Gå til indhold
Markedsnyhed

Bliv en del af Dansk-Tysk Life Science Alliance 2025

Sammen står vi stærkere i Tyskland og vi vil gerne have dig med. Den Dansk-Tyske Life Science Alliance samler danske virksomheder, der vil øge deres gennemslagskraft på Europas største sundhedsmarked. Som medlem bliver din virksomhed del af en fælles stemme, en stærk fortælling og et unikt netværk, der åbner døre til beslutningstagere og nye muligheder i Tyskland og EU.

Et stærkt fællesskab

Tyskland er blandt dansk life science-virksomheders vigtigste vækstmarkeder. Med Danmarks EU-formandskab i anden halvdel af 2025 og en tysk regering i forandring ligger der nu en unik mulighed. Det er netop nu, vi kan skabe dialog, påvirke dagsordener og sikre bedre vilkår for danske løsninger og det gør vi stærkest sammen. Som medlem af alliancen får du en central plads i dette arbejde.

Hvorfor skal du blive medlem af Dansk-Tysk Life Science Alliance?

  • Få en stærkere stemme sammen med andre danske virksomheder: 

    Alliancen bygger på et mangeårigt samarbejde mellem danske virksomheder, der allerede opererer i Tyskland. Ved at stå sammen får du adgang til et fælles narrativ, der gør det lettere at blive hørt og anerkendt i den tyske sundhedssektor.

  • Direkte adgang til den politiske dialog:

    Som medlem får du mulighed for at deltage i møder og aktiviteter rettet mod centrale beslutningstagere i Tyskland, Danmark og Bruxelles. Sammen synliggør vi, hvordan danske løsninger forbedrer livskvalitet for patienter og samtidig skaber økonomisk og bæredygtig værdi.

  • Indflydelse på rammevilkår og mulighed for at præge den europæiske debat:

    Vi samler virksomheder, der vil være med til at styrke rammevilkårene for life science-industrien. Med inspiration fra den danske Life Science-strategi bidrager du som medlem aktivt til dialogen om regulering, investeringer og fremtidens innovationsmiljø.

  • En dansk fortælling, der bliver stærkere med dig ombord:

    Patientcentreret innovation, tæt offentlig-privat samarbejde og løsninger, der virker i virkeligheden, er kernen i den danske tilgang. Jo flere virksomheder, der står sammen, jo tydeligere bliver fortællingen og jo større gennemslagskraft opnår vi i Tyskland.

Tag næste skridt – bliv medlem Vil din virksomhed være med i Dansk-Tysk Life Science Alliance?

Trade Council North West Europe rekrutterer nu nye medlemmer til alliancen. Vi hjælper dig gerne med at se, hvordan netværket kan styrke netop din position i Tyskland.

Kontakt os i dag og bliv en del af alliancen.

Loading...