Danske kedler til strå skal nedbringe luftforureningen i New Delhi
Den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) er gået sammen med den indiske virksomhed ISGEC for at opføre biokraftværker for indiske SAEL. Sammen vil de fjerne smoggen i Indiens hovedstad og største by New Delhi til fordel for at lave bæredygtig grøn biobrændsel til gavn for miljøet.
Forestil dig at ryge 20 cigaretter uden filter dagligt. Det er den påvirkning som smoggen i New Delhi har på dine lunger. Sådan forklarer Martin Wittrup, Kommerciel Direktør i Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, effekten af den smog, som hver dag hænger over byen.
Men hvad nu hvis man kunne fjerne smoggen fra luften og på samme tid generere bæredygtig brændsel til gavn for miljøet? Det er sådanne tanker Martin Wittrup og resten af BWSC-teamet prøver at få de indiske samarbejdspartnere til at tænke.
For at imødekomme det indiske marked med den mest pålidelige teknologi har BWSC dannet et partnerskab med indiske ISGEC. Sammen vil virksomhederne designe, fremstille, opføre og idriftsætte to kraftværker i Indien nær New Delhi. Målet er at bruge BWSC’s teknologi og omdanne den overskydende halm fra høsten til biobrændsel.
Det har dog ikke været nemt at få fodfæste i den indiske industri. Sammen med de lokale partnere, Dansk Industri og The Danish Trade Council er det dog lykkedes BWSC at opføre de to første kraftværker. Vurderingen er at den nye metode giver de indiske landmænd mulighed for at få en ny ekstra indtægtskilde, hvilket vil være med til at bidrage til den indiske regerings ambition om at fordoble indkomsten for de indiske landmænd fra 2022.
Derudover viser beregninger fra Trade Council, at der er potentiale til at bygge i alt 224 15MWe biokraftværker fordelt ud over Indien. Det svarer til en CO2 reduktion på 16,8 MegaTons om året – foruden bedre lunger til de lokale indbyggere i de indiske storbyer.
”Det bliver ikke mere bæredygtigt. Landmændene leverer deres halm, som i virkeligheden er bæredygtig biomasse, da det er et overskud fra fødevareproduktionen. Kedelanlægget brænder halmen af og skaber energi. Asken kan også genbruges – landmænd kan komme tilbage og samle aske til brug som gødning.”