Gå til indhold
Analyse

Økonomiske udsigter frem mod valg i Canada i 2025

Den canadiske økonomi er forblevet modstandsdygtig i 2023. Ifølge IMF vil Canada være det G7 land, der opnår den højeste økonomiske vækst i 2024 med en vækst på 1,6% af BNP. OECD forudser, at Canadas BNP vil vokse med 0,8% i 2024, hvilket vil svare til tredje højeste vækst blandt G7 i 2024. Vil du vide mere om de økonomiske udsigter i Canada? Læs med her.

fASTHOLDER FINANSPOLITISK ANKER

Efter et opsving fra Covid-19 recessionen er den canadiske økonomi forblevet modstandsdygtig i 2023. Arbejdsløsheden er lav, og lønvæksten har oversteget inflationen de sidste ni måneder af 2023. Den Internationale Valutafond (IMF) forudser, at Canada vil være det G7 land, som opnår den højeste økonomiske vækst i 2024 med 1,6%. Andre tal fra bl.a. eksperter i den private sektor og OECD forventer dog, at væksten kommer til at være mellem 0,4% og 0,8%.

Den nuværende leveomkostningskrise fylder stadig meget hos den canadiske befolkning og den vedvarende inflation (3,8% for 2023) har sat sine spor i den canadiske økonomi.   

I indeværende finansår (april 2023 til april 2024) kommer Canada til at bruge CAD 46,5 mia. (DKK ca. 232 mia.) på betaling af renter på statsgælden. For at sætte det i perspektiv er det årlige budget til det canadiske forsvar på omkring CAD 28,9 mia. (DKK ca. 144 mia.). Som resultat af højere renter, er den føderale regerings udgifter til renter mere end fordoblet siden finansåret 2020-21. I historisk perspektiv udmærker udgiften til renterne sig dog ikke, da renterne i 1980erne og 1990erne udgjorde en større andel af BNP end i dag.

De højere renter og særligt den vedvarende inflation er alligevel kommet bag på den canadiske regering. Den føderale regering holder fast i sit finanspolitiske anker, hvor der er fokus på en reducering af Canadas gæld, der blev øget betydeligt under Covid-19 pandemien og nu udgør 42,4% af Canadas BNP. Regeringen regner med, at statsgælden i 2028-29 vil udgøre 39,1% af BNP, hvor omkring CAD 60,7 mia. (DKK ca. 303 mia.) vil bruges på betaling af renter.

Grundet den stigende inflation og det mindskede økonomiske råderum, skal den canadiske centraladministration spare CAD 15 mia. (DKK 75 mia.) frem mod 2028, der vil blive omfordelt til andre, endnu ukendte, formål. Den gennemsnitlige inflation i 2023 er på 3,8% til forskel fra 2022 hvor den gennemsnitligt lå på 6,8%. Inflationen forventes i 2024 at falde yderligere til 2,5%. 

lANCERING AF ØKONOMISKE INITIATIVER

Underskuddet for dette finansår forventes at ende på omkring 40 mia. CAD (DKK ca. 199,6 mia.), og til dette har finansminister, Chrystia Freeland, fremhævet, at regeringen mindsker underskuddet hurtigere end noget andet G7 land. I 2023 er den canadiske økonomi vokset med 1,1% og det forventes, at økonomien vil vokse med mellem 0,4% og 1,6% i 2024. I 2025 forventes økonomien at vokse med 2,2%. Derved undgår Canada den økonomiske recession som flere havde forudset efter Covid-19. Samtidig forventes arbejdsløsheden at stige fra 5,5% i indeværende år til 6,5% næste år, hvilket, trods stigningen, stadig er historisk lavt. 

