Situationsrapport fra eksportmarkedet Tyskland
Tyskland, Danmarks største samhandelspartner, har gennemgået forskellige stadier af smittebølger, nedlukninger og genåbninger i relation til COVID-19. Fra og med april 2022 er stort set alle COVID-19-restriktioner afskaffet. Der er dog stadig krav om mundbind i offentlig transport, i rutefly mod Tyskland og i sundhedssektoren. Enkelte steder som f.eks. museer og butikker har frivilligt valgt at fortsætte med mundbindskravet.
Tysklands industri og erhverv har siden den første genåbning i sommeren 2020 fungeret relativt normalt – dog med en stor del af arbejdsstyrken i hjemmearbejde eller på lønkompensation – men de gentagne nedlukninger i løbet af pandemien har ramt erhvervslivet bredt på flere måder: På den ene side har især rejsebranchen, restaurationsbranchen, kulturlivet, ikke-essentiel detailhandel og en række serviceerhverv været stærkt påvirkede af nedlukninger og åbningsforbud. På den anden side har den tyske økonomi, der er en eksportbaseret økonomi præget af en stor industri- og fremstillingssektor, været påvirket af nedlukninger på fabrikker og nu i særdeleshed af forstyrrelser i forsyningskæderne.
Det økonomiske opsving, som var ventet i 2022, er nu præget af udviklingen efter Ruslands invasion af Ukraine. Den tyske industri er stærkt afhængig af velfungerende forsyningskæder og af underleverandører i både Rusland og Ukraine, og det tyske samfund som helhed er meget afhængigt af energiforsyninger (særligt gas) fra Rusland. Krigen i Ukraine har accelereret Tysklands planer om en grøn omstilling af især energi- og byggesektorerne, hvilket kan komme danske selskaber til gode. For yderligere se afsnittet ”Økonomien i Tyskland i lyset af COVID-19 og krigen i Ukraine” nedenfor.
De tyske messer bliver i 2022 i udstrakt grad afholdt fysisk. Omkring en tredjedel af de planlagte messer er dog blevet udskudt til senere på året eller udsat til 2023. Det er de enkelte delstater, der bestemmer, hvorvidt messer må afholdes og under hvilke forhold. I udgangspunktet er alle restriktioner bortfaldet, men der kan gælde divergerende regler – eksempelvis krav om dagsaktuel test eller mundbind. Vi anbefaler derfor, at man på forhånd gør sig bekendt med de gældende lokale regler, hvis man planlægger et messebesøg.
Der er vedtaget forskellige økonomiske hjælpe- og stimulipakker for at holde hånden under den tyske økonomi som følge af COVID-19. Dette kan på flere måder komme danske virksomheder til gode: Danske virksomheder med tysk datterselskab er berettigede til at søge hjælpe- og stimulimidler direkte, og derudover kan danske virksomheder, der eksporterer til det tyske marked, få del i ordrer, der er hjulpet på vej af stimulimidler til de tyske virksomheder. En del af hjælpepakkerne er dog udløbet og kan ikke længere søges.
En stimulipakke vedtaget i sommeren 2020 på EUR 140 mia. har som mål at føre Tyskland stærkere ud af krisen, og pakken indeholder midler til bl.a. grøn omstilling, brintteknologi, bygningssaneringer, vind- og solenergi samt digitalisering. Stimulipakken er desuden toppet op med yderligere direkte og indirekte stimuli- og støttemidler, som løbende er vedtaget af Forbundsdagen. Dermed vurderes det samlede beløb til genopretning på nuværende tidspunkt at nærme sig EUR 170 mia., som vil blive udmøntet i perioden 2020-2030. EU-genopretningsmidlerne vil bliver som udgangspunkt kanaliseret over i de tyske nationale genopretningsmidler, der er indeholdt i stimulipakken.
Tyske virksomheder har mulighed for at hjemsende medarbejdere ved at søge om lønkompensation (Kurzarbeit). En tredjedel af de tyske virksomheder har haft ansatte på lønkompensation. I den første nedlukning i 2020 var hele 6 mio. – over en sjettedel – af alle tyske ansatte på lønkompensation. I marts 2022 var 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke på lønkompensation, hvilket er en let stigning i forhold til efteråret 2021. I løbet af 2020 var det især bil- og metalindustrien, der havde medarbejdere på lønkompensation. På nuværende tidspunkt er det især ansatte i restaurations- og detail- og bilbranchen, der er på lønkompensation, hvilket skyldes såvel COVID-19 som krigen i Ukraine.
For at understøtte likviditet i større virksomheder blev der i marts 2020 oprettet en statslig ”stabiliseringsfond” med en volumen på EUR 600 mia. Denne fond har i løbet af pandemien udstillet statslige garantier for virksomhedslån, der har været nødvendige for at sikre likviditet gennem pandemien. Desuden har midlerne været brugt til at direkte statslige opkøb i nødlidende virksomheder.
Læs mere på det tyske Forbundsfinansministeriums (BMF) COVID-19-side her.
covid-19 i tyskland
Sundhedssituation
Tyskland ophævede i foråret 2022 langt de fleste COVID-19 tiltag. Sammenlignet med andre europæiske lande befinder smittetrykket sig i sensommeren i den højere ende, men sommerbølgen er på sikkert tilbagetog. Omkring midten af marts 2022 registrerede man det højeste antal nysmittede siden pandemiens begyndelse. Siden slutningen af marts er udviklingen vendt. 7-dages incidensen befinder sig i midten af august 2022 på 314 pr. 100.000 indbyggere.
Indlæggelsesprocenten for hele befolkningen ligger på under 5 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, hvilket svarer til en lettere tilbagegang. Knapt 5 pct. af alle patienter på landets intensivafdelinger skyldes COVID-19. Belastningen på sundhedssystemet som direkte følge af COVID-19 synes ikke længere at være til stede.
Kontakttallet set over 7 dage befinder sig på 0,96 og er dermed konstant.
I alt er der bekræftet godt 31.725.000 mio. positive tilfælde med COVID-19 i Tyskland siden pandemiens start, og over 30. mio. mennesker er registreret som raskmeldte. Aktuelt er lidt over 1 mio. smittede med COVID-19. Omtrent 146.200 personer har mistet livet.
Fra og med den 1. oktober 2022 gælder kun personer med tre vaccinestik, dvs. med mindst én boostervaccine, som ”fuldstændig vaccineret” internt i Tyskland. Personer med to stik vil fra den dato blive betragtet som ”ikke-vaccineret”. Den ændrede status vil berøre ca. 15 pct. af befolkningen. Yderligere ca. 17 pct. af de vaccinationsberettigede har fortsat ikke taget imod tilbuddet om vaccination.
