Mælkeproduktion i Californien og Wisconsin
Som et af de lande, der producerer mest mælk i verden findes der i USA et enormt potentiale for at aftage danske løsninger og teknologier. Til gengæld gør 50 individuelle stater, der hver især har lokale regler og lovgining, det til et komplekst marked at navigere i. Derfor søger denne markedsindberetning at give et indblik i mælkeproduktionen i Californien og Wisconsin, USA’s to største mælkeproducerende stater, for at identificere eksportpotentialer for danske produkter og løsninger, der kan bidrage til en mere bæredygtig mælkeproduktion.
Markedsindberetningen baserer sig på to rapporter, der er udarbejdet af SEGES med støtte fra EKF i henholdsvis 2022 og 2024.
9,4 millioner køer fordelt på 28.000 gårde
Den amerikanske mælkeproduktion udgør 11% globalt og sektoren har en markedsværdi på 106,3 milliarder amerikanske dollars. Trods en stigende produktion er antallet af gårde med malkekvæg konstant faldende. Den øgede produktion er primært drevet af bedre udnyttelse, samt en stigning i både efterspørgsel og eksport siden år 2000, hvor specielt forbruget af ost og yoghurt er steget. Dertil kommer det faktum, at de amerikanske mælkeproducenter har det højeste udbytte per ko i verden. Mælkeproduktionen er koncentreret i en håndfuld stater, hvoraf Californien og Wisconsin er de største bidragsydere med henholdsvis 19% og 14% af produktionen.
I USA står landbruget for omkring 10% af de samlede GHG emissioner, hvoraf mælkeproduktion ’kun’ står for 1,5 procentpoint. Sektoren har vedtaget et fælles mål om at være Net Zero i 2050, men med meget få reguleringer og krav fra på føderalt og statsligt niveau omkring bæredygtighed i sektoren er det i de fleste tilfælde op til den enkelte landmand at tage initiativ. Der eksisterer enkelte føderale- og statslige incitamentsordninger, men det anses for langt mere sandsynligt, at klimakreditter bliver den afgørende faktor i at overbevise de amerikanske landmænd om at se mod grønnere alternativer. På nuværende tidspunkt ser vi i stedet amerikanernes compliance-program, FARM, have en stærk prioritering af øget dyrevelfærd i gennem diverse tiltag, hvilket skubber den grønne agenda i baggrunden for nuværende.
MArkedet i Wisconsin
Wisconsin, også kendt som "the dairy state", har historisk set været førende inden for mælkeproduktion. I dag er Wisconsin fortsat en prominent spiller på markedet med 1,3 millioner malkekøer spredt ud over 6.350 gårde, der står for 14% af den samlede mælkeproduktion i USA. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er omkring 200 malkekøer og forventes at følge den generelle udvikling i landet med færre, men større besætninger og dermed stige til omkring 600 i fremtiden. Farmene i Wisconsin varierer fra gamle bindestalde til moderne farme med op til 10.000 malkekøer. I store træk karakteriseres Wisconsin ved masser af plads, mindre besætninger, rigelige vandressourcer og et sæsonbetonet klima, hvilket på mange punkter er lig de danske forhold.
Der er dog også markante afvigelser. I modsætning til Danmark er der ingen incitamentsprogrammer eller reguleringer for bæredygtighed i Wisconsin, hvilket betyder, at landmænd og forskere forventer, at større ændringer skal komme fra de resterende spillere i værdikæden frem for landmændene selv. Med andre ord er det forbrugerne, butikskæder og mejerierne, som skal drive det grønne fokus og stille krav til deres leverandører. Selvom landbrugets rolle i USA's CO2-udledning er anerkendt, er forbrugerne stadig tilbageholdende med at betale for de ekstra omkostninger ved bæredygtighedstiltag, hvilket resulterer i en stagnation i udviklingen på området. Rapporten konkluderer dog også, at problemerne anerkendes, og man forventer Wisconsin vil følge med udviklingen på længere sigt.
