Eksportmarkedet Polen
Rapporten
Markedsrapporten udfolder Polens politiske landskab, økonomiske udvikling og nøgletal, arbejdsmarkedets robusthed, erhvervsklima og den overordnede handelssituation. Derudover zoomer rapporten ind på eksportmuligheder inden for; energi, sundhed, forsvar, landbrug og vand.Økonomisk overblik
Siden Polen blev medlem af EU i 2004 har landet gennemgået en storstilet økonomisk transformation med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 4 procent bl.a. drevet markedsreformer og EU-støtte, der har moderniseret infrastrukturen og støttet den økonomiske udvikling. Polen var i 2023 verdens 21. største marked, Europas 10. største økonomi med en BNP på USD 810 mia., og indbyggertallet samme år var på 36,7 mio.
I 2024 voksede den polske økonomi med 2,9 procent i BNP, mens der i 2025 forventes en BNP-vækst på 3,7 procent. Selvom udsigten til amerikanske toldsatser mod EU har betydet nedjusteringer af den forventede BNP-vækst, vurderes Polen at være mindre sårbar over for disse end andre central- og østeuropæiske lande, da den polske industri er mere diversificeret og mindre afhængig af handel. Ifølge den polske regering skal væksten de kommende år bl.a. drives af investeringer fra EU-midler, herunder fra genopretningsfaciliteten og øgede investeringer i forsvar. Betalingsbalancen havde i 2023 et overskud på 1,8% af BNP, og den forventes moderat forværret frem mod 2026.
Tabel 1: Økonomiske nøgletal for Polen
|
2022 |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
Realvækst, BNP |
5,5 |
0,1 |
2,9 |
3,2* |
3,4* |
Betalingsbalancen, pct. af BNP |
-2,3 |
1,8 |
-0,2* |
-1,3* |
-1,2* |
Off. saldo, pct.af BNP |
-3,1 |
-5,1 |
-5,9* |
-5,9* |
-5,0* |
Samlet off. gæld, pct. af BNP |
39,1 |
39,1 |
43,6* |
46,6* |
48,8* |
Inflation (CPI), pct. |
14,4 |
11,4 |
3,9 |
4,5* |
3,7* |
Note: en stjerne (*) angiver, at tallet er en prognose.
Jf. Udenrigsministeriet samhandelsnotits fra marts 2025 eksporterede Danmark i 2023 til Polen for i alt DKK 55,2 mia., hvilket gør Polen til Danmarks tiende største eksportmarked og udgør 2,9 procent af dansk eksport. Den danske import af varer og services fra Polen var i 2023 på DKK 61,7 mia. Dermed havde Danmark i 2023 et betalingsbalanceunderskud på DKK 6,2 mia. vis-a-vis Polen.
Dansk eksport til Polen steg i januar 2025 med 13,9 procent sammenlignet med samme periode i 2024. Danmarks primære eksportvare var i 2024 levende dyr, primært til landbrugs- og fødevaresektoren, til en samlet værdi på DKK 5 mia. Omvendt faldt dansk import af varer fra Polen i januar 2025 med 4,3 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Tabel 2: Danmarks handel (varer + tjenesteydelser) med Polen 2019-2023. Mia. DKK.
|
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
Eksport |
32.992 |
34.242 |
39.153 |
50.170 |
55.181 |
Import |
37.018 |
40.227 |
46.391 |
56.984 |
61.685 |
Handelsbalance |
-4.026 |
-5.985 |
-7.239 |
-6.814 |
-6.504 |
Politiske forhold
Donald Tusk (PO) har siden december 2023 været premierminister som leder af en koalitionsregering. Regeringskoalitionen spænder bredt over en liberal-venstre politik og består af Borgerplatformen, Den Tredje Vej og Lewica, som først og fremmest er forenet i ønsket om at rulle den tidligere højreorienterede PiS-regerings reformer tilbage.
