Gå til indhold
Markedsrapport 2025

Eksportmarkedet Storbritannien

Storbritannien er Danmarks 4. største eksportmarked og en tæt partner og allieret for Danmark. Med London som Europas finanscentrum, som innovationshub med tre universiteter i verdens top-10 og, ikke mindst, med verdens største offshore marked (efter Kina) er Storbritannien en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere, både i forhold til handel, innovation og investering.

Rapporten

Denne markedsrapport klarlægger de centrale dimensioner i Danmarks relation med Storbritannien. Rapporten tager udgangspunkt i data og oplysninger fra 2023 og 2024 og fokuserer på den britiske økonomi og danske eksportmuligheder inden for energi, fødevarer, livsstilsprodukter, sundhed, samt teknologi- og forsvarsløsninger.

Økonomisk overblik

Storbritannien viser en forsigtig økonomisk fremgang med forventninger om yderligere vækst i de kommende år. Økonomien har været udfordret af lav produktivitet, høje renter, høj inflation, et minimalt finanspolitisk råderum, mangel på arbejdskraft, høj statsgæld og et, for UK, højt skattetryk. 

Storbritannien oplevede i 2024 en vækst på 1,1 pct., mens der forventes en moderat stigning i BNP på ca. 1 pct. i 2025. Vurderingen for 2025 baserer sig på en forventning om fortsat svag produktivitetsvækst, fortsat høje energiomkostninger og usikkerhed på de globale markeder. 

Inflationen i 2024 lå på 2,5 og forventes i 2025 at stige til 3 pct. Inflationen er således faldet fra det højeste niveau på 11,1 pct. I oktober 2022. På baggrund af den faldne inflation har Bank of England nedsat renten til 4,25 pct. – efter i 2023 at have toppet med 5,25 pct.

Storbritannien har siden midt-1990'erne haft store underskud på betalingsbalancen, som primært skyldes varehandlen. Efter finanskrisen er også afkastet på britiske investeringer i udlandet faldet, hvilket har bidraget til underskud på primær indkomst. Dog har Storbritannien konsekvent store overskud på handlen med tjenester, som udgør en større del af eksporten (50 pct.) end i de fleste andre økonomier.

Handelsbalancen i 2024 viser foreløbig stabilitet, hvor UK er i et samlet handelsunderskud, men med et fortsat markant overskud på handel med service. Det antages, at volumen af britisk import og eksport på sigt vil være 15 pct. lavere, end hvis UK var forblevet i EU. Dette forventes at reducere den samlede handelsintensitet af BNP og føre til en 4 pct. reduktion i produktivitet med fuld effekt inden for 15 år.

Det fremgår i et nyligt studie, at Brexit har kostet UK 27 mia. GBP i løbet af de første to år efter UK’s udtræden af EU. Vareeksporten i denne periode faldt således med 6,4 pct., mens importen faldt med 3,1 pct.

Politiske forhold

Labour indkasserede en stor sejr ved parlamentsvalget i juli 2024 efter 14 år med De Konservative ved magten. Labour-regeringens politiske prioriteter er præget af en altoverskyggende målsætning om at skabe vækst. Regeringen har således forpligtet sig på en række større projekter, herunder opførelsen af 1,5 millioner boliger, større infrastrukturprojekter, investeringer i uddannelse såvel som etableringen af Great British Energy (GB Energy), der er en statslig energivirksomhed, der skal investere i vedvarende energi og sikre energiforsyning. Regeringen har desuden iværksat en reform af NHS, der både har til formål at nedsætte ventelister, gøre større brug af digitalisering og AI samt en centralisering af NHS-ledelsen. Regeringen fremlagde i efteråret 2024 sit budget, der bød på både skattestigninger og større offentlige investeringer. Ifm. regeringens økonomiske forårserklæring lagdes der vægt på investeringer i byggesektoren, øgede forsvarsudgifter og en reduktion af omkostningerne i embedsværket. 

Oppositionen er i høj grad præget af den splittelse, der bl.a. viste sig på højrefløjen ved parlamentsvalget i juli 2024. Oppositionen ledes fortsat af De Konservative, mens også Liberaldemokraterne og Reform UK spiller tiltagende større roller. 

