Eksportmarkedet Kina
Kina og Danmark lancerede i 2023 et Grønt Fælles Arbejdsprogram, hvoraf et væsentligt fokusområde i samarbejdet mellem Kina og Danmark er bæredygtig grøn omstilling på tværs af alle sektorer. Som en af de største bidragsydere til global vækst, udgør Kina fortsat et vigtigt marked for danske virksomheder hvilket også er reflekteret i at Kina, inklusiv Hongkong, i 2023 var Danmarks sjette største eksportmarked.
Rapporten
Markedsrapporten dykker ned i nøgleaspekter af den kinesiske økonomi, politiske landskab, danske virksomheders holdning til det kinesiske marked og særlige fokusområder for The Trade Councils indsats i landet.
Økonomisk overblik
Kinas økonomi er verdens andenstørste og voksede ifølge Kinas statistikbureau 5,2 pct. i 2023. Vækstmålet for 2024 lyder ligeledes på ”omkring 5 pct.” af BNP, mens IMF forventer en vækst på 5,0 pct. i 2024 og 4,5 pct. i 2025. Ifølge IMF vil Kinas vækstrate falde gradvist mod 3 pct. af BNP i 2030.
Kina ønsker at opnå ”højkvalitetsudvikling” gennem øget produktivitet, innovation og teknologisk selvforsyning. Investeringer ses i stigende grad at tilgå i industri- og produktionssektorer på bekostning af den kriseramte ejendomssektor. Kina har gradvist forsøgt at lempe krav og restriktioner til ejendomsudviklere og boligkøbere for at holde hånden under sektoren, som dog fortsætter den nedadgående trend fra siden 2021. Kina står i dag for tæt ved en tredjedel af verdens fremstillingsvirksomhed – med afstand den største globale andel, og et varehandelsoverskud svarende til hele 3,6 pct. af den globale vareeksport. Kina har dertil en ambition om, at væksten fremadrettet i højere grad skal drives af privatforbruget.
GRAF - Purchasing Manager’s Index (PMI)
- 50.4 (april 2024)
- 50.8 (marts 2024)
- 49.1 (februar 2024)
- 49.2 (januar 2024)
- 49 (december 2023)
- 49.4 (november 2023)
- 49.5 (oktober 2023)
- 50.2 (september 2023)
- 49.7 (august 2023)
- 49.3 (juli 2023)
- 49 (juni 2023)
- 48.8 (maj 2023)
Kilde: National Bureau of Statistics of China
Kinas økonomi har en række strukturelle udfordringer. En lav fertilitetsrate (antallet af fødsler er faldet fra ca. 18 mio. i 2016 til ca. 9 mio. i 2023) og en aldrende befolkning, hvilket har betydet at befolkningstallet er faldet de seneste to år. Størrelsen på arbejdsstyrken (15-65-årige) er derfor faldet siden 2016. Overinvesteringer i infrastruktur og ejendomssektoren, lavere produktivitetsvækst og høj gældsætning er blandt økonomiens øvrige udfordringer – alle relateret til Kinas investeringsdrevne vækstmodel.
GRAF – Consumer Price Index (CPI)
- 100.3 (april 2024)
- 100.1 (marts 2024)
- 100.7 (februar 2024)
- 99.2 (januar 2024)
- 99.7 (december 2023)
- 99.5 (november 2023)
- 99.8 (oktober 2023)
- 100.0 (september 2023)
- 100.1 (august 2023)
- 99.7 (juli 2023)
- 100.0 (juni 2023)
- 100.2 (maj 2023)
Kilde: National Bureau of Statistics of China (samme måned sidste år=100)
Politiske forhold
Kinas politiske system består af to søjler, hhv. Kinas Kommunistiske Parti og de formelle statsinstitutioner. Xi Jinping er som hhv. generalsekretær og præsident øverst i hierarkiet i begge søjler. På regionalt niveau består den øverste ledelse ligeledes af en partisekretær og en guvernør eller borgmester.
Det kinesiske lederskab vil de kommende år skulle adressere en række økonomiske udfordringer, herunder markant aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke, faldende vækst, pres på de offentlige finanser, fortsatte miljø- og klimaudfordringer, samt håndteringen af økonomisk og social ulighed.
Kina udgiver hvert femte år såkaldte femårsplaner som skal sætte retningen for Kinas økonomiske udvikling over de kommende fem år. Planerne udpeger de politiske fokusområder, som landet vil forfølge inden for den relevante tidsperiode. Dermed giver planerne også indsigt i de markedsmuligheder, som danske virksomheder kan forvente i Kina. Eksempelvis ændrede Kinas udmeldinger i 2020 om CO2-neutralitet frem mod 2060 den grønne dagsorden i Kina mærkbart. Det er afspejlet i landets seneste femårsplaner. Læs mere i artiklen her.
Danmark var et af de første vestlige lande, der etablerede diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina i 1950. Danmark indgik i 2008 et omfattende strategisk partnerskab (Comprehensive Strategic Partnership) med Kina der udgør rammen om samarbejdet mellem Danmark og Kina. Det strategiske partnerskab blev startskuddet til et myndighedssamarbejde, som siden er blevet udbygget.
