Quadratisch, praktisch, kvante
I Tyskland bliver der investeret målrettet i kvanteteknologier. Landet ønsker at fremtidssikre bærende industrier og blive en global spiller på dette område, som spås en kernerolle i fremtidens værdikæder.
Offentlige og private aktører tager ansvar for kompetenceudviklingen og driver investeringer, for at Tyskland kan spille en central rolle i udviklingen af en europæisk styrkeposition inden for nye anvendelser af kvanteteknologi. Danske vidensinstitutioner og erhvervsliv kan lade sig inspirere af – og ikke mindst deltage i – de kommercielle og faglige fællesskaber, der lige nu opstår i Tyskland.
Fra forskning til anvendelse med Europa som medspiller
I Danmark har vi kvanteforskning i verdensklasse. NATO’s nylige valg af Niels Bohr Instituttet som kvanteteknologisk knudepunkt er et vigtigt vidnesbyrd om en styrkeposition, vi kan løfte yderligere ved hjælp af europæisk samarbejde eller direkte udveksling med bl.a. tyske forskningsinstitutioner og virksomheder.
Og der er sket meget på kvanteområdet i Tyskland i de sidste fem år. Regeringen har især set mod USA, hvor den kommercielle anvendelse af kvanteteknologier er langt fremme, mens Kinas styrkeposition heller ikke er gået ubemærket hen. Kvanteteknologier er nøglen til mange af fremtidens problemstillinger indenfor bl.a. sundhed, mobilitet og klima.
Derfor ønsker man en mere åben udveksling mellem myndigheder, forskning og industri for at opnå teknologisk suverænitet og strategisk autonomi i fællesskab med øvrige EU-lande. Dén ambition er der kommet en række initiativer og velpostrede investeringspakker ud af.
Industrien viser vejen med ambitiøst, fagligt fællesskab
Ved siden af regeringens massive investeringer i kvanteteknologier, er det relevant at fremhæve tyske mastodonter fra erhvervslivet som bannerførere og løftestænger inden for udvikling og anvendelse af kvanteteknologi. Den tyske bilproducent BMW er et godt eksempel på en virksomhed, som både har inviteret kvanteforskning indenfor med et dedikeret innovationsteam parallelt med, at man tilfører ressourcer eksternt til forskningsenheder.
Med deres kvanteprojekt har BMW skabt en innovationskultur, der fordrer nysgerrighed, eksperimenter og tillader et bredt fokus på kvanteteknologier. Deres hovedformål er at udvikle anvendelsesområder som først og fremmest er essentielle for fremtidens mobilitetsindustri. Tilgangen er ydmyg – efter devisen om at når det kommer til kvante, ved vi endnu ikke helt, hvad vi ikke ved. Den åbne og frie trial-and-error-kultur har fået fri bane fra øverste ledelseslag. Det er der kommet omkring 50 potentielle anvendelsesområder ud af, hvis modenhed og fokus varierer. De nærliggende anvendelsesområder inden for mobilitet får særligt fokus – eksempelvis forskning i selvkørende systemer eller batterioptimering. Samtidig udforskes andre – for bilindustrien måske lidt abstrakte – afkroge af kvanteteknologien, hvor det realiserede potentiale har længere udsigter. BMW tager også initiativ til innovationskonkurrencer med eksterne partnere og har investeret i et professorat på Münchens tekniske universitet i tillæg til andre direkte samarbejder med universiteter. Det er et godt eksempel på en tilgang, der tjener virksomheden og modner videnskaben i tandem – og som er en kalkuleret risiko at skabe en kvantelegeplads, der ikke pånødes konkrete resultatkrav, men lader forskere boltre sig.
BMW og andre virksomheder har set nødvendigheden af samarbejde på tværs for at løse kvanteteknologiske problemstillinger tidligt og i fællesskab styrke tysk erhvervslivs chancer for at blive en global kvantemester. Således er der etableret fællesskaber, der fordrer innovation via samarbejde omkring konkrete anvendelsesspørgsmål. Kvantefællesskabet QUTAC (Quantum Technology and Application Consortium) er pragteksemplet, hvor BASF, BMW, Boehringer Ingelheim, Bosch, Infenion, Merck, SAP, Siemens og Volkswagen alle tager del. Missionen er slet og ret at sikre Tysklands og EU's teknologiske suverænitet gennem samarbejde og vidensdeling.
