Situationsrapport fra eksportmarkedet USA

Handelssituation

Handelshindringer

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Biden-administrationens ambition om en inklusiv og retfærdig grøn omstilling skaber et stort potentiale for en styrket grøn dansk eksport til USA. Som en del af Bidens ”Build a Better America”-dagsorden har Kongressen vedtaget to pakker: en infrastrukturpakke, ”Infrastructure Investment & Jobs Act”’, og en klima-, energi-, og sundhedspakke, ”Inflation Reduction Act of 2022”. 

Infrastrukturpakken til USD 1.200 mia., ”Infrastructure Investment & Jobs Act”, rummer en bred vifte af investeringer til infrastrukturforbedringer af eksempelvis broer, veje, havne, højhastighedsinternetforbindelser, elnet og vandinfrastruktur. 

Klima-, energi-, og sundhedspakken, ”Inflation Reduction Act”, blev vedtaget i Kongressen i august 2022. Pakken indeholder investeringer på samlet USD 437 mia. i en lang række i klima-, energi- og sundhedstiltag samt USD 737 mia. i forventede indtægter fra skattemæssige tiltag og forventede besparelser på medicinpriser for det føderale sundhedsforsikringsprogram for ældre, Medicare. Pakken har til formål at reducere drivhusgasudledningerne, sænke energipriserne, øge energisikkerheden, investere i underinvesterede landområder og samfund, sænke medicinpriser samt minimere skattesnyd og sikre, at succesrige selskaber betaler skat. Selvom det stadig er for tidligt at vurdere konkrete effekter af ’Inflation Reduction Act’, er der ingen tvivl om at reformen gennem sine attraktive skattemæssige incitamenter på investerings- og produktionssiden, vil være medvirkende til en massiv udbygning af lav/nul-emissions energi i USA.

 
Klimafrontpost

Ambassaden er en klimafrontpost. Det betyder, at ambassaden bestræber sig på at integrere regeringens ambitiøse klimapolitik i ambassadens arbejde. Det gælder både det interne og eksterne arbejde.

Hvad angår det eksterne har ambassaden fokus på at integrere den grønne dagsorden i dialog og kommunikation med interessenter i USA, herunder i den føderale administration, i Kongressen, i delstater og blandt NGO’er og tænketanke.

Ambassaden bestræber sig samtidig på at mindske sit CO2-aftryk i ambassadens egne bygninger. Blandt andet har ambassaden fokus på at sikre en mere bæredygtig indkøbspolitik, affaldshåndtering og transport.

Digitalisering

Iflg. FN har USA en førsteplads i e-deltagelse og en niendeplads i e-Government. Dette dækker dog over interne forskelle i adgang til internet, som COVID-19 pandemien har tydeliggjort. Ifm. den tværpolitiske infrastrukturpakke, ”Infrastructure Investment and Jobs Act”, som blev underskrevet af præsident Biden d. 15. november 2021, er der derfor også fokus på at udbrede højhastighedsbredbåndsforbindelser til de ca. 30 mio. amerikanere – primært i landområder - som ikke har adgang til højhastighedsbredbånd. National Telecommunications and Information Administration arbejder på at få fordelt ca. USD 42 mia. i midler til udvidelse delstaternes bredbåndsnettet inden 30. juni 2023.

E-handelsområdet er fortsat i vækst, men væksten i e-handel forventes at være mindre end i tidligere år. Dette skyldes, at forbrugerne i højere grad er vendt tilbage til fysiske butikker efter ophævelsen af de fleste COVID-19 restriktioner, og at inflation har ført til lavere købekraft og stigende bekymring blandt amerikanerne for deres fremtidige økonomiske sikkerhed.

Den store vækst i e-handel har betydet, at der ligeledes er kommet et større fokus på elektronisk indsamling af forbrugeres personoplysninger, når de handler online. I 2018 blev Californien den første delstat til at vedtage en databeskyttelseslov, og i løbet 2023 vil lignende love træde i kraft i fire andre delstater. De amerikanske love minder på mange områder om GDPR, og det forventes, at flere delstater de kommende år vil vedtage lovgivning på området.
På føderalt niveau er der ligeledes kommet et større fokus på beskyttelsen af forbrugere mod overvågning og målrettede reklamer. Federal Trade Commission er i gang med at overveje, hvordan en sådan lov skal udformes.

