Energieffektivt byggeri og renovering boomer i Norden

Der er mange gode markedsmuligheder i vores nabolande mod nord for danske virksomheder, der har fokus på byggeri og renovering. Derfor inviterer ambassaden i Sverige og Finland alle interesserede virksomheder til et digitalt møde den 26. oktober kl. 13.00-15.00, hvor svenske og finske eksperter, kommuner og boligselskaber vil kommentere mulighederne og løfte sløret for konkrete projekter. 
Ambassaderne i Helsinki og Stockholm vil på mødet fremlægge oplæg til aktiviteter, der kan gennemføres i 2021 i forskellige spor på de to markeder som f.eks.:

1. Public Affairs – EU 
2. Public Affairs nationale regulatoriske og finansielle incitamenter
3. Dialog med kunder (offentlige og private byggeejere og boligselskaber) 
4. Relevante samarbejdspartnere: Entreprenører, installatører m.m.

Danske virksomheder, der deltager i det virtuelle møde, og som forventes at have interesse i projektet, for eksempel arkitekter, rådgivende ingeniører, byggematerialeproducenter, komponentleverandører, virksomheder der er specialiseret i automatisering, styring og regulering af energi og varme, samt virksomheder med digitaliserede løsninger m.fl., vil efter mødet blive bedt om at komme med forslag til hvilke aktiviteter, de ønsker at deltage i. The Trade Council på ambassaderne i Sverige og Finland har analyseret markedet for energieffektivt byggeri og renovering og kortlagt potentialet i landene og vurderer, at danske virksomheder står stærkt pga. de stærke kompetencer og erfaringer. I Norge vil The Trade Council igangsætte screening af mulighederne i 2021.

Finland fører an
Finland var det første land i EU, der fremlagde en ambitiøs og langsigtet renoveringsstrategi. Der er derfor høje ambitioner og konkret støtte til renovering af offentlige bygninger med energieffektivitet for øje og positivt bidrag til at opnå ”zero emission” fra bygninger i 2050. 40 pct. af CO2-udledningen i Finland kan relateres til bygninger, hvoraf 30 pct. kommer fra opvarmning. I større byer som Helsinki er udledningen endnu højere, helt op til 56 pct. pga. af fjernvarmenetværket. Det er planen at omlægge varmeproduktionen til grønnere energikilder koblet med energieffektiv renovering af eksisterende bygninger. Som et eksempel kan nævnes, at HEKA (Helsinkis offentlige boligselskab) har besluttet at forbedre energieffektiviteten i det totale antal bygninger, de ejer og driver (ca. 2500 boligejendomme), med 25 pct. inden 2030. 

Disse enorme renoveringsprojekter med energieffektivisering som hovedformål vil blive gennemført med finansiering og lånegarantier fra den finske stat. Lånene vil blive administreret via the Housing Finance and Development Centre of Finland (ARA) og Business Finland. Omkring 1500 mio. DKK årligt er allokeret til formålet, og det forventes, at beløbet vil stige markant i de kommende år. Allerede i det fjerde tillægsbudget for 2020 har regeringen allokeret yderligere 521 mio. DKK til energieffektiv renovering. Den finske regering kigger på, hvordan endnu flere midler vil kunne inkluderes til formålet fra deres del af EU’s genopretningsfond.

Der er flere elementer i den finske strategi: Udover at indbygge automatik og kontrolsystemer til måling og styring af energiforbrug vil alle former for reparationer og materialer, der understøtter et lavere energiforbrug kunne støttes med energitilskud fra ARA. 
Grundet den nuværende økonomiske situation forventes der i Finland en opbremsning i nybyggeri, hvilket kan sætte yderligere skub i renovering af eksisterende bygninger.

Svenske boligblokke er nedslidte
I Sverige er der et stort behov for renovering af de store boligblokke, der blev opført i perioden 1965 – 70 i mange svenske byer, og som for en stor dels vedkommende ejes og administreres af svenske kommunale boligselskaber. Boligblokkene er nedslidte og indeklimaet er dårligt. Det meste af energiforbruget går til opvarmning. Et skøn er at omkring 125.000 af disse boliger har behov for renovering for at forbedre indeklimaet og opnå betydelige energibesparelser, og at tidligere renoverede boligblokke har behov for nye investeringer i renovering. 

Udfordringen i Sverige er, at energibesparelser i sig selv ikke er en stærk nok motivationsfaktor for hverken boligejerne eller lejerne medmindre de kombineres med miljømæssige og sociale fordele og økonomiske tilskud. Ikke desto mindre viser individuelle projekter, at energibesparelser svarer sig, men kendskabet til de tekniske løsninger og økonomiske udfordringer er alvorlige hindringer for handling blandt boligejerne. Sveriges ambitiøse klimaplaner sætter øget fokus på energieffektiviteten i bygninger, og da boliger står for næsten 40 pct. af det offentlige energiforbrug, der skal reduceres med 50 pct. til 2050, er der god grund til, at myndighederne sætter handling bag. EU’s green deal og genopretningsfonden ser ud til at sætte yderligere skub i energirenoveringen.

Det svenske arbejde i forhold til udmøntning af midlerne fra EU's genopretningsfond befinder sig på et tidligt stadium. Svenskerne regner ud fra fordelingsnøglen med at kunne få 27,5 mia. DKK. Øremærkningen på 37 pct. til grønne tiltag taler for at styrke energieffektiv renovering. En første samlet plan kan være på plads i januar 2021. Midlerne indgår i finansieringen af den svenske regerings finanslovsforslag for 2021. Derfor kan finanslovsforslaget ses som rettesnor i det videre arbejde med den svenske plan. 

Finanslovforslaget 2021 fra den svenske regering byder på historisk store tilskud til den kommunale og regionale sektor samt fremrykning og opprioritering af grønne investeringer. Samlet set tilføres 6,96 mia. DKK til klimasatsninger bl.a. ved at fremrykke offentlige investeringer. Energieffektiv renovering af offentligt boligbyggeri er blandt satsningerne, og der afsættes 3,09 mia. DKK til at dække meromkostningerne til energieffektivisering i 2021-2023.

Per 1. september 2020 har Boverket (den svenske Boligstyrelse) ændret energikravene til bygninger med henblik på energieffektivisering. De ændrede kravsspecifikationer gælder for parcelhuse såvel som boligejendomme og erhvervslokaler.

I energieffektiviseringssammenhæng kigger Boverket særligt på boligejendomme i de socialt udsatte områder. Klimaftrykket vurderes ikke alene på, hvilke energikilder og materialer, der anvendes i byggeriet eller renoveringsprocessen, men i lige så høj grad på bæredygtighed i fremstillingen og anvendelsen af materialerne.

Dette - sammenholdt med fokus på bedre et indeklima og en sundere bolig - skaber et marked for danske bæredygtige løsninger i finsk og svensk byggeri fra proces til resultat.

Tilmelding til det virtuelle kick-off via dette link: 
REGISTER HERE