Denne artikel blev bragt d. 5. juni 2019 i Mandag Morgen
De danske uddannelsesinstitutioner har gennem længere tid haft fokus på, hvordan man bedst tilrettelægger uddannelser i iværksætteri, og hvordan man opbygger succesfulde klynger af virksomheder og startups omkring universiteterne.
Erfaringer fra udlandet inddrages konstant, og især har de store amerikanske universiteter været en inspiration, fordi de har spillet en betydelig rolle for succesen i Silicon Valley og Boston.
På den baggrund er de to danske innovationscentre i Boston og Silicon Valley gået sammen om et ”Entrepreneurship Academy”, hvis første aktivitet var at bringe seks af de danske universiteter, Innovationsfonden og Fonden for Entreprenørskab rundt til fremgangsrige institutioner på henholdsvis øst- og vestkysten for at lære og inspirere og undersøge samarbejdsmuligheder.
Det førte dem blandt andet til:
- MIT i Boston, som gennem årtier har opbygget et stærkt økosystem helt tæt på universitetet.
- Babson College, nær Boston, der i de fleste målinger ligger helt i top som den bedste uddannelsesinstitution for entreprenørskab i USA.
- Berkeley i Californien, hvor Sutardja Center for Entrepreneurship tilbyder entreprenørskabskurser til alle studerende på universitetet.
- Stanford University i Silicon Valley, hvor The Entrepreneurship Center at Stanford Engineering hjælper studerende med at udvikle deres forretningsideer.
Disse amerikanske universiteter har bidraget til at udvikle mange virksomheder over de sidste årtier, men fokus er ved at flytte sig.
Fra universiteternes side ser man nu mindre på, hvor mange virksomheder der bliver udviklet, og i stedet er der stigende interesse for det, de studerende kan lære gennem entreprenørskabsaktiviteter – uanset om de skal være iværksættere, eller de skal arbejde i eksisterende virksomheder.
Her er nogle af budskaberne fra besøgene til de førende amerikanske universiteter:
- Idemodningen af startups på universiteterne bliver professionaliseret
Flere af de større ventureselskaber, der fokuserer på tidlige iværksættere, har de senere år ændret deres setup og strategi.
Tidligere blev de gode ideer fundet, ved at investeringsmedarbejderne sad og lyttede på en uendelig række af præsentationer fra iværksættere for at vælge nogle enkelte ud, de ville arbejde videre med.
Succesraten ved denne model er imidlertid meget lille.
Derfor er nogle investeringsselskaber skiftet fra at vælge ideer til nu at vælge talenter (eller et talentfuldt hold), der gennem forskellige forløb kan støttes i at generere og modne ideer, der kan være grundlag for nye virksomheder.
Et eksempel på det er inkubatoren Flagship Pioneering i Cambridge, nær Boston.
På MIT har man taget strategisk pejling af dette og vil nu etablere initiativet Porto Venture, der skal identificere særligt talentfulde forskere med ambitioner om iværksætteri. Tanken er at tildele ressourcer til disse forskere, så de kan samle et hold af andre forskere omkring sig, der både kan generere nye ideer og modne dem.
- Der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem forskning i verdensklasse og entreprenørskab
På universiteter som MIT og Stanford er man som oftest optaget af helt grundlæggende at skabe noget nyt, der løser store udfordringer eller hæver barren for teknologiers formåen. I processen med at svare på forskningsspørgsmål opstår der typisk muligheder for modne opfindelser til produkter.
- Succesen er ikke et resultat af en samlet plan
De succesrige og velfungerende uddannelses- og idegenereringscentre omkring MIT, Harvard, Berkeley og Stanford er ikke resultatet af en gennemtænkt plan lagt for mange år siden.
Det er snarere botaniseringsprincippet, der har skabt succesen; en lang række initiativer har fået lov til at blomstre, og til sammen udgør det et succesfuldt økosystem, hvor de på forskellig vis understøtter hinanden.
Nogle tiltag skyldes strategiske initiativer fra universitetsledelsens side, men de fleste af aktiviteterne er opstået bottom-up; de er skabt af initiativrige professorer eller af udefrakommende virksomheder og organisationer. Eller succesen stammer fra en ikke ubetydelig mængde af studenterinitiativer og -foreninger.
Et fælles kendetegn for de universiteter, der har et blomstrende økosystem for iværksætteri, er, at de har et stærkt fokus på at engagere deres tidligere studerende (alumner) og få dem til at bidrage i undervisningen.
- Entreprenørskabsundervisning er et praktisk fag
Der er stort set ikke forskel på den undervisning i entreprenørskab, disse universiteter tilbyder til en studerende på bachelorniveau og til en forsker på ph.d.- eller postdoc-niveau.
Iværksætteri er i vid udstrækning et praktisk fag, hvor man skal lære en række færdigheder ved at prøve at forholde sig til konkrete udfordringer (undersøg, hvad dine kunder siger; hvad skal der til for at tale med investorer; hvordan kan en forretningsmodel se ud o.l.).
I denne proces lærer man ikke kun noget om, hvordan man kan starte sin egen virksomhed. Man lærer noget mere generelt om ideudvikling, som man også kan bruge i andre sammenhænge i en større virksomhed.
Sidst, men ikke mindst bliver undervisningen ofte udført af folk, der selv har erfaring med at starte egen virksomhed.
- Diversitet er i fokus
Amerikanske universiteter har i længere tid haft øje for køn og etnicitet ved optaget af nye studerende. For universiteter som MIT og Stanford, hvor STEM-uddannelser er i overtal, har det været særlig vigtigt at sikre et større optag af især kvinder.
Med en overvægt af mandlige studerende manglede der simpelthen kvindeligt talent.
Men problemet bliver konstant italesat og adresseret, og det har givet resultater. Indsatsen er lykkedes et langt stykke af vejen, og ethvert tiltag på universiteterne har data på plads om kønsfordelingen, og hvordan den har udviklet sig.
I Silicon Valley er der en meget levende debat om betydningen af etnisk diversitet for startupmiljøet. Undersøgelser viser, at over halvdelen af startups i Silicon Valley er startet af immigranter – derfor har universiteterne også fokus på at skabe diversitet i entreprenørskabsmiljøerne.
Entrepreneurship Academy retter sig mod danske universiteter og aktører, der er optagede af entreprenørskab på de videregående uddannelser. Hvis du er interesseret i at høre mere, så kontakt: Torben Orla Nielsen (Boston) eller Jeppe Dørup Olesen (Silicon Valley).