Tæt dansk-tjekkisk forsvarssamarbejde om donationer til Ukraine åbner nye muligheder
DANSK-TJEKKISK AFTALE OM SAMARBEJDE
En høj andel af den danske militære støtte til Ukraine sker i tæt samarbejde med Tjekkiet og den tjekkiske forsvarsindustri. Samarbejdet udvikler sig løbende og involverer både direkte bilateralt samarbejde og en tæt involvering i det tjekkiske ammunitionsinitiativ, hvor Tjekkiet koordinerer indkøb af ammunition til Ukraine. Der er i efteråret 2023 indgået en formel samarbejdsaftale – Memorandum of Understanding (MoU) – mellem Tjekkiet og Danmark om den militære støtte til Ukraine. Aftalen beskriver de overordnede rammer for et tættere bilateralt forsvarssamarbejde på en række områder. Kernen af samarbejdet handler om at sikre våben og militært udstyr til Ukraine af høj kvalitet og med levering hurtigst muligt.
For både Danmark og Tjekkiet er det bilaterale samarbejde blandt de største i både dybden og bredden. Samarbejdet giver en særlig adgang og et særligt indblik i det tjekkiske forsvar og forsvarsindustri.
CYBER SECURITY OG OVERVÅGNING, HERUNDER AF SOME OG THE DARK NET
På det netop afholdte ISS World regionale konference i Prag i juni, hvor forsvar, forsvarsministerier og efterretningstjenester var tilstede, blev de nyeste teknologier til databeskyttelse og overvågning præsenteret. Mange deltagende virksomheder og besøgende viste stor interesse for sikring af bl.a. data mod angreb fra bl.a. russiske hackere. Tjekkiet har tre efterretningstjenester, der har vist interesse for danske løsninger for at beskytte data og forbedre overvågningen af bl.a. de ydre grænser.
Flere danske virksomheder deltog på konferencen, og fik vist danske løsninger frem. Af deltagerne kan nævnes Arbit Cyber Defence Systems, Dencrypt, Chora A/S, Napatech og XCI A/S.
DELTAG SAMMEN MED ELLER MED HJÆLP AF AMBASSADEN
På DALO Days d. 21.-22. august i Danmark vil tjekkiske virksomheder være repræsenteret, ligesom ambassaden planlægger deltagelse på Future Forces Forum i Prag fra den 16.-18. oktober. Her vil der være gode muligheder for at skabe kontakt til tjekkiske såvel som regionale aktører inden for forsvarsindustrien.Der er flere interessante messer og konferencer som danske virksomheder med fordel kan deltag i.
FMI Industridag (DALO Industry Days): Tjekkiet har en stand på messen. Kontakt os gerne, hvis I ønsker at møde de tjekkiske virksomheder.
Future Forces Forum: Der vil være en dansk stand med 7 deltagende danske virksomheder fra 16.-18. oktober
IISS Prague Defence Summit: Tænker I at deltage, så kontakt evt. ambassaden for at drøfte muligt samarbejde
Ambassaden vurderer at der er mange muligheder for dansk forsvarsindustri i Tjekkiet. Derudover åbner det høje pres på produktionen f.eks. gode muligheder for dansk robotteknologi, der kan bidrage til at effektivisere og øge produktionen. Ambassaden har kontaktet og promoveret dansk robotteknologi for tjekkiske forsvarsvirksomheder så danske løsninger kan være med til understøtte og effektivisere produktionen af militært udstyr i Tjekkiet.