4. stik anbefales for personer over 60 år, for personer over 5 år med nedsat immunforsvar samt for personale i sundheds- og plejesektoren, navnlig med direkte kontakt til patienter og beboere. Alle andre personer kan efter en forudgående lægesamtale om den individuelle risiko også komme i betragtning til 4. stik.
Vaccinationspligten for ansatte i sundhedssektoren trådte i kraft i marts 2022. Det betyder, at ansatte uden vaccination fritstilles fra deres arbejde. Pligten gælder også for socialpædagoger, plejehjem og lignende. Det blev kort inden ikrafttrædelsen anslået, at henved 90 pct. af alle berørte ansatte lever op til vaccinationskravet.
Ugentligt gennemføres der i omegnen af 615.000 PCR-tests, hvilket er en markant tilbagegang set i forhold til foråret. Positivprocentren er faldet til 45 pct. Dette skal ses i sammenhæng med ophævelsen af pligten til at kunne fremvise en dagsaktuel test på arbejdspladser og i offentlig trafik i april 2022. Nogle delstater planlægger at teste skoleelever og til dels børnehavebørn op til tre gange pr. uge, når sommerferien slutter. De offentlige kviktest er ikke længere gratis. Der opkræves nu egenbetaling på ca. 3 EUR, undtaget for børn, personer der ønsker at ophæve deres isolationspligt, besøgende på hospitaler, nære kontaktpersoner og lignende. Selvtests i håndkøb er normalt tilgængelige i detailhandlen.
Det er i de færreste tilfælde muligt at foretage kontaktopsporing og dermed belyse smittekæderne. Isolation og karantæne sker i vidt omfang på eget ansvar, men lovkravene herom er fortsat i kraft, og overtrædelser heraf kan stadig medføre betydelig straf. Karantæneperioden for smittede udgør 10 dage regnet fra det positive testresultat. Karantænen kan tidligst ophæves efter 5 dage, hvis den smittede har været symptomfri i mindst 48 timer og kan fremvise en negativ COVID-19 test.
De aktuelle smittetal for Tyskland kan findes på Robert Koch Instituttets hjemmeside.
Vilkår for erhvervsrejsende
Både den offentlige transport internt i landet og den internationale jernbane- og flytrafik ind og ud af Tyskland, herunder til og fra Danmark, fungerer normalt.
For erhvervsrejsende har Udenrigsministeriet udarbejdet særlig rejseråd. Du kan orientere dig om rejserådene her.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Find yderligere og løbende opdateret information om rejseforholdene i Tyskland her.
Restriktioner ifbm. indrejse og ophold
Danmark inkl. Færøerne og Grønland er af de tyske myndigheder afklassificeret som risikoområder og alle kan derfor frit indrejse i Tyskland uden krav om hverken dokumentation eller registrering.
Indrejsende, som har opholdt sig i et såkaldt virusvariantsområde i de foregående 14 dage, har ikke mulighed for at rejse til Tyskland. Undtaget er personer med fast bopæl i Tyskland. Der er dog i øjeblikket ingen områder, der er klassificeret som virusvariantområde.
Transit/gennemrejsende gennem Tyskland er muligt som normalt.
Læs mere om indrejse, herunder definitioner på, samt gyldighed og udløb af, vaccinationer på den danske ambassades hjemmeside.
Der kræves fortsat brug af medicinsk mundbind i offentlig trafik, hos lægen og steder, hvor sårbare personer færdes. Nogle (kultur-)institutioner kan vælge at videreføre mundbindet som led i udøvelsen af deres private ejendomsret under koncerter, rundvisninger og lignende. Bemærk, at der nogle steder kan være krav om brug af FFP2-masker.
Flyforbindelser
Der er en lang række daglige flyvninger mellem større danske og tyske lufthavne.
Økonomien i Tyskland i lyset af COVID-19 og krigen i Ukraine
Erhvervsklima
Den tyske økonomi led endnu et slag under de to seneste bølger af COVID-19 i vinterhalvåret 2021/2022. De økonomiske konsekvenser var dog væsentlig mindre end under de tidligere COVID-19-bølger i Tyskland. Salget af forbrugsvarer begyndte at stige i løbet af januar 2022, og der var umiddelbar optimisme at spore for den tyske økonomi fremover.
Efter Ruslands invasion er Ukraine er det tyske erhvervsklima i stedet for optimisme præget af en kraftig pessimisme. Hvor det førhen alene var COVID-19 og de deraf følgende forstyrrelser i forsyningskæder, der var den bærende årsag til pessimisme i tysk erhvervsliv, er det nu især krigen i Ukraine, som har medført, at tyske virksomheder forventer at gå hårde tider i møde.
Den tyske økonomi er stærkt afhængig af eksport og velfungerende forsyningskæder. Mere end halvdelen af de 100 største børsnoterede selskaber i Tyskland skaber over 80 pct. af deres omsætning uden for Tyskland. Derfor sætter netop de globale forstyrrelser i forsyningskæderne forårsaget af COVID-19 og krigen i Ukraine sig dybe spor. Desuden spiller usikkerhed forbundet med energiforsyningssikkerhed og de stigende energipriser også en rolle i den generelle stemning i erhvervslivet.
Før Ruslands invasion af Ukraine viste en undersøgelse, at 4/5 af de tyske virksomheder var påvirket negativt af forstyrrelser i de globale forsyningskæder og af stigende råstofpriser. Krigen i Ukraine har kun forstærket denne tendens. Eftersom industrisektoren udgør hele 20 pct. af det tyske erhvervsliv, er Tyskland særligt følsom over stigende råstof- og energipriser samt forstyrrelser i leverancer. Som eksempel herpå kan nævnes, at flere af de store tyske bilfabrikanter delvist har måttet indstille produktionen grundet manglende leveringer fra underleverandører som følge af krigen. Stort set alle tyske bilproducenter har desuden sendt medarbejdere hjem på lønkompensation grundet forstyrrelser i forsyningskæderne. Desuden rammer EU’s handelssanktioner mod Rusland dele af den tyske eksportindustri.
Afgørende for den videre udvikling af erhvervsklimaet er i mindre grad COVID-19 men i stedet krigen i Ukraine såvel som forholdene for international handel og udviklingen i de globale forsyningskæder.
