Eksportmarkedet Storbritannien

Storbritanniens økonomi er i bedring, og uanset udfaldet af valget i 2024, står landet med en række målsætninger og store opgaver bl.a. med at nå emissionsmålene, udbygning af havvind, opgradering af forsvaret, effektivisering af sundhedssystemet samt digitalisering af den offentlige sektor. Danske virksomheder har helt særlige kompetencer inden for alle de nævnte områder, og på den baggrund ses der et betydeligt eksportpotentiale. 

Startup-virksomheder har ligeledes store muligheder i forhold til både at rejse risikovillig kapital, men i særlig grad også til at indgå partnerskaber med britiske virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling og kommercialisering af innovative løsninger. Med bl.a. tre universiteter i verdens top 10 (Oxford, Cambridge og Imperial College) er London-området en internationalt anderkendt Life Science- og teknologihub.

Nedenfor gennemgås eksportmulighederne inden for de danske styrkepositioner og sektorer, som ambassaden prioriterer.

Energi

Energisektoren er en af vækstmotorerne i den britiske økonomi. Successen er stærkest følt i den britiske offshore vindsektor, hvor Storbritannien sigter mod at udvide den nuværende kapacitet fra havvindmøller på 10GW til 50GW senest i 2030. Ambitionerne skyldes et stærkt støtteregime for vedvarende energi, der har sikret en fast strøm af nye projekter. Senest er det især det skotske marked for vindenergi, der har vist gode takter med udbuddene i INTOG-leasing runden som består af en række projekter inden for flydende havvind. Projekterne er typisk mellem 500MW og 1GW, og med opførelsen af disse over de kommende år håber briterne at opbygge verdensledende kompetencer inden for flydende havvind. Det vil uden tvivl kræve udenlandske investeringer og ikke mindst offshore kompetencer, og her er der gode eksportmuligheder for danske virksomheder. 

Elektrificering anses generelt som en attraktiv vej til at nå den britiske regeringens ambitiøse klimamål.

Et andet område, der nyder fokus og kontinuerlig støtte fra regeringen er fjernvarme. Her har man siden 2013, hvor man startede med at støtte kommunerne til at kortlægge mulighederne med omkring 3 milliarder kr., haft to andre lignende støtteordninger Heat Networks Investment Project i 2017 og Green Heat Network Fund i 2022. Det har resulteret i at alle stører byer i Storbritannien er i gang med at planlægge eller at etablere fjernvarmenet. Målet er at udbygge andelen af bygninger der i dag forsynes med fjernvarme (3%) til at være 20% i 2050.

Tech & Forsvar

I den offentlige sektor er der et generelt stærkt ønske om en større modernisering og effektivisering. De offentlige GovTech-løsninger, som findes i Danmark, er derfor meget eftertragtede i Storbritannien. Dog er det offentlige system i Storbritannien mere fragmenteret end i Danmark, og der findes ikke den samme centrale indgang for offentligt udbud som i Danmark.

London fungerer fortsat som Europas finansielle hub og har et yderst modent og stort marked for særligt fintech løsninger, ligesom de mange venture capital fonde giver muligheder for at rejse risikovillig kapital. Der ses ligeledes stor aktivitet på områderne Kvant, Cyber, AI og Deeptech generelt. Markedet i UK betragtes desuden som en oplagt springbræt til det amerikanske marked.

Med en fremtrædende position i NATO og de geopolitiske spændinger, søger Storbritannien også at styrke forsvaret. Ambitionerne for forsvarsbudgettet er senest hævet til 2,5% af BNP (svarende til 87 mia. GBP årligt) inden 2030. De tilførte midlerne skal hovedsageligt bruges til genetablering af ammunitionsproduktion, støtte til Ukraine samt en gennemgribende modernisering af forsvaret, herunder med særligt fokus på digitale løsninger.

Eftersom en betydelig del af det britiske forsvarsbudget anvendes hos et relativt lille antal indenlandske hovedleverandører, som også er store eksportører på det internationale marked, anses de største eksportmuligheder i forsvarssektoret at bestå i underleverancer til de store britiske hovedleverandører. Erhvervsministeriet offentliggør desuden løbende overblik over aktuelle modkøbsaftaler, hvilket kan udgøre en oplagt mulighed for danske virksomheder.

