Gå til indhold
Tyskland

Ændret sikkerhedspolitisk situation stiller nye krav

Krigen i Ukraine stiller skarpt på den europæiske forsvarsindustri. Tyskland er ingen undtagelse, og syd for grænsen sætter den ændrede sikkerhedspolitiske situation verdens femtestørste eksportør af forsvarsmateriel op i gear.

Geparder, pumaer og - ikke mindst- leoparder

Tyskland står for rundt regnet 5 pct. af den globale eksport af forsvarsmateriel - langt efter Frankrig, Rusland, Kina og USA. Krigen i Ukraine har imidlertid sat spørgsmålet om bl.a. Leopardleverancer (tysk producerede kampvogne) højt på dagsordenen. Derfor er de pågældende producenter og deres kollegaer i den tyske forsvarsindustri ved at omstille sig til Zeitenwende - hurtigere fyldte ordrebøger og nye spørgsmål om teknologisk suverænitet i EU og i NATO. Tyskland er allerede Danmarks største samhandelspartner og en NATO-allieret. Der er derfor et stort potentiale for samarbejde om udvikling af forsvars-materiel med tyske aktører. 

En historisk stærk forsvarsindustri

Tyskland er den største bidragsyder af forsvarsmateriel til Ukraine i EU. Fra perioden den 1. januar 2022 til november 2022 har Forbundsrepublikken leveret forsvarsmateriel til en værdi af 4,127 milliarder dollar. Arten af materiel spænder vidt - fra luftværnsmissiler og håndgranater til medicinske køleskabe og jordradarer.

Der er ikke noget nyt i, at Tyskland har en stærk, selvstændig forsvarsindustri - i kontrast til et forsvar hvor man i flere årtier udhulet kapaciteterne, og begrænset investeringen i materielle systemer og dertilhørende ammunition og vedligeholdelse.

Det nye trusselsbillede i Europa stiller større krav til forsvarskapaciteterne. Det skaber muligheder for at eksportere til nærmarkeder og indgå i samarbejde med allierede på andre måder end tidligere. Hvor eksporten fra tysk forsvarsindustri de sidste mange år er gået til lande uden for EU og NATO, kan man forvente, at fordelingen vil se anderledes ud de kommende år. Samtidig vil industrien som helhed vokse, som følge af forhøjede forsvarsbudgetter og ambitioner om at leve op til NATOs 2 pct.-krav.

Den nyligt indsatte forsvarsminister Boris Pistorius (fra det socialdemokratiske parti, SPD) har i februar tilsluttet sig rækken af NATO-lande, som mener at de to procent er et minimum for at have et kampdygtigt Forbundsværn. Den annoncerede særfond på 100 milliarder euro er allerede disponeret (men ikke omsat).

Procedurerne for Forbundsværnets anskaffelsesprocesser er til trods for lempelser stadig tunge og tidskrævende. Det skal ikke tage modet fra danske virksomheder, som ønsker at komme ind på det tyske marked. Men det kræver tålmodighed og dialog med de rette aktører. 

Den tyske Rüstungsindustrie

Den mest almindelige måde at komme ind på det tyske marked er via den tyske forsvarsindustri. Det er typisk store internationale leverandører, som potentielt kan åbne døren til et større marked end hvis man sigter efter en direkte leverance til det tyske forsvar.

Den tyske forsvarsindustri beskæftiger 135.000 mennesker fordelt på ca. 220 virksomheder. Tæller man underleverandører med afhænger 275.000 arbejdspladser af industrien. I 2021 eksporterede Tyskland forsvarsmateriel for 9,3 milliarder euro, heraf 1,6 milliarder til EU-lande – et tal der forventes at stige i kraft af større forsvarsbudgetter. De største tyske virksomheder er Rheinmetall, KNDS (KMW-Nexter-Defence-Systems), Hensoldt, Diehl, MBDA, Thyssenkrupp og tysk-fransk-ejede Airbus. Virksomheder i denne størrelsesorden – såkaldte primes – har ofte flere divisioner med forskellige specialiseringer.

Bredden af virksomhederne er ligeledes omfattende; Rheinmetall udvikler både simulationssystemer, artilleri og kampvogne og har afdelinger i hele Tyskland. Samme firma har siden Ukrainekrigens start hyret 1.200 nye medarbejdere og er nu oppe på 30.000 ansatte. Man forventer en stigning i omsætning på forsvarsmateriel på 15-20 pct. de kommende år.

De store virksomheder er vigtige at kende, fordi de ofte er direkte leverandører til Forbundsværnet og er ansvarlige for leveringskæden – som i forsvarsindustrien er kompleks og brolagt med certifikationskrav. Det er inden for disse leveringskæder, at der allerede findes eksempler på danske virksomheder med succes på det tyske marked.

