Eksportmarkedet Irland
rapporten
Markedsrapporten dykker ind i nøgleaspekter af det tætte partnerskab mellem Irland og Danmark. Fokus ligger på Irlands økonomiske udvikling, politiske landskab, arbejdsmarkedets robusthed og den overordnede handelssituation. God læselyst.Økonomisk overblik
Realvæksten i BNP for 2022 var på 9,6 pct., mens der i henholdsvis 2023, 2024 og 2025 forventes henholdsvis en realvækst på omkring 3,3 pct., -0,8 pct. og 4,3 pct. Dette drives i høj grad af skatteindtægter fra multinationale virksomheder, som er baseret i Irland. De stærkeste sektorer er life sciences, medicinsk udstyr og tech.
Inflationen endte i 2023 på 5,2 pct. I 2024 forventes inflationen at være under kontrol og estimeres til ca. 2 pct.
Den samlede eksport er indtil videre i 2023 steget 2,2 pct. i forhold til året før, og er nået op på EUR 903 mio. Stigningen er primært drevet af medicinske og pharmaceutiske produkter, rå mineral olier, beklædningsgenstande og –tilbehør og foderstoffer. Samtidig faldt importen med 5 pct. til EUR 812 mio., primært inden for medicinske og pharmaceutiske produkter, kontormaskiner og tekniske og videnskabelige produkter.
PMI:
54,50 (September, 2023)
52,60 (Oktober, 2023)
54,20 (November, 2023)
53,20 (December, 2023)
50,50 (Januar, 2024)
54,40 (Februar, 2024)
56,60 (Marts, 2024)
53,30 (April, 2024)
Politiske forhold
Irland er en åben og handelsorienteret økonomi. En liberal og stabil regulering af erhvervslivet, udenlandske investeringer og EU’s indre marked er hjørnestenene i et stabilt politisk system.
Ved valget i 2020 fik de tre største partier (det venstreorienterede Sinn Féin og de to store borgerlige partier Fianna Fáil og Fine Gael) mellem 35 og 38 mandater. Efter langvarige forhandlinger dannede Fine Gael (35 mandater), Fianna Fáil (38) og Det Grønne Parti (6) regering. Det næste parlamentsvalg finder sted senest i marts 2025.
Irland og Danmark har et støt stigende partnerskab i og om EU, bl.a. som følge af Brexit. På trods af Brexit er Irlands forhold til UK fortsat centralt både politisk og handelsmæssigt. Irland er kendetegnet ved en lille offentlig sektor og der er ikke tale om en ”nordisk” velfærdsstat. På plussiden er Irland præget af høj beskæftigelse, lav arbejdsløshed, højt uddannelsesniveau, enormt overskud på statsfinanserne og tiltrækning af investeringer.
De største politiske udfordringer er boligmangel (bl.a. flaskehalse i byggeriet), immigration (ukrainske flygtninge og stigende antal asylansøgere), leveomkostninger, sundhedssektoren (ventetider og stigende ældrebyrde), samt infrastruktur (bl.a. klimatiltag). Den eksplosivt voksende befolkning og en stigende immigration har forværret en allerede akut boligkrise. Det irske byplanlægningssystem er enormt trægt og har mange administrative flaskehalse, som gør det svært at få bygget nok boliger til den voksende befolkning. Inflation og høje energipriser har gjort at en stor del af de offentlige udgifter er gået til at afhjælpe de stigende leveomkostninger. Stigningen i udgifterne til sociale ydelser og ukrainske flygtninge vidner om dette. I forhold til infrastruktur er der et betydeligt efterslæb i investeringer i boliger, klima, metro/offentlig transport/vejnet, offshore vind. el-nettet, etc.Arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet er fortsat stabilt med høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed. Irland har aktuelt en ung og veluddannet befolkning. Siden 2020 har andelen af de 15-64 årige i arbejde været stigende. I 2023 lå andelen på 74 pct. Arbejdsløsheden har siden december 2021 frem til april 2024 ligget stabilt på mellem 4 og 5 pct. Arbejdsløsheden forventes på nuværende tidspunkt ikke at stige igen i 2024.
Irland er, ligesom mange andre lande, udfordret af mangel på arbejdskraft i forskellige nøglesektorer i samfundet som for eksempel sundhedsvæsenet. Irland har dog et udbygget system for tiltrækning af arbejdskraft globalt, herunder talenter, og der tilbydes bl.a. nem adgang (arbejdsvisum).
Erhvervsklima
Irland har som kernefokus at gøre erhvervsklimaet så attraktivt som muligt for udenlandske investeringer og der ydes stor hjælp til konkrete investeringer. Der er bl.a. fokus på en liberal og stabil regulering af erhvervslivet, lav selskabsbeskatning, tiltrækning af talenter globalt (nem adgang og livskvalitet). Den irske arbejdsstyrke er attraktiv fordi den er ung, veluddannet og engelsktalende.
Handelssituation
Der er ingen handelshindringer i Irland. Som en lille åben økonomi er Irland meget påvirkelig af geopolitiske spændinger, herunder ved brud på forsyningskæder og afledt pres på råvarepriser mv. Det har bl.a. indflydelse på landbrugssektoren, byggesektoren og vedvarende energi, men rammer også økonomien bredt set.
På trods af Brexit er Storbritannien stadig Irlands største eksportmarked og et godt bilateralt forhold er derfor vigtigt for en gunstig handelssituation. Med Windsor Framework primo 2023 – differentieres mellem varer til Nordirland og til Irland/EU. Brexit har forårsaget øgede omkostninger i forbindelse med transport af varer mellem det resterende Europa og Irland gennem Storbritannien. Som følge af dette, er der investeret i nye handelsruter mellem Irland og kontinentet i form af direkte færgeruter uden om Storbritannien.