Sundhed og HealthTech

Både Storbritannien og Danmark har behov for nye medicinske, medico-tekniske og digitale sundhedsløsninger som er relevante og effective til at sikre bedre folkesundhed. Markedet er attraktivt, men komplekst, og myndighederne har sat fokus på prioriterede områder gennem nationale Life Science Strategier, tematiske og klinisk orienteret missioner, og nye indsatser for service design som optimerer sundhedsleverancer.

Storbritannien er karakteriseret af et sundhedsystem i forandring, ikke mindst reorganisering af tidligere +220 NHS Trusts i 42 ICS’ – Integrerede Sundhedssystemer - som tilgår sundhed og sociale ydelser på regionalt befolkningsniveau. Sundhedssystemet er karakteriseret ved mere end 6,300 GPs, 14,000 plejehjem, og 4,000 beskyttede bosteder for borgere med højt plejebehov, og ikke mindst +150 forskellige interesse organisationer for kliniske lidelser, som spiller en aktiv rolle i borgernære sundhedstilbud.

For at komme i betragtning som leverandør til det Britiske sundhedssystem og NHS Trusts, bør virksomheder imødekomme sundhedspolitiske prioriteter og kliniske udfordringer. De nuværende sundhedspolitiske prioriteter i UK følger her:

1.    At sætte arbejdsstyrken i centrum

2.    En trinvis ændring af uligheder og befolkningens sundhed

3.    Varig reform for sundhed og social pleje

4.    Implementering og acceleration af digitale løsninger

5.    Reformere og integrere lokalsamfund og offentlige tjenester.

For de nationale sundhedsleverancer, NHS, bør virksomheder folkusere på:

1.    Håndtering af signifikant behandlingsefterslæb fra Covid

2.    Fokus på forebyggelse

3.    Forbedring af integrationen af sundheds- og socialplejen

4.    En operationel plan og løsninger for digital sundheds- og socialpleje

5.    Anvendelse af Net Zero Health og social værdi certificering ved salg til NHS

Ambassaden samarbejder om løsninger der bringer værdi til sundhedssystemet, f.eks. arbejdstilrettelæggelse og arbejdsbesparende processer, som taler ind i politiske prioriteter om effektiviseringer og økonomisk vækst. Ud over kliniske programmer, samarbejdes der om bæredygtighed, lighed i sundhed, regulering og indkøb.

Fødevarer og livsstilsprodukter

Storbritannien er fortsat afhængig af import af fødevarer og landbrugsprodukter.

Alene i 2021 importerede Storbritannien danske fødevarer og landbrugsprodukter svarende til 23% af den samlede danske eksport til Storbritannien, hvoraf svinekød, mejeriprodukter og sammensatte fødevarer udgjorde de største kategorier. Ingredienser vurderes at have et potentiale.

Mens fødevarer historisk set har været relativt billige i de britiske supermarkeder, har høj inflation og Cost of living-krisen medført stigende fødevarepriser.

Efter Brexit forventes store dele af fødevareproduktionen at stå med rekrutteringsproblemer, hvorfor der forventes et stort potentiale for robotter og anden automatisering i både primær og sekundærproduktion over de kommende år.

Den britiske regering har øget fokus på både modernisering af det britiske landbrug med hensyn til produktivitet og bæredygtighed. Det giver muligheder for salg af teknologier til præcisionslandbrug samt udstyr generelt. Det gælder både animalsk og planteproduktion.

Markedet for økologi er i vækst, selvom det stadig udgør moderate markedsandele. Økologiske fødevarer udgør kun 1-2% af den britiske omsætning, selvom salget er firdoblet over det seneste årti. Dog udtrykker markedsaktører, at de stigende fødevarepriser og cost of living-krisen får britiske købere til at nedprioritere bæredygtighed og plantebaserede fødevarer.

Udover fødevarer er Storbritannien et stort marked for bæredygtige danske livsstilsprodukter som især mode og designmøbler og –artikler. Ambassaden arrangerer løbende fremstød inden for mode og design med fokus på bæredygtighed.