Eksportmarkedet Kenya
rapporten
Markedsrapporten ser nærmere på partnerskabet mellem Danmark og Kenya. Fokus ligger på Kenyas regionale rolle, økonomiske udvikling, politiske landskab, arbejdsmarkedets sammensætning og den overordnede handelssituation. God læselyst.Økonomisk overblik
Kenya er den største økonomi i Øst- og Centralafrika. Regeringens fokus på infrastrukturudvikling, teknologi og industrialisering har bidraget til landets vækstkurve og forbedret forbindelsen inden for landet og på tværs af dets grænser. Væksten har styrket Kenyas position på tværs af sektorer og er meget godt fordelt mellem investeringer, eksport og privat og offentligt forbrug.
Landbruget har en stor betydning for landets økonomi og er betydeligt den største sektor inden for eksport, med kaffe, te, bomuld, majs og sukkerrør som de mest dyrkede afgrøder. Sektoren bidrager også med cirka en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt, hovedsageligt fra landbrug, skovbrug og fiskeri. Derudover er serviceydelser som turisme, teknologi og finanssektor med til at drive væksten, der til sammen udgør mere end 50% af BNP.
I 2024 forventes den reelle BNP-vækst at være 4,7 %, og de følgende to år 4,3 % p.a. Dog står Kenya over for økonomiske udfordringer. I 2022 havde betalingsbalancen et underskud på 5,0 % af BNP, der frem mod 2025 forventes at forbedres, men forbliver negativ. I 2022 havde budgetbalance et underskud på 5,9 %, som forventes at forblive uændret frem mod 2025.
Kenya er en meget attraktiv destination for udenlandske investeringer på det østafrikanske marked, primært på grund af let adgang til den internationale havn i Mombasa, velfungerende infrastruktur og et relativt stabilt politisk klima. Gennem årene har direkte udenlandske investeringer været relativt stabile, hvilket har bidraget til vedvarende økonomisk vækst og udvikling.
Selvom Kenya oplever økonomisk vækst, står landet over for betydelige udfordringer. Ifølge rapporten om offentlig gældsstyring 2021/2022 steg Kenyas offentlige gæld fra Kshs. 7.696.635 millioner i juni 2021 til Kshs. 8.588.281 millioner i juni 2022, svarende til 67,3 % af BNP. Ekstern gæld udgjorde 50,1 %, mens indenlandsk gæld udgjorde 49,9 % af den samlede gæld i juni 2022.
I Kenya toppede inflationen med 9,6 % i oktober 2022, men faldt til 6,6 % i 2023 og lå på 5,5 % i første kvartal 2024. Dette er tæt på Kenyas inflationsmål på 5 % p.a., hvilket IMF anser for acceptabelt, da inflation under 10 % ikke påvirker væksten negativt. Sammenlignet med andre lande er Kenyas inflation højere; i 2023 var inflationen 3,3 % i Danmark og 4,1 % i USA. Den højere inflation i Kenya skyldes fordoblede momsafgifter og fjernede benzin-subsidier. Dette øger omkostningerne, især på basale fødevarer som majsmel, olie og sukker samt transport. Stigende benzinpriser og en svækket valuta har også været med til at øge leveomkostningerne, eksempelvis steg prisen på majsmel med 8 % fra KSh 117 i januar 2021 til KSh 126 i januar 2022. Dertil kommer effekterne af klimaforandringer som tørke, der har ført til fødevaremangel, samt har krigen i Ukraine også været medvirkende til at øge omkostningerne på fødevarer, hvilket især rammer de laveste indkomstgrupper hårdest og øger indkomstuligheden. I forhold til ulighed, så levede 34% af befolkningen under fattigdomsgrænsen i 2022, mens den rigeste 1 % tjente næsten halvdelen af landets samlede indkomst.
Politiske forhold
Kenya har en dynamisk politik scene, hvor præsidenten, der vælges hvert femte år og fungerer som både statsoverhoved og regeringschef. I august 2022 blev William S. Ruto valgt som Kenyas femte præsident, og hans parti, United Democratic Alliance, har på kort tid etableret sig som Kenyas største politiske parti. Ruto vandt præsidentvalget med 50,5 % af stemmerne, mens hans rival, Raila Odinga, fik 48,9 %, hvilket har efterladt landet politisk splittet.
