Gå til indhold
bELGIEN

Tredobling af havvind i den belgiske Nordsø

Belgien, der ligesom Danmark var med til at underskrive Nordsøaftalen tilbage i Esbjerg i maj 2022, vil tredoble sin andel af havvind frem mod 2030. Planerne for Nordsøen savner ikke ambitioner og kan byde på interessante muligheder for branchens danske aktører.
Da Danmark i maj 2022 inviterede sine naboer til Esbjerg for sammen at cementere deres dedikation til den grønne omstilling med udbygningen af havvind i Nordsøen, var Belgien trods sit begrænsede farvandsareal også med. De fire lande, der udover Belgien og Danmark, talte Nederlandene og Tyskland, har tilsammen lovet at udbygge kapaciteten i Nordsøen til 150 GW i 2050. På trods af den belgiske Nordsøs begrænsede areal, vil regeringen øge kapaciteten til 8 GW i 2030. Det er 2,3 GW mere end hvad der oprindeligt var lagt op til fra Bruxelles og tre gange mere end den nuværende kapacitet.

Belgisk energipolitik

Belgien havde i 2020 et mål om, at vedvarende energi skulle udgøre 13 pct af det samlede forbrug. Det mål blev imidlertid kun nået ved hjælp af statistisk transfer af 1376,5 GWh fra Finland mod en betaling på 13,5 euro/MWh. Tredobling af den belgiske havvindkapacitet er af stor betydning, både for budgettet og for landets grønne omstilling. I den nationale klima- og energiplan har Belgien et mål om at vedvarende energi skal udgøre 18,3 pct i 2030. 

Presset for at nå 2030 målene hviler dog ikke alene på den føderale energiminister. Når det kommer til at udbygge den vedvarende energi, har den føderale regering nemlig kun beføjelser over Nordsøen, mens beslutningskompetence om landvind og solenergi er placeret i regionerne. Det komplicerer jobbet for Belgiens føderale energiminister, Tinne van der Straeten, der fik en plads i den regerende Vivaldi-koalition takket være hendes indgående kendskab til energi- og klimaområdet. Hendes parti GROEN! er vokset ud af Agalev, der blev grundlagt som en modstandsbevægelse til atomkraft tilbage i 70’erne. Derfor var det heller ikke overraskende, at målet om at udfase atomkraftproduktionen i Belgien indtog en høj placering på den energipolitiske agenda, da van der Straten satte sig i sædet.

Energiforsying under pres

Skønt det lykkedes at nå til enighed om at udfase atomkraften allerede i 2025, har den føderale regering været nødt til at indgå aftale om forlængelse af tjenesten for to ud syv kraftværker frem til 2035 for at garantere forsyningssikkerheden. Det skyldtes ikke alene energikrisen, men også at planerne for nye gascentraler med større kapacitet i Flandern blev afvist af den regionale regering af miljøhensyn på trods af den ringere kvalitet på de produktionsanlæg, der skulle erstattes.

Med udfasningen af atomkraftværkerne og uden nye gasanlæg vurderede landets transmissionsnetværksoperatør, Elia, at Belgien næste vinter kunne mangle mellem 4 og 6 GW. Selvom der har været spekuleret i tallenes sandsynlighed, øger den pressede nationale produktionskapacitet og den europæiske energikrise vigtigheden af at udbygge havvindkapaciteten uden forsinkelser. Hertil kunne den føderale regeringen i efteråret ånde lettet op, da den flamske regering efter længere tids overvejelser gav grønt lys for opførslen af et nyt transmissionskabel, der skal gå gennem Flandern og føre havvinden ind på land. 

Kampen om pladsen i Nordsø

I den belgiske Nordsø er et område på 225 kvadratkilometer blevet øremærket til havvind. Der er på nuværende tidspunkt ni havvindfarme i havområdet med en samlet kapacitet på 2,26 GW. Den største af de ni farme er Norther fra 2019, der består af 44 Vestas turbiner med en kapacitet på 370 MW. Men turbiner er blot en af mange aktiviteter, der har hjemme i det belgiske territorial havområde. Her huses også vigtige maritime transportruter, samt Natura2000-områder, områder for fiskeri og andre vandaktiviteter udover områder hvor eksplosiver fra såvel venner som fjender er blevet dumpet som følge af landets placering under de to verdenskrige.

Det nye område allokeret til havvind, som er blevet døbt Prinsesse Elisabeth Zonen, er inddelt i tre lodder, henholdsvis Noordhinder North, Noordhinder South og Fairybank. Noordhinder North er det første lod, som vil gå i udbud. Det skal efter planen, offentliggjort af de belgiske myndigheder, finde sted i fjerde kvartal af 2023. De to øvrige lodder er planlagt til at blive udbudt i andet kvartal af 2025.

De tre lodder skal forbindes med det europæiske el-net via en energiø, der ligeledes skal ligge i Prinsesse Elisabeth Zonen. Opførelsen af øen vil starte i 2024 og ventes færdig i 2026. Den belgiske energiø skal udover forbinde Prinsesse Elisabeth ”vinden” med fastlandet - også være en del af en ny forbindelse til Danmark. Derudover har netværksoperatøren, Elia (TSO) sammen med den franske transmissions-netværksoperatør, RTE, fornyligt styrket forbindelsen mellem de to lande med en opgradering af kablet mellem Avelgem og Avelin fra 3GW til 6GW med henblik på at øge eksporten til Frankrig ikke mindst af belgisk havvind.

vIL DU VIDE MERE OM DINE MULIGHEDER I bELGIEN?

The Trade Council i Bruxelles monitorer løbende udviklingen i projektet og er samtidig i dialog med relevante stakeholders. Vi kan tilbyde danske virksomheder værdifuld markeds- og lovgivningsmæssig indsigt og assistere med kontakt til myndigheder, politiske beslutningstagere og relevante virksomhedspersoner i Belgien.  The Trade Council i Bruxelles kan dermed rådgive danske virksomheder i, hvor de bedste eksport- og samarbejdsmuligheder ligger for dem, og dermed være med til at skabe momentum. Tøv ikke med at række ud til energi- og klimahandelsrådgiver Kirsten Glennung. 
Loading...