Gå til indhold
Canada

Vil du sælge energieffektive løsninger til byggeri i Canada? 

Canada har lige som Danmark store ambitioner for den grønne omstilling, det mærker man bl.a. i byggebranchen. Her har den canadiske regering sat et ambitiøst mål om, at alt nyt byggeri skal være energineutralt inden år 2030. Den grønne foregangsby, Vancouver, har meldt ud, at byens nye byggereglement vil skabe en markedsværdi for energieffektive byggeprodukter på over 15 mia. kroner frem mod 2032. Der er med andre ord et kæmpe markedspotentiale for danske byggeløsninger, som har et stærkt brand i Nordamerika. The Trade Council Nordamerika kan hjælpe dig ind på markedet. 
Danske virksomheder med ekspertise i byggematerialer og –teknologi kan med fordel kigge over Atlanten for at udvide sine markeder. Drevet af stigende krav fra lokale, regionale og nationale byggereglementer er der en voksende pulje af grønne byggeprojekter på tværs af Canada. Stater, kommuner og private aktører er i stigende grad interesserede i danske løsninger, der kan formindske bygningers klimaaftryk samt sænke energiregningen på lang sigt. Ingen er længere fremme end Vancouver. World Green Building Council vurderer, at byen har verdens mest ambitiøse byggereglement, der forventes at drive et marked for energieffektive byggeprodukter på over 15 mia. kr. frem til 2032. Den totale værdi af byggeprojekter i provinsen British Columbia, hvor Vancouver er den største by, er op mod 550 mia. kroner årligt. Der er med andre ord et kæmpe eksportpotentiale for danske selskaber i byggesektoren.

De nordamerikanske udfordringer

  • Hvordan kan byggeri medvirke til at nedbringe drivhusgasudledningen, så land, stat eller kommune lever op til sine forpligtelser?
  • Hvordan går bæredygtigt byggeri hånd i hånd med øget livskvalitet og sundhed?
  • Hvordan kan eksisterende teknologi underbygge transitionen til bæredygtighed på lang sigt til overkommelige priser?
  • Kan grøn teknologi udvikles og installeres til at virke under ekstreme temperaturforskelle fra sommer til vinter?

Få hjælp til at komme ind på markedet

Efterspørgslen på energieffektive løsninger taler ind i danske kernekompetencer og repræsenterer en god mulighed for at fremvise din virksomheds kvaliteter på det canadiske marked. Det kan dog tage tid og kræver lokalt kendskab at opbygge de rigtige lokale kontakter og forstå den relevante lovgivning. Her kan The Trade Council Nordamerika hjælpe dig.

quote ikon

The Trade Council Nordamerikas rådgivere kan hjælpe danske virksomheder med at navigere sig til succes i det canadiske marked for grønt byggeri. Uanset om det handler om at finde den rigtige joint venture partner, om at komme med i det rigtige webinar panel for at introducere lokale kunder for din ekspertise, eller om at fremstille din business case i det rigtige lys for canadiske partnere, så er vi her for at guide dig og din virksomhed i den rigtige retning,

Shirin Karoubi Handelsrådgiver i The Trade Council i Nordamerika

The Trade Council Nordamerikas eksportrådgivere har kendskab til marked, aktører og lovgivning. De har ligeledes stor erfaring i at udpege og etablere kontakt til potentielle samarbejdspartnere. Ligesom i Danmark har byggemarkedet været ramt af forsinkelser og nedlukning som følge af COVID-19, men landet er i en kontrolleret genåbningsproces, og der er fra regeringens side lagt en ambitiøs genopretningsplan til at følge pandemien. Danske virksomheder opfordres derfor til at gribe den investeringsvillighed for grøn udvikling, som er udsprunget af pandemien og den spirende nytænkning i canadiske byggereglementer. Der er efterspørgsel på al ekspertise, der kan hæve energieffektiviteten i nordamerikansk byggeri. Det gælder bl.a. ventilation, varme, el, isolering, udluftning, vinduer m.m.

Men forarbejdet skal være på plads, før eksporteventyret kan begynde. 

"Samarbejde om projekter i Canada er baseret på tillid og troværdighed. The Trade Council Nordamerika kan hjælpe danske selskaber med at etablere netværk og introducere dem for relevante interessenter og partnere, der både kan hjælpe med at videreføre den lokale og danske agenda," siger Shirin Karoubi.

Danske styrker inden for grønt byggeri

  • Innovative løsninger
  • Grøn teknologi
  • Omkostningseffektiv omstilling
  • Bedre indeklima og sundhed
Bygge- og renovationsprojekter går ofte igennem kommuner eller administreres af private selskaber. Det er derfor altafgørende at have lokale kontakter for at få del i vækstpotentialet i Vancouver og Canada generelt. I The Trade Council Nordamerika hjælper vi dig med at etablere de rigtige forbindelser og udpege relevante projekter. I en periode med rejserestriktioner og social distancering har The Trade Council Nordamerika i Toronto og New York god erfaring med digitale formater til møder og etablering af partnerskaber. 

Vil du vide mere om dine muligheder i Nordamerika?

Så kontakt os og hør nærmere.
Loading...

    Vil du vide mere? Se vores relaterede indhold

    Loading...