Det er vurderingen, at der er konkrete muligheder for danske virksomheder inden for følgende vækstsektorer:
- Tech (især deep tech)
- Digitalisering på tværs af sektorer og i den offentlige sektor (særligt på sundhedsområdet)
- Vedvarende energi (særligt off-shore vind, men også solenergi, fjernvarme, biomasse, smart grid, varmepumper)
- Sundhed (herunder sundhedsteknologi)
- Pharma (hele værdikæden er til stede i Irland)
- CO2-reduktion inden for landbrug og fødevarer
- Cirkulær økonomi (herunder affaldshåndtering)
- Energibesparelser i boliger gennem renoveringer
- Byplanlægning (smart city-løsninger)
- Future of mobility og micro-mobility
Eksportmuligheder på sektorniveau
Tech og digitalisering
Irland er det 5. mest digitaliserede land i EU ifølge EU’s DESI-rangeringssystem.
I 2019 udgav den irske regering industristrategien ”Ireland’s Industry 4.0 Strategy 2020-2025 – Supporting the digital transformation of the manufacturing sector and its supply chain”. Som led i planen skal Irland inden 2025 være en konkurrencedygtig, innovativ produktionshub. Især i medicinal- og kemikalieindustrien, fødevare-, computer- og elektronik- samt ingeniørindustrien og i sektoren for medicinsk udstyr forventes udfordringer, men også stort potentiale.
Læs mere om industristrategien her.
I starten af 2022 udgav regeringen rapporten ”Harnessing Digital – The Digital Ireland Framework”. Rapporten beskriver hvordan Irlands digitaliseringsstrategi skal realiseres inden 2030. I rapporten er digitalisering af offentlige services en høj prioritet, det kan for eksempel være initiativer som ligner det danske MitID. E-handel udgør en væsentlig andel af regeringens genopretningsplan, hvori der er afsat EUR 291 mio. til digitaliseringsfremmende investeringer. Man ønsker at styrke Irlands position som europæisk digitaliseringshub for virksomheder, men i særdeleshed også at fremme digitaliseringen i den offentlige sektor, hvor henholdsvis undervisnings- og sundhedssektoren er særlige prioriteter.
Læs mere om digitaliseringsplanen her.
Life Science
Life Science er aktuelt af Irlands mest succesfulde industrier. Irland er samtidigt et globalt centrum for bio-tech og produktion af pharmaceutiske produkter. I 2022 var 24 af de 25 største medicinal virksomheder til stede i Irland. Samme år udgjorde bio-tech og pharmaceutiske produkter 32 pct. af Irlands vareeksport.
Den irske arbejdsstyrke er ung og veluddannet og ca. 25 pct. af universitetsdimittender er uddannet inden for STEM. Desuden investeres der intensivt i forskning i celle- og genterapi og i helhedsforskning inden for sundhed.
Værdikæden inden for Life Science i Irland er et massivt trækplaster for de store medicinalvirksomheder. Der er et industrielt fokus på at effektivisere samarbejdet mellem store medicinalvirksomheder og SMV’er i værdikæden.
Klima og bæredygtig infrastruktur
Irland har stor bevågenhed på bæredygtighed og grønne investeringer, hvilket markeres i deres klimahandlingsplan 2023-2030, hvor den grønne omstilling har førsteprioritet.
Klimahandlingsplanen indebærer grønne muligheder i flere sektorer. Her kan nævnes den grønne omstilling af virksomheder ved bl.a. at øge anvendelsen af alle ressourcer, så affaldsdannelsen mindskes. Byggeri- og boligsektoren, hvor udledningen af CO2 skal mindskes ved energioptimering af den bestående bygningsmasse (særligt i det offentlige). Vedvarende energi, hvor en reduktion på 75 pct. i elektricitetssektoren skal blive muligt gennem store investeringer i on- og offshore vind, solenergi, energioptimering og fjernvarme.
Læs mere om klimahandlingsplanen fra 2023 her.
Vedvarende energi
Den irske regering udgav også strategien ”Powering Prosperity – Ireland’s Offshore Wind Industrial Strategy” som skal bidrage til at nå målet om mindst 37 GW Offshore Renewable Energy i 2050. Strategien lægger vægt på at man skal sørge for at blive en del af både nationale og internationale forsyningskæder. Her er formålet at sikre, at Irland har den nødvendige infrastruktur til at underbygge en vindenergi sektor. Derudover vil irerne fremover indgå i internationale samarbejder med fokus på vidensdeling.
Læs mere om offshore vindenergi strategien her.
I maj 2024 har den irske regering publiceret rapporten ”Future Framework for Offshore Renewable Energy”. Rapporten identificerer 29 handlingspunkter, som skal forme Irlands langsigtede tilgang til offshore vindenergi. Handlingspunkterne er udviklet på baggrund af økonomiske analyser, som analyserer mulighederne for investeringer og eksport af vindenergi.
Læs mere om den nye offshore vindenergi strategi her.
På baggrund af klimaforandringer og geopolitiske spændinger har den irske regering i 2023 udgivet strategien ”Energy Security in Ireland to 2030”. Planen udlægger hvordan Irlands energi forsyning i stigende grad skal overgå til vedvarende energi. Planen opfordrer til at investere mere i energiformer som elektricitet, biogas, varmepumper og fjernvarme
Læs mere om strategien her.
Kontakt os Har du brug for eksportrådgivning i Irland?
Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.
Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.