Eksportmarkedet Nederlandene
Rapporten
Markedsrapporten fokuserer på Nederlandenes økonomiske udvikling, politiske landskab, arbejdsmarked, erhvervsklima, nøglesektorer samt handelssituationen med Danmark.Økonomisk overblik
I kølvandet på nogle turbulente år har den nederlandske økonomi stabiliseret sig. Grundet en stigning i reallønninger og fald i inflationen, forventes husholdningernes median-købekraft at stige med 2,7% i 2024 efter to år med en faldende købekraft. Den ventes dermed at komme tilbage på samme niveau som i 2021, før den stigende inflation ramte i 2022 og 2023. Denne øgede købekraft vil også stimulere samhandlen med andre lande.
Nederlandenes økonomi er forholdsvis robust. Efter en mindre realvækst i BNP på 0,1% i 2023, forventes der en stigning i 2024 til en realvækst på 0,5%. BNP-væksten er overvejende drevet af stigende offentligt og privat forbrug, mens eksporten og industrien er udfordret.
Forbrugertilliden var i april på sit højeste niveau i over to år, men er stadigvæk under gennemsnittet for de sidste to årtier. Ser man på forbrugertillidsindikatoren, havde Nederlandene en forbrugertillid på -24 i juli 2024, hvilket er væsentligt lavere end Danmarks, som lå på -5,4. Læs mere om forbrugertillidsindikatoren her.
Det gennemsnitlige kerneinflationsniveau forventes at være på 2,8% i 2024, hvilket er et lille fald fra 3,8% i 2023. Det forventes, at inflationen vil ramme ECB’s inflationsmål omkring 2025.
Vareeksporten til Nederlandene steg med 3,0% i 2023 ift. 2022. I de første fem måneder af 2024 beløb den danske vareeksport til Nederlandene sig til DKK 22,34 mia. Det svarer til en stigning på 0,7% i forhold til den samme periode i 2023 (DKK 22,20 mia.).
Purchasing Manager’s Index (PMI):
- Juli 2024: 49,2%
- August: 2024: 47,7%
- September 2024: 48,2%
PMI er steget markant siden september 2023, men er stadigvæk væsentligt lavere end i 2021, hvor det lå på 69,4. Læs mere om PMI her.
Politiske forhold
Nederlandene og Danmark samarbejder tæt, hvilket gælder såvel bilateralt, som på europæisk og internationalt plan. Landet er et stabilt, konstitutionelt monarki. Det nederlandske Parlament har to kamre, der sammensættes på baggrund af demokratiske valg. Der er tradition for dannelse af flertalsregeringer bestående af to eller flere partier på tværs af det politiske spektrum. Lovgivning skal godkendes i begge af Parlamentets kamre, hvilket sikrer en bred opbakning til politikken.
Det seneste nationale valg blev afholdt i november 2023 og resulterede i et borgerligt flertal i det nederlandske parlament. Regeringen, bestående af Frihedspartiet (PVV), De Liberale (VVD), Ny Social Kontrakt (NSC) og BondeBorgerBevægelsen (BBB), påbegyndte deres arbejde i sommeren 2024 og har haft en vanskelig start. Centrale emner for regeringen er en strammere asyl- og migrationspolitik, landbrugspolitikken samt styrkelse af borgernes tillid til staten.
I regeringsaftalen er der lagt op til at forbedre erhvervsklimaet bl.a. ved at tilbagerulle skattestigninger for erhvervsdrivende og mindske regelbyrden. På den grønne dagsorden ventes en mindre ambitiøs tilgang og med et andet fokus, nemlig energi-uafhængighed bl.a. ved brug af kernekraft. Den nationale klimafond vil have fokus på investeringer i carbon capture and storage (CCS) og grøn brint. Der er store udfordringer i landbrugssektoren, hvor regeringen vil afsøge muligheden for at få en forlængelse af deres undtagelse på nitratdirektivet i EU. Kvælstofudledningen er fortsat en begrænsende faktor i for eksempel byggebranchen og i landbruget. Regeringen ønsker ikke fælles gældsstiftelse for nye europæiske instrumenter. Dette står man fast på i regeringsprogrammet.
Arbejdsmarked
Nederlandene har en veluddannet arbejdsstyrke, som taler godt engelsk. Arbejdsløsheden er lav, med 3,6% (2023), og samtidigt er der mangel på arbejdskraft i en række sektorer, herunder tekniske erhverv, sundhed, hotel- og restaurationsbranchen, IT samt inden for transport og logistik. Arbejdsmarkedet forventes forsat at være under pres i de kommende år, hvilket bl.a. begrænser hastigheden af den grønne omstilling i Nederlandene.
Det forventes, at gennemsnitlige lønstigninger vil være på 6% i 2024 som følge af den høje inflation i årene forinden. Denne lønvækst forventes at falde lidt til 3,9% i 2025, da de fleste er blevet kompenseret for inflationsstigningerne på dette tidspunkt. Offentlige lønninger og andre arbejdsforhold aftales i overenskomster, samtidig med at regeringen fastsætter generelle regler ift. arbejdsforhold og minimumsløn.
