Indiske udbud fokuserer i stigende grad på langsigtet effektivitet
en Oplagt mulighed
Et fremtrædende eksempel er Brihanmumbai Municipal Corporation, som har udbudt et projekt til udvikling af et spildevandbehandlingsanlæg med en daglig kapacitet på 910 millioner liter i Mumbai, Indien. Projektet omfatter 15 års omfattende O&M, hvilket gør det ideelt til løsninger, der fokuserer på langsigtet effektivitet og omkostningsbesparelser. Kontrakten inkluderer en vurdering af de samlede livscyklusomkostninger, herunder kapitaludgifter, O&M samt omkostninger til udskiftning af aktiver. Det giver danske virksomheder med avanceret teknologi en oplagt mulighed for at fremhæve deres TCO-fordele.Længere O&M perioder sikrer stor ordre
Et andet eksempel er Grundfos, som for nylig sikrede sig en stor ordre fra Larsen & Toubro netop på grund af længere O&M-perioder i projektet.
”EPC-virksomheder presses af regeringen til at indgå partnerskaber med Original Equipment Manufactures (OEM) for at sikre længere kontraktperioder for vedligeholdelse af deres udstyr i pumpehuse og rensningsanlæg. For at opfylde disse O&M-krav indgår EPC-entreprenører i tæt samarbejde med OEM'erne. Mange lokale aktører finder det udfordrende at overholde de lange O&M-perioder, men Grundfos tilbyder at varetage O&M-aktiviteter for vores pumper gennem hele kontraktens varighed.” udtaler Ramesh Sivasubramanian Sr. Manager - Sales, Water Utility hos Grundfos Pumps India Pvt. Ltd.
AMRUT 2.0, den indiske regerings flagskibsprogram under Ministry of Housing and Urban Affairs, har til formål at udvikle vandsikre byer. Programmet kræver minimum 5 års O&M-periode, som er integreret i udbudsprocessen. Dette skift ses også i andre offentlige initiativer.