Eksportmarkedet Kenya
rapporten
Kenya er Østafrikas økonomiske motor med stærk vækst, digital fremdrift og et diversificeret erhvervsklima. Trods udfordringer som gæld, inflation og ungdomsarbejdsløshed forbliver landet attraktivt for investeringer, handel og teknologiske løsninger.Økonomisk overblik
Kenya er den største og mest diversificerede økonomi i Østafrika og fungerer som et regionalt økonomisk kraftcenter. Landet har i de seneste år oplevet solid vækst, primært drevet af investeringer i infrastruktur, digitalisering og en gradvis industrialisering. Det økonomiske fundament er bredt sammensat: landbruget spiller fortsat en central rolle og tegner sig for cirka 25% af BNP. Her er te, kaffe og snitblomster blandt de mest betydningsfulde eksportvarer, som især finder vej til markeder i Europa og Mellemøsten. Samtidig har Kenya oplevet en markant udvikling i servicesektoren, som nu udgør mere end halvdelen af landets økonomi. Her er især turisme, finansielle ydelser og den blomstrende IT-sektor centrale drivkræfter, og Nairobi er blevet et vigtigt digitalt knudepunkt i Afrika med tilnavnet “Silicon Savannah”.
Efter en økonomisk vækst på omkring 5% i 2023 er tempoet aftaget lidt i 2024, med en forventet vækst på cirka 4,5%. Denne nedgang skyldes blandt andet høj inflation og finansielle stramninger. Inflationen har i perioden 2022-2023 ligget stabilt højt omkring 7-8%, hvilket har ført til en stram pengepolitik fra centralbankens side – herunder en forhøjelse af den ledende rente til 12,5% i et forsøg på at begrænse presset på priser og valuta.
Samtidig er Kenyas offentlige gæld vokset betydeligt og udgør nu omkring 70% af BNP. Dette har givet anledning til bekymringer om gældens bæredygtighed og har begrænset det finanspolitiske råderum. Budgetunderskuddet estimeres til ca. 7% af BNP, hvilket udfordrer regeringens evne til at investere yderligere i sociale og infrastrukturelle programmer. På den positive side er underskuddet på betalingsbalancen forbedret og faldet til under 5% af BNP i 2023. Dette skyldes øget eksport, især inden for landbrug og råvarer, samt en stabil strøm af overførselsindkomster fra diasporaen.
Trods udfordringerne forbliver Kenya en af de mest attraktive destinationer for udenlandske investeringer i regionen. Landets relativt stabile politiske klima, velfungerende institutioner og stærke infrastrukturelle forbindelser – herunder havnen i Mombasa og et voksende vej- og jernbanenet – gør Kenya til en foretrukken base for virksomheder, der vil ind på de østafrikanske markeder.
Politiske forhold
Kenya har et flerpartisystem og en dynamisk politisk struktur, hvor præsidenten både fungerer som statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten vælges for en femårig periode og har omfattende beføjelser, herunder udnævnelse af regeringen og ledelse af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det nuværende politiske landskab blev formet efter præsidentvalget i august 2022, hvor William Ruto vandt en snæver sejr over den mangeårige oppositionsleder Raila Odinga. Valget blev anset for at være fredeligt og transparent og blev positivt vurderet af internationale observatører – et betydningsfuldt fremskridt for et land, der tidligere har været præget af voldelige valgperioder. Alligevel har valget efterladt en dyb politisk polarisering, som stadig præger debatten og den offentlige tillid til politiske institutioner.
Siden sin tiltræden har præsident Ruto stået over for en række alvorlige socioøkonomiske udfordringer. Den kenyanske befolkning kæmper med stigende leveomkostninger, høj arbejdsløshed – især blandt unge – samt en markant offentlig gældsbyrde. Inflationen, som i 2022 og 2023 lå omkring 7-8%, har forringet købekraften, og finanspolitiske stramninger har yderligere skabt utilfredshed. I 2024 blev der afholdt store demonstrationer mod de økonomiske forhold og regeringens forsøg på at adressere dem, hvilket lagde yderligere pres på Rutos regering og afspejlede befolkningens frustration. Demonstrationerne blev håndteret voldeligt fra sikkerhedsapparatets side med mange døde og forsvundne som resultat. Det er foreløbigt lykkedes præsident Ruto at ride stormen af, men frem mod det kommende vag i 2027 må der forventes yderligere polarisering, særligt mellem den unge generation og magthaverne.
