USA

USA's klimapolitik giver muligheder for danske fødevare- og landbrugsvirksomheder

2023 bliver definerende for USA’s grønne omstilling. En splittet kongres skal finde løsninger i en situation, hvor gældsloftet og modstand mod klimainvesteringer udfordrer både Farm Bill og Inflation Reduction Act. Alligevel har amerikansk klimapolitik fået en meget stor gulerod og mulighederne får tiltagende positiv opmærksomhed - også i landbruget. Der investeres massivt i klima, vedvarende energi og produktion og med IRA allokeres der 369 milliarder dollars til området – den største investering i klima- og energiløsninger i amerikansk historie.

Hvornår 16.10.2023

Hvad

Landbrug og Fødevarer USA

Inflation Reduction Act - en amerikansk klimapolitik

Diskussionen om Joe Bidens klimapolitik og den grønne omstilling brager i USA.

16. august 2022 underskrev præsident Biden Inflation Reduction Act (IRA). Formålet med loven er at reducere USA's CO2-udledning med 50 pct i 2030. Der investeres i den anledning 369 milliarder dollars i klima, vedvarende energi og produktion over de næste 10 år.

De store milliarddollar-reformpakker, som Biden Administrationen fik igennem inden midtvejsvalget i december, er ved at blive implementeret, og energisektoren, landbruget og baglandet har opdaget, at der ligger store forretningsmuligheder i IRA. Administrationen har travlt med at vise resultater inden det kommende præsidentvalg. Med IRA har USA’s landbrugs- og klimapolitik fået en meget stor gulerod, samtidig med at der stadig er principielle diskussioner om behovet for en klimapolitik og finansieringen heraf, hvor gældsloftet bliver afgørende i forhold til potentielle omprioriteringer eller besparelser. I USA er det sigende for konfliktniveauet, at en klimapolitik kommer til at hedde Inflation Reduction Act.

Store inverstinger i MILJØ- og klimaprogrammer i USDa

40 milliarder dollars af IRA milliarderne er på nuværende tidspunkt afsat til det amerikanske landbrugsministerium (USDA). Det meste af USDA-budgettet investeres i programmer med fokus på klimasmart, bæredygtigt landbrug for at reducere drivhusemissioner, tilskynde ny økonomisk aktivitet i landdistrikter og beskytte de samfund, der er mest sårbare over for naturbrande, kystnære oversvømmelser og andre påvirkninger af klimaændringer. Næsten halvdelen af USDA-budgettet, omkring 20 milliarder dollars, vil fokusere på reduktion af drivhusgasemissioner fra landbruget, og fordeles således:

• 8,45 milliarder dollars til Environmental Quality Incentive Program (EQIP), som skaber et økonomisk incitament til styrket bæredygtig landbrugspraksis, såsom optimering af gødningsbrug og udvidet brug af dækafgrøder og plantebeskyttelse.

• 6,75 milliarder dollars til Regional Conservation Partnership Program (RCPP) for at løse udfordringerne med naturressourcer i en regional plan.

• 3,25 milliarder dollars til Conservation Stewardship Program (CSP). Midlerne til CSP vil hjælpe landbruget med at implementere og udvide deres bevaringspraksis, reducere de potente drivhusgasser, såsom metan, og samtidig øge potentialet for CO2-lagring.

• 1 milliard dollars til Natural Resource Conservation Service med det formål at øge den tekniske support til fødevareproducenten vedrørende bevarelsespraksis.

Generelt gælder at tilskuddene i IRA vil give et langt større incitament for danske og europæiske virksomheder til at investere i USA. Det er gulerod uden pisk. Det vil blive attraktivt for europæiske virksomheder, der har fokus på klimarelaterede investeringer, produktion, forskning og udvikling. Det må derfor forventes, at den amerikanske konkurrenceevne forberedes på klima, landbrug og energi.

Farm bill 2023

I forlængelse heraf er det af afgørende betydning, at den amerikanske Farm Bill udløb den 30. september 2023. Kongressen har vedtaget en ’Continuing Resolution’, således at den eksisterende regulering af landbruget i USA forlænges indtil midt-november 2023. Arbejdet med at forhandle en ny Farm Bill er derfor stadig i gang.

I en splittet kongres er spørgsmålet om der kan bygges bro mellem demokraterne og republikanerne. Det kan blive udfordrende, da der er uenigheder omkring flere centrale temaer, såsom finansiering, klima og det centrale og omkostningstunge Supplemental Nutrition Assistance Program (SNAP). Bagtæppet er udfordringer for landsbruget og forsyningskæderne, hvor der de seneste år har været pres på den eksisterende Farm Bill.

Præsident Biden har tidligere på året offentliggjort sit budgetforslag for 2024. Budgettet lægger op til at styrke nutrition programs i Farm Bill, herunder SNAP, og fokuserer på ernæringen for familier med lavindkomst. Det Hvide Hus har også foreslået at øge udgifterne til USDA's bevarelsesprogrammer med 208 millioner dollars samt at tilføje 400 millioner dollars til bredbånd i landdistrikterne.
En række komiteer og udvalg har offentliggjort prioriteter og ønsker til Farm Bill. Repræsentanternes Hus’ Agriculture Committee har bl.a. offentliggjort kommentarer til Bidens budget med klare og bipartisan prioriteringer internt i udvalget, hvor det centrale budskab er, at der skal investeres mere i Farm Bill 2023. Husets Agriculture Committee fremhæver de store indtægter, som landbrugssektoren indbringer ift. den beskedne procentdel af det føderale budget, der går til Farm Bill, som en grund til at det er profitabelt at investere mere i Farm Bill.

Spørgsmål om finansiering er ikke lette, og der er svære politiske diskussioner forude. En ekstra dimension i finansieringsdiskussionen er, at det i Bidens budget angives, at midlerne fra budgettet skal supplere de midler som IRA og Bipartsian Infrastructure Law har leveret. Republikanerne har anført, at de relativt store investeringer i klima fra IRA bør prioriteres til bedre rammevilkår for landmænd i stedet. Flere republikanere tager afstand fra ’climate smart’ landbrug bl.a. i form af udtalelser om, at de er bekymrede for, at god amerikansk landbrugsjord skal benyttes til andet end mad til amerikanerne. Og selv på områder, hvor man er enige om at øge finansieringen eller opdatere reguleringen, bliver det hurtigt – som i Danmark - en diskussion om, hvad det skal være på bekostning af. Og her er republikanere og demokrater sjældent enige.

Danske virksomheders muligheder

Klart er det, at der investeres mange millioner dollars i landbruget og i den grønne omstilling, og her er der store muligheder for danske virksomheder til at udnytte de massive investeringer inden for bl.a. produktion, fødevarer, klima og biogas.

Uanset om man kalder det klima eller effektivisering, må der grundet den store kapitalindsprøjtning og de udfordringer med fx tørke som USA og de amerikanske landmænd står overfor forventes en øget efterspørgsel på klimavenlige teknologier.

Kontakt os

USA