Eksportmarkedet Nederlandene
Nederlandene er en af Danmarks mest centrale handelspartnere. Nederlandene var i 2023 Danmarks 5. største eksportmarked med en samlet eksportindtægt på DKK 96,0 mia. For varer var Nederlandene Danmarks 4. største eksportmarked med DKK 65,0 mia. i 2023 og det 9. største eksportmarked for tjenester med DKK 31,0 mia. Det er et nærmarked, der kendetegner sig ved en handelsmentalitet og kultur, der ligger tæt op ad den danske, og ligeledes er kendt for at være teknologisk innovativ, en digital frontløber og med et attraktivt investeringsklima.
Rapporten
Markedsrapporten fokuserer på Nederlandenes økonomiske udvikling, politiske landskab, arbejdsmarked, erhvervsklima, nøglesektorer samt handelssituationen med Danmark.Økonomisk overblik
Den nederlandske økonomi ventes at være stabil med moderat vækst i de kommende år. Men de geopolitiske udviklinger i verden skaber mere usikre økonomiske udsigter. Grundet en stigning i reallønninger og fald i inflationen, forventes husholdningernes median-købekraft at stige med 0.6 % i 2025.
Den nederlandske økonomi forventes at vise moderat vækst i de kommende år. BNP forventes at stige med 1,9 % i 2025 og med 1,5 % i 2026. BNP-væksten er overvejende drevet af at husholdninger og især staten stimulerer økonomisk vækst gennem øget forbrug.
Forbrugertilliden i Nederlandene lå i maj 2025 på -37, hvilket er det laveste niveau i halvandet år og under gennemsnittet for de seneste 20 år. Det er samtidig væsentligt lavere end Danmarks, som ligger på -18,4. Læs mere om forbrugertillidsindikatoren her.
Kerneinflationen forventes at forblive over det normale niveau i de kommende år med en prognose på 3,2 % i 2025, men ventes at falde yderligere i 2026. Inflationen i Nederlandene er i øjeblikket højere end ECB's mål på 2 % og forventes at være det nogle år endnu, da lønvæksten forventes at forblive høj.
I de første tre måneder af 2025 beløb den danske vareeksport til Nederlandene sig til DKK 13,8 mia. Det svarer til en stigning på 10,9% i forhold til samme periode i 2024 (DKK 12,4 mia.).
Purchasing Manager’s Index (PMI):
- August: 2024: 47,7%
- September 2024: 48,2%
- April 2025: 49,2%
PMI faldt til 49,2 i april 2025 fra 49,6 i marts 2025, hvilket markerede anden måned i træk med fald og den laveste måling siden januar. Læs mere om PMI her.
Politiske forhold
Nederlandene og Danmark samarbejder tæt, hvilket gælder såvel bilateralt, som på europæisk og internationalt plan. Landet er et stabilt, konstitutionelt monarki. Det nederlandske Parlament har to kamre, der sammensættes på baggrund af demokratiske valg. Der er tradition for dannelse af flertalsregeringer bestående af to eller flere partier på tværs af det politiske spektrum. Lovgivning skal godkendes i begge af Parlamentets kamre, hvilket sikrer en bred opbakning til politikken.
Den siddende nederlandske regering faldt den 3. juni 2025. Der vil i Nederlandene således være en fungerende regering frem mod parlamentsvalget, der er fastsat til at finde sted den 29. oktober 2025. Derefter ventes en relativ lang periode med forhandlinger om regeringsdannelse. Den fungerende premierminister, Dick Schoof, vil fortsætte som regeringsleder for den midlertidige regering. Nederlandene står over for en række udfordringer, der formentligt vil være centrale emner i valgkampen, herunder asyl- og migrationspolitik, forsvar og sikkerhed, boligmangel og kvælstofproblematikken, ligesom mindskelse af regelbyrden.
Arbejdsmarked
Nederlandene har en veluddannet arbejdsstyrke, som taler godt engelsk. Arbejdsløsheden er lav, med 3,9% (marts 2025) , og samtidigt er der mangel på arbejdskraft i en række sektorer, herunder tekniske erhverv, sundhed, hotel- og restaurationsbranchen, IT samt inden for transport og logistik. Arbejdsmarkedet forventes forsat at være under pres i de kommende år.
