Eksportmarkedet Polen
Rapporten
Rapporten analyserer Polens økonomi, politik, arbejdsmarked, erhvervsklima, handel og eksportmuligheder, med fokus på vækst, politiske skift, demografiske udfordringer, geopolitiske handelsforhold og muligheder for danske virksomheder.Økonomisk overblik
Ifølge Udenrigsministeriets samhandelsnotits fra 2024, var Polen i 2023 Danmarks 10. største eksportmarked med en samlet eksportindtægt på 55,2 mia. DKK. Dette svarer til 2,9% af Danmarks samlede eksport. Polen var samtidig Danmarks 7. største eksportmarked for varer med en eksport på 41,8 mia. DKK (3,8%) og det 14. største eksportmarked for tjenester, som udgjorde 13,4 mia. DKK (1,7%). Importen af varer og tjenesteydelser fra Polen nåede i 2023 op på 61,7 mia. DKK, svarende til 3,7% af Danmarks samlede import. Den danske vareeksport til Polen steg med 15,7% i 2023 sammenlignet med 2022, hvor den største eksportvaregruppe var levende dyr og spiselige produkter, som udgjorde 5,22 mia. DKK. Dog har der været en mindre tilbagegang i 2024, hvor den danske vareeksport til Polen i de første syv måneder beløb sig til 21,17 mia. DKK, hvilket er et fald på 1,4% sammenlignet med samme periode i 2023, hvor eksporten var på 21,47 mia. DKK.
Importen af varer og tjenesteydelser fra Polen beløb sig i 2023 til 61,7 mia. DKK, svarende til 3,7% af Danmarks samlede import. Vareimporten fra Polen udgjorde 39,9 mia. DKK, hvilket er en stigning på 1,5% i forhold til 2022. Den største importvaregruppe var elektriske maskiner og apparater samt tilbehør, som stod for 3,06 mia. DKK i 2023. I de første otte måneder af 2024 beløb den danske vareimport fra Polen sig til 23,85 mia. DKK, hvilket er et fald på 3,0% i forhold til samme periode i 2023, hvor importen var 24,59 mia. DKK. Når det gælder investeringer, var Danmarks direkte investeringer i Polen ultimo 2022 på 38,8 mia. DKK, mens Polens direkte investeringer i Danmark samme år udgjorde 1,0 mia. DKK. Desuden var der i 2022 registreret 751 danske datterselskaber i Polen, som beskæftigede i alt 111.297 personer i landet.
Polen var i 2023 verdens 21. største økonomi med et BNP på 689 mia. USD og en befolkning på 36,8 millioner. Med et indkomstniveau på 18.733 USD pr. indbygger er Polen ifølge Verdensbankens 2024-klassificering kategoriseret som et højindkomstland. I 2024 forventes en beskeden realvækst i BNP på 0,1%, men i de følgende to år forventes en gennemsnitlig vækstrate på 3,5% om året. Polens betalingsbalance havde i 2023 et underskud på 2,4% af BNP Q4 grundet høj inflation, strammere finansieringsvilkår og lav forbruger- og erhvervstillid, som påvirkede den økonomiske aktivitet negativt mod slutningen af året. Frem mod 2026 forventes en moderat forbedring af betalingsbalancen, selvom den fortsat vil være negativ. Den offentlige saldo havde et underskud på 3,1% af BNP i 2023, og dette underskud forventes at blive yderligere forværret frem mod 2026. Samtidig forventes den samlede offentlige gæld at stige til 47,2% af BNP i 2026.
Dansk samhandel med Polen siden 2019
Økonomiske nøgletal for Polen
Politiske forhold
Polen fik ny regering anført af premierminister Donald Tusk fra Borgerplatformen i december 2023. Regeringskoalition spænder bredt politisk og består af Borgerplatformen, Den Tredje Vej og Lewica, som først og fremmest er forenet i ønsket om at rulle den tidligere PiS-regerings reformer tilbage. Forholdet til præsident Andrzej Duda, som er loyal over for PiS, er præget af sammenstød, og præsidenten anvender aktivt sin vetoret for at blokere ny lovgivning. Dette gælder særligt regeringens forsøg på at rulle PiS-regeringens retsstatsreformer tilbage.