Et vedvarende problem er den omfattende korruption, som undergraver både tilliden til staten og effektiviteten af offentlige ydelser. Selvom Kenya har etableret institutioner som den uafhængige antikorruptionskommission (EACC) og vedtaget flere love, er resultaterne begrænsede, og korruption er fortsat udbredt på både lokalt og nationalt niveau.
Internationalt spiller Kenya en central rolle som regional magt og stabilisator i Østafrika og Afrikas Horn. Landet har bidraget med militærpersonel til Afrikanske Unions missioner, især i Somalia, og har intensiveret samarbejdet med Mogadishu i bekæmpelsen af Al-Shabaab. På den globale scene har Kenya positioneret sig som en aktiv stemme. I FN var landet blandt de få afrikanske nationer, der klart fordømte Ruslands invasion af Ukraine, hvilket blev bemærket internationalt.
Forholdet til EU er blevet styrket med underskrivelsen af en ny økonomisk partnerskabsaftale (EPA), som trådte i kraft midt i 2024. Aftalen skal sikre bedre markedsadgang for kenyanske varer og fremme investeringer og bæredygtig udvikling. Kenya er desuden en strategisk partner for Danmark, som har haft udviklingssamarbejde med landet siden uafhængigheden i 1963. I dag er Kenya et af Danmarks 11 partnerlande med fokus på grøn omstilling, beskæftigelse, demokrati og menneskerettigheder.
Arbejdsmarked
Kenyas arbejdsmarked er præget af en stor uformel sektor, hvor omkring 80% af de beskæftigede – svarende til over 15 millioner mennesker – arbejder uden formelle kontrakter, ofte som små selvstændige eller i lavtlønnede jobs uden adgang til sociale ydelser eller arbejdssikkerhed. Kun knap 20% har formelle lønmodtagerjobs, primært i det offentlige og større virksomheder. Den officielle arbejdsløshed lå på ca. 5,5% i 2022, men tallet dækker over en udbredt underbeskæftigelse. Udfordringerne er særligt store blandt unge, hvor 13-14% er arbejdsløse, og mange er overuddannede til de jobs, de kan få. Der er et stigende pres på at skabe flere produktive og formelle arbejdspladser til en voksende og stadig bedre uddannet ungdom.
Erhvervsklima
Kenya har traditionelt været betragtet som en af de mest erhvervsvenlige økonomier i Østafrika. I Verdensbankens seneste ’Doing Business’ - rapport fra 2020 blev Kenya placeret som nr. 56 ud af 190 lande – den højeste placering i regionen – som resultat af en række målrettede reformer. Regeringen har igennem programmer som Vision 2030, den tidligere præsident Kenyattas ”Big Four Agenda” og oprettelsen af særlige økonomiske zoner forsøgt at forbedre rammevilkårene for virksomheder og tiltrække private investeringer. På det seneste har dog flere europæiske og internationale virksomheder givet udtryk for stigende bekymring over et forværret erhvervsklima, præget af øgede driftsomkostninger, komplekse reguleringer og uforudsigelige skatter og afgifter. Korruption og manglende gennemsigtighed i beslutningsprocesser skaber yderligere usikkerhed. Alligevel fastholder Kenya sin position som regionalt knudepunkt med en voksende middelklasse, stærk infrastruktur og stabile makroøkonomiske fundamenter.
Handelssituation
Kenya nyder godt af sin strategiske placering ved Det Indiske Ocean og fungerer som et naturligt handelsknudepunkt og logistisk gateway til det østafrikanske marked. Landets veludviklede infrastruktur – herunder havnen i Mombasa, jernbaneforbindelsen til det indre Afrika og et net af regionale handelsruter – understøtter denne rolle. Kenya er medlem af flere regionale og kontinentale handelsalliancer, herunder det Østafrikanske Fællesskab (EAC), COMESA og den Afrikanske Kontinentale Frihandelsaftale (AfCFTA), som tilsammen giver adgang til markeder med flere hundrede millioner forbrugere. Disse aftaler forstærker Kenyas rolle som regionalt center for handel, produktion og distribution i Øst- og Centralafrika.
