Gå til indhold
tyskland

Eksporten af dansk mode stiger fortsat

Omkring 65 procent af den danske modebranches omsætning på 45 mia. kr. kommer fra eksportmarkeder, og Tyskland er det største marked for dansk tøj. Ifølge Michael Hillmose, international chef i Dansk Mode og Textil, vil eksporten sandsynligvis stige støt de kommende år.

Økonomien i Tyskland er stabil, privatindkomsten stiger, og de tyske forbrugere er vilde med dansk design. Betingelserne for eksport til Tyskland er gode, og de danske modevirksomheder oplever stor medvind syd for grænsen. Ifølge Dansk Mode og Textil, købte de tyske modebutikker og webshops i 2017 dansk tøj for 9 mia. kr. Det er en stigning på 14 procent i forhold til året før. Stigningen skyldes især, at tyskerne har fået et større rådighedsbeløb, der fra 2015 til 2016 steg med 430 euro per person

Fra klassisk mode til et casual look

Tyskerne foretrækker kvalitet frem for kvantitet. Men hvor de i mange år har efterspurgt klassisk mode fra velkendte nationale og internationale mærker, søger de nu i højere grad et mere casual look. Derfor er salget af jeans, strik og jakker steget, mens salget af skjorter og nederdele er dalet.
Over 26 mio. tyskere dyrker sport flere gange om måneden og det øgede fokus på sundhed betyder, at efterspørgslen på moderigtigt og behageligt sportstøj stiger.

 

quote ikon
"E-commerce er i vækst, og i 2016 var der 27,18 mio. tyskere, som købte beklædning online, hvilket er en stigning på knap 5,4 procent sammenlignet med året før. Cirka en femtedel af alle tøj-indkøb sker i dag via internettet, hvor Zalando som ren fashion-udbyder ligger på en første-plads over mest besøgte onlineshops."
Michael Hillmose International chef, Dansk Mode og Textil

Markedsmuligheder

Flere af de danske virksomheder på det tyske marked, sælger kun til et afgrænset geografisk område. Men i takt med at de opnår succes, stiger deres mod på at udvide deres foretagende, lyder det fra Michael Hillmose, som mener, at der ikke går længe, før eksporten overstiger 10 mia. kr. 


Vil du vide mere om din virksomheds muligheder på det tyske marked?

Så kontakt os og hør nærmere. 

Loading...
    Loading...