Eksportmarkedet Norge
rapporten
Markedsrapporten dykker ned i nøgleaspekter af det tætte partnerskab mellem Norge og Danmark. Fokus ligger på Norges økonomiske udvikling, politiske landskab og arbejdsmarkedets robusthed, samt fokussektorer for The Trade Council i Norge. God læselyst!Økonomisk overblik
Norge har oplevet et markant fald i BNP-væksten fra 3,3% i 2022 til kun 0,2% i 2023. Det skyldes især høj inflation, stigende renter og lavere købekraft hos husholdningerne. Samtidig har global usikkerhed og svagere efterspørgsel fra udlandet dæmpet aktiviteten. Der forventes dog en midlertidig forbedring med vækst på 2,1% i 2024, før økonomien igen ventes at falde tilbage til 0,3% i 2025. Det peger på en lidt svingende, men overvejende lavvækstperiode.
Finanspolitikken er ekspansiv og bruges aktivt til at understøtte økonomien. I 2025 forventes en finanspolitisk impuls på 0,7 procentpoint af BNP, bl.a. drevet af øgede offentlige investeringer, højere offentligt forbrug og sociale overførsler. Politikken muliggøres af høje olieindtægter og afkast fra oliefonden.
Norge har fortsat en stærk handelsbalance med et overskud på 17,4% af BNP i 2023. Dette er dog et fald fra niveauet på 29,6% i 2022.
Forklaringen ligger i udviklingen af eksport og import, hvor begge er faldet, men eksporten har haft det største fald. Kombineret med en stigning i BNP har dette reduceret handelsbalancens andel af BNP.
Eksportvæksten stagnerede næsten i 2023, +0,5%, efter at have haft kraftig vækst året før, primært grundet nu lavere olie- og gaspriser. Importen faldt med 1% i 2023 som følge af lavere indenlandsk efterspørgsel og en høj rente. Renten blev i juni 2025 sat ned til 4,25% (fra 4.5%) - Norges første rentenedsættelse i 5 år.
Frem mod 2025 ventes eksporten at falde igen, mens importen stiger. Dette er med til at forklare et niveaufald i handelsbalancen. Udviklingen afspejler en normalisering efter energiboomet i 2022 og en generel økonomisk afmatning. Den svækkede krone og lavere indenlandske efterspørgsel har også påvirket begge retninger af samhandlen negativt.
Den norske krone er faldet omkring 15%. ift. Euroen siden efteråret 2021, og har i indeværende regeringsperiode været et betydeligt usikkerhedsmoment for norsk økonomi.
Politiske forhold
Fra stortingsvalget i september 2021 frem til februar 2025 var Norge ledet af en koalitionsregering mellem Arbejderpartiet (Ap) og Senterpartiet (Sp). Mindretalsregeringen kom til efter otte år med borgerlig styring. Som følge af uenighed om implementering af en række EU-energidirektiver, trådte Sp ud af regeringen i februar 2025, hvorefter Ap dannede en et-parti-regering. Ap er sidenhen steget markant i meningsmålingerne. Jens Stoltenbergs genindtræden i norsk politik som finansminister har medvirket kraftigt til styrkelsen af partiet, forstærket af at sikkerhed og forsvar pt. ses som de vigtigste sager for norske vælgere.
Næste stortingsvalg er 8. september 2025, og der er per maj 2025 dødt løb mellem højre og venstre blok efter Ap’s fremgang. Statsminister Støre er den åbenbare statsministerkandidat på venstreside, og Erna Solberg på højreside; Fremskrittspartiets (FrP) markante fremgang betyder dog, at også FrP-leder Sylvi Listhaug kunne blive kandidat, hvis FrP ender som det største parti på borgerlig side. 30% af vælgerne svarer nu, at forsvar og sikkerhed er vigtigst for dem, når de skal beslutte, hvilket parti de skal stemme på.
Norge er gennem medlemskabet af EØS med i EU’s Indre Marked men ikke med i toldunionen. Det betyder, at Norge kan blive ramt på flere måder i en potentiel global handelskrig: af amerikansk told, af EU's modforanstaltninger, og af en generel afmatning i den globale økonomi. Regeringen har kommunikeret tydelig om, at EU´s tiltag for at beskytte egen industri i møde med amerikansk told, kan ramme norsk eksport hårdt. Ca. 70% af Norges eksport går til EU, 20% til UK og kun knapt 5% til USA.
Arbejdsmarked
I Norge er arbejdsmarkedsdeltagelsen høj sammenlignet med andre lande. I april 2023 var der 2.883.000 personer i aldersgruppen 15-74 år i beskæftigelse svarende til 69,7 pct. af befolkningen. Fra 2023 til 2035 peger fremskrivninger fra Arbeids- og velferdsetaten på, at befolkningen i Norge vil stige med 5 pct. De tre vigtigste demografiske trends frem mod 2035 er aldring af befolkningen, centralisering til de større byer og lavere nettoindvandring. Blandt andet ventes andelen af befolkningen, som er 67 år eller ældre, at stige med over 30 pct. frem mod 2035.