Lønningerne fortsætter med at stige kraftigt, men tempoet i lønvæksten aftager. Lønvæksten vil forblive høj i år på med en stigning på 4,8 %. Offentlige lønninger og andre arbejdsforhold aftales i overenskomster, samtidig med at regeringen fastsætter generelle regler ift. arbejdsforhold og minimumsløn.
Erhvervsklima
Nederlandene er kendetegnet ved et sundt erhvervsklima. Nederlandene var verdens 18. største økonomi i 2023 med et BNP på USD 1.154 mia. og grundet landets indkomstniveau på USD 64.498 pr. indbygger, klassificeres det af Verdensbankens 2024-klassificering som et højindkomstland.
Konkurrenceevnen understreges som et vigtigt og presserende emne, særligt for Nederlandene, som for nyligt faldt fra en femte - til en niende-plads over mest konkurrencedygtige lande. Der er derfor fokus på styrkelse af det indre marked og konkurrencepolitikken, styrkelse af forsvarsindustrien, målrettet industripolitik, energiomstillingen, forskning og innovation, vigtigheden af en veluddannet arbejdsstyrke og reduktion af de administrative byrder. Det sker gennem en målrettet indsats ved bl.a. at investere i de såkaldte topsektorer og nøgleteknologier.
På nationalt plan har skiftende regeringer siden 2011 haft fokus på følgende 10 topsektorer, som indgår i et tættere samarbejde mellem erhvervsliv og forsknings- og myndighedssiden: 1) Agri & Food 2) Kemi 3) Kreativ industri 4) Energi 5) Life science & Health 6) High Tech 7) ICT 8) Logistik 9) Gartneri 10) Vand og maritim.
Flere kreditvurderingsbureauer vurderer Nederlandenes kreditværdighed til AAA. Nederlandenes økonomi er robust, diversificeret, åben og konkurrencedygtig.
Handelssituation
Nederlandene har en god infrastruktur, en høj grad af digitalisering og er hjemsted for Europas største havn i Rotterdam, hvilket gør landet til et yderst interessant marked for danske virksomheder og dansk eksport. Den gode infrastruktur og tilstedeværelsen af den internationale lufthavn Amsterdam Schiphol er med til at tiltrække højt uddannet udenlandsk arbejdskraft, og er et knudepunkt for transport og logistik i Europa.
Ifølge de seneste tal fra 2023 havde Nederlandene en vareeksport på EUR 686.6 mia. samt en tjenesteeksport på EUR 290 mia. Vareimporten var på EUR 614.9 mia. og tjenesteimporten beløb sig til EUR 273.3 mia. Dermed havde Nederlandene en positiv handelsbalance på EUR 72 mia. I 2024 udgjorde Danmark 1,4% af Nederlandenes eksport samt 1,3% af deres import. Dermed indtog Danmark pladsen som Nederlandenes 12. og 16. største handelspartner på henholdsvis eksport og import af varer. Tyskland var i samme periode Nederlandenes største handelspartner på både eksport- og importsiden.
Eksportmuligheder på sektorniveau
The Trade Council i Haag, bistår danske virksomheder inden for primært tre områder: 1) Den grønne energiomstilling, herunder fjernvarme og offshore vindenergi 2) Tech, ICT og digitalisering 3) Life Science og sundhed. Disse områder går i spænd med de tidligere nævnte topsektorer, som Nederlandene i høj grad har opmærksomhed på. Der er således gode eksportmuligheder for danske virksomheder på disse områder. Læs mere om topsektorerne her. (Hjemmesiden findes ikke på engelsk).
Konkret kan ambassaden bidrage med markedsviden, og blandt tilbuddene hører markedsanalyser i mindre til større omfang, opsætning af (online) møder, komplet tilrettelagte markedsbesøg med møderække, seminarer og lignende.
Vi kender subsidieordninger og regeringens investeringsplaner, og bistår med at identificere potentielle samarbejdspartnere og relevante netværk. Endelig kan vi hjælpe med de fysiske rammer, der kan skabe afsæt for en dialog for nye samhandelsrelationer, bl.a. ved rundbordsmøder m.v.
Den grønne Energiomstilling
Den nederlandske regering forfølger fortsat målsætningen om 55% reduktion af drivhusgasser frem mod 2030 og der planlægges fortsat store investeringer inden for vindenergi, brint, fangst og lagring af CO2 - CCS, fjernvarme og energieffektivitet.
