Forbrugerne i Emiraterne efterspørger danske fødevarer
Danske produkter forbindes med høj kvalitet og fødevaresikkerhed, hvilket er i højsædet for de emiratiske forbrugere. De er i stigende grad kvalitetsbevidste og søger sundere og mere bæredygtige fødevarer. Blandt andet kommer der lige nu flere og flere økologiske og plantebaserede fødevarer på hylderne på tværs af emiraterne – det forventes, at netop den fødevaregruppe vil have en vækstrate på 9 pct. frem mod 2025. Selvom markedet stadig er beskedent, er der et stort potentiale.
FAE har omkring 25 regnvejrsdage pr. år, et varmt og fugtigt ørkenklima, meget lidt grundvand. Med det meste af landet dækket af ørken, er den emiratiske fødevareproduktion begrænset, og landet er stærkt afhængigt af fødevareimport. Selvom der kun bor 10 mio. i FAE, blev der importeret fødevarer for USD 16 mia. i 2020, svarende til 8 tons fødevarer.
Disse markedstrends skaber unikke eksportmuligheder derfor danske fødevarevirksomheder, bl.a. fordi økologiske og innovative fødevarer er en styrkeposition i den danske fødevareklynge, og mange virksomheder har allerede set potentialet.
Når The Trade Council og Dansk Industri arrangerer en danske fællesstand på den verdensførende fødevaremesse Gulfood i februar 2023 i Dubai, er det med rekordmange tilmeldte danske virksomheder – et udtryk for den øgede interesse i FAE.
Digital vej ind på markedet
Digitalt salg skal anses som en attraktivt eksportmulighed for danske fødevarevirksomheder, enten som markedspenetrering på markedet eller som supplement til en forestående eksportstrategi. Vi ser, at virksomheder som supplerer deres eksport med e-eksport, kan øge deres omsætning med 23 pct. – og FAE er klar til e-eksport.
De Forenede Arabiske Emirater har verdens højeste andel af internetbrugere pr. indbygger i verden og et stort fokus på digitalt salg, hvilket gør e-eksport til en oplagt tilgang for danske virksomheder.
FAE ligger nummer et i Mellemøsten (og 16 i verden) på indekset ”Ease of Doing Business”, og landets geografiske placering gør landet til et ideelt handelshub mellem Europa, Afrika og Asien. Hele 91 pct. af virksomheder i Dubai indkøber forsyninger online.
Er du medlem af Dansk Industri og vil du lære mere om fødevarertrends og digitalt salg i De Forenede Arabiske Emirater? Så kan du gense The Trade Council i Dubais webinar afholdt i samarbejde med Dansk Industri Fødevarer og Dansk Industri E-commerce her.
kontakt
Kontakt vores rådgivere hvis du vil vide mere om det emiratiske marked.