Eksportmarkedet Indien
Indien og Danmark har de seneste år intensiveret samarbejdet markant under det Grønne Strategiske Partnerskab. Dansk eksport og investeringer i Indien har nået nye højder, og med Indiens imponerende vækstrater forventes denne udvikling at fortsætte. Indien er i dag verdens fjerdestørste økonomi, men forventes allerede i 2028 at overhale Tyskland som verdens tredjestørste økonomi.
Analysen
Markedsrapporten tager pulsen på den politiske og økonomiske udvikling i Indien, og dykker ned i mulighederne for danske virksomheder på det indiske marked. Med høje vækstrater, stabile politiske rammer, en ung befolkning samt en stigende efterspørgsel efter højkvalitetsvarer og nye teknologier, er der mange muligheder for danske virksomheder i Indien.Økonomisk overblik
Indien er verdens fjerdestørste økonomi, og forventes at blive den tredjestørste i 2028. Indiens økonomi har været overraskende modstandsdygtig over for de seneste års globale udfordringer med inflation og ustabile forsyningskæder, hvilket delvist afspejler landets begrænsede integration i de globale værdikæder. Væksten er faldet fra 2023-24, men ligger stadig højt på 6,5 pct. Den stærke vækst skyldtes primært stigende efterspørgsel, vækst i fremstillingssektor, et større output fra landbruget samt den ekspansive økonomiske politik, som landets regering har ført.
Årlig Realvækst i BNP
• 2022 - 7,0 pct.
• 2023 - 7,8 pct.
• 2024 - 6,5 pct.
• 2025* - 6,2 pct.
• 2026* - 6,3 pct.
*Estimater
IMF har dog nedjusteret sin vækstprognose for Indien til 6,2 pct i 2025 og 6,3 pct i 2026, primært på grund af stigende globale handels- og toldspændinger, især relateret til USA's nylige gengældelsestold. Disse spændinger øger usikkerheden, påvirker investorernes tillid negativt og forstyrrer globale forsyningskæder. Forbrugertilliden har været svagt aftagende over det sidste år og lå på 95.5 for marts 2025.
Den indiske regering har et erklæret økonomisk mål om at opnå status som udviklet land i 2047, der markerer 100-året for landets selvstændighed. Her har man den såkaldte ”Viksit Bharat mission”, der skal skabe den fornødne vækst til at opnå de erklærede økonomiske og socioøkonomiske mål. Verdensbanken vurderer, at Indien skal opnå en gennemsnitlig årlig vækst på 8 pct for at komme i mål med missionen i 2047. Den aktuelle vækstprognose for 2024-26 viser dog, at det kan blive en udfordring at nå målet.
Inflation 2025
• Januar 4,3 pct.
• Februar 3,6 pct.
• Marts 3,3 pct.
• April 3,2 pct.
Indien har de senere år gennemført en række reformer for at øge produktiviteten og tiltrække udenlandske investeringer. Med ”Self-Reliant India”-kampagnen lanceret i 2020 tilstræber Indien at øge produktionskapaciteten med henblik på både hjemmemarked og eksport samt på at mindske afhængigheden af import fra andre lande, særligt Kina.
De seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet deres investeringer i Indien, så der på nuværende tidspunkt er 206 danske datterselskaber i landet. Fra 2012 til 2022 blev de samlede udenlandske investeringer i Indien fordoblet. Landet modtog i 2023-24 knap 71. mia. USD i FDI4. Det er dog en markant nedgang ift. 2021-22, hvor Indien modtog knap 86 mia. USD i FDI.
Purchasing Manager's Index (PMI) 2025
• Januar 57,7
• Februar 58,8
• Marts 58,5
• April 59,7
Politiske forhold
Det indiske parlamentsvalg blev afholdt mellem april og juni 2024, i det der betegnes som historiens største demokratiske valg. Valget blev langt tættere end forventet, idet regeringspartiet BJP gik markant tilbage. Modsat tidligere er BJP nu afhængig af sine koalitionspartneres støtte.
