Tyske hospitaler står over for et digitaliseringsboom
Corona-pandemien har fået den tyske regering til at indse, at der er et stort behov for digitalisering af sygehusvæsenet i Tyskland. Da pandemien i foråret brød ud stod det tyske hospitalsvæsen godt rustet, da landet har stor kapacitet i form af næsten 2.000 hospitaler og omkring 21.000 sengepladser på intensivafdelingerne. Men corona-situationen har dog sat gang i efterspørgslen af øget effektivisering og specialisering, og derfor har den tyske regering vedtaget en ny lovpakke, som skal sætte gang en digitaliseringsproces i det tyske hospitalsvæsen.
Ny lovpakke øremærker 32 mia. kroner til digitalisering af det tyske hospitalsvæsen
Fordi behovet for effektivisering og digitalisering er så udbredt har den tyske regering vedtaget en ny lovpakke ”Krankenhauszukunftsgesetz”, som øremærker 22 milliarder kroner til digitalisering af det tyske hospitalsvæsen. Yderligere er der afsat 9,75 milliarder kroner, som finansieres af forbundslandene. Generelt er det de individuelle forbundslande, som er ansvarlige for investeringer, eksempelvis nye bygninger og teknisk udstyr, men ”Krankenhauszukunftsgesetz” er et tiltag fra den tyske regering, som understreger den høje prioritet, som digitaliseringsområdet har.
Lovpakken træder i kraft per 1. januar 2021 og vil have særligt fokus på infrastrukturen på hospitalerne, som skal moderniseres ved hjælp af digitale patientportaler eller telemedicin på tværs af sektorer. Derudover vil der arbejdes på løsninger, som skal modvirke fejlmedicinering, såsom digital medicineringsmanagement. Akutberedskabet skal også undergå en digital opdatering ligesom, at en betydelig del af investeringsmidlerne vil gå til at sikre hospitalernes it-sikkerhed.
Hvilke løsninger efterspørges?
Overordnet efterspørges løsninger, der kan procesoptimere samt frigive ressourcer blandt sundhedspersonalet og IT-ansvarlige på sygehuset, som f.eks.
- Patientportaler
- Elektronisk dokumentation af pleje- og behandling
- Digital medicineringsmanagement
- Telemedicin på tværs af sektorer
- Kliniske beslutningsstøttesystemer
- Automatiseringsprocesser
Hvordan kan The Trade Council hjælpe jeres virksomhed ind på det tyske hospitalsmarked?
Det danske hospitalsvæsen er frontløbere inden for digitalisering og teknologi. Derfor kan danske virksomheder med fordel kigge syd på, når de tyske hospitaler går i gang med deres digitaliseringsproces.
Vi assisterer ofte danske virksomheder med at finde rette partnere, få projekter med hospitalskæder, få dialog og tage dialogen med nøgle-stakeholders. Pengestrømmene og finansieringen bag det tyske hospitalssystem er anderledes end i Danmark, så det er vigtigt at finde ud af, hvor ”pengene” er, og hvordan man kan få fat i dem, før man lægger sig fast på en partner eller strategi. Her mener vi, at vi kan være afgørende for danske virksomheder,
GENERELLE OVERVEJELSER, NÅR DU VIL IND PÅ DET TYSKE HOSPITALSMARKED:
Det er vigtigt at forstå strukturen bag det tyske sundhedsvæsen, dets beslutningsprocesser og incitamenter.
Det kan være en god ide at finde en lokal partner
Produkter bør have referencer fra andre hospitaler med bevidst ROI
Mange beslutninger er truffet ud fra et økonomisk perspektiv
Tyske hospitaler har små budgetter, som lægges fast år for år