Erhvervsklima
Nederlandene er generelt kendetegnet ved et sundt erhvervsklima. Nederlandene var verdens 19. største økonomi i 2023 med et BNP på USD 1.154 mia. og grundet landets indkomstniveau på USD 64.495 pr. indbygger, klassificeres det af Verdensbankens 2024-klassificering som et højindkomstland.
Konkurrenceevnen understreges som et vigtigt og presserende emne, særligt for Nederlandene, som for nyligt faldt fra en femte - til en niende-plads over mest konkurrencedygtige lande. Fra nederlandsk side er der derfor fokus på styrkelse af det indre marked og konkurrencepolitikken, styrkelse af forsvarsindustrien, målrettet industripolitik, energiomstillingen, forskning og innovation, vigtigheden af en veluddannet arbejdsstyrke og reduktion af de administrative byrder. Det sker gennem en målrettet indsats ved bl.a. at investere i de såkaldte topsektorer og nøgleteknologier.
På nationalt plan har skiftende regeringer siden 2011 haft fokus på følgende 10 topsektorer, som indgår i et tættere samarbejde mellem erhvervsliv og forsknings- og myndighedssiden: 1) Agri & Food 2) Kemi 3) Kreativ industri 4) Energi 5) Life science & health 6) High tech 7) ICT 8) Logistik 9) Gartneri 10) Vand og maritim.
Flere kreditvurderingsbureauer vurderer Nederlandenes kreditværdighed til AAA. Nederlandenes økonomi er robust, diversificeret, åben og konkurrencedygtig.
Handelssituation
Nederlandene har en god infrastruktur, en høj grad af digitalisering og er hjemsted for Europas største havn i Rotterdam, hvilket gør landet til et yderst interessant marked for danske virksomheder og dansk eksport. Den gode infrastruktur og tilstedeværelsen af den internationale lufthavn Amsterdam Schiphol er med til at tiltrække højt uddannet udenlandsk arbejdskraft, og er et knudepunkt for transport og logistik i Europa.
Ifølge de seneste tal fra 2022 havde Nederlandene en vareeksport på EUR 731 mia. samt en tjenesteeksport på EUR 261 mia. Vareimporten var på EUR 677 mia. og tjenesteimporten beløb sig til EUR 250 mia. Dermed havde Nederlandene en positiv handelsbalance på EUR 65 mia. I 2023 udgjorde Danmark 1,3% af Nederlandenes eksport samt 1,4% af deres import. Dermed indtog Danmark pladsen som Nederlandenes 13. og 15. største handelspartner på henholdsvis eksport og import af varer. Tyskland var i samme periode Nederlandenes største handelspartner på både eksport- og importsiden.
Eksportmuligheder på sektorniveau
The Trade Council i Haag, bistår danske virksomheder med fokus på innovative løsninger inden for primært tre områder: 1) Den grønne energiomstilling, herunder fjernvarme og energi-effektivitet i bygninger 2) Tech, ICT og digitalisering 3) Life Science og sundhed. Disse områder går i spænd med de tidligere nævnte topsektorer, som Nederlandene i høj grad har opmærksomhed på. Der er således gode eksportmuligheder for danske virksomheder på disse områder. Læs mere om topsektorerne her. (Hjemmesiden findes ikke på engelsk).
Konkret kan ambassaden bidrage med markedsviden, og blandt tilbuddene hører markedsanalyser i mindre til større omfang, opsætning af (online) møder, komplet tilrettelagte markedsbesøg med møderække, seminarer og lignende.
Vi kender subsidieordninger og regeringens investeringsplaner, og bistår med at identificere potentielle samarbejdspartnere og relevante netværk. Endelig kan vi hjælpe med de fysiske rammer, der kan skabe afsæt for en dialog for nye samhandelsrelationer, bl.a. ved rundbordsmøder m.v.
Den grønne Energiomstilling
Energiteamet ved ambassaden i Haag bistår danske virksomheder vedr. den grønne energiomstilling. Den nytiltrådte nederlandske regering forfølger fortsat målsætningen om 55% reduktion af drivhusgasser frem mod 2030, og der planlægges fortsat store investeringer inden for vindenergi, fjernvarme og energieffektivitet.
Regeringen har et væsentligt fokus på havvind og vil forøge en produktionskapacitet på 4,8 GW i dag til 21 GW i 2032. Dette link viser en opdateret roadmap for havvind, der giver danske virksomheder overblik over, hvornår der kommer udbud, hvor store disse er, hvilket er relevant for danske virksomheders planlægning. I henhold til en rapport fra 2020 gav 1 GW havvind installeret i Europa ca. 9.100 årsværk til danske virksomheder. Disse leverer rådgivning, vindturbiner, fundamenter, installationsservices, software, vedligeholdelse osv.
Nederlandene var en af de første lande til at udvikle en national brintstrategi i marts 2020. Landet har ambitioner om at udvide sin elektrolysekapacitet til 3-4 GW i 2030, samtidigt med at der er et stort behov for import af brint. En omfattende oversigt over brintprojekter, som opdateres løbende, kan findes her: https://waterstofkaart.missieh2.nl/en/.