Handelsmuligheder

Sektorfokus

Havvind

Højdepunktet i 2022, set fra havvindsindustrien, er uden tvivl vedtagelsen af Inflation Reduction Act (IRA), som er USA’s mest omfattende klimalov nogensinde. Loven skal sørge for en udledningsreduktion på 42 pct i 2030. Ud over reduceringsmålet, afsættes der 369 mia. USD til bl.a. en fortsat støtte til vedvarende energiproduktion, i form af ”Tax Credits”. 

De første projekter (Vineyard Wind og South Fork) er godt i gang med installationen og forventer at være i drift i 2023. 
I sommeren 2022 åbnede New York for den tredje havvindsauktion hvor det forventes, at de laver elkøbsaftaler for minimum 2000 megawatt. Også Rhode Island annoncerede, at de vil udvide deres havvind med en auktion, hvor det forventes, at de vil lave aftaler for op imod 1000 megawatt. Kort før jul annoncerede New Jersey deres tredje havvindsauktion med en forventning om elkøbsaftaler på mellem 1200 og 4000 megawatt. 

Havvindsmarkedet blev yderligere udvidet til vestkysten, da der i december blev solgt havvindsarealer ud for Californien, med en samlet kapacitet på minimum 4500 megawatt men realistisk nærmere 8000 megawatt. Med ekstreme havdybder langs vestkysten har flydende vind også gjort indtog på det amerikanske havvindsmarked. Med den enorme udvikling på det amerikanske marked er der fortsat stort behov for dansk SMV-knowhow, hvis projekterne skal installeres til tiden og inden for budgetrammerne.  

Landvind

USA har landvind-installationer svarende til omtrent 130.000 megawatt, og er dermed det næststørste land for output på landvind, kun ovegået af Kina. Markedet er relativt modnet med høj konkurrence men byder også på store muligheder indenfor installation samt Operations & Maintenance og optimering. 

Kapaciteten forventes at stige med 140.000 megawatt frem mod 2030 på baggrund af Inflation Reduction Act, som Biden Administrationen underskrev i 2022. IRA giver sikkerhed og stabilitet i vind-sektoren over de næste mange år, og gør det lettere for investorer og operatører at investere i mere vindenergi. Dette giver gode muligheder for danske virksomheder at afsætte unikke produkter og services og få en del af det voksende marked.

Særligt har førende innovative løsninger fra Danmark inden for optimering og operations, succes med at vinde indpas både i nybyg og retrofit på tværs af dominerende mølletyper og –ejere. Der forventes at være markant fremgang i flere områder i USA, hvor vindbæltet fra Texas op igennem Midtvesten forventes at være stedet for største udbygning af kapaciteten. Derudover vil Californien også være en vigtig stat for den grønne omstilling og har klare ambitioner for reduktion af Co2 og øget mængde af grøn energi i el nettet.

Biogas

Der er opbygget en betydelig dansk-amerikansk biogas-alliance i Nordamerika, der med fokus på biogasmuligheder inden for både landbrugssektoren, spildevand, madaffald og affaldshåndtering generelt, hjælper danske biogasvirksomheder ind på det nordamerikanske marked. Det amerikanske marked for biogas vokser signifikant og flere danskdrevne projekter ser nu lyset på markedet. 2022 har været et rekordår for biogas-alliancen, hvor blandt andet alliance-virksomheden Nature Energy har annonceret sine to første biogasprojekter i Minnesota, USA. Nature Energy’s markedsfokus ses nu på tværs af USA samt Canada, hvor vi ligeledes ser en stigende dansk interesse i det canadiske marked. Ligeledes har Ammongas fået sine første projekter i USA i bogen, som allerede har udviklet sig til fem konkrete projekter i Maine og New York.

