Gå til indhold
Tyskland

Situationsrapport fra eksportmarkedet Tyskland

Tyskland gennemgår sideløbende med Danmark forskellige stadier af smittebølger, nedlukninger og genåbninger siden marts 2020. Det tyske samfund er i vid udstrækning genåbnet. Rejsende fra Danmark kan frit rejse ind og ud af Tyskland, og det danske coronapas gælder også i Tyskland. Tyskland har vedtaget historisk store hjælpepakker, som også danske virksomheder kan få gavn af.

Danmarks største samhandelspartner, Tyskland, har som Danmark gennemgået forskellige stadier af smittebølger, nedlukninger og genåbninger. Det tyske samfund er i vid udstrækning genåbnet, dog med udbredt brug af coronapas eller tests samt mundbind. På trods af at smitten tidligere på sommeren igen var kommet under kontrol er smittetallet steget let men er nu stagneret på et moderat niveau. Fra politisk side indikeres det, at der ikke fremover vil være udsigt til større nedlukninger som følge af COVID-19. Omkring 64 pct. af den tyske befolkning er færdigvaccineret.

Tysklands industri og erhverv har siden sommeren 2020 periodevist kunnet arbejde relativt normalt – dog med en stor del af arbejdsstyrken i hjemmearbejde eller på lønkompensation. De gentagne nedlukninger har ramt erhvervslivet bredt på flere måder: På den ene side har især rejsebranchen, restaurationsbranchen, kulturlivet, ikke-essentiel detailhandel og en række serviceerhverv været stærkt påvirkede af nedlukninger og åbningsforbud. På den anden side har den tyske økonomi, der er præget af en stor industrisektor, været påvirket af nedlukninger på fabrikker og forstyrrelser i forsyningskæderne.

De mange tyske messer har i vid udstrækning været enten aflyst eller omdannet til digitalt format. I 2. halvdel af 2021 gennemføres fysiske messer i forskelligt omfang.

Grundlæggende er den tyske økonomi kommet op i gear igen, men den økonomiske udvikling bremses nu især af mangel på råstoffer og af forstyrrelser i de globale leverandør- og forsyningskæder. 70 pct. af de tyske virksomheder angiver at de globale forstyrrelser påvirker deres produktion negativt.

Der er vedtaget forskellige økonomiske hjælpe- og stimulipakker for at holde hånden under den tyske økonomi. Dette kan på flere måder komme danske virksomheder til gode: Danske virksomheder med tysk datterselskab er berettigede til at søge hjælpe- og stimulimidler direkte, og derudover kan danske virksomheder, der eksporterer til det tyske marked, få del i ordrer, der er hjulpet på vej af stimulimidler til de tyske virksomheder. Hjælpepakkerne ventes dog udfaset i løbet af 2021.

For at understøtte erhvervslivets likviditet blev der i foråret 2020 oprettet en stabiliseringsfond med en volumen på EUR 600 mia., som kan garantere for lån til virksomheder og finansiere delvise statslige opkøb af nødlidende virksomheder. Der er i løbet af pandemien desuden vedtaget flere puljer til direkte tilskud til virksomheder med omsætningstilbagegang som følge af COVID-19.

Læs mere på det tyske Forbundsfinansministeriums (BMF) COVID-19-side her.

En stimuluspakke vedtaget i sommeren 2020 på EUR 140 mia. skal på længere sigt føre Tyskland stærkere ud af krisen, og pakken indeholder midler til bl.a. grøn omstilling, brintteknologi, bygningssaneringer, vind- og solenergi samt digitalisering. Sommerens stimuluspakke ledsages desuden af yderligere stimulus- og støttemidler, som Forbundsdagen løbende vedtager. Dermed vurderes det samlede beløb til genopretning på nuværende tidspunkt at nærme sig EUR 170 mia., som vil blive udmøntet i perioden 2020-2030.

Læs mere på det nationale tyske Økonomi- og Energiministeriums (BMWi) COVID-19-side her.

EU-genopretningsmidlerne vil i vid udstrækning blive kanaliseret over i de tyske nationale genopretningsmidler, der er indeholdt i stimulipakken.

Tyske virksomheder har mulighed for at hjemsende medarbejdere ved at søge om lønkompensation (Kurzarbeit). Tæt på 1/3 af de tyske virksomheder har haft ansatte på lønkompensation, men i august var blot 2 pct. af alle tyske ansatte på lønkompensation (ca. 688.000 personer), hvilket er det laveste tal siden de første nedlukninger i marts 2020. I efteråret 2020 var det især bil- og metalindustrien, der havde medarbejdere på lønkompensation. Med indførslen af nedlukningerne i november og december 2020 steg antallet af ansatte på lønkompensation i rejse-, restaurations- og underholdningsbrancherne eksplosivt til tæt på 100 pct.

Overordnet set har lønkompensationsordningen sørget for, at arbejdsløshedsprocenten i Tyskland kun ligger omkring et procentpoint over niveauet for 2019.

Kan danske virksomheder søge om støtte i tyskland?