Tendenser i Wisconsin og hvad det betyder for danske virksomheder
Når det kommer til markedstendenserne i Wisconsin, forventer både landmænd og forskere ikke markante ændringer i måden, hvorpå landbrug praktiseres. Den primære holdning blandt landmændene er, at mælkeproduktion står for en så minimal portion af de samlede emissioner i USA, at andre sektorer bør ændres først. Samtidig ser vi en tilbageholdene tilgang til krav og reguleringer på føderalt plan. Derfor forventes det, at ændringer eller krav herom primært kommer internt i branchen fra bl.a. mejerierne, der ser ind i et øget forbrugerpres for grønnere produktionsmetoder. Rapporten fremhæver eksemplet, hvor Nestlé reformerede markedet ved at droppe valle fra køer behandlet med væksthormoner (BST), hvilket førte til, at brugen af BST hurtigt forsvandt fra det amerikanske marked. Lignende hændelser forventes at fungere som katalysator for ændringer i fremtiden, især i forbindelse med krav om bæredygtighed. Dog gør denne tilgang det svært at identificere, hvilke danske løsninger der kan påvirke bæredygtighedsagendaen, da agendaer og ændringer primært forventes at komme fra industrien selv og ikke nødvendigvis matcher den danske agenda.
Rapporten skitserer imidlertid også åbninger i markedet i Wisconsin, hvor danske virksomheder kan bidrage med teknologi, løsninger og knowhow. Markedet for feed additives drives af private foderkonsulenter og fodervirksomheder. De fleste gårde har en konsulent tilknyttet og det er almindeligt i Wisconsin, at bruge probiotika og andre tilsætningsstoffer i foderet for at øge mælkeproduktionen og forbedre foderudnyttelsen. Markedet er stort og drevet af forskellige private virksomheder, hvorfor vi ser et potentiale for fodertilsætningsstoffer af høj kvalitet fra danske virksomheder.
I Wisconsin har man ligeledes en stigende interesse for den optimale genetiske sammensætning hos dyrene, især med øget produktion for øje. Det øgede fokus på dyrevelfærd får dog også landmændene til at kigge på ’det hele dyr’, hvor fodereffektivet og sygdomsresistents spiller en stor rolle. Ifølge de adspurgte landmand er der en efterspørgsel efter genetikfirmaer, der kan levere på disse mål. Landmændene i Wisconsin deklarerer også, at de ikke er loyale over for en enkelt leverandør, men ofte skifter, alt efter pris og effektivitet, hvorfor markedet giver muligheder for danske virksomheder.
Gødningshåndteringen i stalde i Wisconsin er ligeledes underudviklet, og der er generelt meget lidt regulering på området. Der er ofte tale om faste betongulve, hvor der skrabes 2-3 gange dagligt i forbindelse med malkning. Gyllen flyttes derfra til åbne laguner, hvorfra det fordeles på de omkringliggende marker. Grundet brugen af sand som sengemateriale, er sandvaskere en oplagt løsning i Wisconsin – især hvis løsningen kan gøres så simpel og pålidelig som muligt.
Opsamling:
Markedet for bæredygtige løsninger i Wisconsin er langt mere konservativt end i Danmark, og der forventes først store ændringer, når markedet selvregulerer. Landmændene fokuserer i højere grad på output og omkostninger, da der ikke er incitamentsprogrammer eller reguleringer, der tvinger dem til at ændre praksis i en grøn retning. Derfor diskuteres der i højere grad dyrevelfærd, mens bæredygtighedsbølgen realistisk set ligger længere ude i fremtiden. Det vil sige, at potentialet grundet den manglende efterspørgsel på bæredygtige løsninger er begrænset, medmindre produktet samtidig kan forbedre produktiviteten eller nedsætte omkostningerne for landmændene.
For at sikre, at der tales samme sprog er det derfor afgørende, at bæredygtighed for nuværende ikke bliver det primære salgsargument for danske løsningsudbydere. I stedet bør der fokuseres på omkostningseffektivitet og udbytte som de primære faktorer, mens bæredygtighed og innovation blot er en bonus. Af denne grund vil produkter, der ikke giver effektivitetsforbedringer få det svært på nuværende tidspunkt og bør i stedet se mod andre markeder.
Markedet i Californien
Californien er den førende mælkeproducerende stat i USA. I 2021 bidrog 1,7 millioner malkekøer med 19 millioner tons mælk, svarende til 19% af den samlede amerikanske mælkeproduktion. Mælkeindustrien i Californien består af 1115 gårde, hvor gennemsnittet af malkekøer er 1544 pr. gård. Dermed er gårdene markant større end vi er vant til i Danmark, hvorfor danske løsninger ofte skal tilpasses markedet. Markedet nåede sit mætningspunkt for 15 år siden, hvorfor der har været opretholdt det samme niveau af malkekøer og produktion siden da. Selvom produktionen er uændret, er antallet af gårde faldet. Dette skyldes primært, at de største 200 gårde står for 30-40% af den samlede produktion, at der ikke bygges nye gårde, og eksisterende gårde flytter produktionen ud af staten på grund af hård konkurrence om plads.
