Kvalitetkrav med konsekvenser: Er din eksport til Indien i fare?
Stigning i indiske kvalitetskrav kan ramme danske eksportører
Indiens kraftige udvidelse af såkaldte kvalitetskontrolordrer (QCO’er) skaber øget usikkerhed for både internationale og indiske virksomheder.
En QCO er en obligatorisk indisk regulering, der kræver, at visse produkter lever op til en national standard og certificeres af Bureau of Indian Standards (BIS), før de må importeres, produceres eller sælges i Indien. Formålet er at sikre kvaliteten af produkter som sælges på det indiske marked, men Indiens handelsminister har flere gange udtalt, lovgivningen også spiller en central rolle ift. regeringens ambitioner om at fremme lokalproduktion og reducere afhængigheden af Kina.
QCO’er har eksisteret længe, men har for alvor taget fart det seneste år. Det kan blive en stigende barriere for danske eksportører, som handler med verdens mest folkerige land. Det er samtidig en udfordring for flere af de danske virksomheder i Indien, som er afhængige af adgangen til globale værdikæder.
Antallet af QCO'er vokser markant
Siden 2014 er antallet af QCO’er i Indien vokset fra 14 til hele 187 . Disse omfatter nu 769 produkter – lige fra stål, kobber og cement til legetøj, fodtøj og elektronik. Dertil kommer yderligere 87 QCO’er, der forventes at træde i kraft i løbet af det næste års tid.
Flere virksomheder udtrykker særlig bekymring for en ny sikkerhedsregulering udstedt af Ministry of Heavy Industries, der kræver BIS-certificering for 20 produktgrupper inden for maskiner og el-udstyr, herunder også komponenter De nye certificeringskrav er sat til at træde i kraft den 28. august 2025, men der er fortsat ikke gennemført kontrol pga. manglende retningslinjer og ekspertise hos BIS. Virksomheder som bliver ramt har dog mulighed for at foretage præregistrering på BIS’s hjemmeside.
Kvalitetskrav rammer især SMV'er og importører
Selvom målet er at højne kvalitet og beskytte forbrugere, oplever både indiske og udenlandske virksomheder betydelige barrierer:
- Standarder og processer mangler gennemsigtighed
QCO’erne udarbejdes af Bureau of Indian Standards (BIS), men stemmer ikke altid overens med internationale standarder. Det gør det vanskeligt og dyrt for eksportører at tilpasse sig.
- Høje omkostninger og lange godkendelsestider
Certificeringsprocessen er kompleks og indebærer fysisk inspektion på fabrikker, omfattende dokumentation og krav om lokal testinfrastruktur, som ofte mangler . De indiske myndigheder godtager ikke tredjepartsauditører eller testfaciliteter, hvilket er med til at skabe en markant sagspukkel for BIS, som har begrænset kapacitet.
- Krav om mærkning og korte licensperioder
Importerede produkter skal bære det indiske Standardmærke, og licenser gives typisk kun for 1 år ad gangen.
Stålbeslag sætter spotlight på forsyningsproblemer
Seneste eksempel er QCO’er på stålbeslag, som trådte i kraft 20. marts 2025. Indtil videre er ingen producenter – hverken indiske eller udenlandske – blevet godkendt, hvilket truer forsyningskæder i industrier som bilproduktion og elektronik. Den indiske tænketank GTRI advarer om at små indiske producenter risikerer at lukke, hvis ikke der findes en løsning. De indiske myndigheder fører en tæt dialog med industrien og har udsat implementeringsdatoen for flere QCOs efter kritik, men det er kun et midlertidigt pusterum.Kritikken af QCOs vokser
QCO’er er blevet et centralt tema i både den indiske og internationale debat. Den indiske regering møder i stigende grad kritik for den måde, ordningerne indføres og implementeres på. Den indiske regerings tænketank NITI Aayog har kaldt QCO’er en “skadelig indgriben”, særligt for små og mellemstore virksomheder, der ofte ikke har ressourcer til at leve op til de komplekse krav . Også internationalt møder ordningerne modstand. USTR (United States Trade Representative) kritiserer manglende overensstemmelse med internationale standarder og opfordrer til større åbenhed. På europæisk side efterlyser EU-virksomheder i Indien forenkling af reglerne, og QCO’er nævnes som et nøgletema i forhandlingerne om en EU-Indien frihandelsaftale.Anbefalinger og muligheder for danske virksomheder
Uagtet de kritiske røster ser det ud til at QCOs er kommet for at blive, men flere aktører – både i og uden for Indien herunder erhvervsnetværk som Federation of European Business in India (FEBI) forsøger aktivt at lobbye for ændringer i Indiens implementering af QCOs, herunder:
- Gensidig anerkendelse af internationale standarder og testdata
- Mulighed for at udlicitere kontrollen til tredjepart for at lette presset på BIS
- Overgangsordninger og længere frister for implementering
- Udarbejdelse af konsekvensanalyser, inden QCO’er træder i kraft
Den danske ambassade i New Delhi hjælper samtidig aktivt danske virksomheder, som oplever udfordringer med de nye certificeringskrav.