Danske virksomheder med datterselskab i Tyskland kan modtage støtte. Der gælder en række forskellige kriterier, herunder virksomhedens størrelse, alder og omsætning. Læs mere her og her

covid-19 i tyskland

Sundhedssituation

Siden juli har Tyskland oplevet stigende smittetal, hvilket nu er afløst af en faldende tendens. 7-dagesincidensen udgør 61 mod 75 for en måned siden. Der er dog store regionale forskelle med 7-dages incidensværdier mellem 30 og 110. Smittetallene er overordnet set højest blandt de 5-14-årige. Det tyske samfund fungerer næsten normalt, men der er stadig udbredt brug af tests eller coronapas samt mundbind. Der gælder fortsat private kontaktbegrænsninger, men reglerne kan afvige fra delstat til delstat. Presset på hospitalerne er aftaget betydeligt, således at sengepladser i nogle tilfælde nedtages. Pr. 100.000 indbyggere meldes 1,44 indlagte personer med COVID-19, hovedsageligt fra aldersgruppen 35-59-årige. Kontakttallet set over 7 dage befinder sig på 0,93. Det er et fald fra 1,18 fire uger tidligere.

I alt er godt 4,2 mio. mennesker blevet testet positive i Tyskland siden pandemiens begyndelse, og ca. 93.400 personer har mistet livet med COVID-19. Smittetrykket blandt ældre over 60 år er faldet markant som følge af vaccinationsudrulningen.

Ved udgangen af september har 67,7 pct. af befolkningen modtaget mindst ét vaccinestik, mens 63,9 pct. er færdigvaccinerede. Der er de seneste måneder sket en betydelig opbremsning af vaccinationstempoet i Tyskland.

Ugentligt gennemføres der i omegnen af 900.000 PCR-tests. Positivprocentren ligger på 7,5 pct., men afspejler kun andelen af positive PCR-test. Dertil kommer, at der stadig foretages et stort antal antigen-kviktest, som ikke indgår i denne statistik. Kun personer med positivt resultat af kviktesten eller med COVID-19-symptomer får i reglen foretaget en PCR-test. Adgangen til gratis antigen-kviktest udfases den 11. oktober, hvorefter kun børn og unge under 18 år samt personer, der af medicinske grunde ikke kan vaccineres, fortsat vil have adgang til gratis testning. Egenbetaling vil formentlig komme til at udgøre ml. EUR 14-35 pr. styk. Derudover er selvtest tilgængelige i detailhandlen til ca. EUR 1 pr. styk.

Det er i de færreste tilfælde muligt at foretage kontaktopsporing og dermed belyse smittekæderne. Myndighederne vurderer, at smittens relation til udlandsrejser er aftaget. Dog nævnes rejser til og fra Kosovo og Tyrkiet som de kilder, hvortil der kan knyttes flest infektioner i udlandet.

Den såkaldte Delta-variant, B.1.617.2 udgør den altovervejende mutation i Tyskland.

De aktuelle smittetal for Tyskland kan findes på Robert Koch Instituttets hjemmeside.

Vilkår for erhvervsrejsende

Både den offentlige transport internt i landet og den internationale jernbane- og flytrafik ind og ud af Tyskland, herunder til og fra Danmark, fungerer normalt - eventuelt med lidt lavere frekvens.

I Danmark anser man erhvervsrejser som anerkendelsesværdige formål. For erhvervsrejsende har UM udarbejdet særlige rejseråd. Du kan orientere dig om rejserådene her

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Find yderligere og løbende opdateret information om rejseforholdene i Tyskland her.

Restriktioner ifbm. indrejse og ophold

Tyskland har en regional tilgang til risikoområder, hvor regioner og lande opdeles i to kategorier: højrisikoområder og virusmutationsområder. Selvom der findes overordnede regler for indrejse, kan de 16 delstater vælge at implementere afvigende regler for fx isolation. Hold derfor øje med indrejsereglerne i netop den delstat, som du ønsker at rejse til. Du gælder i Tyskland først som færdigvaccineret 14 dage efter sidste stik.

Kongeriget Danmark er ikke risikoområde. Der er derfor kun krav om negativtest ved indrejse til Tyskland for ikke-vaccinerede personer over 12 år, enten vha. en PCR-test, der maks. må være 72 timer gammel, eller en antigen-kviktest, der maks. må være 48 timer gammel).

Ved alle indrejser med fly er der dog krav om bevis for enten fuldført vaccination, overstået infektion eller negativt testresultat som beskrevet ovenfor. Det danske og det europæiske coronapas anerkendes som dokumentation for testresultat, vaccination eller overstået sygdom.

Indrejsende, som har opholdt sig i et virusmutationsområde i de foregående 14 dage, har ikke mulighed for at rejse til Tyskland. Undtaget er personer med fast bopæl i Tyskland. Indrejsende, som har opholdt sig i et højrisikoområder inden afrejse, skal som minimum i 5 dages karantæne. Transit/gennemrejsende gennem Tyskland er dog mulig.

Læs mere om indrejse på den danske ambassades hjemmeside.

Hoteller og andre overnatningsmuligheder i Tyskland er fuldt genåbnet, men nogle har indført egne, strengere regler, hvad testning angår. Detailhandlen og restaurationsbranchen i Tyskland er genåbnet, men graden af genåbning er yderst dynamisk og afhængig af lokale forhold. Kultur-, idræts- og fritidstilbud er fuldt udfoldet, og nattelivet er så småt ved at komme i gang igen. Flere steder er det kun vaccinerede og helbredte, der har adgang til indendørs aktiviteter som fx restauranter og barer. Der kræves brug af medicinsk mundbind i offentlig trafik og ved indkøb. Mundbind kan desuden være påkrævet udendørs, hvor der ikke kan holdes afstand, og derudover på uddannelsesinstitutioner og kontorer, når personer fra flere husstande kører sammen i egen bil, ved lægen mv. Bemærk, at der nogle steder kan være krav om brug af FFP2-masker.

Flyforbindelser

Flytrafikken mellem Danmark og Tyskland er genoptaget, dog med variationer i frekvensen af gennemførte flyvninger.