Den 1. juni 2025 vandt den PiS-associerede, nationalkonservative Karol Nawrocki anden runde af præsidentvalget og tiltræder forventeligt den 6. august 2025. De fulde implikationer af valget er endnu ukendte, men det tyder på, at regeringens samarbejde med præsident Nawrocki vil blive mere konfliktfyldt og uforsonligt end under den nuværende præsident Duda. Nawrocki, der ligger mere til højre end Duda, forventes at se det som sin primære opgave at obstruere regeringens arbejde, herunder ved at benytte sin vetoret aktivt og ved at udnævne regeringskritiske folk til betydningsfulde poster såsom dommere og medlemmer af de monetære råd. Præsidenten har ikke direkte mandat i forhold til EU-politikken, men Nawrocki vil med sin særdeles kritiske EU-linje kunne lægge pres på regeringen på diverse EU-dagsordener, inkl. Green Deal, migrationspagten, EU-udvidelse og Mercosur.
Tusk-regeringen har lagt fornyet vægt på samarbejdet med Tyskland og Frankrig i Weimar-trekanten. Trods det turbulente forhold mellem regeringen og præsidenten holder Polen fast i sin støtte til Ukraine. Bl.a. migrationsproblemer ved grænsen til Belarus og cyber-angreb fra Rusland, som Polen betragter som en eskalerende hybridkrig orkestreret af Rusland og Belarus, medvirker til et kraftigt belastet bilateralt forhold til de to lande.
Forholdet til Danmark er tæt og inde i en meget positiv udvikling. Det skyldes ikke mindst krigen i Ukraine, energisamarbejdet, EU-trioformandskabet og en ny polsk regering, der har bidraget til at bringe landene tættere sammen. Begge lande prioriterer støtte til Ukraine militært, økonomisk og humanitært. Samtidig er sikkerhedssamarbejdet mellem Polen og Danmark styrket. Baltic Pipe står centralt for det dansk-polske energisamarbejde, og der er generelt mange muligheder for danske virksomheder i krydsfeltet mellem energi og sikkerhed.
Arbejdsmarked
Den polske arbejdsstyrke har et højt uddannelsesniveau, idet 88 procent af den polske befolkning i alderen 15-64 år havde færdiggjort en uddannelse højere end sekundær i 2023. Til sammenligning var gennemsnittet i EU 75,3 procent. Foruden det høje uddannelsesniveau har Polen også en lav arbejdsløshed. I januar 2025 var arbejdsløsheden blot 2,6 procent, mens EU-gennemsnittet lå på 5,6 procent.
En udfordring for Polen er, at antallet af personer i alderen 20-64 år forventes at falde omkring 25 procent frem mod 2050 og 50 procent frem mod 2100 som følge af en stødt dalende fertilitetsrate. Samtidigt bliver der flere ældre, hvormed forsørgerbyrden øges. Dette dobbeltdemografiske pres betyder, at de offentlige finanser presses på mellemlang og lang sigt, ligesom det på kort sigt skaber mangel på arbejdskraft inden for visse sektorer. Dette afhjælpes dog til dels af en stigende andel af udenlandsk arbejdskraft, særligt fra Ukraine.
Figur 1: Arbejdsløshed, Polen og EU-gns. 2004-2025, procent
Erhvervsklima
Det polske marked står stærkt sammenlignet med andre store markeder i EU. En fortsat bedring af områder som kontrakthåndhævelse, skatteopkrævning og korruptionsopfattelse skaber et mere forudsigeligt forretningsmiljø og gør det polske marked til en attraktiv destination for internationale investorer. Desuden betyder Polens mere fremtrædende stemme i EU og tilbagerulning af PiS-regeringens retsstatsreformer, at Polens position på det globale forretningsmarked styrkes. Der er dog fortsat flere barrierer i Polen for nyopstartede virksomheder, men på både europæisk og nationalt plan er det en høj prioritet for den polske regering at indføre mere enkel og gennemsigtig regulering samt en reduktion af administrative byrder for virksomheder. Erhvervslivet er udfordret af en stigende efterspørgsel på arbejdskraft, og den polske regering vedtog i 2025 en lov med formålet at simplificere og digitalisere arbejdsvisumprocessen, som ventes at reducere den administrative behandlingstid.
Handelssituation
Krigen i Ukraine har påvirket Polen på næsten alle områder. Siden invasionen er der kommet omkring 1 mio. ukrainske flygtninge og migranter til Polen. Økonomisk har det betydet en væsentlig tilførsel af arbejdskraft til Polen, og en analyse fra Deloitte Polska foretaget på vegne af UNHCR viser, at ukrainske flygtninge i 2023 bidrog til mellem 0,7 og 1,1 procent af BNP og at tallet forventes at stige yderligere de kommende år.
