SYDKOREA
Sydkorea vil investere i dansk akvakultur
Sydkorea vil gerne udvikle sin industri inden for akvakultur og er på udkig efter danske virksomheder, der leverer løsninger til RAS-teknologi (Recirculating Aquaculture System).
Sydkorea er i dag verdens 10. største økonomi i verden og er samtidig det land i verden, der spiser mest fisk målt på forbrug per indbygger. Landet er ved at gøre op med den høje import i landets fødevaresektor, hvor der i dag importeres 70% af de fødevarer, der spises. Da landet samtidig, grundet den store reformpakke ”Green New Deal”, opgraderer sin tekniske infrastruktur, er der store planer for investering i landbaseret RAS-anlæg.
Ambassaden i Seoul har det seneste år arbejdet tæt sammen med ledende koreanske aktører såsom som ministerier, kommuner og konglomerater, som har planer for investering i RAS-teknologi (Recirculating Aquaculture System). Der er især fokus på Gangwon og Pohan provinserne samt den sydlige ø Jeju, som er blevet udvalgt til at være strategiske zoner for oprettelse af RAS-anlæg. For at understøtte det dansk-koreanske samarbejdet på området vil The Trade Council i løbet af efteråret sende en ekspert inden for akvakultur og RAS-teknologi til Korea for grundigt at kortlægge de koreanske behov.
Invitation til webinar om akvakultur i sydkorea
The Trade Council afholder derfor den 6. oktober kl. 8:30-10:40, i samarbejde med AquaCircle og Food Nation, et åbningswebinar, hvor du har mulighed for at høre mere om de kommende projekter. På webinaret kan du lære mere om udviklingen af den koreanske akvakultursindustri, hvilke muligheder den udsendte ekspert fra Danmark skal åbne op for - og selvfølgelig få en forståelse for, hvordan du kan blive en del af de kommende muligheder.
Hvis du gerne vil høre mere om dette webinar, kan du kontakte Handelsmedarbejder Jeong Hyeon Park via kontaktoplysningerne nedenfor.
Du kan se det fulde program via dette link eller tilmelde dig direkte her.
Webinaret er gratis.
KONTAKT OS
Loading...