Økonomien i Tyskland i lyset af COVID-19

Erhvervsklima

Den nuværende genåbning påvirker erhvervsklimaet i positiv retning. Afgørende for den videre udvikling i erhvervsklimaet er dels, hvordan delta-varianten vil påvirke smitteudviklingen, og dels den videre udvikling i international handel og i de globale forsyningskæder.

Målingerne for det tyske erhvervsklima viser, at den markante pessimisme, der indfandt sig i især de første måneder af COVID-19-krisen, aftager langsomt og er afløst af en forsigtig optimisme blandt virksomhederne. Ifo’s forventningsindeks, der måler optimismen i den private sektor (finanssektoren undtaget), har stabiliseret sig siden sit laveste niveau i april 2020 (74,3 point). Efter en stigning fra 99,3 point i maj til 101,7 point i juni er indekset siden hen faldet et par point, bl.a. på grund af flaskehalse i de internationale forsyningskæder. I juli endte indekset på 100,8 point, mens indekset ligger på 99,4 i september.

Da den tyske økonomi er stærkt afhængig af eksport og velfungerende forsyningskæder, har den globale forstyrrelse af forsyningskæderne forårsaget af COVID-19 sat sig dybe spor. Selvom sommeren 2020 indikerede bedring i store dele af det tyske erhvervsliv, har den fornødne stabilitet endnu ikke genfundet sig. En aktuel rundspørge foretaget blandt 3000 tyske firmaer tegner et kritisk billede af situationen, da størstedelen af de adspurgte firmaer (83 pct.) oplever flaskehalse og stigende priser på råstoffer herunder stål og aluminium.

De interne forsyningskæder i Tyskland fungerer uden problemer.

COVID-19-krisen har kun i begrænset omfang sat sine spor på den tyske arbejdsløshed, og lønkompensationsordninger har afværget en potentiel himmelflugt. I marts 2021 lå arbejdsløshedsprocenten på 4,6 pct. De senest tilgængelige opgørelser fra august 2021 viser et fald til 3,7 pct. som følge af genåbningen.

Tysk BNP faldt i 2020 med i alt 4,9 pct. i forhold til året før. Efter et dyk på 10 pct. i 2. kvartal 2020 steg BNP i Tyskland med 9 pct. i 3. kvartal. Denne stigning var især båret af privat forbrug, kraftigt stigende eksporttal og af tyske virksomheders investeringer i produktionsgoder. Nedlukningerne i efteråret og vinteren bremsede konjunkturudviklingen, således at BNP steg med blot 0,7 pct. i 4. kvartal og faldt med 2,1 pct. i 1. kvartal af 2021. Aktuelle tal fra 2. kvartal rapporterer en stigning på 1,5 pct. Forbundsregeringen forventer en stigning i BNP på 3,5 pct. for 2021.

Samlet set er Tyskland på trods af COVID-19 stadigt et attraktivt marked for danske virksomheder.

Økonomiske nøgletal

Purchasing Manager's Index (PMI)

  • 60,7 (februar 2021)
  • 66,6 (marts 2021)
  • April: 66,4
  • Maj: 64,0
  • Juni: 64,9
  • Juli: 65,6
  • August: 62,7
  • September: 58,5

Læs mere om PMI i Tyskland her.

Udviklingen i forbrugertillidsindekset, GfK, var sidste år præget af pessimisme, hvilket især gjorde sig synligt i begyndelsen af sommeren 2020. Fra en rekordlav værdi på -23,1 point i maj 2020 lå indekset på -6,9 point i juni 2021 og -0,3 pct. i juli. Selvom dette niveau er langt fra niveauet før COVID-19-krisens begyndelse, tegner aktuelle prognoser et overordnet positivt billede af 2021 i sin helhed. Til sammenligning var indekset fra april 2019 og frem til februar 2020 forholdsvist stabilt med en gennemsnitlig værdi på 9,7 point.

Dansk eksport til Tyskland det kommende år

De største danske eksportkategorier udgøres af produkter, der er mindre følsomme over for konjunkturudsving, hvilket til en vis grad har afbødet pandemiens overordnede påvirkning på dansk eksport. Desuden forudser Trade Council en positiv udvikling i dansk eksport til Tyskland, hvilket især skyldes de politiske prioriteringer i de tyske stimulipakker

Arbejdsløshedssituation

  • Januar: 4,6 pct.
  • Februar: 4,6 pct.
  • Marts: 4,6 pct.
  • April: 4,6 pct.
  • Maj: 3,6 pct.
  • Juni: 3,7 pct.
  • Juli: 3,7 pct

Læs mere om arbejdsløshed i Tyskland her.

 

handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituation og eksportmuligheder 

Særligt sektorfokus som følge af COVID-19

Allerede få dage inde i første nedlukning i marts 2020 vedtog Tyskland en historisk stor hjælpepakke, der sidenhen gentagne gange er fulgt op af nye hjælpepakker. I disse hjælpepakker er der fokus på investeringer inden for sektorer, hvor danske virksomheder står stærkt, såsom infrastruktur, sundhed, digitalisering og grøn omstilling.

I stimulipakken af 1. juli 2020 er der øremærket EUR 50 mia. til fremadrettede investeringer, herunder en betydelig del til grøn omstilling i form af brint-, sol- og vindteknologi samt bygningssaneringer. D. 3. juli 2020 vedtog Forbundsrådet ”Loven om udfasning af kulkraft”, hvilket betyder, at der skabes væsentligt forbedrede markedsmuligheder inden for vedvarende energi, udbygning og effektivisering af det tyske energinet, bæredygtig varmeforsyning og løsninger med fokus på energilagring.