I april 2024 var der 119.000 arbejdsløse personer i Norge, svarende til 4 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsledigheden har holdt sig lav gennem perioden efter COVID-19 pandemien. Centralbanken forudser kun en lille stigning i tiden fremover, men der er store sektorvariationer. En svag krone og høje renter skaber bl.a. krise i byggebranchen, hvor ledigheden stiger, og aktiviteten falder.
Erhvervsklima
Norge tilbyder et forudsigeligt og langsigtet erhvervsklima med stabile institutioner, høj retssikkerhed og lav korruption. Virksomheder nyder godt af en velreguleret og digitalt velfungerende offentlig sektor, herunder blandt andet et stærkt sundhedssystem, og det nationale mål at Norge skal verdensførende på digitalisering. Samtidig giver Norges stærke energi- og maritimerhverv muligheder for samarbejde inden for grøn omstilling, teknologi og eksport.
Selvom omkostningsniveauet og lønniveauet er højt, opvejes det af en kompetent og effektiv arbejdsstyrke samt et stabilt politisk system. Norge er generelt åben over for udenlandske investeringer og samarbejde, og kulturelt er der stor lighed og gensidig forståelse mellem Norge og Danmark. EØS-aftalen sikrer adgang til EU’s indre marked, og mange barrierer for samhandel og etablering er begrænsede. Samlet set er Norge et solidt, nært og samarbejdsvilligt marked med høj innovationskapacitet og grønne ambitioner, hvilket giver et gunstigt afsæt for danske virksomheder.
Handelssituation
Norge er ikke direkte involveret i geopolitiske konflikter men mærker indirekte effekter af krigen i Ukraine og den stigende spænding i global handel. Som stor energileverandør til Europa har Norge fået øget strategisk betydning ift. energi, især hvad angår olie, gas og fremtidig havvind. Landet opruster desuden markant på forsvar. Samtidig kan Norges placering uden for EU’s toldunion skabe handelsmæssige usikkerheder. Norge forhandler egne toldaftaler og har ikke automatisk adgang til EUs toldbeskyttelse i tilfælde af handelskonflikter. Det betyder, at norske eksportører potentielt kan rammes af særskilte toldsatser, hvilket skaber risiko for sektorer med international afhængighed.
På trods af øget global usikkerhed fremstår Norge som en sikker og stabil havn for handel og investeringer. Landets politiske stabilitet, stærke institutioner og solide økonomiske fundament – herunder store olie- og gasindtægter – giver robusthed i en uforudsigelig tid. Samtidig investerer Norge strategisk i fremtidens løsninger og har fokus på grøn omstilling og teknologisk innovation. Sundhed, (grøn) energi, bæredygtige bymiljøer, vand og tech er et udsnit af de sektorer, hvor der allerede ses betydelig vækst og hvor danske virksomheder har stærke forudsætninger for at bidrage og drage fordel af udviklingen. I lyset af tætte historiske og kulturelle bånd er Norge et naturligt og trygt marked for dansk erhvervsliv – også i en verden præget af forandring.
Eksportmuligheder på Sektorniveau
Trade Council Norge har som en del af den nordisk-baltiske region fokus på især tre sektorer: Energi, grønt byggeri og byudvikling samt sundhed og life science, med tech og digitalisering som tværgående fokusområde.
Energi
Norge er en af Europas førende energinationer og har en stærk forsyning af vedvarende energi, primært fra vandkraft, men også i stigende grad fra sol og havvind. For at styrke den grønne omstilling prioriteres udbygning af havvind, hydrogen og CO2-fangst (CCS).
Maritim: Den maritime industri er en central del af den norske økonomi. I 2023 omsatte den maritime sektor for hele 608 milliarder NOK. Sektoren er central for den grønne omstilling, og er samtidig en sektor der bliver understøttet af den norske stat. Staten har et mål om at halvere den nuværende udledning pr. enhed i 2030, hvorfra staten i 2030 kun vil bestille skib med nuludledning, hvilket endeligt kulminerer at den norske flåde skal være klimaneutral i 2050.
Havvind: Norge planlægger at tildele havvindarealer svarende til 30 GW inden 2040, svarende til hele elproduktionen i 2022. Der forventes nye udbud hvert andet år, hvilket på længere sigt forventes dette at skabe gode muligheder for danske havvindvirksomhede
CCS: Norge har stor erfaring med CO2-lagring, bl.a. via Sleipnerfeltet. Langskip og Northern Lights skal skabe Europas første fulde værdikæde for CO2-fangst, transport og lagring.
Energieffektivisering: Norge vil reducere energiintensiteten med 30 % og energiforbruget i bygninger med mindst 10 Twt inden 2030. Samtidig skal elproduktionen øges med 40 Twt.
Vand, miljø og bæredygtige bymiljøer
Norges fokus på energieffektive løsninger, urbanisering og grøn omstilling skaber gode muligheder for danske virksomheder – særligt inden for byggeri, byudvikling og vandmiljø.