Den nationale økonomi er præget af vækst i flere dynamiske sektorer, hvor især teknologidrevne løsninger spiller en stigende rolle. Nairobi er blevet et regionalt innovationscentrum med over 30 tech-hubs og startup-inkubatorer, der fremmer iværksætteri og digital omstilling, særligt inden for agritech, vedvarende energi, e-handel og sundhedsteknologi. Kenya har etableret sig som førende inden for digital konnektivitet – ”Silicon Savannah". Det robuste digitale økosystem har blandt andet muliggjort en udbredelse af mobile finansielle tjenester som M-Pesa, og landet er i front med udviklingen af fintech-løsninger, herunder alternative låneformer, mikroopsparing og digitale forsikringsmodeller.
Den kenyanske regering har aktivt prioriteret digitalisering som en nøgle parameter for vækst. Offentlige investeringer i digital infrastruktur, automatisering af services og åbning af offentlige udbud inden for e-government har øget efterspørgslen på digitale løsninger. Det giver muligheder for udenlandske virksomheder med teknologiske kompetencer – herunder danske – der ønsker at afprøve og opskalere løsninger med potentiale for regional udbredelse.
På internationalt plan er Kenya en aktiv aktør i global handel. EU er i dag Kenyas største eksportmarked, især for landbrugsvarer som te, kaffe, blomster og frugt. Den økonomiske partnerskabsaftale (EPA) mellem Kenya og EU, som trådte i kraft i midten af 2024, vil yderligere styrke handelsrelationerne. Aftalen sikrer toldfri adgang for kenyanske varer til EU og forudsigelige rammer for europæiske investeringer. Dette forventes at fremme eksportdiversificering, skabe flere arbejdspladser og understøtte vækst i industrien. For danske virksomheder åbner det nye muligheder for både eksport og investering i et marked med stigende købekraft og regional gennemslagskraft. Danmark åbner et regionalt innovationscenter i Nairobi i 2026.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Fødevarer & landbrug
Kenyas landbrugssektor rummer betydelige muligheder for danske virksomheder med løsninger inden for fødevareproduktion og -forarbejdning. Med en hastigt voksende befolkning – anslået til ca. 60 millioner i 2025 – og stigende urbanisering og købekraft, er efterspørgslen efter sikre, forarbejdede og bekvemme fødevarer i kraftig vækst. Det skaber et voksende marked for FMCG, fødevareingredienser, procesudstyr og hele værdikæden omkring fødevarelogistik – herunder kølekæder, emballering og distribution. Der er samtidig stort potentiale for teknologier som præcisionslandbrug, moderne mejeri- og husdyrteknologi, forbedrede frøsorter og klimasmarte dyrkningsmetoder. Danske virksomheder kan bidrage med knowhow, teknologi og træning, som kan løfte produktiviteten, mindske spild og forbedre fødevaresikkerheden. Erfaringsoverførsel og uddannelse er centrale elementer i at opkvalificere kenyanske landmænd og styrke sektoren bæredygtigt.
Vand
Kenya står over for store udfordringer med at sikre pålidelig adgang til rent vand for sin befolkning. Hurtig befolkningstilvækst, øget urbanisering og klimaforandringer har forstærket presset på landets begrænsede vandressourcer og skabt et akut behov for investeringer i både vandforsyning og -infrastruktur. Regeringens nationale vandstrategi, Master Plan 2030, har fokus på udbygning af nye vandværker, udskiftning og modernisering af ledningsnet samt styrket forvaltning af ressourcerne. Alligevel har over en tredjedel af befolkningen stadig ikke adgang til sikkert drikkevand. Her kan danske vandteknologivirksomheder bidrage med avancerede og bæredygtige løsninger, f.eks. energieffektive pumper, rør- og målersystemer, vandrensning og filtrering, samt opsamling og genbrug af regnvand. Der er også efterspørgsel efter systemer til grundvandsdetektering samt digitale overvågningssystemer til lækagedetektion og forbrugsstyring. Offentligt-private partnerskaber vinder frem og åbner døren for udenlandsk teknologi og finansiering.
