en mere målrettet fokus på at nedbringe inflationen og skabe det et økonomisk fundament for stabil, langsigtet vækst og det store uudnyttede potentiale som Tyrkiet besidder. En tyrkisk energilov og det europæiske markeds forventninger om bæredygtighed stiller målrettede krav til omstilling og investeringer i tyrkisk erhvervsliv, men også nye muligheder for at tiltrække investeringer, samhandel og placere sig som uomgængelig partner for europæisk erhvervsliv.