Med IRA’en har kongressen anerkendt biogas som en vedvarende energikilde, og lovgivningen understøtter for første gang nu alle sektorer indenfor biogas. Investering i biogasfaciliteter vil nu udløse skattefradrag på lige vilkår med andre vedvarende energikilder som vind- og solenergi. IRA’en vil yderligere sikre subsidier til produktionen af e-fuel og carbon capture sequestration teknologi, hvilket er nogle af de power-to-x teknologier, som de danske biogasvirksomheder er førende indenfor. Anerkendelsen af biogas i IRA’en forventes at skabe et stort markedspotentiale for projektudvikling på det amerikanske marked de kommende år.

Vand

Optimering af vandinfrastruktur spiller en betydelig rolle i Biden-administrationens infrastrukturpakker, som i de kommende år allokerer hundredvis af milliarder til optimering af i vandsektoren i de kommende år. 

Drevet i regi af Water Technology Alliance-regi (WTA) har The Trade Council i partnerskab med den danske vansektor i gennem de seneste år opbygget en stærk tilstedeværelse i vandsektoren særligt Midtvesten, Californien og Texas. 

TC har i USA indgået strategiske partnerskaber med Californien, Houston og Chicago, samt the US Water Alliance, en national vandorganisation der arbejder hen mod en klima- og energineutral amerikansk vandsektor som på sigt forventes at åbne dørene for store eksportmuligheder for danske leverandører Partnerskabet understøttes af en veletableret strategisk salgsalliance, der siden 2016 har understøttet eksport for danske leverandører for over 300 mio. kr. 
 

UN Procurement

FN indkøbte for USD 29,6 mia. i 2023, og danske virksomheder har en unik styrkeposition ift. FN’s efterspørgsel. Danmark var i 2021 den 6. største leverandør til FN-systemet med en samlet eksportværdi af over USD 1,1 mia. i 2021.

Der er mere end 1.000 danske virksomheder, som har fundet vej ind til FN, herunder mange SMV’er. I år har forventes det, at der afholdes flere større arrangementer hvor danske virksomheder kan præsentere deres løsninger og møde repræsentanter fra FN.

Generalkonsulatet i New York fokuserer på at forbedre de strukturelle forhold for danske virksomheder i FN-systemet og understrege vigtigheden af bæredygtigt indkøb. Ydermere assisterer Generalkonsulatet enkeltvirksomheder i deres aktiviteter med FN. 

SDG & UN Public Affairs

FN er en central platform for danske virksomheder, der ønsker at positionere sig globalt inden for bæredygtighedsdagsordenen. Flere gange om året vender verdens ledere og virksomheder blikket mod New York for at diskutere akutte problemstillinger og de nødvendige løsninger.

Danske virksomheder med fokus på deres egne løsninger og bidrag til en mere bæredygtig verden kan markere sig her, indgå i partnerskaber og blive en del af den internationale dialog.

Generalkonsulatet i New York har flere års erfaring og dedikerede rådgivere inden for public affairs, der kan assistere virksomheder i dette arbejde. 

Design

Historisk har kontraktmarkedet været det første til at genrejse sig efter økonomisk nedgang, f.eks. finanskrisen i 2008, og det ser også ud til at være tilfældet ift. COVID-19. 

Med programmet ”Danish Design Link” tilbydes danske designvirksomheder identifikation af og adgang til relevante bygningsprojekter i Nordamerika samt hjælp til at få specificeret deres produkter herpå. 

Med Danish Design Link fungerer The Trade Council som designvirksomhedernes ”Boots on the Ground” og yder assistance fra start til slut i specificeringsprocessen. For yderligere oplysninger kontakt The Trade Councils designspecialist i New York.

E-handel

COVID-19 har accelereret transitionen mod e-handel, som er steg eksponentielt i årene 2020 og 2021, da pandemien var på sit højeste. I 2022 faldt e-handlen en smule, men seneste tal viser at væksten har taget fat igen. I 2022 oversteg online retail salg tusind milliarder U.S. dollars I USA, og næsten 15pct af alt retail salg skete i tredje kvartal af 2022 online.