Den canadiske økonomi er lige nu præget af et forbrugeroverskud, men Canadas centralbank fastholder sin restriktive pengepolitik. Det forventes dog, at centralbanken vil begynde at sænke renterne i april 2024 fra 5% hen mod 2,5% i andet kvartal af 2025. Canada har også oplevet stor befolkningstilvækst som følge af en målrettet immigrationspolitik, hvor den økonomiske effekt af dette dog har været afdæmpet grundet svagere produktivitet i Canada. Derudover påvirkes den canadiske økonomi også i høj grad af interne provinsielle barrierer, som ifølge Glen Hodgson, Fellow-in-Residence ved CD Howe Institute, forringer produktiviteten betydeligt og generelt svækker Canadas økonomi. Forholdet til USA har også stor betydning for canadisk økonomi, hvor USA aftager 73% af Canadas samlede eksport. Dette gør canadisk eksport meget robust, men samtidig sætter det Canada i en svag position når det gælder handelsdiversificering.    

Da Freeland den 21. november 2023 præsenterede regeringens Fall Economic Statement var der fokus på adressering af forhøjede leveomkostninger for middelklassen, nye initiativer til ”affordable housing” og skattefradrag til grønne investeringer. Den føderale regering forventer således at bruge omkring CAD 20,8 mia. (DKK ca. 104 mia.) mere over de næste seks år, end oprindeligt udmeldt. Derudover holder regeringen fast i sit finanspolitiske anker/fiscal anchor, der har fokus på at reducere statsgælden ift. BNP. 
 

SKATTEFORDELE VED GRØNNE INVESTERINGER

boligområdet afsættes der CAD 15 mia. (DKK ca. 75 mia.) til nye lavtforrentede lån der, over 10 år, skal finansiere opførslen af 30.000 nye lejeboliger. De lavtforrentede lån træder i kraft i 2025. Dertil afsættes der CAD 1 mia. (DKK 5 mia.) til at støtte almennyttige, offentlige boligudbydere med at bygge omkring 7.000 boliger. 

Regeringen har tidligere fået kritik for ikke at udrulle annoncerede skattefradrag til den grønne omstilling hurtigt nok, hvorfor der i Fall Economic Statement er en tidslinje for, hvornår de forskellige skattefradrag implementeres. Det drejer sig bl.a. om skattefradrag til investeringer i carbon-capture & storage teknologi, hydrogen og elektricitet, der implementeres i løbet af 2024, og som forventes at koste over CAD 60 mia. (DKK 300 mia.) de kommende ti år. I 2024 vil regeringen bl.a. implementere et skattefradrag på 30 pct. for omkostninger ved investering i nyt udstyr, der anvendes til at fremstille eller bearbejde grønne teknologier samt udvinde, bearbejde eller genanvende kritiske mineraler. Den canadiske regering vil endvidere implementere et skattefradrag på 15 pct. for investeringer i ren elektricitet, herunder investeringer i teknologier, der er nødvendige for produktion og lagring af ren elektricitet og dens transmission mellem provinser og territorier. Samtidig foreslås det, at udvide kriterierne for kvalifikation til skattefradrag ang. investeringer i ren teknologi, for at støtte produktion af elektricitet og varme fra affaldsbiomasse. 

I Fall Economic Statement var der også fokus på leveomkostningskrisen, der fylder meget i den canadiske offentlige debat. Her foreslår regeringen bl.a. ændringer til konkurrenceloven med henblik på at styrke de værktøjer den canadiske konkurrencestyrelse har til rådighed, så de nemmere kan slå ned på virksomheders misbrug af markedsdominans. Derudover har ændringerne i konkurrenceloven også til sigte at øge konkurrencen i dagligvaresektoren. Samtidig samarbejder regeringen med de største dagligvarekæder for at stabilisere priserne på dagligvarer. 
 

din kontakt i canada

Er du interesseret i at høre mere om det canadiske marked og dine muligheder?

Danmarks Ambassade, Canada
47 Clarence Street, Suite 450 
Ottawa, ON, K1N 9K1 
Tel (613) 562 1811 
[email protected]