Eksportmarkedet Indien

Erhvervsklima

Indien har taget et imponerende spring på Verdensbankens Nation’s Ease of Doing Business (EoDB) – fra en rangering som nummer 142 i 2014 til nummer 63 i 2019  før listen ophørte. Udviklingen skyldtes forbedringer på flere parametre. 

Eksempelvis har Goods and Services Tax Network (GSTN) forenet landets stater og unionsterritorier under ét intra-nationalt økonomisk markedssystem ved at integrere mange fragmenterede skattesystemer. GSTN-systemet, som i stor grad er digitaliseret, har medført flere muligheder i at gøre handel på tværs af landet mere effektiv, øge skatteindtægterne og mindske forsyningskædeomkostningerne og det samlede niveau af beskatning og priser.

Mens der har været stor fremgang på områder som EoDB og i skattesystemet, er der dog stadig en række strukturelle udfordringer. Eksempelvis tager det i dag mellem 5 og 15 år at behandle en kommerciel tvist ved domstolene. Indien har omkring 21 dommere per million indbyggere, hvor det optimale antal ligger et sted mellem 50 og 100 . Samtidig indføres der fortsat nye tiltag, som udfordrer erhvervslivet så som nye standarder, certifikater og kvalitetskontrol, der medfører bureaukrati og forsinkelser. Dertil kan der opstå en række udfordringer i fortolkningen af lovgivningen på delstatsniveau.   

Samlet set har den indiske regering dog forbedret erhvervsklimaet betragteligt, herunder gennem en massiv indsats ift.  digitalisering, digital og finansiel inklusion, forbedring af processer og fjernelse af unødvendige godkendelser. Derudover er der indført målrettet erhvervsstøtte inden for 14 sektorer, herunder farma, medicinsk udstyr, elektronik, telekommunikation, fødevarer, køling, solenergi, biler, batterier, tekstiler, stål og droner. Med henvisning til behovet for at højne kvaliteten af produkter på det indiske marked og fremme lokalproduktion er antallet af kvalitetskontrolordrer (QCO) dog samtidig steget markant – Fra 14 til hele 187. En QCO er en obligatorisk regulering, der kræver, at visse produkter opfylder nationale standarder, før de kan importeres, produceres eller sælges i Indien.

QCO'erne har mødt en del kritik, især af små og mellemstore virksomheder, der har vanskeligheder med at opfylde kravene bl.a. fordi de indiske standarder ikke altid følger de internationale standarder. Samtidig har de indiske auditører svært ved at følge med den eksplosive stigning i QCOs.

På trods af udfordringer viser en undersøgelse fortaget blandt danske virksomheder i Indien, at hele 85 pct af de adspurgte forventer øget omsætning i Indien de kommende to år, og 79 pct planlægger at investere yderligere i landet i den samme periode.  

EU var Indiens største samhandelspartner for 2023/2024 med en handelsvolumen på ca. 137 mia. USD efterfulgt af henholdsvis Kina og USA med omkring 118 mia. USD hver. Indien er Danmarks 19.-største eksportmarked. Største eksportvaregruppe i 2023 var medicinske og farmaceutiske produkter efterfulgt af maskiner og tilbehør til industrien. 

Indiens handel med omverdenen er steget med ca. 40 pct de sidste 10 år. I samme periode er eksportens andel af BNP dog ikke vokset.  Indiens handelsbalance er præget af et betydeligt handelsunderskud, hvilket skyldes flere strukturelle udfordringer, herunder afhængighed af råolieimport, omfattende import fra Kina, infrastrukturudfordringer samt en række reguleringer, toldmure og handelsbarrierer, der hæmmer eksportkapaciteten og konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Generelt er Indiens handelspolitik i høj grad påvirket af landets betragtelige handelsunderskud med Kina. Der er markant politisk fokus på at mindske denne afhængighed og derfor forventes der yderligere tiltag til at begrænse importen. Dette kan også ramme danske virksomheder med produktion i Kina. 

Da Modi-regeringen kom til i 2014, valgte man at stoppe alle frihandelsaftaleforhandlinger, i det man mente, at aftalerne ofte førte til øget handelsunderskud for Indien. Inden for de sidste par år har regeringen dog ændret kurs, og i 2022 indgik Indien sin første frihandelsaftale siden 2011 med De Forenede Arabiske Emirater (FAE) og en midlertidig frihandelsaftale med Australien. I marts 2024 blev der senest indgået en frihandelsaftale med EFTA-landene (Norge, Schweitz, Island og Lichtenstein). Indien og Storbritannien afsluttede forhandlingerne om en frihandelsaftale (FTA) den 6. maj 2025, efter tre års forhandlinger. Aftalen sigter mod at fordoble den bilaterale handel til 120 mia. USD inden 2030.

Indien forhandler pt. med bl.a. Golfstaterne og Israel. Samtidig ønsker Indien at revidere landets handelsaftaler med en række asiatiske lande, herunder ASEAN med henblik på at mindske landets handelsunderskud. Forhandlingerne med EU er også i gang, og den 11. runde blev indledt den 12. maj 2025. Der er dog udfordringer i forhandlingerne, herunder uenigheder om bæredygtighedskrav og markedsadgang for visse europæiske varer.

Forholdet til USA er præget af usikkerhed. Præsident Trumps gengældelsestold har skabt bekymring i Indien, som er sårbar over for toldforhøjelser på bl.a. farmaceutiske produkter, tekstiler, stål og kemikalier. Indiens reaktion har været forholdsvis afdæmpet, og landet forsøger at fokusere på forhandlinger om en bilateral handelsaftale. Premierminister Modi udtalte tidligere på året, at Indien og USA har et fælles mål om en samhandel på 500 mia. USD inden 2030.

Indien håber, at nye frihandelsaftaler vil understøtte målet om at øge den indiske eksport til 2.000 mia. USD i 2030 fra knap 800 mia. i dag, og tiltrække yderligere udenlandske investeringer. Landet forsøger i høj grad at positionere sig som et attraktivt alternativ til Kina, nu hvor globale virksomheder i stigende grad ønsker at diversificere deres forsyningskæder.