Præsidentvalget i 2025 er afgørende for regeringens mulighed for at levere på sine valgløfter og for at gennemføre ny lovgivning for at tilbagerulle den tidligere PiS-regerings reformer anerkendelse af regeringens arbejde med retsstatsreformer meddelte EU-Kommissionen i februar, at de retsstatsrelaterede milepæle for Polens COVID-19 genopretningsplan er blevet godkendt og ikke længere blokerer for Polens adgang til genopretningsmidler eller samhørighedsmidler (137 mia. euro). Den nye regulering for investeringer i vindmøller på land, som reformerer 10H-afstandsreglen, blev udarbejdet af Ministeriet for Klima og Miljø i september 2024. I udkastet til den nye lov om vindmøller på land reduceres minimumsafstanden fra vindmøller til bygninger til 500 meter. Projektet sænker minimumsafstanden fra boliger fra 700 til 500 meter.
Tusk-regeringen har lagt fornyet vægt på samarbejde med Tyskland og Frankrig i Weimar-trekanten. Samtidig prioriteres styrket samarbejde med de nordiske og baltiske lande. Visegradformatet fylder i mindre grad, bl.a. henset til uoverensstemmelser med regeringerne i Ungarn og Slovakiet om Ukraine. Polen støtter Ukraines kamp mod Rusland, og huser ca. 970.000 flygtninge fra krigen i Ukraine. Markedsudfordringer som følge af EU’s handelsliberaliseringer over for Ukraine har dog udfordret det bilaterale forhold, ligesom historiske udeståender kan blusse op som senest i spørgsmålet om opgravning (exhumation) og genbegravelse af de polske ofre fra Volhynia-massakren 1943-45. Trods spændinger er den overordnede polske tilgang grundlæggende uforandret, idet det vurderes i Polens strategiske interesse at sikre den nødvendige militære, økonomiske og politiske støtte til Ukraine. Polens bilaterale relationer til Belarus er stærkt belastede. Migrationskrisen på grænsen mellem Polen og Belarus anses som del af en eskalerende hybridkrig orkestreret af Rusland og Belarus. Forholdet til Danmark er godt og inde i en positiv udvikling med tætte kontakter på alle niveauer. Det skyldes ikke mindst krigen i Ukraine, energisamarbejdet og en ny polsk regering, der har bidraget til at bringe landene tættere sammen. Begge lande prioriterer støtte til Ukraine militært, økonomisk og humanitært. Samtidig er sikkerhedssamarbejdet mellem Polen og Danmark styrket. Baltic Pipe står centralt for det dansk-polske energisamarbejde. Regeringen ventes at fremskynde den grønne omstilling og styrke vedvarende energis rolle i den polske energiforsyning. I den sammenhæng er der interesse for danske løsninger.
Arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet i Polen har udviklet sig markant de seneste år og har gennemgået store forandringer som følge af økonomisk vækst og EU-medlemskab. Polen har en relativt lav arbejdsløshed, som i 2023 var på omkring 5,4% og regnes med at falde til 5,2 % i 2024, hvilket er en af de laveste arbejdsløshedsrater i hele EU. Arbejdsmarkedet er kendetegnet ved en stærk efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, særligt inden for IT, teknik og produktion. Der er dog regionale forskelle, hvor arbejdsløsheden er højere i landdistrikterne end i de større byer.
En udfordring for Polen er den aldrende befolkning og udvandringen af mange unge, især til andre EU-lande, hvilket har skabt arbejdskraftsmangel inden for visse sektorer. Polen har også en stigende andel af udenlandsk arbejdskraft, især fra Ukraine, som spiller en vigtig rolle på det polske arbejdsmarked. Regeringen har iværksat flere reformer for at forbedre arbejdsforholdene, herunder initiativer til at øge minimumslønnen og styrke sociale ydelser for arbejdstagere.
Erhvervsklima
Det polske marked har klaret sig godt igennem COVID-19, energikrisen og høj inflation og står stærkt sammenlignet med andre store EU-markeder. Der er også en fortsat forbedring inden for områder som kontrakthåndhævelse og skatteopkrævning, hvilket skaber et mere forudsigeligt forretningsmiljø. Polens relativt lave korruptionsopfattelse, som rangerer som nr. 47 ud af 180 lande, styrker tilliden til landets erhvervssektor og gør det til en attraktiv destination for internationale investorer. Polen er global leder indenfor forretningsdrift og har positive resultater inden for international handel og kredittilgængelighed, hvilket styrker dets position på det globale forretningsmarked. En af udfordringerne for erhvervslivet i Polen er stigende efterspørgslen på arbejdskraft. Grundet reorganisering i arbejdsvisumprocessen er det i øjeblikket svært at forflytte medarbejdere fra ikke-EU-lande til Polen. Derudover er der i Polen flere barrierer i Polen for nyopstartede virksomheder.