Væksten er i høj grad drevet af den stigende popularitet af markedspladser, med Amazon.com som den ultimative største spiller. I juni 2022 udgjorde Amazon.com’s salg mere end 37pct af alt online retail salg i USA. The Trade Council arbejder derfor tæt sammen med markedspladserne både indenfor B2B og B2C, for at gøre danske virksomheders vej til eksport gennem e-handel nemmere.

Digitalt salg gennem sociale platforme og innovativ ny teknologi er det næste store satsningsområde for The Trade Council, hvor potentialet er enormt for både at udvikle nye services og ramme den næste generation af forbrugere. Desuden arbejdes der fortsat med at afdække de digital salg kanaler i mere komplekse B2B industrier, og der er store muligheder indenfor i sær sundhed, fødevarer, teknologi og design er der store muligheder. 

Tech

• EdTech

  Fjernundervisning, micro-certifikater, læringsprincipper – alt uddannelse og efteruddannelse forventes redefineret i kølvandet af pandemien, båret af nye regler, politikker (macro og micro), nye præferencer og større ansvarlighed.

• TravelTech

  Løsninger der kan minimere behov for erhvervsrejser vil få et øget fokus.

• WorkTech

  Løsninger der muliggør/optimerer/forbedrer ”work from home”-forhold, vil komme (endnu mere) i fokus.

• GovTech

  Løsninger der effektiviserer/nedbringer behovet for fysisk fremmøde vil være i høj kurs fra myndighedernes side.

• HealthTech

  Løsninger inden for Telemedicin og remote solutions vil blive efterspurgt, ligesom efterspørgslen på sundhedsmonitorering forventes at stige.

• TransportTech

  Løsninger der kan optimere ”last mile” på ”fast moving consumer goods”-området (FMCG).

Strategiske alliancer

Water Technology Alliance
På vandområdet eksisterer to strategiske alliancer, som begge drives inden for rammerne af WTA, som er et sammenspil mellem The Trade Council i Nordamerika, danske virksomheder og danske forsyninger:

• Spildevandsalliance
• Drikkevandsalliance

Waste & Biogas Alliance
På biogasområder drives en større alliance på tværs af USA, men drevet ud af Washington DC. Fokus på bred del af biogassektoren: landbrug, madaffald o.l.

TMC-Denmark BioBridge Alliancen

Samarbejde mellem Danmark og Texas Medical Center (TMC), verdens største hospitals/sundhedskompleks, med fokus på innovation, kommercialisering og markedsadgang inden for sundhedsteknologi og medicinsk udstyr.

District Energy Alliance
Fokus på det nordamerikanske fjernvarmemarked inkl. bysamarbejde med Pittsburgh.

Sustainable Industry Alliance
Alliance i Californien med fokus på energi og ressource-effektivitet i fødevareindustrien. Koblet til dansk-californisk Memorandum of Understanding (MoU) på energieffektivitet.

Sustainable Buildings Alliance
Sammenslutning af danske virksomheder med energieffektive og bæredygtige løsninger til kommercielle bygninger.

Danish Defense Industry Alliance
Alliance for danske forsvarsvirksomheder med fokus på øget samarbejde med Department of Defense og US Primes, samt regler og krav for eksport af forsvarsmateriel.

Danish Pig Industry Alliance
Alliance for danske virksomheder der leverer løsninger ind i fremtidens svineproduktion med særligt fokus på ressourceoptimerende produkter ved staldteknologi og dyrevelfærd. 

Eksisterende myndighedssamarbejde

Vand

Danmark har siden 2017 haft et strategisk myndighedssamarbejde mellem miljøministeriet i Danmark og den californiske stat på vandområdet. Fokus er især på effektivisering og optimering i vandsektoren. I marts 2021 blev dette samarbejde fornyet og fik et stærkere fokus på klima og bæredygtige praksis i vandsektoren.

Der blev i maj 2021 indgået en større samarbejdsaftale mellem Danmark og Houston på vandområdet. Fokus er på effektiv håndtering af spildevand og drikkevand samt smarte løsninger til klimatilpasning/urban solutions.

