Eksportmarkedet Italien
Analysen
Denne markedsrapport giver et indblik i Italiens økonomiske og politiske situation samt aktuelle forhold på arbejdsmarkedet, erhvervsklimaet og handelssituationen. Rapporten fokuserer på konkrete eksportmuligheder for danske virksomheder inden for ambassadens prioriterede sektorer: sundhed, energi, bæredygtigt fødevarer & landbrug og vandteknologi.Økonomisk overblik
Med et BNP på EUR 2.128 mia. i 2023 er Italien verdens ottendestørste økonomi og den tredjestørste i EU, kun overgået af Tyskland og Frankrig.
Efter COVID-19-pandemien oplevede Italien en robust økonomisk genopretning understøttet af den nationale genopretningspakke på ca. EUR 222 mia. (hvoraf EUR 208 mia. kommer fra NGEU). Genopretningen af italiensk økonomi resulterede i økonomisk fremgang i perioden fra 2020 til 2022, med en vækstrate på henholdsvis 7% i 2021 og 4% i 2022.
I 2023 faldt vækstraten til 0,9%, og regeringen forventer, at det bliver vanskeligt at nå den ellers tidligere udmeldte forventning om BNP-vækst på 1% i 2024. Således forventes for 2024 en fortsat, omend mere svag vækst på 0,6%, der er drevet af øget real disponibel indkomst, lavere inflation og investeringer fra genopretningspakken, men begrænset af udviklingen i det private forbrug og de generelle udfordringer for italiensk økonomi. Ifølge ISTAT’s prognose vil BNP-væksten i 2025 være 1.1%.
Italien står over for en betydelig økonomisk udfordring på grund af sin betydelige statsgæld. Italiens offentlige gæld faldt til 134,6% af BNP i 2023, hvilket er en nedgang på 3,5 procentpoint fra 138,1% året før og er således under regeringens mål på maksimalt offentlig gældsniveau på 140,2%. Denne nedgang blev understøttet af høj inflation, som førte til en stigning i det nominelle BNP.
Italiens offentlige gæld er imidlertid fortsat betydeligt over EU's konvergenskrav til den offentlige gæld, der ikke må overstige 60% af BNP. Det italienske Økonomi- og Finansministerium forventer, at forholdet mellem Italiens offentlige gæld og BNP vil stige moderat frem mod 2026, hvor den vil nå op på 139,8%. Denne forventede stigning i gældsniveauet skyldes fortsatte og uventede udgifter til en forhenværende ordning vedr. skattefradrag til energieffektivisering af bygninger og boliger.
Italiens samlede eksport steg fra EUR 53,5 mia. i juli 2023 til EUR 57,176 mia. i juli 2024, hvilket svarer til en vækst på 6,8%. Eksportvæksten var især drevet af markante stigninger i salget af farmaceutiske produkter (21,4%), landbrugsprodukter, fødevarer og drikkevarer (15,7%) samt kemikalier (15,3%). De største eksportpartnere inkluderer: Tyskland (12% af den samlede eksport), Frankrig (10%), USA (9%), Spanien, Storbritannien og Schweiz (5% hver), samt Belgien, Kina og Polen (3% hver).
Importen til Italien steg fra EUR 47,4 mia. i juli 2023 til EUR 50,433 mia. i juli 2024, hvilket svarer til en stigning på 6,3%. De største importpartnere er Tyskland (16% af den samlede import); Frankrig (9%); Kina (7%); Nederlandene (6%); Spanien (5%); Belgien og USA (4% hver); Rusland, Storbritannien og Schweiz (3% hver).
Italiens betalingsbalance steg fra et underskud på -1,7 % af BNP i 2022 til 0% af BNP i 2023. Der forventes en moderat forbedret betalingsbalance frem mod 2025, hvor underskuddet ventes at vende til et overskud. Det samme gælder for Italiens offentlige saldo, der i 2023 havde et underskud på -7,2% af BNP (mod underskud på -8,6% i 2022), og som forventes markant forbedret frem mod 2025.