Bayern – forrest i feltet med forbilledligt innovationssystem og fuldt forgyldte værdikæder
Virksomhedernes interesser flugter med regeringens ambitioner for innovation, og i Bayern har delstatsregeringen sørget for optimale rammebetingelser for, at kvanteteknologi kan komme ud at arbejde.
Man kan nok halvkærligt sige om folk i Bayern, at de mener, de gør alting lidt bedre end resten af Tyskland. I hvert fald er de ambitiøse på innovationsområdet og har selvstændigt afsat 300 millioner euro til kvanteforskning via pakkerne High Tech Agenda Bayern og High Tech Agenda Plus. Man er ikke bange for at udråbe München til Forbundsrepublikkens kvanteteknologiske knudepunkt med Munich Quantum Valley. Med nogle af Tysklands bedste forskningsinstitutioner og største virksomheder sker der en gensidig udveksling, hvor fornævnte investering af BMW i Münchens tekniske universitet (TUM) er ét eksempel. På netop Münchens tekniske universitet har forskeren Anton Zellinger for nyligt modtaget nobelprisen i fysik for sin kvanteforskning.
Sammen med Ludwig Maximillian universitet deltager TUM i forskningsklyngen Munich Center for Quantum Science and Technology. Et centralt element i High Tech Agenda er at gøre München til magnet for topforskere på kvanteområdet, hvor kampen tages op med verdens øvrige kvantehotspots i USA og Kina. Derudover skal det også være muligt for start-ups og investeringsmiljøet at benytte sig af den stort anlagte Munich Quantum Technology Park. Utvivlsomt vil danske virksomheder og forskere kunne få nye indsigter og om muligt danne frugtbare faglige alliancer, hvis de aflægger München et besøg.
Rammen er sat på føderalt niveau med ambitiøs kvantestrategi
Ikke kun i Bayern men også på føderalt niveau ser man resultatet af forbundsregerings ambitiøse kvantepakke. Der eksperimenteres, testes og udvikles på forskellige planer. Med en strategisk tilgang til forskningen har man erkendt, at modningen af kvanteteknologier sker i forskellige tempi og med forskellige tidshorisonter fra forskningen til kommerciel anvendelse. Det perspektiv er essentielt for at sikre sig en superposition på feltet.
Tyskland har en stolt tradition inden for kvantefysisk grundforskning, som de kan bygge videre på. Derudover skal kvanteteknologiens fordele synliggøres og anvendeliggøres for små virksomheder. Med handlingsplanen Forschungsprogramm Quantensysteme – Spitzentechnologien Entwickeln. Zukunft Gestalten (Forskningsprogram Kvantesystemer – Skab fremtiden ved hjælp af udvikling af nøgleteknologier) er der kastet et finmasket net ud over hele Tyskland for, at der bliver investeret i alle gode idéer på kvanteområdet. Fra proof-of-concept på laboratorieniveau til virksomhedssamarbejder – men også tidligere. Uddannelsesinstitutioner skal tilpasse deres studieretninger og elever til en ny virkelighed. Tyskland vil uddanne Quantum Natives, der begejstres tidligt for kvantefysikken via initiativet Quantum Futur. Fra vugge til videnskabsvisionær, om man vil.Muligheder for danske virksomheder
Så hvem mon bliver Danmarks innovationslystne sidestykke til BMW? Under alle omstændigheder er der for Danmark og danske virksomheder al mulig grund til at trække på den tyske ekspertise og knowhow inden for kvanteteknologi, ligesom man i branchen også er sulten efter forskere med gode idéer og sparring. Større danske virksomheder kan ligeledes tage ved lære af det tyske eksempel med deres åbne idéudveksling. Endelig er det værd at bemærke, at Innovation Centre Denmark i München har valgt netop kvanteteknologi som et fokusområde gennem events og dialog med nøglepersoner i det tyske kvantemiljø og kan åbne døre for danske aktører.Vil du vide mere om danske muligheder i Tyskland?
Kontakt Innovation Center Denmark, München via www.icdk.dk.