Storbritanniens forhold til EU synes forbedret, efter Labour-regeringens tiltrædelse, hvor man har lagt en mere pragmatisk tilgang til EU. Som led i regeringens vækstmission ønsker man at nedlægge unødige barrierer for handel såvel som en styrkelse af sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Labour-regeringen afviser dog en genindtræden i det indre marked, toldunionen eller en tilbagevenden til fri bevægelighed.

Arbejdsmarked

Arbejdsløsheden i Storbritannien lå på ca. 4,3 pct. i 2024 og ventes at blive omkring 4,5 pct. i de kommende år. I slutningen af 2020 (under COVID-19) steg arbejdsløsheden til over 5 pct. Efter finanskrisen var arbejdsløsheden omkring 8 pct. Landet står dog over for markante udfordringer med et lavt arbejdsudbud, som forventes at fortsætte på grund af lavere immigration og en aldrende befolkning. 

De seneste 10 år har Storbritannien oplevet en høj immigration, blandt andet på grund af særlige visumordninger for fordrevne fra Ukraine og immigranter fra Hong Kong samt en stigning i antallet af studerende efter pandemien. Regeringens nye tiltag for at begrænse immigrationen tyder på, at nettoimmigrationen fremover vil falde. Disse tiltag omfatter begrænsninger af udenlandske studerendes muligheder for at medbringe pårørende, strengere visumkrav til kvalificeret arbejdskraft og øgede minimumsindkomster for ægtefællevisum.

Selvom lavere immigration ikke vil udfordre arbejdsudbuddet på mellemlang sigt, vil andre demografiske faktorer kunne gøre det. Befolkningen ældes, arbejdsdeltagelsen falder kraftigt med alderen, og effekten af den stigende pensionsalder vil også aftage. Mellem 2010 og 2020 blev pensionsalderen hævet fra 60 til 66 år for kvinder og fra 65 til 66 år for mænd. Frem mod 2030 er pensionsalderen planlagt at stige fra 66 til 67 år.

Erhvervsklima

Storbritanniens erhvervsklima er generelt positivt og åbent for udenlandske virksomheder. Landet har en stærk økonomi, et veludviklet marked og en veluddannet arbejdsstyrke. Der er dog en række udfordringer, som danske virksomheder skal være opmærksomme på, herunder den nuværende "cost-of-living crisis", den generelle usikkerhed i den globale økonomi samt lovgivningsmæssige afvigelser fra EU som følge af Brexit (regulatory divergence).

Den britiske økonomi er den sjette største i verden og er i forsigtig bedring efter COVID-19 pandemien og Brexit. Landet har stadig en række økonomiske udfordringer, herunder en høj statsgæld og en lav produktivitet. Arbejdsmarkedet i Storbritannien er fleksibelt og har en lav arbejdsløshedsrate, men der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i en række sektorer. 

Storbritannien har et stærkt internationalt netværk og gode forbindelser til mange lande uden for Europa og kan også fungere som et springbræt til andre engelsktalende markeder, herunder USA. Danmark har et godt ry i Storbritannien og er kendt for sine innovative produkter og løsninger, og danske virksomheder ses ofte som pålidelige og troværdige.

Handelssituation

Samarbejdet mellem Danmark og Storbritannien er i positiv udvikling, og Danmark har i 2023 indgået en samarbejdsaftale med den britiske regering om energi og grøn omstilling samt en aftale om præcisionsmedicin. I 2024 underskrev Danmark desuden en bilateral partnerskabsaftale med Storbritanien om kvanteteknologi. 

Storbritannien har siden den officielle udtrædelse af EU i 2021 arbejdet på implementeringen af Trade and Cooperation Agreement (frihandelsaftalen med EU), men først i starten af 2024 blev det nye toldkontrolsystem Border Target Operating Model (BTOM) sat i drift. BTOM klassificerer de importerede varer som enten høj, mellem eller lav risikovarer, hvor levende dyr og produkter, som er under restriktion, udgør højrisikoprodukter, mens forarbejdede hyldestabile produkter udgør lavrisikoprodukter.