Graf over italiens årlige vækstrate for BNP (%)
Politiske forhold
Parlamentsvalget i september 2022 resulterede i en klar valgsejr til den italienske højrefløj (opnåede 44% af stemmerne). Efterfølgende dannede højrefløjen en regering under ledelse af premierminister Giorgia Meloni, der foruden hendes eget parti, Italiens Brødre, består af Lega, Forza Italia og en række mindre centrum-højrepartier.Regeringen blev valgt på en række valgløfter om stramninger i migrationspolitikken, skattelettelser, justitsreformer, fortsat støtte til Ukraine og øget energisikkerhed. I skrivende stund står den kommende finanslov for 2025, Ukraine, Mellemøsten, herunder de italienske UNIFIL-styrkers sikkerhed i Libanon højt på den politiske dagsorden. Regeringens lovforslag til forfatningsændringer på justitsområdet og vedr. direkte valg af premierministeren er også centrale emner.
Indenrigspolitisk oplever regeringen fortsat en solid opbakning fra vælgerne, men den står også over for udfordringer såsom høj offentlig gæld, et begrænset økonomisk manøvrerum, implementering af genopretningsplanen, betydelige regionale og sociale forskelle og et presserende behov for strukturelle reformer og accelerering af den grønne omstilling. Italien har længe kæmpet med økonomiske udfordringer, delvist på grund af et ustabilt politisk system og bureaukratiske forhindringer, herunder manglende evne til at fastlægge og implementere effektive lovgivningsmæssige rammer bl.a. grundet omskiftlige regeringer. Mange vælgere giver udtryk for at have stemt på Meloni og regeringspartierne i håbet om, at de vil fastholde en stabil økonomisk politik med fokus på vækstskabelse, hvilket regeringen også har indikeret at ville gøre. Regeringen har prioriteret økonomisk vækst, grøn omstilling og digitalisering som en del af den nationale genopretningsplan under NextGenerationEU.
Internationalt samarbejde
Italien er et aktivt medlem af bl.a. EU, NATO, FN, G7 og OSCE. Som et grundlæggende medlem af EU har italienerne traditionelt været stærke fortalere for EU, og de udviser fortsat positive holdninger til yderligere europæisk integration, både i dybden og bredden. Italien har fokus på at styrke sit engagement på det afrikanske kontinent med særlig vægt på brede, ligeværdige partnerskaber inden for energisikkerhed, grøn omstilling, uddannelse, udvikling, migration mv.
Det bilaterale forhold
Danmark og Italien har et godt og ukompliceret bilateralt forhold, der er præget af den europa- og sikkerhedspolitiske dagsorden. Det er særligt fælles flader inden for områder som støtte til Ukraine, grøn omstilling og energi, sikring af en stærk sundhedssektor i Europa, fælles indsats på begrænsning af irregulær migration og den økonomiske politik, herunder EU’s konkurrenceevne.
Arbejdsmarked
Italien har længe kæmpet med en af de højeste arbejdsløshedsprocenter i Europa. I 2022 lå arbejdsløshedsprocenten på 9%, men faldt til 6,2% i august 2024, hvilket er den laveste arbejdsløshedsprocent siden september 2007. I løbet af det seneste år er der tilføjet omkring 500.000 nye job, hvilket har bidraget til at stabilisere realindkomsten i landet og sænke inflationen.Selvom disse tendenser er opmuntrende, står Italien stadig over for udfordringer, især når det kommer til ungdomsarbejdsløshed. I august 2024 lå ungdomsarbejdsløsheds-procenten på 18,3%, hvilket imidlertid er det laveste niveau nogensinde. Desuden er der betydelige regionale forskelle i arbejdsløsheden, hvor ungdomsarbejdsløsheden er markant højere i Syditalien sammenlignet med Norditalien. Dette skaber en situation, hvor mange unge fra Syditalien er tvunget til at søge arbejde andre steder i Italien eller i udlandet for at finde beskæftigelsesmuligheder.
På trods af en forbedret beskæftigelsessituation er der fortsat udfordringer for regering og erhvervsliv i form af lave lønninger og udbredt tendens med prekære ansættelsesforhold.
