Vil du sælge energieffektive løsninger til byggeri i Canada?
De nordamerikanske udfordringer
- Hvordan kan byggeri medvirke til at nedbringe drivhusgasudledningen, så land, stat eller kommune lever op til sine forpligtelser?
- Hvordan går bæredygtigt byggeri hånd i hånd med øget livskvalitet og sundhed?
- Hvordan kan eksisterende teknologi underbygge transitionen til bæredygtighed på lang sigt til overkommelige priser?
- Kan grøn teknologi udvikles og installeres til at virke under ekstreme temperaturforskelle fra sommer til vinter?
Få hjælp til at komme ind på markedet
Efterspørgslen på energieffektive løsninger taler ind i danske kernekompetencer og repræsenterer en god mulighed for at fremvise din virksomheds kvaliteter på det canadiske marked. Det kan dog tage tid og kræver lokalt kendskab at opbygge de rigtige lokale kontakter og forstå den relevante lovgivning. Her kan The Trade Council Nordamerika hjælpe dig.
The Trade Council Nordamerikas rådgivere kan hjælpe danske virksomheder med at navigere sig til succes i det canadiske marked for grønt byggeri. Uanset om det handler om at finde den rigtige joint venture partner, om at komme med i det rigtige webinar panel for at introducere lokale kunder for din ekspertise, eller om at fremstille din business case i det rigtige lys for canadiske partnere, så er vi her for at guide dig og din virksomhed i den rigtige retning,
The Trade Council Nordamerikas eksportrådgivere har kendskab til marked, aktører og lovgivning. De har ligeledes stor erfaring i at udpege og etablere kontakt til potentielle samarbejdspartnere. Ligesom i Danmark har byggemarkedet været ramt af forsinkelser og nedlukning som følge af COVID-19, men landet er i en kontrolleret genåbningsproces, og der er fra regeringens side lagt en ambitiøs genopretningsplan til at følge pandemien. Danske virksomheder opfordres derfor til at gribe den investeringsvillighed for grøn udvikling, som er udsprunget af pandemien og den spirende nytænkning i canadiske byggereglementer. Der er efterspørgsel på al ekspertise, der kan hæve energieffektiviteten i nordamerikansk byggeri. Det gælder bl.a. ventilation, varme, el, isolering, udluftning, vinduer m.m.
Men forarbejdet skal være på plads, før eksporteventyret kan begynde.
"Samarbejde om projekter i Canada er baseret på tillid og troværdighed. The Trade Council Nordamerika kan hjælpe danske selskaber med at etablere netværk og introducere dem for relevante interessenter og partnere, der både kan hjælpe med at videreføre den lokale og danske agenda," siger Shirin Karoubi.
Danske styrker inden for grønt byggeri
- Innovative løsninger
- Grøn teknologi
- Omkostningseffektiv omstilling
- Bedre indeklima og sundhed