Energi
Kenya har taget store skridt inden for energisektoren de seneste år. I dag har cirka 75% af befolkningen adgang til elektricitet, en markant forbedring fra tidligere, og den samlede installerede kapacitet er steget til ca. 3.300 MW. Produktionen er domineret af geotermisk energi, vandkraft, vind og sol, samt termiske kraftværker. Derudover er Kenya’s elnet nu forbundet med Etiopien, Uganda og Tanzania. Regeringen har ambitiøse mål om en fuldstændig grøn omstilling og har i den seneste NDC sat et mål om 100% vedvarende elforsyning i 2035, og der arbejdes hen mod etablering af forskellige former for el-markeder både nationalt og regionalt. Det skaber store muligheder for danske energivirksomheder med ekspertise i vedvarende energi, energieffektivisering og smart grid-teknologier. Der er stigende behov for stabil og pålidelig strømforsyning, især i takt med urbaniseringen og den industrielle udvikling. Uden for det nationale elnet er der også stærk efterspørgsel efter off-grid solcelleløsninger og mini-grids i landdistrikter. Udbygning, digitalisering og opgradering af elnettet prioriteres højt, og regeringen fremmer offentligt-private partnerskaber, som åbner døren for udenlandsk deltagelse i energi- og infrastrukturprojekter.
Tech & Digitalisering
Kenya er kendt som Afrikas "Silicon Savannah" og har markeret sig som en digital frontløber med et dynamisk startup-økosystem og stærk innovationskultur. Landet har opnået høj internet- og mobilpenetration, og en ung, teknologiparat befolkning driver hurtigt udbredelsen af digitale løsninger. Regeringen prioriterer digital omstilling gennem ambitiøse strategier som Digital Master Plan 2022–2032 og investeringer i IT-infrastruktur og e-governance. Det giver danske tech-virksomheder adgang til et attraktivt og innovativt testmarked samt en platform for regional ekspansion i Østafrika. Kenya er allerede pioner inden for mobilbetaling og fintech, men der er også stort potentiale inden for e-handel, GovTech, agrotech og digitale sundhedsløsninger. Samtidig udgør landets voksende IT-talentmasse en oplagt mulighed for outsourcing, fælles udviklingsprojekter og kapacitetsopbygning med konkurrencedygtige omkostninger og lokal viden.
Sundhed
Kenyas sundhedssektor er i rivende udvikling, men kapaciteten er fortsat utilstrækkelig til at dække befolkningens behov. Offentlige hospitaler og klinikker lider under mangel på ressourcer, udstyr og sundhedspersonale – især i landdistrikter, hvor adgangen til basal lægehjælp ofte er meget begrænset. Dette skaber betydelige muligheder for private aktører til at bidrage med investeringer og løsninger. Der er stort behov for opførelse af nye hospitaler, laboratorier og sundhedsklinikker, samt modernisering af eksisterende faciliteter. Telemedicin og digitale sundhedsløsninger vinder frem som effektive redskaber til at nå befolkningen i fjerntliggende områder. En voksende middelklasse efterspørger bedre service og moderne behandling, hvilket øger markedet for avanceret medicinsk udstyr. Regeringen fremmer offentligt-private partnerskaber, og danske virksomheder med ekspertise i medico, e-health og sundhedsfaglig uddannelse kan få en vigtig rolle i sektorens fremtid.
Maritim
Kenya rummer betydelige muligheder for danske virksomheder i den maritime sektor. Mombasa er Østafrikas største havn og fungerer som regionalt knudepunkt for import og eksport til nabolande som Uganda, Rwanda og DR Congo. Regeringen investerer massivt i havneinfrastruktur, logistik og digitalisering, hvilket skaber behov for udenlandsk teknologi og ekspertise. Danske virksomheder med løsninger inden for skibsfart, havneudstyr, logistiksystemer, toldhåndtering og grøn omstilling kan bidrage væsentligt. Der er desuden potentiale inden for skibsbyggeri og reparation, særligt mindre fartøjer til fiskeri, færgedrift og kysttransport, hvor danske maritime løsninger og kvalitetsstandarder kan gøre en forskel. Også bæredygtig kystforvaltning og fiskeriteknologi er i fokus. Offentligt-private partnerskaber og adgang til international finansiering åbner døren for dansk engagement i en sektor med stigende regional betydning.