Eksportmarkedet Finland
Rapporten
Markedsrapporten giver et overblik over den politiske og økonomiske situation i Finland med en ny borgerlig regering, der forsøger at rette op på de offentlige finanser og reformere arbejds-markedet. Derefter berøres handelssituationen efter Ruslands invasion af Ukraine og lukningen af den finske grænse til Rusland.Økonomisk overblik
Finland befinder sig i en recession, men der er vækst forude. Sidste år faldt Finlands BNP med 1 pct., hvilket tilskrives mindsket eksport, reduceret konstruktion, fladt privatforbrug og falden-de private investeringer. Prognoser for den finske økonomi forudser øget vækst fra 2025 på mellem 1,6-2,1 pct.
Vækst på eksportområdet hæmmes især af manglende udvikling i verdenshandlen, men mulig vækst for Finlands største eksportpartnere, f.eks. USA, kan betyde øget eksport fremover. I 2022 udvidede mange virksomheder deres lagre pga. højere usikkerhed på markedet, hvilket ledte til et større underskud på handelsbalancen end normalt (6,4 pct). I 2023 blev underskud-det reduceret til 1,2 pct. efter mindsket import. Eksporten i 2024 forventes at falde pga. fortsat stagnering i byggebranchen samt strejkerne på industri- og transportområdet i starten af året.
Den finske regering vil rette op på de offentlige finanser, idet både underskuddet på det offentlige budget og statsgælden er vokset. Finland risikerer at blive underlagt EU’s underskudsprocedure. I regeringsprogrammet blev der opridset besparelser for EUR 6 mia., og i april blev regeringen enige om yderligere nedskæringer for EUR 3 mia. Der skal bl.a. effektiviseres i administrationen og ske besparelser for EUR 1,4 mia. ved moms- og skattestigninger. Regeringen vil også forsøge at stimulere vækst gennem en omfattende arbejdsmarkedsreform.
Politiske forhold
Finland fik efter valget i 2023 en borgerlig regering bestående af det liberalkonservative Samlingsparti, det nationalkonservative parti Sandfinnerne og de to mindre partier, det socialliberale Svensk Folkeparti og Kristdemokraterne.
Regeringen arbejder hårdt på at rulle de væsentligste punkter i regeringsprogrammet ud: konsolidering af de offentlige finanser, reformer på arbejdsmarkedet og af de sociale ydelser samt stramninger af udlændingepolitikken. På alle disse punkter er man i høj grad inspirereret af Danmark og Sverige.
En større reform af det finske arbejdsmarked er på vej. Reformen er en del af regeringens plan om at rette op på den finske økonomi. Regeringen vil begrænse rettigheden til såkaldte ”politiske strejker” til 24 timer, gøre første sygedag selvbetalt, og indføre muligheden for at indgå lokale aftaler på lige fod i alle virksomheder, uanset om virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening, og uanset hvor stor medarbejderrepræsentationen er i virksomheden. Dertil vil man indføre en eksport-dreven arbejdsmarkedsmodel, hvor lønstigninger i andre sektorer ikke kan overstige eksportsektorerne. Fagforeninger har været modstandere af reformerne og strejkede tidligere på året. Regeringen står fast på, at reformerne vil blive gennem-ført.
Den politiske dagsorden har også været påvirket af situationen ved grænsen til Rusland. Rege-ringen valgte i november sidste år at lukke grænseovergangene på østgrænsen, da der skete en stor stigning i antallet af asylansøgere ved grænsen. Finland anser disse migranter som et led i et russisk hybridangreb, hvor der gøres brug af instrumentaliseret migration. Regeringen har præsenteret en lov, som skal gøre det muligt at afvise asylansøgere ved østgrænsen og samtidig holde grænseovergangene åbne for anden trafik.
Finland og Danmark har mange fællestræk i både adfærd, normer og sædvaner. I tråd med historie, oprindelse og sprog adskiller Finland sig dog stadigvæk fra de øvrige nordiske lande med en befolkning, der er spredt over et stort land og et sprog, der ikke minder om hverken svensk, norsk eller dansk. På trods af dette er Finland et europæisk land, der minder meget om sine nordiske naboer. Danmark og danske produkter har generelt et godt ry i Finland og en god markedsposition her kan samtidig være en døråbner af eksporten til de baltiske lande.
Arbejdsmarked
På trods af tilbagegang i økonomien er beskæftigelsen forblevet nogenlunde stabil. I 2023 var beskæftigelsesraten for 20-64 årige på 77,9 pct. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer på et år er i imidlertid faldet fra 2022 til 2023, da der har været afskedigelser i især byggesektoren. Immigration har været med til at bolstre befolkningen i den arbejdsdygtige alder, men der er en faldende mængde ledige jobs.
Det forventes at ledigheden vil stige i 2024 for derefter at falde igen fra 2025 og frem, bl.a. som resultat af regeringens politik, som kommer til at øge arbejdsudbuddet. Regeringens planlagte arbejdsmarkedsreformer vil også kunne øge den private investeringsvilje.
Erhvervsklima
Finland er et attraktivt land for virksomheder. Landet scorer konsekvent høj på det globale in-novationsindeks og globale uddannelsesindeks. Finland klassificeres som et ledende innovations-land. Dette skyldes bl.a. en pålidelig infrastruktur, især på energiområdet og inden for digital infrastruktur, samt en befolkning med et højt niveau af digitale færdigheder og uddannelse. Finland har det laveste niveau af selskabsskat i Norden og en af de laveste satser i EU.