EdTech/uddannelsessektoren og offentlig digitalisering er områder, hvor COVID-19-krisen har skabt fokus på det akutte behov for digitalisering i Tyskland. Trade Council i Tyskland oplever generelt en stigende interesse indenfor ICT-området og digitale, cloudbaserede løsninger, som kan være med til at lette nogle af de tunge, analoge processer og arbejdsgange inden for både det offentlige og private.

Handelshindringer

Der er pt. ingen handelshindringer i form af lukkede grænser. Denne situation er dog dynamisk. Kontakt evt. den danske ambassade i Berlins hjemmeside for oplysninger om restriktioner.

Stimulipakker

Danske virksomheder med datterselskab i Tyskland kan søge om enten direkte tilskud (Überbrückungshilfe og Neustarthilfe) eller kredit (KfW-Kredite), hvor den tyske stat er garantistiller. Der gælder i den forbindelse en række kriterier, herunder virksomhedens størrelse, omsætning og alder. Det bemærkes, at hjælpepakkerne ventes udfaset i løbet af 2021.

KfW-Kredite

Forbundsregeringens første COVID-19-hjælpepakke fra marts 2020 indeholder en til formålet oprettet stabiliseringsfond, Wirtschaftsstabilisierungsfonds (WSF), som kan garantere gæld og forpligtelser for EUR 400 mia. for virksomheder. I fonden indgår desuden op til EUR 100 mia., som kan anvendes til at udvide den i forvejen eksisterende kreditramme på ca. EUR 460 mia. Garantierne udstedes af den statsejede Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW), som garanterer for op til 100 pct. af lånet. Ansøgninger og støtte sker via virksomhedens sædvanlige bankforbindelse.

Virksomheder, der har eksisteret i mere end fem år, kan låne op mod EUR 100 mio. til en rente på 1,00 til 2,12 pct. p.a. Lånene kan bruges til anskaffelser og løbende udgifter, og KfW overtager 90 pct. af lånegarantien. Lånet løber i 10 år, og de to første år er afdragsfrie.

Lånene kan ansøges indtil d. 31/12-21.

Der er afsat EUR 100 mia. til kapitalindskud i virksomheder, hvor staten erhverver en andel, som senere skal afhændes. Denne hjælp er bl.a. givet til Lufthansa og TUI.

KfW-Schnellkredite

SMV’er samt enkeltmandsvirksomheder kan ansøge om ”hurtiglån” (”KfW-Schnellkredit”) hos den statslige udviklingsbank, KfW. Disse lån er sikret med en statslig garantistilling på 100 pct. og har en løbetid på 10 år til 3 pct. i rente. De to første år er afdragsfrie. Der kan lånes op til 25 pct. af virksomhedens omsætning i 2019, dog maksimalt EUR 1.800.000. Lånene kan bruges til anskaffelser og løbende udgifter. Programmet løber indtil 31/12-2021.

Klik her for at tilgå information om KfW-kreditter, herunder Schnellkredit.

Der er indtil videre udbetalt over EUR 50 mia. i form af KfW-kreditter. Størstedelen er givet til små- og mellemstore virksomheder.

Überbrückungshilfe

Alle typer virksomheder, herunder selvstændigt erhvervsdrivende og freelancere, kan søge om direkte tilskud til at dække faste udgifter (Überbrückungshilfe). Ordningen gælder for virksomheder med en årlig omsætning på op til EUR 750 mio. i 2020 (grænsen gælder ikke for virksomheder, der er påtvunget nedlukning fra myndighedernes side eller virksomheder inden for pyroteknik-, engros- eller rejseindustrien). Den nuværende ordning, Überbrückungshilfe III PLUS, løber indtil 31. oktober 2021. Virksomheder kan søge om midler for hver måned den ansøgende virksomhed er eller har været berørt af COVID-19-pandemien i perioden juli 2021 til september 2021. Virksomheden skal på månedsbasis kunne påvise en omsætningstilbagegang på minimum 30 pct. i forhold til samme periode i 2019.

Med det nuværende støtteprogram har man udvidet begrebet ”faste omkostninger”, så udgifter til sæsonvarer eller let fordærvelige varer helt eller delvist kan refunderes som en fast udgift. Ordningen gælder også for producenter og engrosvirksomheder. Ordningen inkluderer ikke varer, der tidligere har været til salg, hverken i samme sæson eller tidligere. Ordningen gælder ikke for varer, der købes/sælges regelmæssigt.

Udgifter til ombygninger, der tjener øget hygiejne på arbejdspladsen, samt investeringer i digitalisering og modernisering (f.eks. ifm. oprettelse eller udbygning af en webshop) kan ligeledes refunderes helt eller delvist. Desuden er der mulighed for at søge om en ”genstartbonus”, hvor der gives tilskud til ansættelse af nyt personale eller til at hente personale tilbage fra lønkompensation.

Den tildelte støtte afhænger af omfanget af tilbagegang i virksomhedens omsætning i de respektive måneder, og der kan ansøges om støtte på maksimalt EUR 10.000.000 pr. måned. Støtten fordeles ud fra følgende fordelingsnøgle:

  • virksomheder med en tilbagegang i omsætningen på 30-60 pct. får tildelt støtte svarende til 40 pct. af de faste udgifter,
  • virksomheder med en tilbagegang i omsætningen på 50-70 pct. får tildelt støtte svarende til 60 pct. af de faste udgifter,
  • virksomheder med en tilbagegang i omsætningen på mere end 70 pct. får tildelt støtte svarende til op mod 100 pct. af de faste udgifter

Hvis en virksomhed har oplevet tilbagegang på mere end 50 pct. i minimum 3 måneder siden november 2020 hæves støtten, der udbetales til dækning af faste udgifter, med 25-40 pct.

