Danmark og Polen samarbejder om at producere mere med mindre
Polen er et vigtig eksportmarked for danmark
Med en befolkning på knap 40 millioner er Polen en af de største økonomier i Central- og Østeuropa. Samtidig er landets geografiske placering med til at gøre landet til et strategisk knudepunkt for samhandel i hele Europa. Polen er Danmarks 9. største eksportmarked og spiller en central rolle inden for landbrugs- og fødevaresektoren. Ser man fx på 2022, var Polen det 6. største eksportmarked for fødevareklyngen, mens det rykkede op på en 3. plads i 2023. Det vidner om et enormt eksportpotentiale. Fra ambassaden i Warszawa samler regional teamleder for Central- og Østeuropa Jeppe Juul Petersen de fælles interesser inden for landbrugsområdet for at fremme de danske styrkepositioner:
”Diplomatisk tilstedeværelse i Polen giver dansk landbrugs- og fødevareproduktion en helt særlig vægt, idet konkret myndighedsarbejde understøtter danske kommercielle aktiviteter. Det er nødvendigt at arbejde mere strategisk og langsigtet, før virksomhederne kan høste de enorme kommercielle muligheder, som Polen tilbyder.”
Tillid er kimen til partnerskab
Polen er et relationssamfund. Ifølge Jeppe Juul Petersen er det nogle gange noget, danske virksomheder undervurderer og let bliver overrasket over:
”Sat lidt på spidsen: Dansk forretningskultur har tradition for, at relevante parter mødes, udarbejder en bindende aftale og underskriver den. Tillid og tålmodighed er derimod vigtige dyder, der er rodfæstet i den polske forretningskultur og det skal følges, før frugterne kan høstes.”
”Vi har i samarbejde med ambassaden fået etableret en genkendelig biogasfortælling om – små, mellemstor og store – løsninger baseret på landbrugs- og fødevareproduktion, og de deltagende virksomheder supplerer således hinanden i markedet”.
Krigen i ukraine udfordrer det polske marked
Polen, der grænser op til Ukraine, er en væsentlig spiller, når vi taler om udvidelse af EU. Med en øget partnerskabstilgang vil vi i højere grad kunne forstå bevæggrundene til, at de handler og siger, som de gør.
Krigen i Ukraine, og den påvirkning som den har på det polske landbrug, presser de polske beslutningstagere. Landbrugssektoren udgør en stor vælgergruppe i landet, idet ca. 35 procent af befolkningen bor og lever i landdistrikterne. Og dem skal der altså tages hensyn til, hvilket især den tidligere nationalkonservative PIS-regering gjorde en dyd i at pleje.
I løbet af det seneste år har der været flere store protester fra den polske landbrugssektor mod import af landbrugsvarer fra Ukraine, som bl.a. presser kornpriserne.
”Det bliver en kæmpe udfordring for Polen. Det kommer til at udfordre polakkerne når man taler om udvidelse af EU med Ukraine og grøn omstilling. Danske løsninger kan blive en del af løsningen på den kommende udfordring. Det er simpelthen en måde for Polen at gøre sektoren mere konkurrencedygtig for det pres, som der må forventes at komme.”
Fremadrettede partnerskaber
Et konkret eksempel er den polske mejerisektor, som har været under hastig udvikling. Særligt i forlængelse af det polske EU-medlemskab i 2004, som resulterede i en kapitalindsprøjtning og lagde grunden til en opkvalificering af sektoren. Nu står den på tærsklen til endnu et løft. Særligt inden for ressourceoptimering for at fremme bæredygtighed og grøn omstilling. Og her skal danske løsninger være en del af den strategiske indsats.
Som noget helt nyt havde et netop afviklet erhvervsfremstød arrangeret af the Trade Council og Landbrug & Fødevarer i partnerskab med Polish Federation of Cattle Breeders and Milk Producers og Polish Chamber of Milk fokus på den nye aftale om Grøn Trepart.
For at Danmark når i mål med den grønne omstilling af landbrugserhvervet skal den danske indsats også søge international indflydelse og udbrede visionerne for fremtidens landbrugs- og fødevareproduktion ud over landets grænser, og særligt på EU-niveau. Michael Stahlschmidt, International Market Manager i Landbrug & Fødevarer udtaler:
”Seminarer med beslutningstagere i nærheden af Bialystok og Warszawa kridtede banen op med de overordnede polske og danske perspektiver på den grønne omstilling, udfordringer, værktøjer og planer, og rammesatte scenen for de danske deltageres indlæg med deres produkter og løsninger”.
”Potentialet i Polen for mejeriproduktion i hele værdikæden er enormt. Polakkerne har mødt de danske eksporterende virksomheder med flot gæstfrihed, appetit på viden og ikke mindst reel kommerciel interesse for de danske løsninger.”
nye politiske vinde
Ændringer i de geopolitiske forhold har desuden åbnet synet for Østeuropas handelspotentiale og øget virksomhedernes interesse i at etablere markedsadgang i regionen. I takt med radikale ændringer på den udenrigspolitiske scene, er den polske selvbevidsthed blevet styrket. I dag ser de sig selv som en vigtig magtfaktor i europæisk politik. Jeppe Juul Petersen beskriver forholdet på følgende måde:
”Siden det polske EU-medlemskab i 2004 har landet haft en udvikling og vækstrater, der har bragt dem op i en helt anden liga, end hvad omverdenen tillader. ”
Samtidig har det polske parlamentsvalg i oktober 2023, og det efterfølgende regeringsskifte med Donald Tusk i spidsen, bibragt en grønnere tilgang til klimapolitikken end hidtil og generelt en mere proaktiv og imødekommende holdning til EU-samarbejdet.
Det gør Polen interessant for danske virksomheder, der sælger grønne løsninger på landbrugsområdet, fordi udrulningen af store milliardindsprøjtninger fra EU til Polen er i gang.
Polen står til at få 137 milliarder kroner, som de kan bruge til digitalisering og grøn omstilling. Så der mangler ikke penge i sektoren.