Valget i 2022 blev rost af internationale valgobservatører, herunder EU, for at være fair og transparent. Den politiske stabilitet i Kenya er dog afhængig af troværdigheden af valget og inklusion af forskellige etniske grupper i regeringen. Perioder med politisk uro har ofte været præget af etniske spændinger og valgrelaterede konflikter, men det seneste valg forløb fredeligt.
Præsident Ruto, der har været i embedet i et år, står over for betydelige økonomiske problemer, herunder stigende fødevare- og brændstofpriser, høj arbejdsløshed og en tung gældsbyrde. På trods af løfter om at prioritere de fattige og opretholde retsstaten, har han haft svært ved at løse disse problemer.
Den største udfordring er korruption, da det ser ud til at trives på alle niveauer i samfundet. Korruption har negativt påvirket sektorer som sundhed, vandforsyning og transport, som har præsteret under målet på grund af korruption. Kenya har forskellige love og institutioner til at bekæmpe korruption, herunder Etik- og Antikorruptionskommissionen (EACC), som er ansvarlig for at undersøge og retsforfølge korruption.
Kenya udfylder i stigende grad sin rolle som afrikansk stormagt. Landet har spillet en væsentlig stabiliserende rolle i Østafrika og på Afrikas Horn, hvilket er afgørende for regional sikkerhed og handel. Forholdet til Somalia er volatilt, men forbedres med jævnlige møder på præsidentniveau, især omkring bekæmpelsen af Al Shabaab. Kenya er en vigtig støtte til den Afrikanske Unions Mission i Somalia (ATMIS) og har betydelige bilaterale styrker involveret.
Internationalt har Kenya markeret sig ved at være et af de afrikanske lande, der mest direkte har kritiseret Ruslands invasion af Ukraine, hvilket er blevet anerkendt af vestlige diplomater. I konflikten mellem Hamas og Israel har Kenya fulgt en vestlig linje med klar afstandtagen fra terror.
Forholdet til EU har traditionelt været i skyggen af USA, UK og Kina, men nåede en milepæl med undertegnelsen af den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) den 18. december 2023. ØPA'en, bekræftet af både Europa-Parlamentet og Kenyas Nationalforsamling, er fremhævet af præsident Ruto som en central del af EU-Kenya-samarbejdet, som forventes at bidrage positivt til produktionskapacitet, udenlandske investeringer og eksport.
Kenya har været et prioritetsland i dansk udviklingssamarbejde siden landets uafhængighed i 1963 og er i dag ét af Danmarks 11 udvidede partnerskabslande.
Arbejdsmarked
Ifølge Verdensbanken var arbejdsløsheden cirka 5,5 procent i 2022. Generelt er mange mennesker i lavere middelindkomstlande tvunget til at deltage i økonomiske aktiviteter uden nogen form for social beskyttelse. Arbejdsløshed i Kenya er hovedsageligt et problem blandt unge, hvor arbejdsløsheden var 13,4 procent i 2022.
Erhvervsklima
I 2020 blev Kenya rangeret som nummer 56 ud af 190 lande på Doing Business Index (hvor 1 er bedst).
Den kenyanske regering har implementeret forskellige erhvervsvenlige politikker og reformer for at lette processen med at drive forretning, tiltrække investeringer og støtte væksten i den private sektor. Initiativer som Vision 2030, Big Four Agenda og specielle økonomiske zoner fremmer alle økonomisk udvikling og sektorspecifikke investeringer.
Europæiske virksomheder på det seneste udtrykt bekymring over det forværrede forretnings- og investeringsklima i Kenya. De mest fremtrædende bekymringer omfatter øgede forretningsomkostninger, ofte gennem uforudsigeligt stigende gebyrer, afgifter og skatter, forårsaget af et forværret og mindre gennemsigtigt politisk miljø.
Handelssituation
Kenya's strategiske beliggenhed langs Det Indiske Ocean giver adgang til det større Østafrikanske Fællesskabs (EAC) marked, som omfatter over 200 millioner mennesker i lande som Uganda, Tanzania, Rwanda, Burundi og Sydsudan. Dette gør Kenya til et regionalt knudepunkt for handel og investeringer. Yderligere har Kenya adgang til internationale markeder gennem handelsaftaler som det Øst- og Sydafrikanske Fællesmarked (COMESA) og den Afrikanske Kontinentale Frihandelsaftale (ACFTA).
