Indonesiens digitale økonomi er i dag Sydøstasiens største og spås desuden en lysende fremtid med en værdi af 133 milliarder dollars i 2025 – et kvantespring fra otte milliarder dollars i 2020. Landets præsident Joko “Jokowi” Widodos har en ambition om at gøre Indonesien til ASEAN’s digitale kraftcenter.
Indonesiens unge, voksende og tech-kyndige befolkning har en af verdens højeste vækstrater i brugen af sociale medier. Netop mobilforbrug er den primære vækstmotor i den stigende e-handel, og selvom landet er klassificeret som et lav-/mellemindkomstland med et BNP på 4100 dollars per indbygger, synes indonesernes digitale appetit at være umættelig.
Coronakrisens nedlukninger og generelle restriktioner i mobiliteten har i tillæg skabt en eksplosion i brugen af online-tjenester, og landet er i forvejen hjemsted for flest ”billion dollar tech start-ups” i Sydøstasien. Blandt andet har Indonesiens førende tech-virksomhed, den populære decacorn Gojek, raffineret deres online-services for at imødegå deres kunders nye hverdagsrutiner i hjemmeisolation.
Med krisens digitale skub har Indonesien for alvor taget antrit til at indfri sit digitale vækstpotentiale.
E-handel vil drive Indonesiens digitale vækst
Med restriktioner i mobiliteten under COVID-19 og øgede bekymringer for folkesundheden ses en yderligere migration af forbrugere til digitale medier. Kategorier som dagligvareindkøb, der traditionelt ikke foretages online, oplever markante stigninger, og størstedelen af restaurationsbranchen er gået online for at betjene millioner af isolerede indonesere. Den øgede digitale færden forventes at blive en langvarig trend, og det anslås, at markedet for madudbringning fordobles i 2020.
E-handel er dog ikke alene forbeholdt unicorns og traditionelle e-handelsvirksomheder. Landmænd, der ønsker at sælge i udlandet, hoteller, der administrerer bookinger, og banker, der yder lån og gennemfører et utal af andre transaktioner, er afhængige af at interagere med den nye digitale økonomi. På tværs af forretningsmodeller og sektorer forventes derfor en stor efterspørgsel på finansielle teknologier og intelligente løsninger, som kan inddrage, effektivisere og digitalisere de lokale økonomier.
Som et udtryk for denne udvikling forventes netop e-handel at udgøre to tredjedele af landets digitale økonomi i 2025.
Den offentlige sektor digitaliseres
Et andet område i vækst er anvendelsen af digitale løsninger i den offentlige sektor, som på nuværende tidspunkt er på et meget ungt stadie. Indonesiens bureaukrati er stadig konventionelt med papirblanketter, der skal udfyldes, og forvaltninger, der ikke deler information. Derfor har præsident Joko Widodo erklæret, at han vil reformere den offentlige service gennem digitalisering over de næste fem år. Han ønsker at oprette en ‘Pemerintahan Digital Melayani’ (digitaliseret serviceregering), der sætter borgeren i centrum.
Som led i visionen skal der laves en national portal for e-service både på centralt og regionalt niveau. Portalen vil omfatte alle tjenester, der leveres af centralregeringen og lokale myndigheder, og forventes at blive flyveklar i 2025.
Samtidig investerer Indonesien kraftigt i e-Governance for at bekæmpe korruption og sikre mere transparens og hurtigere processer i den offentlige forvaltning – til gavn for borgere og virksomheder.
I Indonesiens bestræbelser på at digitalisere sin offentlige sektor vil specielt danske erfaringer og løsninger inden for sagsbehandlingssystemer, journalisering og offentlig administration være eftertragtede.