Fra et økonomisk perspektiv har regeringens første 10 år ved magten skabt relativt imponerende resultater. Fra 2014 til 2024 er Indiens BNP per indbygger vokset fra USD 1.560 til USD 2.730 – altså en stigning på cirka 80 pct over 10 år . Flere hundrede millioner er således blevet løftet ud af fattigdom. Regeringen er dog blevet kritiseret for, at uligheden samtidig er steget, og at mange grupper i samfundet ikke har fået del i den øgede velstand. Parlamentsvalget i 2024 og BJPs tilbagegang var også præget af folkelig bekymring mht. ikke mindst inflation og arbejdsløshed.
Danmark har en tæt og god relation til Indien. Det bilaterale forhold har været i hastig udvikling siden lanceringen af det Grønne Strategiske Partnerskab mellem Danmark og Indien i 2020. Der er afholdt tre topmøder, senest med premierminister Modis officielle besøg i Danmark i maj 2022, som stadfæstede det gode bilaterale forhold efter tre-fire års gradvis styrkelse ovenpå indisk nedfrysning af forholdet. Det daværende kronprinspar stod d. 27. februar - 1. marts 2023 i spidsen for et fremstød til Indien, ledsaget af bl.a. udenrigsministeren, med deltagelse af 38 danske virksomheder inden for vand og energi. Senest besøgte først udenrigsministeren og dernæst Folketingets præsidium Indien i februar-marts 2024.
I kernen af det bilaterale forhold er det Grønne Strategiske Partnerskab, der er det første af sin slags for både Indien og Danmark. Handlingsplanen for det Grønne Strategiske Partnerskab omfatter i sin nuværende form 11 tematiske spor, herunder konkrete samarbejder inden for prioriterede sektorer som vand, energi, byudvikling, immaterielle rettigheder, sundhed, det maritime, landbrug samt innovation/forskning. Der er syv udsendte sektorrådgivere på ambassaden på hhv. miljø- og by-samarbejde (der begge fortrinsvis arbejder med vandområdet), energi, sundhed, immaterielle rettigheder, landbrug og det maritime område.
Arbejdsmarked
I 2030 forventes Indiens arbejdsstyrke at runde 1 milliard mennesker. Modsat andre store økonomier som USA og Kina, har Indien således demografien på sin side med en meget ung og i stigende grad veluddannet befolkning. Derfor har landet i fremtiden et kæmpe potentiale i arbejdsstyrken. Samtidig er færre end 34 pct af de indiske kvinder en del af arbejdsmarkedet, og der er således stort potentiale for at øge arbejdsudbuddet yderligere.
Adgangen til store mængder billig arbejdskraft er en af Indiens største komparative fordele, men det medfører også politiske udfordringer. Selvom den officielle arbejdsløshed ligger på omkring 3,1 pct, hævder flere uafhængige kilder, at tallet i virkeligheden er nærmere 7 pct, hvor unge er den største gruppe. Med 1 million unge, der træder ind på arbejdsmarkedet hver måned, er det blevet afgørende både politisk og økonomisk at skabe arbejdspladser. Regeringen fokuserer derfor på opkvalificering af arbejdsstyrken og fremme af sektorer, der kræver mange hænder, herunder fremstillingssektoren.
På trods af den store fremgang i økonomien har det dog været en udfordring for regeringen at skabe nok produktive jobs for den store del af Indiens arbejdende klasse, som fortsat er fattige og mangler færdigheder. Omkring 40 pct af arbejderne er beskæftiget i landbruget og kun cirka 20 pct arbejder i fremstillingssektoren eller sektorer som IT. Der er samtidig en stigende arbejdsløshed blandt unge universitetsuddannede.
Modi har gennem sin regeringsperiode indført flere reformer og tiltag som ”Make in India” for at øge jobskabelsen ved at gøre det mere attraktivt at producere i Indien. Regeringen har ligeledes bebudet arbejdsmarkedsreformer, som kan være med til at gøre Indien mere konkurrencedygtig.
Ledighedstal
• November (2024) 8,0 pct.
• December (2024) 8,3 pct.
• Januar (2025) 8,2 pct.
• Februar (2025) 7,9 pct.
Erhvervsklima
Indien har taget et imponerende spring på Verdensbankens Nation’s Ease of Doing Business (EoDB) – fra en rangering som nummer 142 i 2014 til nummer 63 i 2019 før listen ophørte. Udviklingen skyldtes forbedringer på flere parametre.