Handelssituation
Krigen i Ukraine har haft en dybtgående indvirkning på Polen på næsten alle områder. Landet har aktivt bevæget sig væk fra sin handelsmæssige afhængighed af russiske varer, hvilket blandt andet har medført et forbud mod import af russisk og hviderussisk kul fra midten af april 2022. Desuden opsagde Polen den 29 år gamle Yamal-aftale, der omhandlede transport af russisk gas til landet. Disse ændringer har ført til en afhængighed af politisk usikre forsyningskilder, hvilket har skabt usikkerhed, især i lyset af den eskalerende konflikt mellem Israel og Hamas, som kan påvirke oliepriserne fra Mellemøsten.
I takt med disse udfordringer har Polen formuleret planer om at udfase kulafhængigheden inden 2049 og øge fokus på vedvarende energiformer, herunder biogas baseret på biomasse fra landbrugs- og fødevaresektoren. På forsvarsområdet har krigen i Ukraine også haft betydelig indflydelse. Polen planlægger at bruge ca. 4,7 % af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar i 2025 og har tilkendegivet vilje til at hæve deres "Buy-Polish “-målsætning på 50 %, med det formål at modernisere deres postsovjetiske udstyr til vestligt produceret udstyr. Mulighederne for dansk-polsk samarbejde på forsvarsområdet er blevet styrket ved underskrivelsen af et "Memorandum of Understanding" under forsvarskonferencen MSPO i september 2024. De politiske initiativer, der er taget siden krigens begyndelse, har forkortet beslutningsprocessen ved indkøb af forsvarsmateriel, og Polens kommende EU-formandskab forventes at fremme samarbejdsvilligheden på tværs af forsvarssektorerne.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Udviklingen inden for de forskellige sektorer i den polske økonomi ser for 2024 lovende ud. Energisektoren står over for kulafvikling og investeringer i vedvarende energi, og der ses et stærkt ønske om energiuafhængighed fra Rusland. Vandsektor og fjernvarme moderniseres, mens landbrug og fødevarer fokuserer på bæredygtighed og effektivisering. Dette inkluderer blandt andet et stærkt fokus på og interesse for biogasløsninger. Inden for sundhedssektoren forventes der at være muligheder for danske virksomheder, blandt andet i forbindelse med den forestående digitalisering og moderniseringen af hospitaler.
Energi
Polen er i gang med en omfattende udfasning af kul og sigter mod at reducere kulandelen i energiproduktionen fra 85 % til 0 % inden 2049. Vindmarkedet i Polen er i en stærk udviklingsfase, og de nuværende kapaciteter er kun beliggende onshore (12 % af den nuværende elmix). Offshore i Polen forventes at have det højeste bidrag til produktionen af vedvarende energi (VE) elektricitet på mellemlang til lang sigt. På grund af de operationelle fordele ved teknologien er implementeringen af offshore vind blevet anset for et strategisk projekt under EPP 2040. Den første fase omfattede 7 projekter, som vil blive udviklet af 5 private virksomheder, men den anden fase af offshore-projekterne blev tildelt polske statsejede virksomheder. Derudover sigter Polen i 2033 mod at lancere sin første atomkraftenhed med en kapacitet på 1-1,6 GW. Hele atomkraftprogrammet forudsætter opførelsen af 6 enheder inden 2043. Desuden er Polens omfattende fjernvarmesystemer, der dækker 50 % af befolkningen, i gang med at skifte fra kul til gas og vedvarende energikilder.