Virksomhedens revisor eller bogholder skal ansøge på vegne af virksomheden, og beløbet skal ikke tilbagebetales. Der ydes tilskud til revisor- og bogholderudgifter i forbindelse med Überbrückungshilfe-ansøgninger.

Klik her for at læse detaljerede informationer om Überbrückungshilfe.

Start-ups

Start-ups har grundlæggende adgang til øvrige støtteordninger, men da mange start-ups ikke passer i de gængse virksomhedskategorier eller kan leve op til de øvrige krav, er der afsat EUR 2 mia. til start-ups og lignende virksomheder. Midlerne kan først og fremmest bruges til løbende omkostninger og investeringer. Disse midler kan søges til og med 30. december 2021. Der gælder dog forskellige regler afhængigt af, om virksomheden er støttet af venture-kapitalfonde eller business angels.

Klik her for at læse mere om støtte til start-ups.

Selvstændige, freelancere o.l.

For selvstændige og freelancere, hvis faste omkostninger er så lave, at de andre kompensationsordninger ikke kan kompensere i tilstrækkelig grad, findes en særlig hjælpepakke, ”Neustarthilfe Plus”, med en hurtig og enkel ansøgningsproces, der kan ansøges direkte uden brug af revisor. Der kan ansøges om månedlige forskud på op til EUR 4.500 for soloselvstændige og EUR 18.000 for små andelsselskaber. Man kan ansøge om ”Neustarthilfe Plus” til og med 31. oktober 2021.  Yderligere informationer kan læses her.

Kurzarbeit

Hvis en virksomhed hjemsender medarbejdere, kan virksomheden anmode om lønkompensation (Kurzarbeit), hvor den tyske arbejdsformidling (Bundesagentur für Arbeit) ud fra forskellige kriterier dækker 60-87 pct. af hjemsendte medarbejderes løn samt socialydelser. Arbejdstagerens arbejdstid skal som følge af COVID-19-krisen udgøre under 50 pct. af den normale arbejdstid. Indtil videre gælder reglen til 31. december 2021.

Klik her for yderligere information om Kurzarbeit

Klik her for at ansøge om Kurzarbeit

EU-støttemidler

De midler, som Tyskland tildeles ifm. EU’s genopretningsfacilitet, vil hovedsageligt indgå i de programmer og punkter, som den tyske stimulipakke fra sommeren 2020 indeholder.

Sektorer berørt af stimuluspakker

Den tyske regering indførte i 1. juli 2020 en stimulipakke på over EUR 140 mia. En stor del af disse midler kan gavne dansk eksport, da de er øremærkede store danske eksportområder såsom grøn teknologi, digitalisering og sundhed. Udvikling af brintteknologier spiller en central rolle, og brintteknologier alene støttes med over EUR 7 mia. Energisanering af bygninger støttes med omtrent EUR 2 mia. ud over de i forvejen eksisterende puljer. Stimulipakken indeholder derudover bl.a. EUR 10 mia. til digitalisering samt knapt EUR 10 mia. ekstra til sundhedssektoren. Kommuner og delstater tildeles særskilte midler til fx anlægsinvesteringer.

Følgende sektorer, der er af særlig relevans for danske virksomheder, understøttes direkte af stimulimidler:

Sundhed
Sammenlagt vil der blive investeret ca. EUR 10 mia. i sundhed og forebyggelse, herunder modernisering af sygehuse, støtte til produktion af medicin og lægemidler i Tyskland, vaccineproduktionskapacitet, værnemidler og opbyggelse af lagerkapacitet.

Enkelte konkrete planer foreligger pt., herunder ”Krankenhauszukunftsgesetz” (Lov om fremtidens hospitaler): Fra 1. januar 2021 til 2023 øremærkes EUR 4,3 mia. til digitalisering. Der er fokus på forbedring af den digitale infrastruktur internt og eksternt i sygehusene, fx i form af elektroniske patientportaler eller telemedicinske strukturer mellem sektorerne (ambulant-hospital). Akutberedskabet vil også undergå en gennemgående, bred digital opdatering, og sidst men ikke mindst skal omkring 15 pct. af investeringsmidlerne gå til at forbedre sygehusenes IT-sikkerhed

Digitalisering
COVID-19 har tydeliggjort Tysklands behov for digitalisering, og som følge af stimulipakken fremrykkes investeringer i digitalisering af den offentlige forvaltning. Der tilføjes bl.a. ekstra midler til eksisterende digitaliseringsprogrammer såsom digitalisering af borgernes adgang til det offentlige, ligesom eksisterende EdTech-investeringsprogrammer og grundlæggende digitalisering af skoler og fritidstilbud vil blive styrket.

Tyskland kanaliserer en stor del af EU-genopretningsmidlerne i hjælpepakkerne for digitale indsatser. Hele 50 pct. af midlerne understøtter den digitale omstilling, hvilket overstiger EU’s minimumskrav på 20 pct.

Energi
Konjunkturprogrammet kan ses som en ekstra støtte til de sektorer, der allerede er i fokus i den tyske klimalov fra december 2019 (Klimaschutzplan 2030 – senest revideret juni 2021), herunder især grøn omstilling af transportsektoren og CO2-reduktion i bygninger. I stimulipakken er der derudover afsat midler til et tredje spor i form af en omfattende brintstrategi. Der er sammenlagt afsat EUR 9 mia. til en langsigtet udvikling af et marked for primært grøn brint. Udbydere af brintteknologi og producenter af vedvarende energi generelt ventes at profitere af beslutningen.