Eksempelvis har Goods and Services Tax Network (GSTN) forenet landets stater og unionsterritorier under ét intra-nationalt økonomisk markedssystem ved at integrere mange fragmenterede skattesystemer. GSTN-systemet, som i stor grad er digitaliseret, har medført flere muligheder i at gøre handel på tværs af landet mere effektiv, øge skatteindtægterne og mindske forsyningskædeomkostningerne og det samlede niveau af beskatning og priser.
Mens der har været stor fremgang på områder som EoDB og i skattesystemet, er der dog stadig en række strukturelle udfordringer. Eksempelvis tager det i dag mellem 5 og 15 år at behandle en kommerciel tvist ved domstolene. Indien har omkring 21 dommere per million indbyggere, hvor det optimale antal ligger et sted mellem 50 og 100 . Samtidig indføres der fortsat nye tiltag, som udfordrer erhvervslivet så som nye standarder, certifikater og kvalitetskontrol, der medfører bureaukrati og forsinkelser. Dertil kan der opstå en række udfordringer i fortolkningen af lovgivningen på delstatsniveau.
Samlet set har den indiske regering dog forbedret erhvervsklimaet betragteligt, herunder gennem en massiv indsats ift. digitalisering, digital og finansiel inklusion, forbedring af processer og fjernelse af unødvendige godkendelser. Derudover er der indført målrettet erhvervsstøtte inden for 14 sektorer, herunder farma, medicinsk udstyr, elektronik, telekommunikation, fødevarer, køling, solenergi, biler, batterier, tekstiler, stål og droner. Med henvisning til behovet for at højne kvaliteten af produkter på det indiske marked og fremme lokalproduktion er antallet af kvalitetskontrolordrer (QCO) dog samtidig steget markant – Fra 14 til hele 187. En QCO er en obligatorisk regulering, der kræver, at visse produkter opfylder nationale standarder, før de kan importeres, produceres eller sælges i Indien.
QCO'erne har mødt en del kritik, især af små og mellemstore virksomheder, der har vanskeligheder med at opfylde kravene bl.a. fordi de indiske standarder ikke altid følger de internationale standarder. Samtidig har de indiske auditører svært ved at følge med den eksplosive stigning i QCOs.
På trods af udfordringer viser en undersøgelse fortaget blandt danske virksomheder i Indien, at hele 85 pct af de adspurgte forventer øget omsætning i Indien de kommende to år, og 79 pct planlægger at investere yderligere i landet i den samme periode.
EU var Indiens største samhandelspartner for 2023/2024 med en handelsvolumen på ca. 137 mia. USD efterfulgt af henholdsvis Kina og USA med omkring 118 mia. USD hver. Indien er Danmarks 19.-største eksportmarked. Største eksportvaregruppe i 2023 var medicinske og farmaceutiske produkter efterfulgt af maskiner og tilbehør til industrien.
Indiens handel med omverdenen er steget med ca. 40 pct de sidste 10 år. I samme periode er eksportens andel af BNP dog ikke vokset. Indiens handelsbalance er præget af et betydeligt handelsunderskud, hvilket skyldes flere strukturelle udfordringer, herunder afhængighed af råolieimport, omfattende import fra Kina, infrastrukturudfordringer samt en række reguleringer, toldmure og handelsbarrierer, der hæmmer eksportkapaciteten og konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Generelt er Indiens handelspolitik i høj grad påvirket af landets betragtelige handelsunderskud med Kina. Der er markant politisk fokus på at mindske denne afhængighed og derfor forventes der yderligere tiltag til at begrænse importen. Dette kan også ramme danske virksomheder med produktion i Kina.
Da Modi-regeringen kom til i 2014, valgte man at stoppe alle frihandelsaftaleforhandlinger, i det man mente, at aftalerne ofte førte til øget handelsunderskud for Indien. Inden for de sidste par år har regeringen dog ændret kurs, og i 2022 indgik Indien sin første frihandelsaftale siden 2011 med De Forenede Arabiske Emirater (FAE) og en midlertidig frihandelsaftale med Australien. I marts 2024 blev der senest indgået en frihandelsaftale med EFTA-landene (Norge, Schweitz, Island og Lichtenstein). Indien og Storbritannien afsluttede forhandlingerne om en frihandelsaftale (FTA) den 6. maj 2025, efter tre års forhandlinger. Aftalen sigter mod at fordoble den bilaterale handel til 120 mia. USD inden 2030.