Et af særegnene ved forsvarsindustrien er modkøbsaftaler eller ICC-aftaler (Industrial Co-operation Contract). Det betyder at ordre fra Danmark på forsvarsmateriel hos en tysk virksomhed, ofte vil resultere i en såkaldt modkøbsklausul, altså et krav om investering i eller samarbejde med en dansk leverandør eller forskningsinstitution som del af leverancen. Derfor vil danske virksomheder, som følge af nationale investeringer i det danske forsvar, blive tiltagende interessante for tyske leverandører med eksportplaner.

Konkrete behov 

Forbundsværnet er i gang med en omfattende opfyldning af eksisterende kapaciteter ud fra devisen udrustning, ikke oprustning – det handler med andre ord om at fylde de eksisterende strukturer med personel, materiel, ammunition og andre forsyninger. Det giver udfordringer – bl.a. fordi anskaffelsesprocesserne, der koordineres via indkøbsstyrelsen BAAINBw, er tunge, men også fordi Forbundsværnet mangler personale. En liste over igangværende større materielprojekter kan ses til højre.

Der findes også et stort behov digitalisering og automatisering i det tyske forsvar. Det er ikke mindst kommunikationssystemer- og platforme, som bliver udviklet som en del af Forbundsværnets digitaliserings- og cyberstrategi. Den koordineres af Kommando CIR - Cyber und Informationsraum - og beskæftiger sig med implementering og betydning af bl.a. kunstig intelligens, cybersikkerhed og autonome systemer.

Tyskland tager del i flere militære udviklingsprojekter på europæisk plan. Tyskland er også initiativtager til ESSI (European Sky Shield Initiative), som Danmark tiltrådte i februar 2023. I forbindelse med Tysklands lead for NATOs Very High Readiness Joint Taskforce (VJTF) har Forbundsværnet valgt det dansk udviklede Sitaware som command and control system. Det forventes, at Sitaware vil blive udbredt til store dele af det øvrige tyske forsvar. 

Innovation og forskning

Den tyske forsvarsindustris styrkepositioner er muliggjort af relevant militærrelateret forskning.

Flere danske universiteter og virksomheder er allerede involveret i europæisk forsvarsrelateret forskning med tyske partnere. Med Danmarks afskaffelse af forsvarsforbeholdet i EU er rammerne sat for at udvide paletten af udviklingssamarbejder. Det er samarbejder som PESCO (Permanent Structured Co-operation) - fælles udviklingsprojekter på forsvarsområdet blandt EU-medlemslande, hvor Tyskland bl.a. er koordinator på EURODRONE. I dette projekt arbejder man sammen med Spanien, Frankrig, Italien og Tjekkiet om at udvikle et nyt ubemandet militærfly inden 2030.

De to dedikerede universiteter til uddannelse af Forbundsværnet - i Hamborg og München – har fået tilknyttet programmet DTEC.bw, der skal forske i digitalisering og nøgle- og fremtidsteknologier. En oversigt over igangværende projekter kan ses her. Øvrige store vidensinstitutioner - såsom bayerske Fraunhofer eller luftfartscentrene DLR (Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt) - er involveret i flere projekter, der skal styrke forsvarsindustrien. Herudover findes der, bredt fordelt i Tyskland, såkaldte Wehrtechnische Dienststellen (forsvarsteknologiske tjenesteenheder), som er testcentre for militærrelateret forskning og udstyr. Sidst men ikke mindst er GÜZ – Gefechtsübungszentrum i Sachsen-Anhalt Europas mest moderne militære øvelsesområde, med bl.a. avanceret simulationsteknologi.

En oversigt over militærrelaterede forskningsprojekter kan downloades her.

Opsummering

Krigen i Ukraine har sat fokus på forsvarsindustrien - den usikre sikkerhedspolitiske situation stiller krav til producenter og udviklere af forsvarsløsninger. Behovet for at styrke Europas regionale forsvars- og afskrækkelsesprofil vil forblive uændret de næste mange år. Det kræver et friskt syn på forsvarsindustrien og forsvarsrelateret forskning.

Vi skal have flere danske idéer og løsninger med i udviklingen og styrkelsen af Europas forsvarsevne. Et godt sted at starte er hos vores største handelspartner, Tyskland. En industri som bedst beskrives som en supertanker, der skal vendes. Langsomme processer, flaskehalse, begrænset digitalisering og udfordrede leveringskæder præger udviklingen og den konkrete omsætning af tilførte midler. Men med den aktuelle politiske opmærksomhed og investeringslyst er der favorable betingelser for innovative ideer og danske løsninger.

Ønsker man mere detaljeret læsning, henvises der til den industrihåndbog, som opdateres årligt af ambassadens forsvarsafdeling i Berlin.