Ifølge Ifo-instituttets forventningsindeks, der måler den private sektors forventninger til nærmeste fremtid (finanssektoren undtaget), har man i perioden februar til juli 2022 set et drastisk fald i optimismen til fra 98,4 til 80,3 point. Ifo’s business climate-indeks, der måler den generelle, aktuelle stemning i erhvervslivet, faldt i marts 2022 betydeligt til 90,8 point sammenlignet med 98,5 point i februar, men er siden forblevet stabilt, dog med et fald til 88.6 i juli. Til sammenligning har business climate-indekset I løbet af COVID-19-pandemien bevæget sig mellem lavpunktet i april 2020 (75,6 point) og et højdepunkt på 101,7 point i juni 2021.
Hvad Tysklands BNP angår, faldt tallet i 2020 efter ti års vækst med i alt 4,6 pct. i forhold til 2019 for derefter at stige med 2,9 pct. i 2021. I forhold til den videre BNP-udvikling er der selvsagt forskellige scenarier alt afhængigt af, hvordan krigen i Ukraine vil udvikle sig, hvor længe den vil vare, og om verden vil opleve flere COVID-19-bølger i løbet af året.
Ifo-instituttet regner med et hovedscenarium, hvor der kun ses en midlertidig stigning i hhv. energipriser, flaskehalsproblemer og i den generelle usikkerhed, hvormed tysk BNP, i den seneste prognose fra juli 2022, forventes at stige med 2,1 pct. i 2022. I et alternativt Ifo-scenarie vil krigen og den medfølgende krise mindskes midt på året. Dette er en væsentlig lavere stigning end den tidligere prognosticerede stigning på 3,7 pct. Flere prognoser peger i øvrigt på negativ vækst, såfremt importen af russisk gas måtte høre op som følge af et import- eller eksportembargo.
Den tyske Forbundsregering har i februar og marts 2022 vedtaget hjælpepakker som følge af krigen i Ukraine, der først og fremmest holder aflaster de private husholdninger. Der er ikke offentliggjort hjælpepakker, der er direkte møntet på erhvervslivet.
Forbundsregeringen annoncerer ny gasafgift til forbruger. Den annoncerede gasafgift fastsættes til 2,4 cent pr. KWh. Det frygtes, at afgiften kan øge den allerede høje inflation til 10 pct. I forbindelse med dette vil Forbundsregeringen have en ny hjælpepakke klar d.1. oktober.
Samlet set er Tyskland stadigt et attraktivt marked for danske virksomheder.
Økonomiske nøgletal
Purchasing Manager's Index (PMI)
- Februar: 58,4
- Marts: 57,6
- April: 54,6
- Maj: 54,8
- Juni: 52
- Juli: 49,3
Læs mere om PMI i Tyskland her.
Udviklingen i forbrugertillidsindekset, GfK, er præget af pessimisme og er lige nu rekordlav på -27,7, hvilket er et stødt fald siden årsskiftet, hvor indekset i december var på -1,8.Dansk eksport til Tyskland det kommende år
De største danske eksportkategorier udgøres af produkter, der er mindre følsomme over for konjunkturudsving. The Trade Council forudser en fornuftig udvikling i dansk eksport til Tyskland. Denne vurdering grunder både i den tyske regerings politiske prioriteringer generelt, i de politiske prioriteringer i de tyske COVID-19-stimulipakker og af det meget store fokus på at accelerere den grønne omstilling af Tyskland, der er opstået efter Ruslands invasion af Ukraine.
Arbejdsløshedssituation
COVID-19-krisen har kun i begrænset omfang sat sine spor på den tyske arbejdsløshed, da lønkompensationsordninger har afværget en potentiel himmelflugt. Den tyske stat har i løbet af pandemien udbetalt mere end EUR 42 mia. til lønkompensationer. Grundlæggende er arbejdsløshedstallene nedadgående, og der er i Tyskland nu tale om reel mangel på arbejdskraft.
Arbejdsløshedsprocenten ligger ifølge de seneste officielle tal fra juli 2022 på 5,4 pct. Hvorvidt kurven vil fortsætte nedad er uvist grundet krigen i Ukraine, og de konsekvenser den kan føre med sig for Tyskland og resten af verdenssamfundet.
Arbejdsløshedstal:
- Februar: 3,0 pct.
- Marts: 5,1 pct.
- April: 5 pct.
- Maj: 4,9 pct.
- Juni: 5,2 pct.
- Juli: 5,4 pct.
Læs mere om arbejdsløshed i Tyskland her.
handelssituation og eksportmuligheder
Handelssituation og eksportmuligheder
Særligt sektorfokus som følge af COVID-19
Allerede få dage inde i første nedlukning i marts 2020 vedtog Tyskland en historisk stor hjælpepakke, der sidenhen er fulgt op af yderligere hjælpepakker. I disse hjælpepakker er der stort fokus på investeringer inden for sektorer, hvor danske virksomheder står stærkt, såsom infrastruktur, sundhed, digitalisering og grøn omstilling.
I stimulipakken af 1. juli 2020 er der øremærket EUR 50 mia. til fremadrettede investeringer, herunder en betydelig del til grøn omstilling i form af brint-, sol- og vindteknologi samt bygningssaneringer. Den 3. juli 2020 vedtog Forbundsrådet ”Loven om udfasning af kulkraft”, hvilket betyder, at der skabes væsentligt forbedrede markedsmuligheder inden for vedvarende energi, udbygning og effektivisering af det tyske energinet, bæredygtig varmeforsyning og løsninger med fokus på energilagring.
EdTech/uddannelsessektoren og offentlig digitalisering er områder, hvor COVID-19-krisen har skabt fokus på det akutte behov for digitalisering i Tyskland. Dette behov er ligeledes adresseret i den nye tyske regeringsaftale for de kommende fire år. The Trade Council i Tyskland oplever generelt en stigende interesse indenfor ICT-området og digitale, cloudbaserede løsninger, som kan være med til at lette nogle af de tunge, analoge processer og arbejdsgange inden for både det offentlige og private.
Handelshindringer
Der er ingen handelshindringer i den danske handel med Tyskland, dog skal man være opmærksom på ændringer i indrejsereglerne. Kontakt evt. den danske ambassade i Berlins hjemmeside for oplysninger om nyeste indrejseregler.
Stimulipakker
Danske virksomheder med datterselskab i Tyskland har kunnet søge om enten direkte tilskud (Überbrückungshilfe) eller kredit (KfW-Kredite), hvor den tyske stat er garantistiller. Der gælder i den forbindelse en række kriterier, herunder virksomhedens størrelse, omsætning og alder.
Både KfW-Kredite og Überbrückungshilfe er udløbet og kan ikke længere søges.