Graf over arbejdsløshedsrate i perioden 2020-2024
Erhvervsklima
Italien har et dynamisk erhvervsklima, der er præget af en rig industriel tradition og en stærk innovationskultur. Den generelt faldende arbejdsløshed signalerer en positiv udvikling på arbejdsmarkedet med positive effekter på erhvervslivet. Landet er verdenskendt for dets ekspertise inden for fødevareproduktion, medicinfremstilling, samt maskineri og mode, hvilket styrker eksporten.Trods dette afspejler erhvervsklimaet dybe regionale forskelle. Norditalien tilbyder bedre vilkår med en stærkere industri- og innovationssektor samt diversificeret økonomi. De norditalienske virksomheder nyder ofte fordele som bedre infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft og teknologiske ressourcer. Selv med sin stærke turismeindustri døjer Syditalien med højere arbejdsløshed, lav produktivitet og en mindre udviklet erhvervssektor. Disse regionale forskelle kan påvirke markedsmulighederne og kræve en differentieret tilgang til virksomhedernes forretningsstrategi i Italien.
For danske virksomheder repræsenterer Italiens dynamiske erhvervsklima både muligheder og udfordringer. Ved at forstå de unikke egenskaber og behov på tværs af de regionale markeder kan danske virksomheder identificere strategiske partnerskaber og målrettede forretningsmuligheder, der kan styrke deres tilstedeværelse og succes i Italien.
Handelssituation
Den aktuelle geopolitiske situation (krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og i Det Røde Hav mv.) påvirker fortsat verdensøkonomien og Italiens vækstmuligheder, idet den forværrer allerede eksisterende udfordringer såsom høje energipriser og forsyningsproblemer af råvarer og komponenter. Derudover er der en svækket tillid blandt forbrugere og visse investorer.
Når det er sagt, har den relative politiske stabilitet under den siddende regering, der har et solidt flertal i parlamentet, på ny tiltrukket interesse fra globale sværvægtsinvestorer som fx BlackRock, Microsoft, Tesla/SpaceX/Starlink.
Hertil står Italien over for en spændende periode med implementeringen af den nationale genopretningsplan med en samlet potentiel investering på EUR 222 mia., hvilket skaber gode markedsmuligheder. I lyset af genopretningsplanen er der identificeret et særligt forretningspotentiale inden for områder som grøn omstilling, digitalisering, modernisering af sundhedssektoren samt modernisering af primær landbrug- og fødevareindustrien. Danske styrkeområder udgør således en stor andel af den italienske genopretningsplan.
Den italienske regering har blandt andet intensiveret sit fokus på energisikkerhed og strategisk autonomi, hvilket åbner døre for danske virksomheder inden for udvikling af vedvarende energi, energieffektivisering af bygninger/industri og den grønne omstilling generelt. Der er overordnet en stigende efterspørgsel efter teknisk viden og knowhow, da visse sektorer i den italienske økonomi oplever kapacitetsudfordringer. Processen med udvikling af havvind i Italien har været langsommelig, men i juni i år kom der et gennembrud med vedtagelsen af ny lovgivning, der introducerer støtteordninger for havvind. Det har resulteret i, at mange udbydere i stor stil efterspørger gigawattkapacitet, hvorfor der også her er interesse for danske løsninger.
Ambassaden understøtter løbende de danske virksomheders adgang til det italienske marked. I 2023 var Italien Danmarks 11. største eksportmarked med en samlet eksportindtægt på DKK 44,3 mia. svarende til 2,3% af Danmarks samlede eksportindtægter. Vareeksporten til Italien steg i 2023 med 0,6% ift. 2022. Den største eksportvaregruppe i 2023 var medicinske og farmaceutiske produkter (DKK 2,45 mia.). Importen af vare- og tjenesteydelser fra Italien beløb sig i 2023 til DKK 43,1 mia. svarende til 2,6% af Danmarks samlede import. Største importvaregruppe var i 2023 maskiner og tilbehør til industrien (DKK 3,51 mia.).
Eksportmuligheder på sektorniveau
Markedet i Italien åbner op for en række sektorielle muligheder for danske virksomheder med fokus på nøgleområder som sundhed, fødevarer og landbrug, energi og vand.
Sundhed
I forbindelse med genopretningsplanen er der afsat EUR 15,6 mia. til udvikling og forbedring af det italienske offentlige sundhedsvæsen og tilhørende sundhedsydelser og medicinske produkter. Italien er en af de førende producenter af lægemidler i Europa, og landets farmaceutiske industri er stærkt eksportorienteret.