Med afsæt i partnerskabet har Danmark og Kina i 2023 lanceret et Grønt Fælles Arbejdsprogram for perioden 2023-2026. Arbejdsprogrammet kan findes her. Et tidligere arbejdsprogram løb i perioden 2017-2020.
Et væsentligt fokusområde i samarbejdet mellem Kina og Danmark er bæredygtig grøn omstilling på tværs af alle sektorer. Det nye arbejdsprogram udpeger derfor en række områder, hvor Danmark og Kina er enige om at styrke samarbejdet. Det omfatter blandt andet:
- Klima og energi
- Miljø og vand
- Søfart
- Fødevarer og landbrug
- Sundhed
For hver af de fem områder samarbejder myndighederne i Danmark med relevante kinesiske modparter, heriblandt gennem udsendte sektoreksperter på ambassaden i Beijing.
Arbejdsmarked
Ifølge Kinas Nationale Statistikbureau (NBS) lå arbejdsløsheden i byerne på 5,0 pct. i april 2024.
- 5,2 pct. (april 2023)
- 5,2 pct. (maj 2023)
- 5,2 pct. (juni 2023)
- 5,3 pct. (juli 2023)
- 5,2 pct. (august 2023)
- 5,0 pct. (september 2023)
- 5,0 pct. (oktober 2023)
- 5,0 pct. (november 2023)
- 5,1 pct. (december 2023)
- 5,2 pct. (januar 2024)
- 5,3 pct. (februar 2024)
- 5,2 pct. (marts 2024)
- 5,0 pct. (april 2024)
I 2023 opgjorde Kina antallet af beskæftigede i 2023 til ca. 740 mio. I 2024 forventes 12 mio. nyuddannede fra højere læreanstalter (universitet, tekniske skoler, erhvervsskoler). Ca. 15 mio. indtræder aktuelt på arbejdsmarkedet årligt. Kinas ungdomsarbejdsløshed i byerne, er sammenlignet med den generelle ledighed relativt høj (14,7 pct. i april 2024).
Erhvervsklima
I lyset af, at udenlandske virksomheder ser med markant større skepsis på det kinesiske marked, end de gjorde før Covid-19, har signalgivningen fra den kinesiske top om at forbedre vilkårene for udenlandske virksomheder været vedholdende siden genåbningen af Kina i begyndelsen af 2023.
Generelt tegner en undersøgelse foretaget af det europæiske handelskammer dog fortsat et forværret billede af erhvervsklimaet og de europæiske medlemmers forventninger til de kommende år. Heraf fremgår det blandt andet at politisering af erhvervslivet og tvetydige love og regler i stigende grad har gjort det kinesiske marked vanskeligt at navigere i. Rapporten blev udgivet i maj 2024 og kan findes her: her.
Ambassaden i Beijing udarbejder, i samarbejde med det danske handelskammer i Kina, Danish-Chinese Business Forum samt Sino-Danish Center for Education and Research, kvartalsvist et indeks, der måler dansk erhvervslivs kortsigtede udsyn på at drive forretning i Kina. De seneste resultater kan findes her.
Handelssituation
På trods af den faldende vækst i Kina forudser IMF, at Kinas vækst vil svare til 23 pct. af global vækst mellem 2023-2028. Derfor vil det kinesiske marked fortsat være vigtigt for danske virksomheder.
Hvert andet år udarbejder ambassaden, i samarbejde med danske erhvervsorganisationer i Kina, en omfattende undersøgelse blandt danske virksomheder med henblik på at afdække muligheder og udfordringer. Den seneste rapport, der blev udgivet i juni 2024, viser at mens det kinesiske markeds tiltrækningskraft er faldende, så er markedet fortsat afgørende for dansk erhvervsliv. Undersøgelsen kan findes her.
Baseret på svarene i rapporten giver danske virksomheder udtryk for, at de væsentligste markedsmuligheder i Kina ligger inden for produktion og sourcing/indkøb, og at de på trods af udfordringerne i den kinesiske økonomi og det lave kinesiske privatforbrug, fortsat ser muligheder inden for vækst i det indenlandske forbrug. Endelig peger danske virksomheder på mulig vækst for deres forretning forbundet med kinesiske indsatser inden for dekarbonisering.
Virksomhederne blev i undersøgelsen bedt om at pege på deres tre største forretningsudfordringer i Kina. Ikke overraskende pegede de fleste virksomheder på den svækkede efterspørgsel i Kina og på verdensplan som den største bekymring, efterfulgt af konkurrence med konkurrenter der ikke overholder lokale krav. Den tredje mest nævnte udfordring var konsekvenserne af internationale sanktioner og eksportkontrol, hvilket indikerer, at globale geopolitiske spændinger spiller en væsentlig rolle for danske virksomheder i Kina.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Baseret på undersøgelse blandt danske virksomheder består det kinesiske marked af både muligheder og udfordringer, fsva. sidstnævnte heriblandt regulatoriske barrierer, manglende markedsadgang og utilstrækkelig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR).