Kurzarbeit
Hvis en virksomhed hjemsender over 10 pct. af det samlede antal medarbejdere, kan virksomheden anmode om lønkompensation (Kurzarbeit), hvor den tyske arbejdsformidling (Bundesagentur für Arbeit) ud fra forskellige kriterier dækker 60-87 pct. af hjemsendte medarbejderes løn samt socialydelser. Arbejdstagerens arbejdstid skal som følge af COVID-19-krisen udgøre under 50 pct. af den normale arbejdstid. Indtil videre gælder reglen til 30. september 2022.
Klik her for yderligere information om Kurzarbeit
Klik her for at ansøge om Kurzarbeit
EU-støttemidler
De midler, som Tyskland tildeles ifbm. EU’s genopretningsfacilitet, vil hovedsageligt indgå i de programmer og punkter, som den tyske stimulipakke fra sommeren 2020 indeholder.
Statsstøtte
Den 23 marts 2022 godkendte EU Kommissionen EUR 20 mia. til tyske støtteordninger for virksomheder i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, på tværs af alle sektorer, der er berørt af den nuværende krise og de relaterede sanktioner.
Den midlertidige kriseramme omfatter en række sikkerhedsforanstaltninger:
- Proportional metodologi, der kræver en sammenhæng mellem størrelsen af den støtte der kan ydes til virksomheder og omfanget af deres økonomiske aktivitet og eksponering for de økonomiske virkninger af krisen.
- Berettigelsesbetingelser. For eksempel ved at definere energiintensive brugere som virksomheder, for hvilke indkøb af energiprodukter udgør mindst 3 pct. af deres produktionsværdi
- Bæredygtighedskrav. Medlemsstaterne opfordres til på en ikke-diskriminerende måde at overveje at opstille krav vedrørende miljøbeskyttelse eller forsyningssikkerhed, når de yder støtte til omkostninger på grund af usædvanligt høje gas- og elpriser.
Den midlertidige kriseramme vil være på plads indtil den 31. december 2022. Med henblik på at sikre retssikkerhed vil Kommissionen inden denne dato vurdere, om kriserammen skal forlænges.
Sektorer berørt af stimuluspakker
Den tyske regering indførte i 1. juli 2020 en COVID-19-stimulipakke på over EUR 140 mia. En stor del af disse midler kan gavne dansk eksport, da de er øremærkede til sektorer, der fra dansk side er centrale eksportområder, såsom grøn teknologi, digitalisering og sundhed.
Udvikling af brintteknologier spiller en central rolle, og brintteknologier alene støttes med over EUR 7 mia. Energisanering af bygninger støttes med omtrent EUR 2 mia. ud over de i forvejen eksisterende puljer. Stimulipakken indeholder derudover bl.a. EUR 10 mia. til digitalisering samt knapt EUR 10 mia. ekstra til sundhedssektoren. Kommuner og delstater tildeles særskilte midler til f.eks. anlægsinvesteringer.
Følgende sektorer, der er af særlig relevans for danske virksomheder, understøttes direkte af stimulimidler:
Sundhed
Sammenlagt vil der blive investeret ca. EUR 10 mia. i sundhed og forebyggelse, herunder modernisering af sygehuse, støtte til produktion af medicin og lægemidler i Tyskland, vaccineproduktionskapacitet, værnemidler og opbyggelse af lagerkapacitet.
Enkelte konkrete planer foreligger p.t., herunder ”Krankenhauszukunftsgesetz” (lov om fremtidens hospitaler): Fra 1. januar 2021 til 2023 øremærkes EUR 4,3 mia. til digitalisering i sundhedssektoren. Der er fokus på forbedring af den digitale infrastruktur internt og eksternt i sygehusene, f.eks. i form af elektroniske patientportaler eller telemedicinske strukturer mellem sektorerne (ambulanthospital).
Akutberedskabet vil også undergå en gennemgående, bred digital opdatering, og sidst men ikke mindst skal omkring 15 pct. af investeringsmidlerne gå til at forbedre sygehusenes IT-sikkerhed
Digitalisering
COVID-19 har tydeliggjort Tysklands behov for digitalisering, og som følge af flere stimulipakker fremrykkes investeringer i digitalisering af den offentlige forvaltning.
Der tilføjes bl.a. ekstra midler til eksisterende digitaliseringsprogrammer såsom digitalisering af borgernes adgang til det offentlige, til en generel omstilling til skyen, til de eksisterende EdTech-investeringsprogrammer samt til en grundlæggende digitalisering af skoler og fritidstilbud. Ligeledes tilføjes der midler til at modernisere og digitalisere det tyske sundhedssystem.
Tyskland kanaliserer en stor del af EU-genopretningsmidlerne i hjælpepakkerne for digitale indsatser. Hele 50 pct. af midlerne understøtter den digitale omstilling, hvilket overstiger EU’s minimumskrav på 20 pct.
Sidst men ikke mindst er det komplekse forhold til brugen af data løsnet en smule op. Tyskland har i 2021 vedtaget sin første ’Data Strategi’, som indeholder mere end 240 initiativer, der har til formål at forbedre den innovative brug samt deling af data på tværs af forbundsstaten, delstaterne og kommunerne. Et tiltag der fremadrettet kan være en fordel for danske styrkepositioner indenfor bl.a. GovTech.
Energi
Energi er i fokus i den tyske klimalov fra december 2019 (Klimaschutzplan 2030 – senest revideret juni 2021). Det gælder navnligt grøn omstilling af transportsektoren og CO2-reduktion i bygninger. I stimulipakken er der derudover afsat midler til et tredje spor i form af en omfattende brintstrategi. Der er sammenlagt afsat EUR 9 mia. til en langsigtet udvikling af et marked for primært grøn brint. Udbydere af brintteknologi og producenter af vedvarende energi generelt ventes at profitere af beslutningen.
Den tyske forbundsregering har i juli 2022 vedtaget en omfattende ”påskepakke”, der skal fremskynde udbygningen af vedvarende energi betragteligt, så 80 pct. af den tyske bruttostrømforbrug i 2030 dækkes af vedvarende energi mod ca. 41 pct. i dag. Som en reaktion på krigen i Ukraine og dets påvirkning på Tysklands energi udfordringer har regeringen med påskepakken opjusteret deres klimamål fra regerings grundlaget.
Også som svar på den udfordrende energisituation har forbundsregeringen lagt fokus på energieffektivitet. Kravene for energieffektivitet i bygninger er blevet hævet og støtte systemer er indført i industrien.
Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder
Det tyske fokus på bæredygtighed falder aktuelt hovedsageligt inden for rammerne af klima- og energiområdet, som primært har været i fokus i det tyske genopretningsprogram. Dette fokus styrkes tillige i den nyeste regeringsaftale mellem de tre nyvalgte regeringspartier. Ruslands invasion af Ukraine har medført et meget stort politisk fokus på en hurtig udrulning af den grønne omstilling af det tyske samfund.
Den tyske genopretningsplan indeholder både umiddelbare og mere langsigtede impulser, som skal bidrage til den grønne omstilling. De umiddelbare impulser består af en række afgiftslempelser og en fremadrettet reduktion af elafgiften, som bl.a. vil styrke incitamentet til investeringer i elbiler og el-baserede varmeløsninger i kraft af støtteprogrammer til disse teknologier. De langsigtede impulser på det grønne område ligger delvist i forlængelse af de eksisterende grønne tiltag, som man særligt de seneste to år har igangsat, herunder bl.a. klimaloven fra december 2019, som indebærer EUR 54 mia. over fire år og kuludfasningsloven fra juni 2020, som samlet set indebærer udgifter i størrelsesordenen af EUR 80 mia. frem mod 2038.
En central komponent i ”påskepakken” er at udbygningen af vedvarende energi i juridisk forstand forankres som "overordnet offentlige interesse", og at delstaterne bliver holdt ansvarlige for det bindende arealmål på 2 pct. til udbygning af landvind. Derudover indeholder pakken følgende målsætninger, hvoraf en del allerede var inkluderet i regeringsgrundlaget:
- 80 pct. vedvarende elektricitet i 2030
- 215 GW solceller inden 2030/22 GW årligt
- 115 GW landvind inden 2030/10 GW årligt
- 30 GW havvind i 2030
- Mere plads til solcelleparker (græsarealer samt arealer, der grænser op tilmotorveje og jernbanestrækninger)
Målene som sættes fra tysk side er ambitiøse: Tyskland vil gerne være Europas grønne forgangsland. Overordnet lader lovpakken til at indfri store dele af ambitionerne i regeringsgrundlaget, når det kommer til en hurtig og omfattende udbygning af vedvarende energi. Der er dog stadig frygt for, at den planlagte hastighed er for ambitiøs, og ikke vil kunne opretholdes.
I Tyskland er man opmærksomme på, at Danmark er længere på den grønne omstilling og der ses derfor ofte mod Danmark for løsninger. Med de store tyske ambitionsniveauer, vil der være gode muligheder for danske firmaer med erfaring på området. Fra et dansk synspunkt kan det vække forundring, at rammebetingelserne for biogas er tæt på at være blevet forbigået, og at potentialet for lade biogassen yde bidrag til den aktuelle gaskrise ikke indgår i lovpakken.
Forbundsregeringen har siden invasionen i Ukraine aktivt kommunikeret behov for energibesparelser, og har også lanceret en række konkrete reguleringer, hvoraf en del allerede fremgik af regeringsgrundlaget fra november 2021 - herunder bl.a. den såkaldte Arbejdsplan Energieffektivitet af 20. maj 2021.
Planen indeholder bl.a. et overordnet mål om at reducere det endelige energiforbrug med 24 pct. i 2030 (sammenlignet med 2008), hvilket er ganske betragteligt i lyset af, at Tyskland siden 2008 kun har formået at reducere landets energiforbrug med 2 pct.
Følgende tiltag kan fremhæves:
- Stop for støtte til gasfyrede varmesystemer.
- Fra 2024 krav om, at ethvert nyinstalleret eller udskiftet varmeanlæg skal bruge mindst 65 procent vedvarende energi – dvs. baseres på varmepumper, solvarme eller træpiller. I samme ombæring skal solcelletage gøres til ny standard (planlagt til andet halvår af 2022).
- Omlægning af kriterierne for støtte til energieffektive bygninger med fokus på princippet worst first: Fokus vil i fremtiden være på bygningerne med den dårligste energimæssige ydeevne, da det vurderes, at det er her de største besparelser kan findes.
- Øgede effektivitetsstandarder i nybyggeri til som minimum at opfylde kriterierne for såkaldt effektivitetshus 55 pr. 2023 fulgt af en yderligere skærpelse i 2025.
- Støttesystemer med fokus på energiforbruget i industrien, der bl.a. skal føre til øget brug af vedvarende energi.
Klimafrontpost
Den danske ambassade i Berlin er udnævnt som en af Udenrigsministeriets klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.
The Trade Council’s vurdering af aktuelle muligheder
Grundlæggende er der gode muligheder på det tyske marked for danske virksomheder på tværs af de fleste brancher.
Den danske eksport til Tyskland dækker et meget bredt spektrum af brancher med rige muligheder inden for stort set alle sektorer. Den tyske stimulipakke fra sommeren 2020 øger mulighederne inden for infrastruktur, byggeri, digitalisering, grønne teknologier og sundhed. Netop disse punkter er tillige sat højt på dagsorden i den regeringsaftale, som partierne i den nyvalgte tyske forbundsregering indgik i december 2021.
Det stærkt øgede fokus på grøn omstilling og energibesparende tiltag som følge af Ruslands invasion af Ukraine skaber ligeledes muligheder for danske virksomheder inden for dette område.
Den danske handelsrepræsentationer i Tyskland har rådgivere inden for et meget bredt udvalg af brancher, herunder brancher der får glæde af stimulimidler.
Digitalisering
Forskellen på digitaliseringsgraden af den offentlige og private sektor er stor i Tyskland, og i EU ligger landet i midterfeltet baseret på The Digital Economy and Society Index fra 2022. I FN’s seneste e-Government Survey fra 2020 har Tyskland fået en lavere placering på de globale ranglister sammenlignet med tidligere år. Det indikerer, at der stadig er et stort potentiale på det digitale område i Tyskland.
I kraft af Tysklands øgede fokus på digitaliseringen af flere områder inden for den offentlige sektor er interessen for danske digitaliseringsløsninger også stigende. I The Digital Economy and Society Index fra 2022 er Danmark førende i offentlig digitalisering, og som foregangsland har danske virksomheder både afprøvede og resultatskabende løsninger, der vil kunne bidrage positivt til digitaliseringen af det offentlige i Tyskland. Derfor kan danske digitaliseringsvirksomheder med fordel udforske mulighederne for eksport syd for grænsen.
Den danske repræsentationer i Tyskland har de seneste år arbejdet intensivt på at sætte fokus på Danmark som foregangsland inden for digitalisering, og repræsentationerne kan hjælpe danske virksomheder med at komme i kontakt med afgørende interessenter.