Der er stor fokus på havvind med en forøget kapacitet fra 4,8 GW nu til 21 GW i 2032 . Målet fastholdes trods nylig udskydelse af 3 GW. Dette link viser en opdateret roadmap for havvind
Nederlandene var i 2020 et af de første lande til at udvikle en national brintstrategi. med ambitioner om at udvide elektrolysekapaciteten til 3-4 GW i 2030. Der er samtidig et stort behov for import af brint. En omfattende oversigt over brintprojekter, kan findes her: link.
I dag er kun 5% af alle nederlandske husstande tilsluttet fjernvarme. Potentialet vurderes til at være mellem 20% og 50% af alle husstande i 2050, svarende til en investering på 30-90 mia. EUR.
Der er også et stort potentiale inden for energieffektivitetsområdet. Gennem det nationale isoleringsprogram stiller regeringen EUR 4 mia. til rådighed for forbedret isolering af ca. 2,5 millioner boliger frem mod 2030. Link til det nationale isoleringsprogram findes her: link
Tech, ICT og Digitalisering
Nederlandene tiltrækker et stigende antal tech-virksomheder og betegnes som den digitale ”gateway” til Europa. I 2024 var Nederlandene blandt de førende EU-lande hvad angår digitalisering, med stærk infrastruktur og høj digital kompetence i befolkningen. Det til trods er der udfordringer med mangel på højt specialiserede IT fagkræfter og anvendelsen af avancerede teknologier som generativ AI tilstræbes et højere niveau. Læs mere her.
Digitalisering af den offentlige sektor, herunder administration og borgerservice, er en vigtig prioritet for samfundet. Det byder imidlertid på udfordringer, hvorved best practice er i søgelyset. Danmark tjener ofte som inspirationskilde, herunder fælles, registerbaseret digital infrastruktur som eksempelvis MitID, Borger.dk, Sundhed.dk mv.. Desuden knytter digitaliseringsinitiativerne an til sundhedsområdet, med e-health som toneangivende trend. En ny national, offentlig digitaliserigsstrategi er under udarbejdelse.
Den nederlandske regering fokuserer på innovation, nye teknologier og digitalisering med henblik på at øge væksten inden for bl.a. fremstillingsindustrien. Formålet er at fremtidssikre industrien bl.a. robotteknologi og andre teknologier, der sigter mod at imødegå potentiel personalemangel, fremmer effektivitet, præcision og ikke mindst konkurrenceevnen. Investeringer tilsigtes i teknologier som High Tech/ICT, samt forsvars- og rumteknologi.
På linje med andre EU-lande er Nederlandene påvirket af den geopolitiske situation og deraf følgende politik og regulering. Det gælder bl.a. i arbejdet med at styrke teknologisk produktion. Udenrigspolitisk står regeringen fast på støtten til Ukraine, og man er i fuld gang med at udvikle og investere i det nationale forsvar. Således har regeringen øremærket € 1,15 mia. til i de kommende år at opskalere den indenlandske forsvarsindustri. I 2025 alene investerer forsvaret € 310 mio.
Life Science, Sundhed og Biosolutions
Sundhedssektoren i Nederlandene er under stort pres som følge af bl.a. den demografiske udvikling samt nye og omkostningstunge behandlingsformer. Det forventes, at andelen af personer over 75 år, vil blive fordoblet i perioden frem til 2040 . Samtidig vil manglen på plejepersonale stige. Derfor er der behov for innovative digitale sundhedsløsninger inden for områder som ældrepleje, MedTech og imaging, der kan bidrage til at holde sundhedsudgifterne nede og sikre god pleje til den brede befolkning. Disse løsninger er efterspurgt fra danske leverandører, der har et godt omdømme i Nederlandene.
Globale udfordringer som behov for løsninger inden for sundhedspleje, bæredygtigt forbrug og klimaforandringer kræver innovative tiltag. Kombinationen af biologi og teknologi, sammenfattet i udtrykket Biosolutions, fremstår som muligt svar på nogle af tidens udfordringer.
Fra landbrug til sundhed, energiforsyning og til den maritime sektor, vil enzymer, mikroorganismer og bakterier kunne imødekomme udfordringerne i flere sektorer og ændre landskabet med banebrydende, nye produkter. Nederlandene og Danmark er i front på udvikling inden for biosolutions-området og er fortalere for, at virksomheders konkurrenceevne forbedres på EU-niveau.