Der er dog også udfordringer for virksomheder i Finland. I 2023 var der mindsket private inve-steringer samt fladt privatforbrug. Finske virksomheder oplever for tiden manglende efterspørgsel, især på boligmarkedet hvor renten er høj. Forbrugertillidsindikatoren er faldet i det første kvartal af 2024, fra -9,1 i januar til -12,6 i april. Husholdningernes situation ser dog ud til at forbedres snart, siden realindkomsten har oplevet vækst siden 2023 og inflationen i forbru-gerindekset er mindre. Beskæftigelsessituationen er ligeledes robust.
Handelssituation
Ifølge Finlands nationalbank, er det finansielle system ind til videre forblevet robust på trods af den geopolitiske situation med krigen mellem Rusland og Ukraine, konflikten i Gaza of handelsrestriktioner mellem forskellige lande.
Siden Ruslands invasion af Ukraine er handlen mellem Finland og Rusland faldet drastisk. Krigen har kun haft en begrænset effekt på de finske firmaer, som har trukket sig fra det russiske marked. Det østlige Finland oplever dog økonomiske udfordringer efter lukningen af grænsen til Rusland.
Efter Finland i 2023 blev medlem af NATO, er samhandlen med USA steget. Eksporten til USA er gået fra at være omkring 7 pct. af Finlands samlede eksport i 2021 til 11 pct. af den finske eksport i 2023. Importen fra USA udgjorde i 2023 ca. 5 pct. af den samlede import over for 3 pct. i 2021. Især import af brændstof fra USA er steget.
Størstedelen af den finske handel foregår dog med andre EU-lande, især Tyskland, Sverige og Nederlandene. Derfor er Finland også påvirket af den mangle udvikling i verdenshandlen og lave vækst i disse lande.
Finlands eksport af goder til Danmark beløb sig til ca. EUR 1,2 mia. i 2023, mens der blev importeret fra Danmark til en værdi af ca. EUR 1,8 mia. I 2023 var medicinske og pharmaceutiske produkter den største danske eksportkategori til Finland og udgjorde ca. 17 pct. af eksporten. Den største importkategori var ikke-jernholdige metaller, som udgjorde ca. 13 pct. af den danske import fra Finland.
Der er mange muligheder for danske virksomheder på det finske marked, bl.a. inden for grøn omstilling, samt forsvars-, sundheds- og digitaliserings- sektorerne. Ambassaden i Finland oplever en stigende interesse fra danske virksomheder for at eksportere produkter og serviceydelser til det finske marked, som led i den grønne og digitale omstilling, der finder sted i Finland i disse år.
Eksportmuligheder på Sektorniveau
Grøn omstilling – energi, vand og miljø
Med et finsk fokus på bæredygtighed er der gode muligheder for danske virksomheder i Finland i flere sektorer.
Danske virksomheder, som er specialiseret i grønne løsninger inden for regnvandshåndtering, kølesystemer til bygninger og urban biodiversitet, er attraktive for finske byer, som leder efter måder at øge biodiversiteten og til at løse problemer med varmeøer. Finske kommuner leder aktivt efter inspiration fra Danmark inden for f.eks. klimaadaptionsstrategier og industriel symbiose, hvilket åbner op for bilateralt samarbejde.
Med lanceringen af ”Green deals” for cirkulær økonomi i 2024 er der i Finland gode muligheder for danske virksomheder, som kan levere løsninger inden for kemisk genbrug af plastik, affaldshåndtering og bæredygtig konstruktion. I Finland anser man Danmark som en frontløber inden for cirkulær konstruktion, hvilket kan hjælpe danske virksomheder med at positionere sig på det finske marked.
Sundhed og digitalisering
Finland har udviklet et digitalt kompas baseret på det europæiske Digital Decade 2030 program, og er i øjeblikket ved at udvikle et system for digital offentlig post. På sundhedsområdet er der efter en reform, der har flyttet sundhedsopgaver fra de finske kommuner til 23 nye velfærdsområder, efterspørgsel efter løsninger, der kan effektivisere driften. Desuden er det regeringens mål, at velfærdsområderne skal have et samlet IT-system. Der er derfor også muligheder for danske virksomheder, som kan levere løsninger inden for besparelser og reduktion af arbejdsbyrden.
Forsvar
Der er gode muligheder for den danske forsvarsindustri i Finland, hovedsageligt inden for levering af dele til den finske forsvarsindustri og produktion i samarbejde med finske virksomheder. Der er stor efterspørgsel inden for elektronik, sensorer og AI, samt drone- og anti-drone teknologi.
Ligesom Danmark har Finland købt F35 fly, hvilket kan skabe infrastrukturprojekter. Hvis de finske og danske forsvarsministerier får en tredjepartsaftale på plads med USA, kan det blive muligt for den danske forsvarsindustri i samarbejde med den finske at varetage underentrepri-se opgaver i forbindelse med F35 købet.
Det finske Corvette 2030 projekt er undervejs, men der kan her opstå nye muligheder baseret på læring fra krigen i Ukraine. Dette kan f.eks. være inden for droner, luft- og flådesporing og modforanstaltninger.
Kontakt os Har du brug for eksport rådgivning i Finland?
Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.
Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.