Eksportmarkedet Spanien
rapporten
Markedsrapporten dykker ned i de centrale aspekter i partnerskabet mellem Spanien og Danmark, men et fokus på økonomiske og politiske udviklinger, det spanske arbejdsmarked, handelssituationen og potentialet for danske virksomheder.Økonomisk overblik
Spanien er blandt de EU-lande, der blev hårdt ramt under finanskrisen og COVID-19-krisen. Det er dog gået relativt hurtigt med at indhente det tabte under pandemien, og spansk økonomi voksede hurtigere end økonomien i de fleste andre EU-lande. Væksten lå i 2023 på 2,5 % og forventes at lande på ca. 2-2,5 % i 2024.
Væksten udgør et solidt udgangspunkt for at nå spanske målsætninger om at sænke det offentlige underskud og den offentlige gæld i overensstemmelse med EU’s finanspolitiske krav. Regeringens konkrete mål er at sænke det offentlige underskud til 3 % af BNP i 2024, og at sænke den offentlige gæld til 106,3 % af BNP i 2024. Inflationen for 2023 var på 3,4 %, med forventninger om at dette tal falder med yderligere ca. et procentpoint frem mod 2025.
Spansk økonomi er præget af implementeringen af EU's genopretningsmidler, hvor man står til at modtage omkring 163 mia. EUR, hvoraf ca. 83 mia. EUR er lån og de resterende ca. 80 mia. EUR direkte tilskud frem mod 2026. Dette har bidraget til de gode takter i spansk økonomi såvel som en modernisering af økonomien. Ift. udbetaling af midlerne, prioriteres projekter der skal styrke målet om strategisk autonomi inden for energi, fødevarekæden, industrien samt det digitale og det teknologiske område.
2023 |
2024 |
2025 |
|
BNP vækst (%, yoy) |
2,5 |
2,1 |
1,9 |
Inflation (%, yoy) |
3,4 |
3,1 |
2,3 |
Arbejdsløshed (%) |
12,2 |
11,6 |
11,1 |
Offentligt underskud (% afBNP) |
-3,6 |
-3 |
-2,8 |
Offentlig bruttogæld (% afBNP) |
107,7 |
105,5 |
104,8 |
Betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) |
2,5 |
2,8 |
2,8 |
Kilde: Eurostat, 15.05.2024
Politiske forhold
Spanien er et konstitutionelt monarki bestående af en regeringschef – premierministeren – og et statsoverhoved – Kongen. Demokratiet blev genindført i Spanien efter general Francos død i 1975 og cementeret i landets forfatning fra 1978.
Den udøvende magt er ministerrådet, som ledes af premierministeren. Parlamentet, Cortes General, vælges for en 4-årig periode og består af to kamre: Kongressen (underhuset) og Senatet (overhuset). Den lovgivende kompetence er placeret i Kongressen (underhuset), som består af 350 sæder, der alle er folkevalgte. Spanien består af 17 selvstyrende regioner og 2 selvstyrende byer (Madrid og Barcelona) med forskellige grader af autonomi.
Siden 2019 har Spanien været ledet af Pedro Sánchez’ koalitionsregering bestående af socialistpartiet PSOE og venstrefløjspartierne Podemos og senere Sumar. Premierminister Sánchez blev genvalgt efter seneste parlamentsvalg i juli 2023. Oppositionen består af det konservative parti Partido Popular samt det højreradikale parti Vox, som i senere år har vundet frem i popularitet. Dertil er over en håndfuld regionale partier repræsenteret i parlamentet, med de største af disse fra Catalonien og Baskerlandet.
Samarbejdet mellem Danmark og Spanien er styrket i de senere år – bl.a. som følge af fælles prioriteter hos de to respektive socialdemokratisk-ledede regeringer. Spanien har som et større europæisk land i stigende grad vist sig som en nyttig alliancepartner for Danmark efter Brexit. Det tætte spansk-danske samarbejde bryder med den traditionelle nord-syd-opdeling i EU.