Kenya oplever vækst i flere sektorer, understøttet af en blomstrende iværksætterkultur og et robust innovationsøkosystem. Hovedstaden Nairobi er centrum for denne udvikling med over 30 tech-hubs og inkubatorer, der støtter udviklere, designere, forskere og iværksættere. Dette miljø fremmer innovation og investeringer inden for sektorer som Agritech, e-handel og vedvarende energi.
Som regional leder inden for digital konnektivitet og med høje ambitioner for en digitalt drevet økonomi, har Kenya et stort potentiale for at udvikle teknologiløsninger inden for sundhed, landbrug, finansielle tjenester og offentlig digitalisering. Landet fungerer som et regionalt knudepunkt for finansielle tjenester, hvilket skaber muligheder inden for alternativ udlån, formueforvaltning, opsparing og investeringer samt forsikring. Den store sundhedssektor, der omfatter offentlige, trosbaserede og private udbydere, muliggør anvendelse af digitale løsninger som hospitalsstyringssystemer og digital sundhedsforsikring.
Desuden er den kenyanske regering fokuseret på at udnytte sin førende position inden for digitalisering, hvilket åbner for både små og store muligheder inden for offentlige udbud af digitale tjenester og procesautomatisering til digital servicelevering. For danske virksomheder tilbyder Kenya en attraktiv platform til at skalere deres teknologiske løsninger i Sub-Sahara Afrika, med betydelige muligheder for at bidrage til landets digitale transformation og økonomiske vækst.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Danmark har strategiske sektorsamarbejder med Kenya på fem områder: fødevarer og landbrug, maritimt samarbejde, miljø, vand og energi, og den danske ambassade i Nairobi har udsendte medarbejdere fra relevante danske styrelser til at støtte disse initiativer. På handelssiden har Trade Council især fokus på sektorerne Fødevarer & landbrug, Vand, Energi, Tech & Digitalisering samt Sundhed.
Fødevarer & landbrug
Kenya's landbrugssektor tilbyder omfattende muligheder for danske virksomheder. Den stigende efterspørgsel efter fødevarer, drevet af befolkningstilvækst og øget købekraft, skaber et voksende marked for fødevareprodukter, FMCG og produktions- og forarbejdningsløsninger. Danske virksomheder kan bidrage med bæredygtige og miljøvenlige løsninger inden for fødevareproduktion, koldopbevaring og distribution. Der er også potentiale inden for præcisionslandbrug, husdyrforvaltning og mejeriteknologi, frø- og afgrødeforbedring samt klimasmart landbrug. Viden overførsel og træning fra danske institutioner kan styrke kenyanske landmænds færdigheder, mens efterhøstforvaltning kan reducere opbevaringstab og forbedre produktkvaliteten.
Vand
Kenya står over for store udfordringer i vandsektoren, hvilket skaber muligheder for danske virksomheder. Stigende efterspørgsel efter vand- og sanitetsydelser, drevet af befolkningstilvækst, urbanisering, industrialisering og klimaforandringer, kræver investeringer og innovative løsninger. Regeringens politikker, som National Water Master Plan 2030 og Vision 2030, skaber et gunstigt miljø for danske virksomheder.
Mulighederne inkluderer vandforsyning og distribution, hvor der er behov for pålidelige tjenester til kommuner og erhverv. Investeringer i vandinfrastruktur, såsom vandbehandlingsanlæg og distributionsnetværk, er også nødvendige. Regnvandshøstning er en lovende mulighed, især i betragtning af de sporadiske regnmønstre.
Løsninger til vandforvaltning, som vandrevision, lækagedetektion og vandmåling, kan optimere vandforbrug og fremme bæredygtighed. Vandbehandling og rensning er afgørende på grund af vandforurening, og der er behov for teknologier til behandling, filtrering og afsaltning.