Digitalisering af udvalgte sektorer:
Digitalisering af offentlig forvaltning
I 2017 vedtog det tyske parlament en lov, der skulle fremme digitalisering af borgernes adgang til den offentlige forvaltning. Målet med loven var, at udvalgte offentlige tjenester i Tyskland skal være tilgængelige via en digital portal. Dette omfatter ca. 575 tjenester (f.eks. ansøgning om børnepenge, indregistrering af biler, etc.), der reguleres og leveres på tværs af alle tyske forvaltningsniveauer.
Ifølge loven skal disse services være tilgængelige online senest den 31. december 2022. Da denne deadline rykker tættere og tættere på, øges også presset, og dermed den politiske interesse for at kunne leve op til lovens målsætning. I Tyskland kigger man derfor i stigende grad til Danmark for at kunne finde løsninger, der kan muliggøre en hurtig udrulning. Digitalisering af den offentlige forvaltning udgør den største enkeltpost inden for digitalisering i stimulipakken fra 2020. I pakken er der afsat EUR 3 mia. til dette formål.
Herudover moderniseres 120 offentlige registre med et øget fokus på et ”once only”-princip. Dette princip vil gøre det muligt for offentlige enheder at dele borgerdata med hinanden, så brugere af offentlige tjenester kun skal indtaste deres oplysninger én gang. Til dette formål er der tilført EUR 300 mio.
Udover ovenstående digitaliseringsprojekter er de lokale myndigheder i høj grad optaget af at digitalisere de interne processer, som for størstedelens vedkommende hidtil har været analogt.
Det øgede fokus på digitalisering er ikke kun at finde på områder, der vedrører den tyske offentlige forvaltning. Digitale løsninger inden for sundhed og uddannelse er også rykket i fokus i Tyskland.
Digitalisering af sundhedsområdet
Pandemiens konsekvenser har gjort det klart, hvor stort behovet er for en omfattende digitalisering af sygehusvæsenet i Tyskland. Derfor har den tyske regering vedtaget en ny lovpakke, ”Krankenhauszukunftsgesetz”, som øremærker EUR 4,3 mia. til modernisering af infrastrukturen på hospitalerne ved hjælp af digitale patientportaler eller telemedicin på tværs af sektorer. Lovpakken trådte i kraft primo 2021, og de tyske sygehuse skal have omsat tilpasninger for digitaliseringer inden januar 2025.
Derudover blev ”Elektronische Patientenakt” (ePA) også lanceret i 2021. ePA er en elektronisk patientjournal til medicinske dokumenter, som personer med lovpligtig sygeforsikring frivilligt kan benytte sig af. Formålet med ePA er at skabe et omfattende netværk i det tyske sundhedsvæsen – eksempelvis mellem specialister og apoteker eller mellem læger, apoteker og patienter. Mange af de journaliseringsopgaver, der tidligere blev udført analogt, kan digitaliseres med ePA, hvilket kan være med til at forenkle journaliseringsprocessen.
"Digitale Gesundheitsanwendungen" (DiGA), som blev lanceret, da ”Digitale Versorgungs-Gesetz (DVG) trådte i kraft i 2020, er endnu et eksempel på, hvordan det tyske sundhedsvæsen søger at modernisere sundhedsvæsnet ved at tage digitale løsninger i brug. Med diverse mobilapplikationer tilbydes der gennem DiGA digitale terapisessioner og interventioner for patienter med kroniske lidelser. Formålet er at hjælpe patienter med at etablere en sundere livsstil. DiGA anses som værende en form for "digital hjælper" eller "digital assistent" for både sundhedspersonale og patienter.
Digitalisering af uddannelsesområdet:
På uddannelsesområdet er Netzwerk Bildung Digital et godt eksempel på Tysklands fokus på en offentlig, digital transformation. I 2021 blev initiativet lanceret af kansler Merkel og det tyske Forbundsministerium for Uddannelse og Forskning (BMBF). Initiativet koordineres af den danske formand for Forum Bildung Digitalisierung, Jacob Chammon, og har til formål at fremme digitale kompetencer blandt alle aldersgrupper. Gennem initiativet skal læring, undervisning og uddannelse forbedres på tværs af alle uddannelsesinstanser for at fremme tilliden til en digital verden.
Ydermere er der iværksat et projekt til opbygningen af en digital uddannelsesplatform ved navn Nationale Bildungsplattform (NBP), som har til formål at modernisere det tyske uddannelsessystem, og som skal udgøre den første forgrening i en central infrastruktur, der skal kunne bruges på tværs af delstaterne. Dette er banebrydende i en føderal stat som Tyskland, hvor alle uddannelses- og undervisningsanliggender normal afgøres på delstatsniveau. Der er i alt blevet afsat EUR 630 mio. frem til 2025 til at skabe en omfattende digital adgang for innovative undervisnings- og læringsformer.
Udviklingen af den første prototype til den fremtidige nationale uddannelsesplatform blev iværksat i april 2021 og støttes af en stærk alliance af aktører fra universiteter, civilsamfundet og erhvervslivet. Initiativet minder om de danske diskussioner i forbindelse med tilblivelsen af AULA.
Handelsmuligheder
Strategiske alliancer
AcceleraDE – Alliance within Educational Technology (EdTech)
AcceleraDE er et eksportprogram for danske leverandører af EdTech, som er startet op i 2022 med tilsagn fra syv virksomheder. Formålet med alliancen er at styrke virksomhedernes eksportmuligheder ved at give dem et dyberegående indblik i markedsstrukturerne og introducere dem til værdifulde partnerskaber og forskellige salgskanaler.
På den måde ønsker The Trade Councils tech-team i München at hjælpe flere danske EdTech-virksomheder med at finde fodfæste på det tyske marked og udnytte det momentum, der er opstået i forbindelse med digitaliseringen af den tyske skolesektor.
Dänisch Deutsche Krankenhausallianz (DDKA)
DDKA er en eksportalliance med fokus på sygehussektoren. Elleve danske virksomheder deltager med løsninger inden for medtech og digitalisering.
Formålet med alliancen er at præsentere tyske hospitaler for de danske hospitalsløsninger. Tyskland har øget fokus på sin hospitalssektor, efter at man i mange årtier har forsømt at investere i digitaliseringen. Med den øgede fokus ønsker man overordnet at opnå procesoptimering på de travle hospitaler.
Kombineret med myndighedstiltag såsom Krankenhauszukunftsgesetz er der derfor oplagte muligheder for danske virksomheder på det tyske marked. Sammen med The Trade Council i Tyskland arbejder en specialiseret hospitalsrådgiver fra Aarhus Universitetshospital i dialogen med de tyske hospitaler.