Statsministeren tog imod den spanske premierminister Pedro Sánchez på Marienborg d. 2. marts 2023. Her fremhævede statsministeren, at Danmark og Spanien har mange fælles værdier og synspunkter, særligt om håndteringen af krigen i Ukraine, EU’s globale konkurrenceevne samt energi og grøn omstilling. Under besøget underskrev de to regeringschefer en bilateral samarbejdsaftale om styrket samarbejde vedr. den grønne omstilling. Under det spanske Kongepars statsbesøg i Danmark d. 6.-8. november 2023 var der ligeledes fokus på det grønne område. Udenrigsministrene underskrev her en memorandum of understanding (MOU) om at styrke det bilaterale bånd.
Arbejdsmarked
Spanien har en høj arbejdsløshed på over 11 % ved udgangen af 2023. Arbejdsløsheden er værst blandt unge, som ligger på over 27 % ved udgangen af 2023 - endnu en bundplads blandt EU-lande.
Under Covid-19-krisen i 2020 nåede arbejdsløsheden op på over 16 %, men er derefter kontinuerligt gået nedad frem mod midten af 2024. Beskæftigelsen ligger derfor pr. 2024 på et nationalt højpunkt, og har ikke været bedre siden finanskrisen i 2008.
Arbejdsløsheden i Spanien er et af de største strukturelle og politiske udfordringer, som er blevet forsøgt adresseret med flere reformer – senest i 2021, hvor regeringen tog et stort opgør med tidsbegrænsede kontrakter og forbedrede en lang række arbejdstagerrettigheder, som indtil videre har haft positiv effekt på beskæftigelsen. Prognoserne peger på en nedgang i arbejdsløsheden frem mod år 2026, men tallet forventes da stadig at forblive over 10 %. Arbejdsmarkedet karakteriseres i stigende grad som stabilt.
På længere sigt er det dog en af de største udfordringer for Spanien, ligesom mange andre lande, at udbuddet af arbejdskraft strammer til på grund af den aldrende befolkning.
Erhvervsklima
Erhvervsklimaet i Spanien viser i første halvdel af 2024 flere positive træk jf. den økonomiske situation herover.
Sektormæssigt viser industrisektoren, som omfatter betydelige bidrag fra bilfremstilling og grøn energi, fortsat vækstpotentiale. Servicesektoren, især turismen, er fortsat en hjørnesten i den spanske økonomi.
Derudover er det politiske situation stabiliseret efter genvalget af premierminister Pedro Sánchez. Denne politiske stabilitet, kombineret med implementeringen af genopretningsplanen, forventes at understøtte investeringer og økonomiske reformer.
Sammenfattende er Spaniens erhvervsklima i første halvdel af 2024 præget af stabil økonomisk vækst, faldende arbejdsløshed og et gunstigt investeringsmiljø.
Handelssituation
Som resultat af geopolitiske spændinger i Europa, gjorde Spanien det under landets EU-formandskab i 2023 til én af formandskabets fire prioriteter at re-industrialisere EU og styrke dets strategiske autonomi, herunder med målsætninger om at mindske afhængighed af tredjelande inden for energi, sundhed og (kritiske) teknologier. På denne front har Spanien gjort sig bemærket, ved at tiltrække store datacentre, og andre energitunge industrier, bl.a. med markante investeringer fra Google, Amazon, Microsoft og andre tech-giganter.
Som årsag fremhæves Spaniens konkurrencemæssige fordele inden for; energibæredygtighed og produktionen af vedvarende energi, som har gjort det særligt attraktivt at investere i databehandlingscentre qua stort energiforbrug. Derudover fremhæves Spaniens geostrategiske placering med søkabler til både Amerika og Nordafrika, og med ét af de bedste fibernetværk i Europa.
I en geopolitisk risikovurdering vejer Spaniens forhold til Marokko og Algeriet tungt for enhver spansk regering. Migration og energiforsyningssikkerhed spiller hér en central rolle. Op mod halvdelen af Spaniens import af gas stammer fra Nordafrika, herunder ikke mindst Algeriet. Derudover har Spanien gjort sig bemærket ved en eksportembargo til Israel på baggrund af hændelserne 7. oktober 2023.
Flere industrielle sektorer oplever solid vækst. Det gælder tech-sektoren, der nyder godt sektorens stigende relevans både i de offentlige og private sektorer, hvor digitalisering og nye teknologier vinder frem.
