Grøn alliance hjælper danske virksomheder i Australien
Et tæt samarbejde mellem the Trade Council i Sydney og ambassaden i Canberra gjorde det muligt at gennemføre en grøn alliance med 12 danske virksomheder inden for vindenergi, Power-to-X, logistik og klimateknologi. Alliancen med tilnavnet ”Green Transition Alliance”, fokuserede primært på den grønne omstilling af Australiens energisektor samt de store muligheder inden for grøn hydrogen (Power-to-X) og inkluderede både små samt store virksomheder.
Deltagerne var blandt andet på besøg i fem af Australiens delstater: Victoria, Tasmanien, Vest Australien, Syd Australien og New South Whales. Under besøgene var der både tid til at mødes med de politiske beslutningstagere, men også private firmaer som f.eks. er i gang med at udvikle projekter eller ejer eksisterende infrastruktur. Både ambassadør Pernille Dahler Kardel og handelskommiser Ulrik Dahl deltog i flere af besøgene, hvilket gav virksomhederne mulighed for at mødes med ministre fra de forskellige delstater samt højstående personer fra de australske virksomheder.
En af deltagerne i alliancen var transportgiganten DSV, som udtaler:
“Vores deltagelse i Green Transition Alliance har givet os adgang til centrale australske kontakter samt styrket vores relationer til de andre danske deltagere i alliancen – igennem de forskellige statsbesøg rundt om i Australien har vi ydermere fået stor indsigt i de mange grønne energiprojekter, der er under udvikling.”