Indien forhandler pt. med bl.a. Golfstaterne og Israel. Samtidig ønsker Indien at revidere landets handelsaftaler med en række asiatiske lande, herunder ASEAN med henblik på at mindske landets handelsunderskud. Forhandlingerne med EU er også i gang, og den 11. runde blev indledt den 12. maj 2025. Der er dog udfordringer i forhandlingerne, herunder uenigheder om bæredygtighedskrav og markedsadgang for visse europæiske varer.
Forholdet til USA er præget af usikkerhed. Præsident Trumps gengældelsestold har skabt bekymring i Indien, som er sårbar over for toldforhøjelser på bl.a. farmaceutiske produkter, tekstiler, stål og kemikalier. Indiens reaktion har været forholdsvis afdæmpet, og landet forsøger at fokusere på forhandlinger om en bilateral handelsaftale. Premierminister Modi udtalte tidligere på året, at Indien og USA har et fælles mål om en samhandel på 500 mia. USD inden 2030.
Indien håber, at nye frihandelsaftaler vil understøtte målet om at øge den indiske eksport til 2.000 mia. USD i 2030 fra knap 800 mia. i dag, og tiltrække yderligere udenlandske investeringer. Landet forsøger i høj grad at positionere sig som et attraktivt alternativ til Kina, nu hvor globale virksomheder i stigende grad ønsker at diversificere deres forsyningskæder.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Danmarks eksportmuligheder til Indien er omfattende, og spænder over flere sektorer, der kan drage nytte af Danmarks styrkepositioner og Indiens voksende behov. Der er en efterspørgsel på dansk teknologi og knowhow, idet mange af de udfordringer Indien i dag står overfor, er udfordringer som Danmark har udviklet løsninger til igennem flere årtier.
Der er særligt store muligheder inden for områder som energi, vand/miljøteknologi, landbrug og fødevarer, sundhed, IT og den maritime industri.
Vand og Miljø
Indien og Danmark har i dag to strategiske myndighedssamarbejder inden for miljø og vand. Det ene er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og de indiske vandmyndigheder. Indien har et ambitiøst mål om at sikre rent drikkevand til alle husstande i landet. Det andet myndighedssamarbejde på dette område er mellem Aarhus Kommune og staten Rajasthan. Danmarks vandforsyning og spildevandshåndtering er blandt verdens bedste, og derfor har Indien stor interesse i Danmarks ekspertise og knowhow inden for håndtering af spildevand, helhedsorienteret planlægning og håndtering af vand i byudviklingen.
Indiens miljøudfordringer såsom vandforurening og affaldshåndtering skaber ligeledes muligheder for danske virksomheder. Teknologier til vandrensning, affald til energi og bæredygtig byplanlægning er områder, hvor Danmark er førende, og kan levere innovative løsninger.
Energi
På energiområdet har Danmark et strategisk partnerskab med Indien mellem Energistyrelsen og Indian Ministry of New and Renewable Energy. Samarbejdet sigter mod at forbedre rammerne for at kunne kickstarte offshore vind og den grønne transition i Indien. Det indiske ministerium for ny og vedvarende energi har sat et mål om at opbygge 30 GW kapacitet i havvind inden 2030, og der er lanceret viability gap funding, som skal understøtte opsættelsen af havvind.
Med Indiens ambitioner om at indfase vedvarende energi i energisystemet og dets behov for en meget større energikapacitet frem mod 2030 er der store muligheder for danske virksomheder. En række danske energivirksomheder er allerede tilstede i Indien, særligt inden for vindsektoren, men også energieffektivitet og grønne brændsler. Ift. sidstnævnte er der også store muligheder både ift. biobrændsel samt hydrogen, hvor den indiske regering har lanceret en ”Green Hydrogen Mission”, som skal fremme anvendelsen af grøn hydrogen.