Den farmaceutisk industri er ligeledes i god vækst. De sidste 25 år har sektoren fået enorm betydning for Spanien, idet den både er blevet en vigtig drivkraft for spansk eksport og private investeringer. Samtidigt er samhandelen med Danmark på dette område steget markant over de seneste år.
Det forventes at Spanien vil opleve Europas næsthøjeste vækst inden for de grønne energi over de kommende fem år - kun overgået af Tyskland. Solenergi vil fortsat være den vedvarende kilde med det højeste vækstpotentiale. Tæt efter er massive batterienergilagringssystemer, efterfulgt af grøn brint, elnettets infrastruktur og vindenergi.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Grøn energi
I det seneste årti har Spanien har været et af de lande i Europa, hvor der har været størst fokus på energi og miljø. Indtil krisen ramte i 2008 oplevede markedet en hurtig udvikling og høj vækst med investeringer i milliardstørrelsen. Fokus på den grønne omstilling og investeringer står i forbindelse med EU’s genopretningsmidler igen højt på agendaen, med ambitiøse målsætninger om at udbygge netværket for vedvarende energi og forbedre landets energieffektivitet.
Øget elektrificering og brug af vedvarende energikilder, såsom hydrogen, er nogle af hjørnestene i den grønne omstilling af transportsektoren. Den maritime sektor forventes at gøre brug af bl.a. ”Onshore Power Supply”. Der ligger planer om at udbygge den offentlige transport med flere jernbane- og metroprojekter, som delvist forventes finansieret af EUs genopretningsmidler. Der forventes desuden igangsat flere større infrastrukturprojekter samt investeringer i øget elektrificering af transportsektoren med bl.a. flere elektriske køretøjer og ladestationer.
Landbrugs- og fødevaresektoren
Landbrugs- og fødevaresektoren er den vigtigste sektor i den spanske økonomi. Spanien indtager fjerdepladsen i fødevare- og drikkevareindustrien i EU efter Tyskland, Frankrig og Storbritannien og overgår lande som Italien og Nederlandene. Den spanske svineproduktion, som er den næststørste i EU, har resulteret i en rekordstor eksport af spansk svinekød, især til Asien, hvilket har gjort Spanien til den tredjestørste eksportør af svinekød på verdensplan. Hertil kan nævnes, at Spanien er den største producent inden for akvakultur, hovedsageligt muslingeproduktion.
De nævnte fokusområder åbner muligheder for danske løsninger, som kan understøtte transitionen af den spanske fødevare- og landbrugssektor. Spanien er interesseret i nye og mere effektive teknologier, også fra udlandet, og der ses ofte mod Danmark i dette henseende.
Sundhedssektoren
Spaniens nationale sundhedssystem er baseret på universel dækning og finansieres hovedsageligt af skatter og afgifter. Mens den nationale planlægning og regulering hører under Sundhedsministeriet, er sundhedskompetencerne og den primære jurisdiktion over den operationelle planlægning på regionalt plan, ressourceallokering, indkøb og levering af sundhedsydelser overladt til de 17 regionale sundhedsmyndigheder. I forbindelse med en omfattende digitalisering af samfundet, investerer Spanien i digitale tjenester, e-sundhed og sundhedsinformationssystemer, bl.a. via EU-midler, hvor danske virksomheder har stort potentiale. Da Spanien har en aldrende befolkning og en af de højeste forventede levetider i verden, forventes ældreplejesektoren imidlertid fortsat at vokse.
Vandsektoren
Det spanske marked udgør en betydelig mulighed for danske vandteknologivirksomheder. Spaniens presserende vandudfordringer kombineret med et stigende fokus på bæredygtighed har skabt en efterspørgsel efter innovative løsninger, som dansk ekspertise er godt positioneret til at imødekomme.
Vandsektoren i Spanien forventes at opleve betydelig vækst i de kommende år. Den spanske regering er stærkt engageret i sektoren, med planer om at investere +200 millioner €uro i de kommende år. Investeringerne forventes at få danske vandvirksomheder til at blive endnu mere interesserede i Spanien.
The Water Technology Alliance under The Trade Council, faciliterer danske virksomheders lokale adgang til sektoren og inkluderer førende danske vandteknologivirksomheder allerede.