Gå til indhold

Dansk teknologivirksomhed har fået foden indenfor i Kina

Den danske virksomhed EWA Sensors har fået deres første salg på det kinesiske marked efter hjælp fra The Trade Council.
EWA Sensors er en dansk udvikler af tilstandsovervågningssensorer til maskiner, der tilbyder integreret early warning analytics. Deres sensorer repræsenterer et skridt mod autonom realtidsmonitorering, hvilket muliggør en omfattende indsigt i maskiners sundhedstilstand. Virksomheden skiller sig ud ved at levere evalueret viden om maskiners sundhed og tilstand i realtid, og de tilbyder advarsler og alarmer, der præcist indikerer behovet for handling.

Første salg i Kina

EWA Sensors fik adgang til det kinesiske marked gennem ”U-S-E Water Project 2.0”, der er et partnerskabsprojekt om vand i Kina mellem Danish Export Association, the Trade Council i Kina og Miljøministeriet.

Kontakten blev skabt til Yantai Urban Drainage Service Center, der var interesseret i at implementere to af EWA Sensors produkter i et af deres faciliteter, hvor teknologien er blevet brugt til overvågning af vandpumper. Sensorerne kan monitorere driftsstatus i pumperne for at opdage fejl, så teknikere kan reagere hurtigt, såfremt der skulle opstå problemer. Produkterne skal snart installeres i Yantai.

Flere muligheder på det kinesiske marked

Implementeringen af produkter kan bruges som et eksempel på, hvordan EWA Sensors teknologi kan benyttes i vandsektoren. Dette fører et stor potentiale med sig. The Trade Council har nemlig også hjulpet med at skabe kontakt til andre vandgrupper, som alle er positive over for at integrere teknologien fra EWA Sensors i deres egen drift. Dette åbner således døren for nye muligheder for den danske teknologivirksomhed i fremtiden.
quote ikon
”Vi er glade for at kunne hjælpe til med at bane vejen for EWA Sensors i Kina. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har masser af små og mellemstore virksomheder med unik teknologi, der er interessant for de lokale virksomheder herude”. 
Mads Vesterager Nielsen Teamleder for Vand og Miljø i Kina

Kontakt

Vil du vide mere om dine muligheder i Kina? Så kontakt os og hør nærmere.
Loading...