Der er nu krav om sundhedscertifikater for en række varer, hvilket medfører øgede administrative omkostninger for eksport af visse typer varer til Storbritannien. Særligt fødevare-, landbrugs- og fiskerisektoren berøres af BTOM. Den fysiske kontrol pålægger importøren et gebyr for importkontrollen. I forlængelse af EU-UK topmødet i maj 2025 arbejdes der dog nu på en veterinæraftale, der potentielt kan fjerne kontrol af fødevarer, dyr og planter.

Eksportmuligheder på sektorniveau

Storbritanniens økonomi er i bedring, og landet står med en række målsætninger og store opgaver bl.a. med at nå emissionsmålene, udbygning af havvind, opgradering af forsvaret, effektivisering af sundhedssystemet samt digitalisering af den offentlige sektor. Danske virksomheder har helt særlige kompetencer inden for alle de nævnte områder, og på den baggrund ses der et betydeligt eksportpotentiale. 

Startup-virksomheder har ligeledes store muligheder i forhold til både at rejse risikovillig kapital, men i særlig grad også til at indgå partnerskaber med britiske virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling og kommercialisering af innovative løsninger. Med bl.a. tre universiteter i verdens top 10 (Oxford, Cambridge og Imperial College) er London-området en internationalt anerkendt Life Science- og teknologihub.

Nedenfor gennemgås eksportmulighederne inden for de danske styrkepositioner og sektorer, som ambassaden prioriterer.

Energi

Energisektoren er en af vækstmotorerne i den britiske økonomi. Successen er stærkest følt i den britiske offshore vindsektor, hvor Storbritannien sigter mod at udvide den nuværende kapacitet fra havvindmøller på 10GW til 50GW senest i 2030. Ambitionerne skyldes et stærkt støtteregime for vedvarende energi, der har sikret en fast strøm af nye projekter. Senest er det især det skotske marked for vindenergi, der har vist gode takter med udbuddene i INTOG-leasing runden som består af en række projekter inden for flydende havvind. Projekterne er typisk mellem 500MW og 1GW, og med opførelsen af disse over de kommende år håber briterne at opbygge verdensledende kompetencer inden for flydende havvind. Det vil uden tvivl kræve udenlandske investeringer og ikke mindst offshore kompetencer, og her er der gode eksportmuligheder for danske virksomheder.  

Elektrificering anses generelt som en attraktiv vej til at nå den britiske regeringens ambitiøse klimamål. 

Et andet område, der nyder fokus og kontinuerlig støtte fra regeringen er fjernvarme. Her har man siden 2013, hvor man startede med at støtte kommunerne til at kortlægge mulighederne med omkring 3 milliarder kr., haft to andre lignende støtteordninger Heat Networks Investment Project i 2017 og Green Heat Network Fund i 2022. Det har resulteret i at alle stører byer i Storbritannien er i gang med at planlægge eller at etablere fjernvarmenet. Målet er at udbygge andelen af bygninger der i dag forsynes med fjernvarme (3 pct.) til at være 20 pct. i 2050. 

Tech & Digitalisering 

I den offentlige sektor er der et generelt stærkt ønske om en større modernisering og effektivisering. De offentlige GovTech-løsninger, som findes i Danmark, er derfor meget eftertragtede i Storbritannien. Dog er det offentlige system i Storbritannien mere fragmenteret end i Danmark, og der findes ikke den samme centrale indgang for offentligt udbud som i Danmark.


London fungerer fortsat som Europas finansielle hub og har et yderst modent og stort marked for særligt fintech løsninger, ligesom de mange venture capital fonde giver muligheder for at rejse risikovillig kapital. Der ses ligeledes stor aktivitet på områderne Kvant, Cyber, AI og Deeptech generelt. Markedet i Storbritannien betragtes desuden som en oplagt springbræt til det amerikanske marked.