The Trade Council i Kina har derfor en omfattende tilstedeværelse på markedet, herunder et stort antal danske og lokale sektoreksperter placeret på repræsentationerne. De kan bistå virksomheder med at løse konkrete udfordringer vedrørende rammevilkår, samt identificere og følge op på konkrete markedsmuligheder med særligt fokus på energi, sundhed, landbrug- og fødevarer, vand, miljø og det maritime, samt inden for innovationsområdet gennem innovationscenteret i Shanghai.
Energi
På den ene side er Kina førende inden for udviklingen af vedvarende energi og har bl.a. verdens største marked for vindenergi med mere end 400 GW. På den anden side er Kinas varmesektor, elproduktion og industri forsat stærkt afhængig af kul. Kina sigter mod at toppe CO2-udledningerne før 2030 og blive CO2-neutral før 2060. Der er derfor et stort behov for avanceret teknologi og danske erfaringer inden for energisektoren.
Energiteamets faglige kompetencer spænder fra sektorekspertise til dyb indsigt i og kontakter til kinesiske offentlige myndigheder, institutioner og statsejede virksomheder. The Trade Council fokuserer særligt på at hjælpe danske virksomheder inden for:
- Offshore og onshore vind samt sol, herunder sourcing
- Energieffektiv fjernvarme og køling
- Bæredygtige byer og bygninger
- Grønne energiløsninger som Power-to-X og biomasse
- Energieffektivitet i industri
- Indkøb af elektricitet og el-markedsreformer
Vand, miljø og det maritime
Kina står over store for udfordringer på vandområdet bl.a. ift. tørke og oversvømmelse, som er forværret af klimaforandringerne og overudnyttelse af grundvandsmagasiner. Danmark har et strategisk samarbejde med kinesiske offentlige myndigheder for at kapacitetsopbygge og opføre pilotprojekter på spildevands- og grundvandsområdet.
I 2023-2024 har The Trade Council i samarbejde med den danske industri på vandområdet konstitueret Danish Water Alliance China, som et strategisk initiativ mellem Udenrigsministeriet og erhvervslivet. På baggrund af markedsundersøgelser foretaget primo 2024 lægges fokus for denne alliance på områderne:
- Spildevand
- Industrielt spildevand
- Kommercielle bygninger
På det maritime område har The Trade Council China indgået et strategisk partnerskab med brancheorganisationerne Danske Maritime og Danish Export Association, med fokus på promovering af danske SMV’er på det kinesiske marked. Herunder er de prioriterede områder:
- Grøn skibsbygning
- Grønne maritime teknologier og brændstoffer
- Adgang til kinesiske værfter
Sundhed
Kina er et af verdens største markeder for medicin og medicinsk udstyr og rummer et stort eksportpotentiale for danske virksomheder. Eksempelvis var medicinske produkter i 2023, med 16,23 mia. kroner den største eksportkategori fra Danmark til Kina.
En voksende kinesisk middelklasse betyder, at fokus på livstilssygdomme, mental sundhed samt bedre ældrepleje er stigende. Danske spidskompetencer inden for sundhed er nærmest symmetrisk afspejlet i den kinesiske sundhedsreform ”Healthy China 2030”, og Kinas ambitioner for sundhedsområdet inkluderer fri adgang for alle og en større offentlig sundhedssektor.
Sundhedsområdet er i Kina, ligesom på andre markeder, stærkt reguleret. Ligeledes har man fra den kinesiske regeringens side indført centraliseret prisfastsætning inden for især lægemidler og medicinsk udstyr, med henblik på at øge tilgængeligheden for borgerne og holde sundhedsudgifterne i ro. Begge dele har afgørende indflydelse på danske virksomheders muligheder på det kinesiske marked og et kerneområde for Trade Council Chinas indsats for danske virksomheder.
Landbrug og Fødevarer
Med et befolkningstal på 1,41 mia. er forsyningssikkerhed for fødevarer en politisk topprioritet for Kina. Med et efterhånden veludbygget produktionssystem for fødevarer, undergår sektoren en omstilling fra fokus på at kunne producere mad nok til at kunne levere bedre og mere bæredygtige fødevarer. Dette øger efterspørgslen på områder med dansk know-how og udstyr til bæredygtig produktion af grise, mejeriprodukter og afgrøder, herunder genetik, foder, managementsystemer, vandbesparelse, gyllehåndtering og sygdomsforebyggelse. Fødevareklyngens eksport til Kina beløb sig i 2023 til 9,78 mia. kr., heraf grisekød 3,37 mia., fisk og skaldyr 3,45 mia. (inkl. 2,57 mia. fra Grønland og 0,64 mia. fra Færøerne) og mejeri 1,02 mia.
Kinesiske forbrugere efterspørger dermed fortsat danske produkter, og der vurderes eksempelvis at være et stort og uudnyttet potentiale for eksport af forarbejdede varer til detailsektoren.
Kontakt os har du brug for eksportrådgivning i Kina?
Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.
Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.