Landbruget, en central sektor i Kenyas økonomi, kræver effektive vandingssystemer og bæredygtige praksisser. Offentlige-private partnerskaber (PPP'er) opfordres til at fremme privatsektorens deltagelse i vandprojekter, forbedre effektiviteten og nå ud til lavindkomstsamfund.
Energi
Adgangen til elektricitet steg til 76,54 % i 2021, og den installerede kapacitet nåede næsten 3.300 megawatt i 2022, primært drevet af geotermisk, vand- og termisk energi. Landets ambition om at øge energiadgangen understøttes af rigelige naturressourcer, især hydro- og geotermisk energi. Kenya har forpligtet sig til Paris-aftalen og FN's bæredygtighedsmål og sigter mod 100 % vedvarende energi gennem Kenya Energy Transition and Investment Plan 2023–2050.
Kenya tilbyder mange muligheder for danske virksomheder inden for energisektoren. Med stigende energiefterspørgsel og fokus på bæredygtighed er der behov for energieffektive løsninger, hvor danske firmaer kan tilbyde energiteknologier, smart grid-systemer og energistyring. Danske virksomheder kan også bidrage med kapacitetsopbygning og træningsprogrammer for at udvikle lokale kompetencer. I områder uden for elnettet er der muligheder for off-grid og mini-grid løsninger som solenergisystemer og vandpumper. Modernisering og udvidelse af Kenyas elnet kræver ekspertise inden for transmissions- og distributionssystemer, hvor danske virksomheder kan samarbejde med lokale aktører.
Der er også stort potentiale for vedvarende energi, herunder vind, sol, geotermisk og vandkraft, hvor danske firmaer kan implementere projekter. Energilagring bliver afgørende, når flere vedvarende energikilder integreres, hvilket skaber muligheder for danske løsninger inden for batteri- og energilagringsteknologier. Endelig opfordrer den kenyanske regering til offentligt-private partnerskaber (PPP'er), hvor danske virksomheder kan deltage i energiinfrastrukturprojekter og politikudvikling.
Tech & Digitalisering
Kenya, kendt som Afrikas Silicon Savannah, er hjemsted for en blomstrende tech-scene og en regional leder inden for ICT i Øst- og Centralafrika. Med en stærk startup- og innovationsøkosystem samt en af de hurtigst voksende økonomier i Sub-Sahara, byder Kenya på store muligheder for danske virksomheder. Regeringen har ambitiøse planer som National Digital Master Plan 2022-2032 og National ICT Policy 2019, der støtter udviklingen af en konkurrencedygtig og progressiv tech-sektor. Den høje smartphone- og internetpenetration giver potentiale for digitale løsninger, og med en ungdommelig, engelsktalende arbejdsstyrke er der høje kompetencer inden for digital forståelse og accept.
Sundhed
Det kenyanske sundhedssystem har oplevet betydelige fremskridt de seneste årtier, men står stadig over for udfordringer. Offentlige sundhedsfaciliteter kæmper med utilstrækkelige ressourcer, mangel på medicin og udstyr samt en skæv geografisk fordeling af sundhedsydelser. Byområderne har bedre adgang til sundhedspleje sammenlignet med landdistrikterne, hvor mange mennesker stadig har svært ved at få basal lægehjælp. Regeringen har imidlertid arbejdet på at forbedre sundhedssektoren gennem forskellige reformer og initiativer, såsom Universal Health Coverage (UHC) pilotprogrammet, der blev lanceret i 2018. Dette program har til formål at sikre, at alle kenyanere har adgang til kvalitets sundhedsydelser uden økonomiske vanskeligheder.
Private firmaer har store muligheder i Kenyas sundhedssektor. Der er et stigende behov for private hospitaler, klinikker og laboratorier, især i landdistrikterne, hvor offentlige faciliteter er mangelfulde. Investeringer i telemedicin og digitale sundhedsløsninger kan også være meget fordelagtige, idet de kan hjælpe med at overvinde geografiske barrierer og forbedre sundhedsydelsernes tilgængelighed. Den stigende middelklasse og det voksende befolkningsantal skaber en efterspørgsel efter bedre sundhedspleje og nye teknologier. Offentlig-private partnerskaber kan også være en frugtbar vej, hvor private aktører samarbejder med regeringen for at forbedre sundhedsinfrastrukturen.