Case
Offshore-vind er ved at tage fart i Australien
Australien har en ambition om at omstille sin energiforsyning til at nå 82% vedvarende energi i el-nettet i 2030, og danske virksomheder står til at drage fordel af de store onshore- og offshore-vindprojekter samt den store Power-to-X projektpipeline.
Offshore-vind vil spille en nøglerolle på vejen mod at nå målet. Australien har udpeget seks offshore-vindzoner med en kapacitet på over 80 GW (teknisk potentiale) og er begyndt at tildele licenser til disse områder.
Feasibility licenser er blevet tildelt i ’Gippsland vedvarende energi zone’ der ligger i staten Victoria. De to danske udviklere Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners har tilsammen vundet en tredjedel af licenserne i denne zone.
Ørsteds projekter vil levere 4,8 GW elektricitet til Victoria gennem sine to offshore-projekter, som er placeret 50-100 km fra kysten. Projekterne vil tilsammen forsyne omkring 4 millioner hjem og hjælpe staten Victoria med at nå sit mål på 9 GW inden 2040.
”Med mere end 30 års erfaring og enestående ekspertise inden for store offshore-vindprojekter er Ørsted glade for, at have fået tildelt licenser til at hjælpe med at lancere Australiens nye offshore vind industri. Vi er sikre på, at Australien har alt hvad der skal til for, at blive et blomstrende og meget attraktivt marked for offshore-vind.”
Ifølge Andrew Ho, Head of Government and Regulatory Affairs, Asia Pacific, New Markets hos Ørsted, repræsenterer Australien et betydeligt nyt marked for Ørsted, og samarbejdet med Ambassaden / Trade Council, med deres omfattende kommercielle og politiske forbindelser i Australien, har hjulpet Ørsted med at få fodfæste på dette nye og voksende offshore-vindmarked.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om offshore-vindmarkedet i Australien, kontakt venligst Trade Council i Sydney.
Loading...