Dänisch-Deutsche Pflegeallianz (DDPA)
Både Danmark og Tyskland står over for en demografisk udfordring med en hurtigt voksende aldrende befolkning. Dette skaber ikke blot problemer for finansieringen af langtidsplejen, men fører også til en hurtigt stigende mangel på plejepersonale. På baggrund af dette har The Trade Councils sundhedsteam i Berlin lanceret en ny eksportalliance med fokus på plejesektoren.
Ni danske virksomheder deltager med løsninger inden for welfare tech og hjælpemidler. Alliancen er et strategisk og langsigtet samarbejde bestående af en række danske leverandører af innovative plejeløsninger. Det overordnede formål er at fremme en øget eksponering over for relevante partnere i den tyske sundhedssektor.
Gennem alliancen vil The Trade Council hjælpe virksomhederne med at udvide deres netværk og forbedre samarbejdet inden for branchen ved facilitere en række workshops, der kan skabe en dybtgående dialog. De potentielle tyske partnere i alliancen er f.eks. plejehjem, som kan drage fordel af innovative løsninger til at løse nogle af de udfordringer, som sektoren står over for.
Dänische Fernwärme Allianz (DFA)
Strategisk erhvervssamarbejde, som leverer tekniske løsninger til hele værdikæden på det tyske marked inden for fjernevarme og fjernkøling. Formålet med samarbejdet er at skabe en platform for samarbejde og erfaringsudveksling mellem danske og tyske virksomheder om innovative løsninger og reduktion af kulstof ved fjernevarme.
DFA arbejder med lokale stakeholders i Tyskland for at fremme samarbejdet mellem Danmark og Tyskland inden for fjernvarme.
Sustainable Industries Alliance (SIA)
SIA er en eksportalliance for danske industrivirksomheder. Formålet er at skabe en platform, hvor danske og tyske virksomheder kan samarbejde og udveksle erfaring med fokus på innovation og ressourceoptimering inden for fødevareindustrien.
Ressourcebesparelse og digitalisering anses som værende de to største trends inden for den tyske fødevareindustri indtil 2030. Disse trends er SIA’s kerneområde, hvorfor The Trade Council i Tyskland oplever en stigende interesse blandt virksomheder og interesseorganisationer i SIA’s arbejde. Fødevareindustrien er særdeles forsigtige i forhold til pandemien, idet et smitteudbrud i fødevareproduktionen kan have tungtvejende økonomiske konsekvenser for fødevareproducenterne.
Det lysner dog, og The Trade Council i Tyskland forventer i højere grad at kunne involvere sig med de tyske virksomheder henover sommeren og efteråret. Der er adskillige tilskudsprogrammer på både føderalt niveau og delstatsniveau til gennemførelse af ressourcebesparende tiltag – dog er midlerne ofte kun øremærket til et ’energy audit’ og i mindre grad til gennemførelsen af konkrete tiltag.
Water Technology Alliance (WTA) – Groundwater management
Strategisk business alliance, som kortlægger og håndterer grundvandsforekomster og leverer løsninger til bekæmpelse af kvælstofforurening i vand- og landbrugssektoren.
Water Technology Alliance (WTA) – Sewer
WTA assisterer danske virksomheder, der ønsker at træde ind på eller udvide aktiviteter på det tyske marked. WTA Sewer er fokuseret på kloakering og ønsker at videreformidle de innovative og grønne teknologier og store erfaringsgrundlag inden for bæredygtig kloakrenovering og vedligeholdelse, som danske virksomheder har udviklet.
Water Technology Alliance (WTA) – Waste Water Treatment
WTA assisterer danske virksomheder, der ønsker at træde ind på eller udvide aktiviteter på det tyske marked. WTA Wastewater Treatment fokuserer på spildevandsbehandling og ønsker at udbrede de innovative løsninger udviklet af danske virksomheder, som bl.a. omfatter spildevand, der renses yderligere end de generelle krav, samt løsninger, der kan bidrage til et optimeret energiforbrug under rensningen.
Wind Energy Alliance (WEA)
WEA er en specialiseret rådgivningsgruppe der assisterer danske on- og offshore vindvirksomheder og -producenter med strategisk analyse, planlægning, forretningsudvekling og salg. Specialiserede rådgivere og et omfattende netværk er nogle af de kompetencer, som WEA tilbyder danske virksomheder.
Eksisterende myndighedssamarbejde med bistand fra sektorrådgivere
Energy Governance Partnership
Myndighedssamarbejde mellem Danmark og Tyskland inden for fjernvarme og energieffektivitet i bygninger. Projektet blev initieret i 2015 og er på dansk side et samarbejde mellem Energistyrelsen og The Trade Council.
Life science og sundhed
Som en del af den danske life science-strategi, er der fra 2022 allokeret en udsendt health counsellor til The Trade Council i Tyskland, Østrig og Schweiz, således at ambassaden i Berlin er et forankringspunkt for et styrket myndighedssamarbejde på området.
The Trade Council på ambassaden i Berlin og generalkonsulaterne i Hamborg og München har desuden løbende både midlertidige og langsigtede myndighedssamarbejder inden for en lang række sektorer. Tag gerne kontakt til The Trade Council på ambassaden i Berlin, hvis I vil høre mere om myndighedssamarbejde inden for jeres virksomheds område.
Muligheder inden for urbanisering og byudvikling
De største tematikker inden for byudvikling i Tyskland er digitalisering, grøn omstilling, klimaforandringer og -tilpasninger samt nye mobilitetsløsninger. Især digitalisering inden for byggebranchen er i stor udvikling, og digitale hjælpemidler, f.eks. Building Information Modelling, blev i 2020 obligatorisk for alle nye offentlige byggeprojekter i Tyskland.
Dertil kommer COVID-19-relaterede trends såsom udvikling af modstandsdygtige byer. Et eksempel herpå er Forbundsindenrigsministeriets aktuelle projekt Post-Corona City: Ideas and Concepts for Resilient Urban Development, hvor der i 13 pilotprojekter skal testes innovative løsninger til at krisesikre by- og kvarterstrukturer i lyset af COVID-19-pandemien.
Krisen som følge af Ruslands invasion i Ukraine har ført til en politisk målsætning om at begrænse energiforbruget i bygninger kraftigt. Der er dermed gode eksportmuligheder for danske firmaer med innovative løsninger til begrænsning af bygningers energiforbrug og til grøn omstilling af byggesektoren og byer generelt.