Polen har aktivt bevæget sig væk fra sin handelsmæssige afhængighed af russiske varer, hvilket blandt andet har medført et forbud mod import af russisk og hviderussisk kul fra april 2022. Disse ændringer har ført til en afhængighed af politisk og økonomisk usikre forsyningskilder som eksempelvis olie fra Mellemøsten. I takt med disse udfordringer har Polen formuleret planer om at udfase kulafhængigheden inden 2049. Det medfører en kraftig vækst i energisektoren for vedvarende energiformer, herunder biogas baseret på biomasse fra landbrugs- og fødevaresektoren og særligt offshore-vindenergi. Polen har dog også fortsat fokus på brug af fossile brændstoffer og atomkraft.
På forsvarsområdet har krigen i Ukraine også haft betydelig indflydelse. Polen planlægger at bruge ca. 4,7 procent af BNP på forsvar ved udgangen 2025 og har tilkendegivet vilje til at hæve deres "Buy-Polish “-målsætning på 50 procent med det formål at modernisere deres postsovjetiske udstyr til vestligt produceret udstyr. Mulighederne for dansk-polsk samarbejde på forsvarsområdet er blevet styrket ved underskrivelsen af et "Memorandum of Understanding" under forsvarskonferencen MSPO i september 2024. De politiske initiativer, der er taget siden krigens begyndelse, har forkortet beslutningsprocessen ved indkøb af forsvarsmateriel.
Den 10. februar 2025 lancerede Polens premierminister Tusk og finansminister Domanski en ny økonomisk strategi for 2025. Med strategien ønsker Tusk-regeringen at gøre Polen til en førende vækstøkonomi i Europa ved at fokusere på seks områder: uddannelse og forskning; adgang til billig og ren energi (både kernekraft og bæredygtig energi, herunder især havvindmøller); adgang til moderne teknologi; udbygning af polsk infrastruktur (polsk vej- og jernbanenet samt havne); udvikling af et moderne kapitalmarked; deregulering og færre rapporteringskrav for virksomheder. Strategien forudser investeringer for mere end PLN 650 mia. (ca. DKK 1160 mia.). Finansiering af strategien skal bl.a. komme fra private investorer og EU-midler. Derudover fremsatte Tusk-regeringen i april forslag til reform af lov om vindmøller på land, der bl.a. vil indebære en reduktion af minimumsafstanden fra vindmøller til bygninger fra 700 meter til 500 meter, hvilket forventes at bane vejen for flere investeringer.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Udviklingen i de fem sektorer, ambassaden arbejder med, ser lovende ud for 2025. Energisektoren er ved at udfase kul og investerer i stedet i vedvarende energikilder, herunder offshore- og on-shorevind samt biogas. Sundhedssektorens forestående digitalisering skaber muligheder for offentlige-private partnerskaber. Moderniseringsplaner for forsvaret og øget fokus på sikkerheden omkring Østersøen skaber i forsvarssektoren efterspørgsel på teknologisk ekspertise. Biogas forventes udvidet qua Tusk-regeringens støtteprogrammer, og landbrugs- og fødevaresektoren har øget fokus på bæredygtighed og effektivisering. Striksere krav fra EU og hyppige oversvømmelser fordrer nye investeringer i vandsektoren, og danske virksomheder forventes at kunne spille en rolle i opgraderingen af infrastrukturen.
Energi
Polen er i gang med en omfattende energitransformation og vil udfase kul i energiproduktionen senest i 2049. Vindmarkedet i Polen er i en stærk udviklingsfase, og de nuværende kapaciteter er kun beliggende onshore, mens offshore forventes at have det højeste bidrag til produktionen af vedvarende energi på mellemlang til lang sigt.
I begyndelsen af 2025 blev havvindsprojektet Baltica 2 FID-godkendt, der med 1.5GW planlagt kapacitet er det største i første fase af Polens havvindsprogram. Projektet er et samarbejde mellem Ørsted og PGE og har et samlet budget på DKK 53 mia.. Næste skridt er Baltic Power (1,2 GW), ejet af Orlen og Northland Power, med Vestas som turbineleverandør og EIFO som finansieringspartner. Konstruktionen forventes færdiggjort inden udgangen af 2026.