Italiens målsætning er at styrke kapaciteten og robustheden i sundhedsvæsenet ved bl.a. at modernisere den digitale infrastruktur for en bedre patienttilgang og pleje. Dette er afgørende for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter pleje- og sundhedsydelser som følge af den demografiske udvikling og stigningen i kroniske sygdomme.
Der vil konkret være fokus på fornyelse af sundhedsudstyr, udvikling af sundhedsfaciliteter for at aflaste landets hospitaler, videreudvikling og integration af digitale infrastrukturer til elektroniske patientjournaler, dataintegration og brug af sundhedsdata samt hurtigere diagnoser og behandling, hvilket åbner op for muligheder for danske virksomheder inden for disse områder.
Fødevarer og landbrug
Med genopretningsplanen er EUR 6 mia. afsat til at fremme bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion i Italien. Dette inkluderer investeringer i bioløsninger, bæredygtig fødevareproduktion, effektivitet på tværs af forsyningskæden og teknologi til automatisering af primær landbrugsproduktion. Ambassaden er involveret i flere pilotprojekter omhandlende regenerativt landbrug, udnyttelse af biprodukter i mejerisektoren og forbedret kød- og charcuteriproduktion. Ud over midler fra genopretningsplanen tiltrækker omstillingen til en mere bæredygtig fødevareproduktion også private investorer.
De planlagte aktiviteter for 2025 omfatter fremme af danske kvalitetsfødevarer og ingredienser, udbredelse af alternative proteiner samt indførelse af intelligente analyseløsninger til fødevareproduktion og avanceret landbrug, med særligt fokus på værdiskabende afgrøder som for eksempel vinstokke og citrusfrugter.
Energi
Med den reviderede genopretningsplan er der afsat EUR 55,5 mia. til grøn omstilling samt EUR 23,74 mia. til infrastruktur og bæredygtig mobilitet. Desuden har den italienske regering i indeværende år vedtaget ny lovgivning, der understøtter og sikrer finansiering af udrulningen af vedvarende energi (VE). Det udstedte dekret omfatter tilskud til flere sektorer inden for VE, herunder havvind hvor der er mulighed for statslig støtte til 3,8 GW havvind (flydende havvindsprojekter). Ambassaden støtter danske virksomheder inden for nøglesektorer af energiomstillingen, herunder energieffektivitet i bygninger, industri, biogas- og biometanproduktion, udvikling af flydende havvind vind, power-to-x og landbaseret vedvarende energi såsom vind og solenergi koblet til landbrugsproduktion.
Desuden har ambassaden etableret strategiske alliancer og et myndighedssamarbejde inden for energisektoren for at fremme den danske energimodel og investeringer i Italien. Dette inkluderer Biogas Alliance med danske SMV'er en energieffektiviseringsalliance med store danske leverandører af grønteknologi. Efter et markedsbesøg til Danmark af en delegation med ledende beslutningstagere fra forskellige italienske myndigheder og institutioner til Danmark i april 2024, fortsættes samarbejdet med danske udviklere med særligt fokus på havvind, havneinfrastruktur og udvikling af Power-to-X-teknologier.
Vand
EU's reviderede genopretningsplan for Italien afsætter EUR 9,87 mia. til vandressourceforvaltning. Interessen fra den italienske regering for vandsektoren er vokset som reaktion på de udfordringer, som klimaforandringerne medfører i landet. Ekstreme vejrforhold som oversvømmelser og tørke gør behovet endnu mere presserende. Der er et stort behov for forbedret vandforvaltning og mere robuste vandsystemer, herunder øget kontrol af vandlækager, håndtering af regnvand, energioptimering og digitale vandteknologier. Italienske vandfirmaer skal bruge midlerne inden 2026, hvilket giver danske teknologileverandører en tidsbegrænset mulighed for at drage fordel af disse muligheder for investeringer, som genopretningsplanen skaber.
Størstedelen af investeringerne rettes mod Syditalien, hvor der er akut behov for infrastrukturelle forbedringer. På længere sigt vil der derudover være fokus på at overholde og profitere fra det nye EU-direktiv om behandling af spildevand, hvor Danmark traditionelt også har stærke kompetencer.