Op mod 91% af Californiens mælkeproducenter er koncentreret i Central Valley, hvor jorden sammenlignet med resten af staten er meget frugtbar. Dette område er også hjemsted for en række afgrøder som frugt, nødder, bomuld og grøntsager, hvilket fører til intens konkurrence om plads og dermed også knappe ressourcer som vand.
Californien kæmper med vedvarende vandmangel på grund af sin beliggenhed og de tiltagende klimaforandringer, hvilket medfører, at en stor del af landbrugsjorden befinder sig i semi-tørre områder. Kunstvanding anvendes ofte, hvilket medfører en højere udnyttelse af grundvandsreserverne i tørkeår, hvor nedbøren er utilstrækkelig til at genopfylde dem. Dette kan dog føre til jorderosion og nedsat frugtbarhed på længere sigt for de landmænd der også producerer afgrøder.
Californien er generelt kendt som en af landets mest progressive stater, når det kommer til den grønne omstilling. Dette er også tilfældet inden for landbruget, hvor staten i flere tilfælde har været bannerfører for ny regulering og andre tiltag. Dette skaber naturligt en førerposition på den grønne omstilling, men samtidig også en uforudsigelighed, når det gælder rammevilkår i staten fremadrettet.
Tendenser i Californien og hvad det betyder for danske virksomheder
På grund af de føromtalte vandproblemer i Californien er der særligt fokus på at reducere vandforbruget i landbrugsproduktionen og finde løsninger, der kan opfylde dette behov. Samtidig søger markedet efter løsninger, der fokuserer på genbrug af vand. Udfordringerne med vandknaphed bliver stadig mere presserende på grund af langvarige tørkeperioder, der forværres af højere temperaturer og mere ekstreme vejrmønstre.
Californien har allerede en historie med overpumpning af grundvand, hvilket tidligere har forårsaget skader på infrastruktur og udtømning af brønde. Danmark har modsat en lang historie med fokus på vandoptimering, hvilket gør californiske mælkefarme til et potentielt marked for vandoptimering med danske løsninger.
I Californien er der et mål om at være kulstofneutrale i 2045, hvilket er et hovedfokusområde for staten. Dette mål indebærer blandt andet en reduktion af drivhusgasudledninger med 80% inden 2050 og en reduktion af metan med 40% inden 2030. Derfor er der også et marked for optimering af gødningshåndtering og -anvendelse, da de nuværende metoder fører til høje kvælstofudledninger i luften og forurening af den knappe vandressource. Realiteten er, at gødning opbevares og håndteres gennem forskellige metoder, som hverken er bæredygtige eller særligt udviklede, samtidig med at der kun er få restriktioner på anvendelse og opbevaring af gødning. På grund af det øgede fokus på kvælstofforurening og de ambitiøse klimamål i Californien vil markedet for optimering af gødningsprocesser være i stor efterspørgsel. Et af tiltagene der skal være en del af løsningen, er et statsligt incitamentsprogram for anlægningen af biogasanlæg hos landmændene. Incitamentsprogrammet øgede antallet af biogasanlæg med 25,6% fra 2021 til 2022, og placerer biogas højt på listen over potentielle eksportområder.
Opsamling:
På baggrund af Californiens vedvarende vandproblemer, ambitiøse klimamål og biogas-agendaen ser vi tre tydelige tendenser, hvor Danmark har en styrkeposition. Især vandoptimering og vandopbevaring samt optimering af gødningsprocesser og biogasanlæg, giver de danske virksomheder mulighed for bidrage med både teknologi, løsninger og teknisk knowhow. Kombineret med myndighedssamarbejdet mellem Danmark og Californien på klimasmart mælkeproduktion skaber de ovenstående grunde et udtalt ønske fra industrien efter bæredygtige løsninger og innovativ teknologi som afspejler deres ambitiøse bæredygtighedsmålsætninger.
Da Californien på mange punkter er mere progressiv end Wisconsin vil det i højere grad være muligt at bruge bæredygtighed som et salgsargument. Det er dog stadig afgørende at fokusere på effektivitet inden for både omkostninger, ressourcer og udbytte for at skabe det bedste fundament i staten.