Desuden er Polens omfattende fjernvarmesystemer, der dækker 50% af befolkningen, i gang med at skifte fra kul til gas og VE.
Sundhed
Den polske sundhedssektor gennemgår en væsentlig transformation – drevet af midler fra den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet – med et strategisk fokus på investeringer i telemedicin og digitalisering mhp. at reducere ventelister og forbedre adgangen til digitale sundhedstjenester.
Øget prioritering af bæredygtighed, særligt i ældreplejen, skaber muligheder for danske virksomheder, der er specialiserede inden for innovative teknologier til at understøtte ældreplejen, hvor målet er at gøre ældre mere selvhjulpne.
Det øgede fokus på ældrepleje i hospitaler og kommuner genererer nye muligheder for samarbejde. Den polske sundhedssektor udforsker potentielle samarbejdsmuligheder med danske aktører til gavn for begge parter. Investeringer i offentlige-private partnerskaber inden for digitalisering og bæredygtig pleje har potentiale til at skabe et markant kvalitetsløft af sundhedstjenester i Polen.
Forsvar
Som nævnt i afsnittet om handelssituationen er der betydelige muligheder for danske virksomheder i Polen, særligt på grund af landets ambitiøse moderniseringsplaner for forsvaret. Polens forsvarsbudget forbliver stabilt, og nylige politiske udviklinger påvirker ikke de nuværende udgiftsplaner. Polen har til hensigt at opretholde forsvarsudgifter på 4 til 5 procent af BNP de kommende år.
Derudover prioriterer Polen at øge andelen af indenlandsk industri i den fortsatte udvikling af afgørende strategiske områder, såsom sikkerheden omkring Østersøen. Danske virksomheder bør udforske mulige partnerskaber med polske virksomheder, særligt ved projekter der kræver en høj grad af teknologisk ekspertise. Konkret har NATO aftalt (december 2024) at øge patruljeringen ved Østersøen samt forbedre sikkerheden af kritisk infrastruktur som følge af mistanke om kabelsabotage.
Vand og miljø
Med det nye og meget mere restriktive Byspildevandsdirektiv fra EU skærpes kravene og investeringsbehovet stiger betydeligt. Der er planlagt store investeringer i renseanlæg og spildevandssektoren, og som noget nyt er en betydelig del af investeringerne dedikeret til mindre og mellemstore renseanlæg og forsyninger.
Grundet hyppige oversvømmelser er der fra regeringen krav om, at alle byer med mere end 20.000 indbyggere har klimatilpasningsplaner inden ultimo 2028. I det seneste år har danske virksomheder indgået kontrakter med polske forsyningsselskaber om at optimere styringen af kloaksystemer, udføre modelberegninger af overfladeafstrømning samt opgradere pumpestationer.
Polen har omfattende investeringsplaner for vandsektoren, herunder opgradering af vandværker og højere grad af vandforsyning med grundvand. Den stigende hyppighed af tørke samt det nye EU-direktiv for drikkevand har ført til, at Polen reviderer reguleringen af drikkevandsområdet. Vandtab vil få større fokus, og danske virksomheder forventes at kunne spille en vigtig rolle i opdateringen af infrastrukturen og lækagesøgning.
Landbrug og fødevarer
I perioden fra slutningen af 2024 og ind i 2025 har Polens landbrugs- og fødevaresektor oplevet betydeligt strukturelle ændringer og udfordringer, herunder sygdomsudbrud og faldende husdyrbestande. Samtidig er der en tydelig bevægelse mod bæredygtighed og effektivisering, især gennem investeringer i biogas og strukturelle ændringer i produktionen.
Polens import af levende svin, hvor hovedparten importeres fra Danmark, steg fra 2023 til 2024. Kvægbestanden faldt, hvilket afspejler strukturelle ændringer i sektorer, herunder en reduktion i antallet af mindre bedrifter og en koncentration af produktioner på større enheder.
Ultimo 2024 var der registreret 181 landbrugsbiogasanlæg i Polen med en samlet årlig produktionskapacitet på over 690 millioner m³ biogas. Regeringen har lanceret støtteprogrammer for at fremme investeringer i biogasanlæg.
Har du brug for eksportrådgivning i Polen?
Kontakt os