De umiddelbare impulser, såsom afgiftslempelser, introduktion af en CO2-afgift og en reduktion af elafgiften, vurderes sammen med de langsigtede impulser at føre til et øget incitament til investeringer i grøn omstilling. Det eksisterende støtteprogram med fokus på klimavenlig renovering af boliger tilføjes EUR 2 mia., og midlerne er møntet på investeringer i bl.a. energibesparende vinduer, isolering, effektivisering af varmeforsyning samt andre former for energibesparende teknologi.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Fra politisk side har en bæredygtig udvikling af Tyskland høj prioritet, og dette genspejles i stimulipakken fra sommeren 2020. Den tyske genopretningsplan indeholder både umiddelbare og mere langsigtede impulser, som skal bidrage til den grønne omstilling. De umiddelbare impulser er ikke specifikt øremærket grøn teknologi, men vurderes (i kombination med støtteprogrammer og introduktionen af en CO2-afgift pr. 2021) at føre til øget incitament til investeringer i grøn teknologi. De umiddelbare impulser består af en række afgiftslempelser og en fremadrettet reduktion af elafgiften, som bl.a. vil styrke incitamentet til investeringer i elbiler og el-baserede varmeløsninger i kraft af støtteprogrammer til disse teknologier. De langsigtede impulser på det grønne område ligger delvist i forlængelse af de eksisterende grønne tiltag, som man særligt de seneste to år har igangsat, herunder bl.a. klimaloven fra december 2019, som indebærer EUR 54 mia. over fire år og kuludfasningsloven fra juni 2020, som samlet set indebærer udgifter i størrelsesordenen af EUR 80 mia. frem mod 2038.

Det eksisterende støtteprogram med fokus på klimavenlig renovering af boliger øges med EUR 2 mia. Tiltaget er udmøntet som et bredt anlagt skattefradrag på klimavenlig renovering, der styrker incitamentet til investeringer i bl.a. energibesparende vinduer, isolering og andre former for energibesparende teknologi. Endelig indeholder genopretningsprogrammet EUR 9 mia. til en mere langsigtet udvikling af et marked for grøn brint. Udbydere af brintteknologi, men også producenter af vedvarende energi generelt, ventes at profitere af beslutningen i kraft af det stærkt stigende behov for vedvarende energi som udgangspunkt for produktionen af grøn brint.

Klimafrontpost

Den danske ambassade i Berlin er udnævnt som en af Udenrigsministeriets klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi således godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.

Trade Council’s vurdering af aktuelle muligheder

Den danske eksport til Tyskland dækker et meget bredt spektrum af brancher med rige muligheder inden for stort set alle sektorer. Den tyske stimulipakke fra sommeren 2020 øger mulighederne inden for infrastruktur, byggeri, digitalisering, grønne teknologier og sundhed. De danske handelsrepræsentationer i Tyskland har rådgivere inden for et meget bredt udvalg af brancher, herunder brancher der får glæde af stimulimidler.

Grundlæggende er der gode muligheder på det tyske marked for danske virksomheder på tværs af de fleste brancher.

Digitalisering

Forskellen på digitaliseringsgraden af den offentlige og private sektor er stor i Tyskland, og i EU ligger landet i midterfeltet baseret på The Digital Economy and Society Index fra 2020. I FN’s E-Government Survey har Tyskland i 2020 fået en lavere placering på de globale ranglister sammenlignet med tidligere år. Det indikerer, at der stadig er et stort potentiale på det digitale område i Tyskland.

I kraft af Tysklands øgede fokus på digitaliseringen af flere offentlige sektorer er interessen for danske digitaliseringsløsninger også stigende. Ifølge FN’s E-Government Survey 2020 er Danmark førende i offentlig digitalisering, og som foregangsland har danske virksomheder både afprøvede og resultatskabende løsninger, der vil kunne bidrage positivt til digitaliseringen af det offentlige i Tyskland. Derfor kan danske digitaliseringsvirksomheder med fordel udforske mulighederne for eksport syd for grænsen.

De danske repræsentationer i Tyskland har de seneste år arbejdet intensivt på at sætte fokus på Danmark som foregangsland inden for digitalisering, og repræsentationerne kan hjælpe danske virksomheder med at komme i kontakt med afgørende interessenter.

Digitalisering af udvalgte sektorer:

Digitalisering af offentlig forvaltning
COVID-19 har tydeliggjort Tysklands behov for digitalisering, og som følge af stimulipakken fremrykkes investeringer i digitalisering af den offentlige forvaltning. Genopretningsmidlerne tilfører bl.a. ekstra midler til eksisterende digitaliseringsprogrammer såsom digitalisering af borgernes adgang til det offentlige i henhold til den eksisterende ”Lov om online-adgang” (Onlinezugangsgesetz). Målet med loven er, at udvalgte offentlige tjenester i Tyskland skal være tilgængelige via en digital portal inden udgangen af 2022. Dette omfatter ca. 575 tjenester, der reguleres og leveres på tværs af alle tyske forvaltningsniveauer. Netop denne post på EUR 3 mia. udgør stimulipakkens største enkeltpost inden for digitalisering. Herudover moderniseres 120 offentlige registre med et øget fokus på et ”once only”-koncept. Til dette formål er der tilført EUR 300 mio.

Udover ovenstående digitaliseringsprojekter er de lokale myndigheder i høj grad optaget af at digitalisere de interne processer, som for størstedelens vedkommende hidtil har været analogt.