Sundhed og Life Science

Både Storbritannien og Danmark har behov for nye medicinske, medico-tekniske og digitale sundhedsløsninger som er relevante og effektive til at sikre bedre folkesundhed. Markedet er attraktivt, men komplekst, og myndighederne sætter fokus på prioriterede områder gennem en ny national Life Science strategi samt en 10 års plan for NHS.

Det britiske sundhedssystem er allerede løbende i forandring; bl.a. har man reorganiseret de tidligere 220+ NHS Trusts i 42 nye ICS’ (Integrated Care Systems), som tilrettelægge sundheds-, pleje og sociale ydelser i en ny integreret tilgang mellem kommuner, sundhedsvæsenet og hjælpeorganisationer. Sundhedssystemet er karakteriseret ved mere end 6.300 praktiserende læger, 14.000 plejehjem, og 4.000 beskyttede bosteder for borgere med højt plejebehov, og ikke mindst +150 forskellige interesse organisationer for kliniske lidelser, som spiller en aktiv rolle i borgernære sundhedstilbud.

Labour regeringen har sat sig en ’mission’ for om at skabe et NHS fit for the Future, som har følgende tre sundhedspolitiske fokusområder::
1.    Fra hospital til lokalsamfund
2.    Fra sygdom til forebyggelse
3.    Fra analog til digital


Ambassaden samarbejder om løsninger der bringer værdi til sundhedssystemet, f.eks. arbejdstilrettelæggelse og arbejdsbesparende processer, som taler ind i politiske prioriteter om effektiviseringer og økonomisk vækst, samt ovenstående fokusområder. 

Landbrug og Fødevarer

Storbritannien er fortsat afhængig af import af fødevarer og landbrugsprodukter. Alene i 2021 importerede Storbritannien danske fødevarer og landbrugsprodukter svarende til 23 pct. af den samlede danske eksport til Storbritannien, hvoraf svinekød, mejeriprodukter og sammensatte fødevarer udgjorde de største kategorier. Ingredienser vurderes at have et potentiale. 
Mens fødevarer historisk set har været relativt billige i de britiske supermarkeder, har høj inflation og Cost of living-krisen medført stigende fødevarepriser.
Efter Brexit står store dele af fødevareproduktionen med rekrutteringsproblemer, hvorfor der ses et stort potentiale for robotter og anden automatisering i både primær og sekundærproduktion. 
Den britiske regering har øget fokus på både modernisering af det britiske landbrug med hensyn til produktivitet og bæredygtighed. Det giver muligheder for salg af teknologier til præcisionslandbrug samt udstyr generelt. Det gælder både animalsk og planteproduktion. 
Markedet for økologi er i vækst, selvom det stadig udgør moderate markedsandele. Økologiske fødevarer udgør dog kun 1-2 pct. af den britiske omsætning, selvom salget er firdoblet over det seneste årti. 

Livstilsprodukter

Udover fødevarer er Storbritannien et stort marked for bæredygtige danske livsstilsprodukter som især mode og designmøbler og –artikler. Ambassaden arrangerer løbende fremstød inden for mode og design med fokus på bæredygtighed.

Forsvar

Med en fremtrædende position i NATO og de geopolitiske spændinger, søger Storbritannien også at styrke forsvaret. Ambitionerne for forsvarsbudgettet er senest hævet til 2,5 pct. af BNP (svarende til 87 mia. GBP årligt) fra april 2027. De tilførte midler skal hovedsageligt bruges til genetablering af ammunitionsproduktion, støtte til Ukraine samt en gennemgribende modernisering af forsvaret, herunder med særligt fokus på digitale løsninger.

Eftersom en betydelig del af det britiske forsvarsbudget anvendes hos et relativt lille antal indenlandske hovedleverandører, som også er store eksportører på det internationale marked, anses de største eksportmuligheder i forsvarssektoret at bestå i underleverancer til de store britiske hovedleverandører. Erhvervsministeriet offentliggør desuden løbende overblik over aktuelle modkøbsaftaler, hvilket kan udgøre en oplagt mulighed for danske virksomheder.

HAr du brug for eksportrådgivning i Storbritannien?

Kontakt vores leder af handelsafdelingen.

Loading...