Vand: Norske kommuner skal frem mod 2040 investere NOK 332 mia. i vand- og afløbsinfrastruktur, herunder NOK 114 mia. til afløbsnettet, 81 mia. til ledningsnettet for vand, 72 mia. til afløbsrensning og slambehandling samt 65 mia. til vandbehandlingsanlæg. Samtidig forventes 60 % af befolkningen at bo i byer i 2030, hvilket øger behovet for moderne og velfungerende vandløsninger.
Miljø: Med øget fokus på energieffektivisering og klimahensyn – især i offentlige bygninger – er der efterspørgsel på løsninger, der kan reducere energiforbruget og fremme bæredygtighed. Den grønne omstilling er en vigtig drivkraft i norsk miljøpolitik.
Bæredygtige bymiljøer: Størrelsen på det norske bygge- og anlægsmarked var i 2024 estimeret til NOK 554,7 mia., svarende til en nedgang på 6,2 % i forhold til 2023 og hele 12,5 % under niveauet fra peak-året 2021. Den samlede bygge- og anlægsproduktion udgjorde 13,7 % af fastlands-BNP i 2024, mod 15,2 % året før. Efter tre år med sammenhængende nedgang forventes vækst i de kommende år: ca. 3 % i år, 5 % i 2026 og 2 % i 2027.
Med stigende behov for at gennemføre energieffektiviseringstiltag og øget fokus på energieffektivt byggeri, særligt i den offentlige sektor, er den norske byudvikling et fordelagtigt
Sundhed og Life Science
Der bliver investeret milliarder i en yderligere modernisering, digitalisering og effektivisering af sundhedssektoren, som skal imødekomme de største udfordringer som sundhedsområdet står overfor, herunder manglende arbejdskraft, en aldrende befolkning, flere kronikere med multisygdom og generelt lange ventetider i hospitalsvæsenet. Dette er med til at skabe gunstige muligheder for danske virksomheder inden for alt fra tids- og arbejdskraftbesparende velfærdsteknologier, sundhedsfremmende og forebyggende tiltag til bæredygtige innovationer og digitale løsninger. Regeringen lancerede i februar 2024 en samlet national sundheds- og samhandlingsplan, der bl.a. opfordrer til øget brug af digitale løsninger i det norske sundhedsvæsen.
Life Science området i Norge er i en dynamisk udviklingsfase med fokus på at styrke innovation inden for biopharma, medicinsk teknologi og digital sundhedsteknologi. Med Helseeksportsatsningen er der ambition om at øge eksport og undersøge potentialet i sundhedsdata, for at accelerere processen fra klinisk forskning til implementering af innovation i sundhedsvæsenet. Åbningen af Oslo Science City og udvidelsen af Oslo Cancer Cluster i 2020 har skabt rammerne for gode samarbejds- og forskningsmiljøer mellem danske og norske virksomheder og institutioner.
Tech & Digitalisering
Norge har en national ambition om at blive verdens mest digitaliserede land inden 2030. Digitalisering ses ikke som et mål i sig selv, men som et afgørende værktøj til at løse samfundets store udfordringer – fra klimakrise til demografi og velfærd.
Norge er på nuværende tidspunkt det mindst digitaliserede land i Norden ifølge EU’s DESI ranking for Digital Economy and Society Index. Globalt er Norge et af dog blandt de mest digitale lande, og de store ambitioner om digitalisering giver anledning til efterspørgsel efter, og investeringer i, teknologier og digitale redskaber inden for en lang række anvendelsesområder.
Grøn teknologi og bæredygtig digitalisering: Norge er langt fremme med elektrificering, især inden for transport og opvarmning. Det skaber et stort marked for tech-løsninger til opladning, energilagring, smart-styring af strøm, aflastning af elnettet m.m.
Cybersecurity og dataprivatliv: Øget digitalisering skaber behov for avancerede cybersikkerhedsløsninger, robuste IT-systemer og træning i sikker digital adfærd.
Digital og kritisk infrastruktur: Der er voksende fokus på digital infrastruktur som en kritisk tjeneste, bl.a. i forhold til beredskab og national sikkerhed.
AI og automation i industrien: Norske industrivirksomheder investerer i AI-baseret optimering, autonome systemer og digitale tvillinger for at forbedre drift og effektivitet.
AI i offentlig sektor: Offentlige myndigheder tager i stigende grad AI i brug, bl.a. til automatisering, chatbots og sagsbehandling. Udviklingen er dog stadig i en tidlig fase.
Forsvarsteknologi: Norge er hjemland for flere centrale aktør i den europæiske forsvarsindustri, og det skaber ringvirkninger for mindre virksomheder, der leverer forsvarsteknologi og "dual use"-produkter.
Digital sundhed (e-helse): Der er stor efterspørgsel efter digitale løsninger i sundhedssektoren, bl.a. digitale helsetjenester, patientdata og behandling på afstand.
Fintech og betalingsløsninger: Norge er et kontantløst samfund med et modent og innovativt fintech-marked, fx inden for mobile betalinger og digitale banktjenester.
Vil du have eksportrådgivning i Norge?
Kontakt vores handelsrådgiver i Oslo.