Nederlandene underskrev Esbjergerklæringen i maj 2022 sammen med Danmark, Tyskland og Belgien. Den indebærer udviklingen af et offshore vedvarende energisystem, der skal gøre Nordsøen til et grønt kræftværk for Europa.
I dag er kun 5% af alle nederlandske husstande tilsluttet fjernvarme. Gennem et myndighedssamarbejde arbejder ambassaden for at øge andelen af nederlandske hjem, der tilsluttes fjernvarme. Potentialet vurderes til at være mellem 20% og 50% af alle husstande i 2050, hvor hvert enkelt procentpoint svarer til omkring 100.000 boliger og en ekstra investering på ca. EUR 2 mia. De første 500.000 boliger planlægges sluttet til fjernvarme frem mod 2030.
Der er også et stort potentiale for danske virksomheder på energieffektivitetsområdet. Gennem det nationale isoleringsprogram stiller regeringen EUR 4 mia. til rådighed for forbedret isolering af ca. 2,5 millioner boliger frem mod 2030”. Jo flere boliger der skal forbedres, jo flere isoleringsmaterialer, vinduer, cirkulationspumper til f.eks. gulvvarme, intelligent bygningsstyring osv. kan danske virksomheder levere. Link til det nationale isoleringsprogram findes her: https://www.volkshuisvestingnederland.nl/onderwerpen/nationaal-isolatieprogramma.
Tech, ICT og Digitalisering
Nederlandene tiltrækker et stigende antal tech-virksomheder og betegnes som den digitale ”gateway” til Europa. Nederlandene har flere år i træk ligget forrest blandt lande med den bedste, digitale infrastruktur. På DESI-indekset for 2022 indtager Nederlandene en 3. plads, efter Finland og Danmark. Læs mere her.
Digitalisering af den offentlige sektor, herunder administration og borgerservice, er en vigtig prioritet for samfundet. Det byder imidlertid på udfordringer, hvorved best practice er i søgelyset. Blikket rettes ofte mod bl.a. Danmark som inspirationskilde, herunder fælles, registerbaseret digital infrastruktur som eksempelvis MitID, Borger.dk, Sundhed.dk med videre. Desuden knytter digitaliseringsinitiativerne an til sundhedsområdet, med e-health som toneangivende trend.
Den nederlandske regering har forpligtet sig til at fokusere på nye teknologier og digitalisering, med henblik på at øge væksten inden for fremstillingsindustrien og andre industrier. Dette er ofte indrammet i begrebet industri 4.0. Formålet er at fremtidssikre industrien med udgangspunkt i en bred vifte af teknologier, bl.a. robotteknologi og andre teknologier, der sigter mod at imødegå potentiel personalemangel, fremmer effektivitet, præcision og ikke mindst konkurrenceevnen. Investeringer tilsigtes i teknologier som High Tech/ICT, samt forsvars- og rumteknologi.
På linje med andre EU-lande er Nederlandene påvirket af den geopolitiske situation og deraf følgende politik og regulering. Det gælder bl.a. i arbejdet med at styrke teknologisk produktion. Udenrigspolitisk står regeringen fast på støtten til Ukraine, og man er i fuld gang med at udvikle og investere i det nationale forsvar, herunder anskaffelse af kampvogne og nye fregatter. Nederlandene vil investere EUR 400 mio. i et fælles droneudviklingsprogram med Ukraine.
Life Science, Sundhed og Biosolutions
Sundhedssektoren i Nederlandene er under stort pres som følge af bl.a. den demografiske udvikling samt nye og omkostningstunge behandlingsformer. Det forventes, at andelen af personer over 75 år, vil blive fordoblet i perioden frem til 2040. Samtidig vil manglen på plejepersonale stige. Derfor er der behov for innovative digitale sundhedsløsninger inden for områder som ældrepleje, MedTech og imaging, der kan bidrage til at holde sundhedsudgifterne nede og sikre god pleje til den brede befolkning. Disse løsninger er efterspurgt fra danske leverandører, der har et godt omdømme i Nederlandene.
Den nytiltrådte sundhedsminister ser på muligheder inden for kunstig intelligens for at imødegå underskuddet på personale inden for sundhedsvæsenet.
Globale udfordringer som behov for løsninger inden for sundhedspleje, bæredygtigt forbrug og klimaforandringer kræver innovative tiltag. Kombinationen af biologi og teknologi, sammenfattet i udtrykket Biosolutions, fremstår som muligt svar på nogle af tidens udfordringer.
Fra landbrug til sundhed, energiforsyning og til den maritime sektor, vil enzymer, mikroorganismer og bakterier kunne imødekomme udfordringerne i flere sektorer og ændre landskabet med banebrydende, nye produkter. Nederlandene og Danmark er i front på udvikling inden for biosolutions-området og er fortalere for, at virksomheders konkurrenceevne forbedres på EU-niveau.