Det øgede fokus på digitalisering er ikke kun at finde på områder, der vedrører den tyske, offentlige forvaltning. Digitale løsninger inden for sundhed, uddannelse, byudvikling og transport er også rykket i fokus i Tyskland.

Digitalisering af sundhedsområdet
Pandemiens konsekvenser har gjort det klart, hvor stort behovet for en omfattende digitalisering af sygehusvæsenet i Tyskland er. Derfor har den tyske regering vedtaget en ny lovpakke, ”Krankenhauszukunftsgesetz”, hvortil der er øremærket EUR 4,3 mia. Lovpakken, der trådte i kraft primo 2021, skal særligt fokusere på modernisering af infrastrukturen på hospitalerne ved hjælp af digitale patientportaler eller telemedicin på tværs af sektorer.

I 2021 blev ”Elektronische Patientenakt” (ePA) lanceret. EPA er en elektronisk patientjournal til medicinske dokumenter, som personer med lovpligtig sygeforsikring frivilligt kan benytte sig af. Formålet med ePA er at skabe et omfattende netværk i det tyske sundhedsvæsen – eksempelvis mellem specialister og apoteker eller mellem læger, apoteker og patienter. Mange af de journaliseringsopgaver, der tidligere blev udført analogt, kan digitaliseres med ePA, hvilket kan være med til at forenkle journaliseringsprocessen.

Digitalisering af uddannelsesområdet:
På uddannelsesområder er ”Netzwerk Bildung Digital” et godt eksempel på Tysklands fokus på en offentlig, digital transformation. Tidligere i år blev initiativet lanceret af kansler Merkel og det tyske Forbundsministerium for Uddannelse og Forskning (BMBF). Initiativet koordineres af den danske formand for Forum Bildung Digitalisierung, Jacob Chammon, og har til formål at fremme digitale kompetencer blandt alle aldersgrupper. Gennem initiativet skal læring, undervisning og uddannelse forbedres på tværs af alle uddannelsesinstanser for at fremme tilliden til en digital verden.

Ydermere er der iværksat et projekt til opbygningen af en digital uddannelsesplatform ved navn ”Nationale Bildungsplattform” (NBP), som har til formål at modernisere det tyske uddannelsessystem. Der er i alt blevet afsat EUR 630 mio. frem til 2025 til at skabe en omfattende digital adgang for innovative undervisnings- og læringsformer.

Handelsmuligheder

Strategiske alliancer 

Dänische Fernwärme Allianz
Strategisk erhvervssamarbejde, som leverer tekniske løsninger til hele værdikæden på det tyske marked inden for fjernevarme og fjernkøling. Formålet med dette samarbejde er at skabe en platform for samarbejde og erfaringsudveksling mellem danske og tyske virksomheder om innovative løsninger og reduktion af kulstof ved fjernevarme. DFA arbejder med lokale stakeholders i Tyskland for at fremme samarbejdet mellem Danmark og Tyskland inden for fjernvarme

Sustainable Industries Alliance
SIA er en eksportalliance for danske industrivirksomheder. Formålet er at skabe en platform, hvor danske og tyske virksomheder kan samarbejde og udveksle erfaring med fokus på innovation og energioptimering inden for industri. Det er bl.a. EU-forordningen om en reduktion af drivhusgasser inden 2030, der skal motivere energioptimering, hvilket SIA skal understøtte.

Sustainable Industries Advisory
SIA er en eksportalliance for danske industrivirksomheder. Formålet er at skabe en platform, hvor danske og tyske virksomheder kan samarbejde og udveksle erfaring med fokus på innovation og ressourceoptimering inden for fødevareindustrien. Ressourcebesparelse og digitalisering anses som værende de to største trends inden for den tyske fødevareindustri indtil 2030. Disse trends er SIA’s kerneområde, hvorfor TC i Tyskland oplever en stigende interesse blandt virksomheder og interesseorganisationer i SIA’s arbejde. Fødevareindustrien er særdeles forsigtige i forhold til pandemien, idet et smitteudbrud i fødevareproduktionen kan have tungtvejende økonomiske konsekvenser for fødevareproducenterne. Det lysner dog, og TC i Tyskland forventer i højere grad at kunne involvere sig med de tyske virksomheder henover sommeren og efteråret. Der er adskillige tilskudsprogrammer på både føderalt niveau og delstatsniveau til gennemførelse af ressourcebesparende tiltag – dog er midlerne ofte kun øremærket til et ’energy audit’ og i mindre grad til gennemførelsen af konkrete tiltag.

Water Technology Alliance – Groundwater management
Strategisk business alliance, som kortlægger og håndterer grundvandsforekomster og leverer løsninger til bekæmpelse af kvælstofforurening i vand- og landbrugssektoren.

Water Technology Alliance – Sewer
WTA assisterer danske virksomheder, der ønsker at træde ind på eller udvide aktiviteter på det tyske marked. WTA Sewer er fokuseret på kloakering og ønsker at videreformidle de innovative og grønne teknologier og store erfaringsgrundlag inden for bæredygtig kloakrenovering og vedligeholdelse, som danske virksomheder har udviklet.

Water Technology Alliance – Waste Water Treatment
WTA assisterer danske virksomheder, der ønsker at træde ind på eller udvide aktiviteter på det tyske marked. WTA Wastewater Treatment er fokuseret på spildevandsbehandling og ønsker at udbrede de innovative løsninger udviklet af danske virksomheder, som bl.a. omfatter spildevand, der renses yderligere end de generelle krav, samt løsninger, der kan bidrage til et optimeret energiforbrug under rensningen.