Havvind

• Myndighedssamarbejde med Bureau of Ocean Energy Management (BOEM) blev igangsat i 2016.
• Myndighedssamarbejde med New York blev igangsat i 2018. I november 2021 er samarbejdsaftalen udvidet til at omfatte grøn brint samt lagringsteknikker (CCS).
• Myndighedssamarbejde med Californien blev igangsat i 2018.
• Myndighedssamarbejde med New Jersey blev igangsat i 2020.
  
• Myndighedssamarbejde med Department of Energy (DoE) blev igangsat i 2021.
• Myndighedssamarbejde med Virginia blev formaliseret i januar 2022.
  
   

Energieffektivitet

Myndighedssamarbejde med Californien blev igangsat i 2019.

Urbanisering og byudvikling

I forhold til udviklingen af grønnere og smarte bygninger ses en øget interesse, ikke bare på arkitektursiden, men også ift. energieffektive og bæredygtige løsninger på tværs af Nordamerika. 

På flere markeder begynder eksempelvis nye byggereguleringer at give danske løsninger en fordel. Der er ligeledes en stigende efterspørgsel på mere intelligent affaldshåndtering i de store metropoler i Nordamerika. Det er et område, hvor der kan spares mange penge, så der bliver lyttet, når man kan præsentere bedre løsninger.

Fødevareproduktion og -forsyning

Med Inflation Reduction Act fra 2022 er der øremærket $40 mia. til United States Department of Agriculture, hvoraf størstedelen allokeres til programmer rettet mod klimasmart landbrug og en nedbringelse af udledninger fra landbruget. Herudover ventes der i 2023 en vedtagelse af en ny Farm Bill for sektoren.  

Danske virksomheder kan tilbyde en lang række klimavenlige landbrugs- og fødevareløsninger af relevans for den amerikanske landbrugs- og fødevareindustri, herunder:

• Udstyr, produkter og løsninger i værdikæden inden for bæredygtig mælkeproduktion.
• Udstyr, produkter og løsninger i værdikæden inden for effektiv svineproduktion.
• Udstyr, produkter og løsninger i værdikæden inden for bæredygtig og effektiv akvakulturproduktion.
• Biosolutions til landbrugs- og fødevareproduktionen bl.a. ingredienser.

Bæredygtig mælkeproduktion
Californien er som den største mælkeproducerende stat central for USA's mælkeproduktion, samtidig med at være foregangsstat, når det kommer til regulering af sektorens miljø- og klimapåvirkning. 

Derfor har staten også lanceret en række finansieringsprogrammer, der understøtter mere bæredygtig drift hos mælkeproducenterne. Derudover har Californien og Danmark i januar 2021 underskrevet et Memorandum of Understanding (MoU) om bæredygtig mælkeproduktion. 

Der arbejdes fra The Trade Councils side på en vifte af eksportrettede aktiviteter i Californien og Wisconsin inden for bæredygtig mælkeproduktion, der skal bringe innovative grønne danske løsninger i spil på det amerikanske markedet. 

Akvakultur
Over 70-85 pct. af al fisk, der bliver spist i USA, er importeret. Der har over de seneste år været en stigende interesse for lokal produktion og med COVID-19 og forstyrrelse af globale fødevarekæder, er argumentet for at producere fisk lokalt vokset. 

Tendensen for opdræt i landbaserede indendørs fiskefarme er stigende, og særligt staten Maine har vist sig at have gode forhold for denne type produktion og har interesse i at arbejde med danske virksomheder. Der arbejdes fra The Trade Councils side i USA og i Canada for, at bringe innovative grønne danske løsninger i spil. 

Bæredygtig svineproduktion
Der opleves i svineindustrien en stigende efterspørgsel på kvalitetsudstyr og løsninger, der kan automatisere arbejdstunge opgaver og optimere ressourceforbruget. Det skyldes blandt andet udfordringer med at finde kvalificeret arbejdskraft, såvel som behovet for bedre at kunne styre ressourceforbrug i produktionen og nedbringe de steder i produktionen, hvor der er risiko for spildte ressourcer.