Kommende udbud og offentlige satsninger:
Den føderale regering finansierer kommunale investeringer i forskellige underområder af infrastrukturen frem til 2021 med i alt EUR 3,5 mia. Eksempler herpå er cykelinfrastruktur, støjbeskyttelse og bredbåndsforbindelser. Dertil yder den føderale regering også målrettet støtte til kommunale investeringer i renovering, ombygning og udvidelse af skolebygninger med EUR 3,5 mia. I Berlin alene er der planlagt 13 større skolerenoveringer samt opførelse af omkring 15 nye skoler.
Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning
Pandemien har påvirket forbrugernes indkøbsadfærd. Onlinehandelen – bl.a. med fødevarer – har oplevet en markant stigning i omsætningen. Onlinehandel med fødevarer steg med to tredjedele under pandemien. I den fysiske verden breder ”one stop shopping”-tendensen sig, hvilket betyder at forbrugerne foretrækker butikker med et stort varesortiment.
Økologi og bæredygtighed er fortsat de største trends på fødevareområdet, hvilket også understøttes af den nye forbundsregering. Efterspørgslen på økologiske fødevarer er steget med 22 pct., og forbundsregeringen har sat sig som mål, at 30 pct. af de tyske landbrug skal være økologiske i 2030 mod de nuværende 13 pct. Da de tyske økologiske producenter ikke selv kan dække efterspørgslen på økologiske fødevarer, betyder det gode eksportmuligheder for danske økologiske fødevareproducenter, som kan bidrage til at efterkomme efterspørgslen.
Med Tysklands generelle genåbning og tilbagerulning af COVID-19-restriktioner følger en tilsvarende (gen-)åbning inden for restaurations-, detail- og foodservice-brancher, hvilket er med til at øge efterspørgslen efter fødevarer i især restaurations- og foodservice-brancherne.
Desuden ses en øget efterspørgsel på veganske og vegetariske fødevarer, men også på udvikling af innovative emballageløsninger med eksempelvis lavere klimaaftryk. Det er alt i alt et udtryk for et stort dansk potentiale på det tyske fødevaremarked fremover.
Grønne fødevarer, økologi og plantebaserede fødevarer spiller en fremtrædende rolle i den nye regeringsaftale, hvilket kan komme danske eksportører til gode.
Krigen i Ukraine og de stigende energipriser får fødevarepriserne til at stige drastisk. Man taler allerede nu om en generel, bred stigning på over 7 pct., men der er store udsving afhængigt af produktkategori. Bæredygtighed og lokal fødevareforsyning får i den sammenhæng en stor aktualitet, og her kan danske virksomheder fra landbrugs- og fødevaresektorerne sætte deres særlige kvalifikationer i spil. Ikke kun inden for regulær fødevareproduktion men også inden for digitale løsninger, biosolutions og landbrugsmaskiner.
Muligheder inden for transport og logistik
Transport- og logistikbranchen præges i høj grad af en søgen efter nye, innovative løsninger, der kan imødekomme de øgede krav og ønsker om miljøvenlig transport, digitale løsninger og mangel på arbejdskraft. Tyskland er et meget stort transitland for varer, og der er derfor stor efterspørgsel på innovative løsninger inden for varelogistik internt i og via Tyskland.
Tyskland er traditionelt et land, der er præget af mobilitet, både pga. den store bilindustri, landets størrelse og landets placering centralt i Europa. Den tyske vejsektor udgør en stor del af Tysklands samlede CO2-udledning, og sektoren har i modsætning til mange andre brancher ikke formået at sænke sit CO2-aftryk. Derfor er Tyskland i høj grad på udkig efter løsninger – både hardware og software – der kan minimere CO2-udslippet i transportbranchen.
Især med den øgede konkurrence fra de asiatiske og amerikanske mobilitetsindustrier er der i Tyskland opstået et meget stort fokus på vigtigheden af, at den tyske mobilitetsindustri ikke sakker bagud i den internationale konkurrence, så også her er der stor efterspørgsel på innovative løsninger på alle planer af transport og logistik – lige fra bilfabrikanter til infrastrukturbyggeri og udvikling af transportdroner.
Hvad infrastrukturbyggeri angår, er der behov for massive investeringer. Efterslæbet på tysk infrastrukturbyggeri og –renovering vurderes til at ligge langt over DKK 1.000 mia., så også her er der brug for fremtidsholdbare løsninger.
Muligheder inden for sundhed
I plejesektoren har den tyske regering indført en lov per medio 2021, Digitale Versorgungs-und-Pflege-Modernisierungsgesetz (DVPMG), hvor borgere med plejebehov skal have mulighed for at gøre brug af apps eller webbaserede løsninger til at forbedre eller hjælpe patientens sundhedstilstand. Der er tale om digitale løsninger, som f.eks. hukommelsesspil, løsninger til at forebygge fald, eller løsninger som skal forbedre kommunikationen mellem pårørende og plejepersonalet.
Udbud
I Tyskland gælder EU-retningslinjer for, hvornår projekter skal i EU-udbud og offentliggøres på denne side.
Grundet Tysklands administrative opdeling er der ikke nogen central databank med projekter, der ligger under EU’s udbudsgrænseværdier. Udbud af denne størrelse offentliggøres typisk på delstaternes hjemmesider og de enkelte kommuners hjemmesider samt på den statslige e-Vergabe.
Desuden findes en række private hjemmesider med oversigt over offentlige udbud.
Klik her for at finde udbud inden for grøn teknologi.
Strategiske projekter
I forbindelse med midler fra vækstpuljen har The Trade Council i München igangsat en række aktiviteter på EdTech området, hvor man i øjeblikket oplever en stærk efterspørgsel efter danske erfaringer og kompetencer. Klik her for at læse mere om initiativer på EdTech-området.
The Trade Council i Tyskland
The Trade Council har omkring 40 rådgivere i München, Berlin og Hamborg, som tilsammen dækker hele Tyskland samt Østrig, Schweiz og Liechtenstein. Der er fokus på sektorfaglig rådgivning inden for bl.a. sektorerne energi, miljøteknologi, vand, industri, sundhed, fødevarer, digitalisering, tech, innovation og transport. Derudover rådgiver The Trade Council omkring generel market entry i Tyskland. The Trade Council i Tyskland har en bred tilgang, og kan bl.a. assistere med B2C-, B2B- og B2G-rådgivning.
I lyset af de potentielle rejseudfordringer er ambassaden en oplagt samarbejdspartner ift. lokal partnerdialog, netværksopbygning, myndighedssamarbejde, kontaktskabelse til lokale partnere, teknisk bistand og andre aktiviteter, som normalt kræver fysisk tilstedeværelse.
Mere om situationen og markedsmulighederne i Tyskland
Kontakt os Har du brug for eksportrådgivninG i Tyskland?
Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.
Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.