Sundhed
Sundhedssektoren i Polen står overfor store forandringer i de kommende år, hvor der er politisk fokus på at nedbringe ventelister på tværs af sundhedssystemet bl.a. ved at øge digitaliseringen. Her er især fokus på at gøre hospitalerne mere bæredygtige i håndtering af en øget patientbyrde ifm. demografiske udfordringer. Dette er også et stort fokus indenfor ældrepleje og især hvordan man kan forhindre hospitalsindlæggelser og rykke mere af ældreplejen til at foregå i hjemmet i stedet for på plejecentre. Fremadrettet vil der også være større fokus på mental sundhed og stigmatisering af patienter med kroniske sygdomme såsom migræne og overvægt. Blandt beslutningstagerne i den polske sundhedssektor er der stigende interesse for danske løsninger og samarbejde mellem private og offentlige institutioner.Forsvar
Som nævnt i afsnittet om handelssituationen, er der betydelige muligheder for danske virksomheder i Polen, især på grund af landets ambitiøse moderniseringsplaner inden for forsvaret. Ambassaden har, baseret på den generelle forsvarspolitiske situation i Central- og Østeuropa, udvidet den tidligere dansk-polske forsvarsalliance til en CEE-alliance for perioden 2024-2025. Denne alliance sigter mod at støtte danske virksomheder på tværs af forsvarssektorerne i at udnytte det øgede militære budget i Polen samt i nærliggende lande, der også er påvirket af situationen i Ukraine. Krigen i Ukraine har forstærket opfattelsen af truslen fra Rusland, hvilket på forsvarspolitisk plan har ført til et stigende fokus på modernisering af det polske forsvar. Denne ambitiøse plan for modernisering skal ses i lyset af Polens geostrategiske forhold og landets historiske erfaringer med at være omgivet af store, aggressive naboer. De igangsatte moderniseringer har derfor fået bred opbakning blandt befolkningen og har været et centralt element i den politiske dagsorden.Vand og miljø
Der gives i dag stadig bøder for manglende overholdelse af EU’s spildevandsdirektiv, hvilket peger på, at infrastrukturen for vanddistribution i Polen er aldrende og fortsat præget af høje vandtab. Udenrigsministeriet samarbejder med Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt de polske myndigheder for at dele erfaringer, der på sigt kan bidrage til bedre forhold for bæredygtige og effektive danske løsninger i Polen. Polen har omfattende investeringsplaner for vandsektoren, som omfatter opgradering af renseanlæg, forbedring af drikkevandsforsyningen, klimatilpasning af byer og forbedring af kloakering. Den stigende hyppighed af tørke samt det nye EU-direktiv for drikkevand har ført til, at Polen reviderer reguleringen af drikkevandsområdet. Vandtab vil få større fokus, og danske virksomheder forventes at spille en vigtig rolle i opdateringen af infrastrukturen. Som mange andre europæiske lande er Polen også ramt af hyppigere oversvømmelser. De 200 største byer er i gang med at udarbejde klimatilpasningsplaner, hvor 44 byer allerede har implementeret dem. I det seneste år har danske virksomheder indgået kontrakter med polske forsyningsselskaber om at optimere styringen af kloaksystemer, udføre modelberegninger af overfladeafstrømning samt opgradere pumpestationer.
Sundhed
Den polske sundhedssektor gennemgik betydelige ændringer med modtagelsen af midler fra Genopretnings- og Modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF). Regeringen fokuserede på bæredygtig transformation af hospitaler. Den planlagde at introducere planer for at reducere energiforbruget og bane vejen for et nul-emissionshospital. Budgettet for den bæredygtige transformation var DKK 17 mia. Midlerne var også rettet mod digitalisering af medicinsk teknologi og hospitalsadministration, herunder elektroniske sundhedsregistre og telemedicin.En uddannelsesstrategi blev lanceret for at uddanne flere medicinske fagfolk. Yderligere DKK 8,9 mia. er blevet afsat til modernisering af børne- og ungdomspsykiatriske tjenester. Fremtidige arbejdsstyrkebehov adresseres med en strategi for at øge antallet af sundhedsprofessionelle. Ældreministeriet forbedrer sikkerhed og engagement for ældre med fokus på digital støtte. På trods af små ændringer i regeringens støtte promoverer farmaceutiske foreninger aktivt lokal produktion af aktive farmaceutiske ingredienser.
Landbrug og fødevarer
I Polen ser man et øget fokus på bæredygtighed og effektivisering af landbrug og fødevarer produktionen. Især inden for polsk husdyrproduktion opleves en igangværende strukturudvikling med færre, men større bedrifter. Polen har i grisesektoren fortsat udfordringer med afrikansk svinepest. De polske producenter og myndigheder har fokus dette, hvilket har resulteret i færre infektioner på de i alt 60.000 polske landbrug med griseproduktion. Der er desuden opmærksomhed på klimavenligt landbrug og biogas, som et redskab til mere effektiv anvendelse af ressourcer, og dermed en mere bæredygtig fødevareproduktion, hvilket forventes øget i takt med at Ukraine påbegynder forhandlingerne om EU-medlemskab. I forlængelse af heraf ser man også ressource effektivitet og såkaldt ’low-cost and climate-resilient economy’ som fokusområder i Polen.
Har du brug for eksportrådgivning i Polen?
Kontakt os