Landbrug og fødevarer
Indiens voksende middelklasse og urbanisering øger efterspørgslen efter fødevarer af høj kvalitet. Dansk ekspertise inden for fødevareforarbejdning, herunder ingredienser, enzymer og tilsætningsstoffer kan hjælpe indiske producenter med at forbedre deres produktkvalitet og effektivitet. Indiens landbrugssektor kan også drage fordel af dansk teknologi og knowhow inden for præcisionslandbrug, effektiv vandforvaltning og bæredygtige landbrugspraksisser. Teknologier til kølekædehåndtering kan desuden reducere madspild, og forbedre fødevaresikkerheden i Indien. Dele af sektoren har dog været udfordret af høje toldsatser og strenge religiøst-funderede regler, som besværer muligheden for at afsætte visse fødevarer på det indiske marked.
Fødevarestyrelsen indgår i et strategisk sektorsamarbejde med indiske myndigheder på to områder, henholdsvis fødevaresikkerhed og –forarbejdning samt husdyr- og mælkeproduktion. Projektet har den grønne omstilling af fødevare- og landbrugssektoren som omdrejningspunkt og trækker på danske styrkepositioner inden for dyresygdomme, fødevaresikkerhed, fødevaretab og ressourceeffektiv mejeri- og landbrugsproduktion.
Sundhed
Indien er en væsentlig aktør i forhold til den globale sundhedsdagsorden. Med de alvorlige sundhedsudfordringer, som verden står over for de kommende år, er internationalt sundhedssamarbejde afgørende. Både Danmark og Indien ser alvorligt på disse udfordringer, indgår derfor i samarbejde for at styrke sundhedsindsatsen på syv væsentlige hovedområder, heriblandt digital sundhed, kroniske sygdomme, pandemiberedskab og lægemidler.
Med den voksende velstand oplever Indien en eksplosiv stigning af kroniske sygdomme såsom diabetes 2 og hjertekarsygdomme, som truer den generelle folkesundhed. Avancerede medicinske udstyr såsom diagnostiske værktøjer, behandlingsapparater og telemedicinsystemer kan hjælpe med at forbedre sundhedsydelserne i Indien. Derudover kan danske farmaceutiske virksomheder bidrage med innovative lægemidler og terapeutiske løsninger. Digital sundhed, herunder elektroniske patientjournaler og mobile sundhedsapps, kan forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af sundhedspleje i Indien.
Indien kaldes samtidig ”Verdens Apotek”, da ca. 20 pct. af den globale forsyning af kopimedicin og generika og godt 60 pct. af verdens vacciner produceres i Indien. Det kan være en udfordring for visse danske farmaceutiske virksomheder, der ønsker at afsætte deres produkter i landet.
Maritim sektor
Indien er en stor vækstøkonomi, der spiller en central rolle i den globale maritime sektor. Med Indiens fokus på at udvikle sin maritime infrastruktur er der betydelige muligheder for danske virksomheder. Teknologier til havneoptimering, logistikstyring og bæredygtig shipping kan hjælpe med at forbedre effektiviteten, og reducere miljøpåvirkningen af Indiens maritime sektor. Danske virksomheder kan også tilbyde avancerede løsninger ift. skibsdesign, vedligeholdelse, sikkerhed og automatisering, som kan styrke Indiens position som en maritim hub.
Danmark og Indiens igangværende myndighedssamarbejde på det maritime område fokuserer bl.a. på øget dialog og styrket samarbejde om havnestatskontrol, digitalisering, grøn teknologi og maritime kompetencer med henblik på fremme af kvalitetsskibsfart.
Teknologi
Indien er en teknologisk stormagt, som leverer IT-løsninger verden over. Flere danske virksomheder har allerede valgt at flytte IT-funktioner til Indien for at udnytte det blomstrende økosystem, hvor der er bedre og billigere adgang til IT-kompetencer end i Europa. Indiens digitale transformation og voksende tech-industri skaber samtidig store muligheder for danske IT-løsninger. Det kan eksempelvis være samarbejde inden for udvikling af smart city-teknologier, e-governance, e-commerce og fintech-løsninger inden for cybersikkerhed og datahåndtering.Har du brug for eksportrådgivning i Indien?
Kontakt os