Det kan f.eks. være date management systemer, der oplever øget interesse i lyset af højere foderomkostninger og et større fokus på dyrevelfærd. Der arbejdes fra The Trade Councils side videre med et alliancekoncept inden for svinesektoren, der bringer ressourceoptimerende danske løsninger i spil på det amerikanske markedet. 

Transport og logistik

Transport og logistikbranchen i USA er præget af fragt via tog eller lastbil fra de store havneknudepunkter og ind i landet (særligt L.A., Long Beach, Oakland, Houston og New York).

En række store danske virksomheder er tilstede på markedet her, men for søtransport gælder cabotageregler i USA. Det betyder at ”Jones Act” begrænser mulighederne for at flytte gods mellem to punkter i USA på kommercielle skibe, med mindre skibet er indflaget under amerikansk flag og har amerikansk besætning.

Shipping- og containersektoren har tidligere været genstand for politisk kritik, bl.a. fra præsident Biden, for at være årsag til inflation og flaskehalse. Denne kritik er delvist forstummet nu. En lov fra 2022, som strammede reguleringen af branchen er stadig i implementeringsfasen.

Infrastrukturen i USA har længe været kritiseret, og får også en del af skylden for import- og eksportflaskehalsene i 2021 og 2022 . Derfor er der store forventninger til kommende infrastrukturinvesteringer. I infrastrukturpakken fra november 2021 blev der bl.a. afsat midler til havne og vandveje, som nu begynder at blive udmøntet i konkrete projekter. 

Der er hertil bl.a. fokus på, at terminaler og andre infrastrukturelementer (togskinner, motorveje) skal forbedres – gerne med klimavenlig teknologi.
Dette kan bl.a. være med til at skabe jobs i fx havneområder og bidrage til bedre miljømæssig lighed i traditionelt mere forurenede områder. Dette kan forventeligt skabe muligheder for danske virksomheder både inden for det maritime og andre infrastrukturområder.

Samtidig er der et stort potentielt marked for installation og service inden for især havvind, hvor der flere steder i USA er ambitiøse planer om udbygning. Også her har der dog været forsøg på at begrænse udenlandske virksomheders adgang til markedet, uden at der dog er vedtaget konkret lovgivning herom. 

Sundhed

USA er verdens største sundhedsmarked og bruger årligt USD 3.200 mia. på sundhed – et tal der forventes næsten at fordobles inden for de næste 8 - 10 år. COVID-19 pandemien har udfordret det amerikanske sundhedssystem, som i forvejen var presset af strukturelle udfordringer.

Der er generelt stort fokus på sundhedsteknologi og sundhedsløsninger, som giver bedre og mere effektiv behandling. Derfor er der gode muligheder for at tale om danske løsninger til hospitaler samt om digital sundhedsteknologi generelt.

Fortsat interesse for løsninger til infektionsforebyggelse og –bekæmpelse, for eksempel disinfektionsrobotter. Derudover investeres der massivt i vacciner og behandlinger til forebyggelse og behandling af COVID-19.

Strategiske projekter

Styrket grøn eksport til USA via en 3-årig styrkelse af den grønne eksportindsats. Med initiativet styrkes myndighedssamarbejdet med USA. Der etableres nye samarbejder på vand og bæredygtig fødevare- og landbrugsteknologi, mens energisamarbejdet styrkes. Samtidig indeholder planen en styrkelse af den handelspolitiske indsats, øget fokus på finansiering, herunder flere vækstpuljemidler, samt en markant styrkelse af eksportfremmeindsatsen i USA og selvfølgelig mulighed for flere eksportfremstød til USA.

Læs mere her.

The Trade Council i USA

The Trade Council tilbyder danske virksomheder den fulde vifte af The Trade Councils ydelser i USA via en række højt specialiserede teams. Se beskrivelserne i sektorspor ovenfor og læs mere her.

I lyset af de fortsatte rejseudfordringer er ambassaden en oplagt samarbejdspartner ift. lokal partnerdialog, netværksopbygning, myndighedssamarbejde, facilitering af kontakt til lokale partnere, teknisk bistand og andre aktiviteter, som normalt kræver fysisk tilstedeværelse.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.