Wind Energy Alliance
WEA er en specialiseret rådgivningsgruppe der assisterer danske on- og offshore vind virksomheder og producenter med strategisk analyse, planlægning, forretningsudvekling og salg. Specialiserede rådgivere og et omfattende netværk er nogle af de kompetencer som WEA tilbyder danske virksomheder.

Eksisterende myndighedssamarbejde med bistand fra sektorrådgivere

Energy Governance Partnership
Myndighedssamarbejde mellem Danmark og Tyskland inden for fjernvarme og energieffektivitet i bygninger.
Trade Council på ambassaden i Berlin og generalkonsulaterne i Hamborg og München har desuden løbende både midlertidige og langsigtede myndighedssamarbejder inden for en lang række sektorer. Tag gerne kontakt til Trade Council på ambassaden i Berlin, hvis I vil høre mere om myndighedssamarbejde inden for jeres virksomheds område.

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling

De største tematikker inden for byudvikling i Tyskland er digitalisering, grøn omstilling, klimaforandringer og -tilpasninger samt nye mobilitetsløsninger. Især digitalisering inden for byggebranchen er i stor udvikling, og digitale hjælpemidler, fx Building Information Modelling, blev i 2020 obligatorisk for alle nye offentlige byggeprojekter i Tyskland.

Dertil kommer COVID-19-relaterede trends såsom udvikling af modstandsdygtige byer. Et eksempel herpå er Forbundsindenrigsministeriets aktuelle projekt ”Post-Corona City: Ideas and Concepts for Resilient Urban Development”, hvor der i 13 pilotprojekter skal testes innovative løsninger til at krisesikre by- og kvarterstrukturer i lyset af COVID-19-pandemien.

Kommende udbud og offentlige satsninger:

Den føderale regering finansierer kommunale investeringer i forskellige underområder af infrastrukturen frem til 2021 med i alt EUR 3,5 mia. Eksempler herpå er cykelinfrastruktur, støjbeskyttelse og bredbåndsforbindelser. Dertil yder den føderale regering også målrettet støtte til kommunale investeringer i renovering, ombygning og udvidelse af skolebygninger med EUR 3,5 mia. I Berlin alene er der planlagt 13 større skolerenoveringer samt opførelse af omkring 15 nye skoler.

Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning

På fødevareområdet har pandemien påvirket forbrugernes indkøbsadfærd ved at flytte fødevarehandlen online, så denne del nu er den hurtigst voksende sektor inden for e-handel med en vækst på 67 pct. Samtidig har nedlukningerne af restaurationsbranchen øget salget af convenience og ready-made fødevarer. Dette har gjort supermarkederne til COVID-19-krisens absolutte vindere. Det skyldes, at forbrugerne har taget begrebet ”one stop shopping” til sig, og dermed kun handler et enkelt sted med stort udvalg. Den fortsatte usikkerhed betyder, at der i høj grad satses på allerede listede produkter. En høj sundhedsværdi kan dog være med til at åbne døren til det tyske marked for danske produkter.

Dertil er økologi og bæredygtighed fortsat de største trends på fødevareområdet. Efterspørgslen på økologiske fødevarer er steget med 22 pct. Da de tyske økologiske producenter ikke kan dække dette behov, betyder det gode eksportmuligheder for danske, økologiske fødevareproducenter, som kan bidrage med at efterkomme efterspørgslen.

Desuden ses en øget efterspørgsel på veganske og vegetariske fødevarer, men også på udvikling af innovative emballageløsninger med eksempelvis lavere klimaaftryk. Det er alt i alt et udtryk for et stort dansk potentiale på det tyske fødevaremarked fremover.

Muligheder inden for transport og logistik

Transport- og logistikbranchen præges i høj grad af en søgen efter nye, innovative løsninger, der kan imødekomme de øgede krav og ønsker om miljøvenlig transport, digitale løsninger og mangel på arbejdskraft. Tyskland er et meget stort transitland for varer, og der er derfor stor efterspørgsel på innovative løsninger inden for varelogistik internt i og via Tyskland.

Tyskland er traditionelt et land, der er præget af mobilitet, både pga. den store bilindustri, landets størrelse og landets placering centralt i Europa. Den tyske vejsektor udgør en stor del af Tysklands samlede CO2-udledning, og sektoren har i modsætning til mange andre brancher ikke formået at sænke sit CO2-aftryk. Derfor er Tyskland i høj grad på udkig efter løsninger – både hardware og software – der kan minimere CO2-udslippet i transportbranchen.

Især med den øgede konkurrence fra de asiatiske og amerikanske mobilitetsindustrier er der i Tyskland opstået et meget stort fokus på vigtigheden af, at den tyske mobilitetsindustri ikke sakker bagud i den internationale konkurrence, så også her er der stor efterspørgsel på innovative løsninger på alle planer af transport og logistik – lige fra bilfabrikanter til infrastrukturbyggeri og udvikling af transportdroner.

Hvad infrastrukturbyggeri angår, er der behov for massive investeringer. Efterslæbet på tysk infrastrukturbyggeri og –renovering vurderes til at ligge langt over DKK 1.000 mia., så også her er der brug for fremtidsholdbare løsninger.

Muligheder inden for sundhed

I plejesektoren har den tyske regering indført en lov per medio 2021, ”Digitale Versorgungs-und-Pflege-Modernisierungsgesetz” (DVPMG), hvor borgere med plejebehov skal have mulighed for at gøre brug af apps eller webbaserede løsninger til at forbedre eller hjælpe patientens sundhedstilstand. Der er tale om digitale løsninger, som fx hukommelsesspil, løsninger til at forebygge fald, eller løsninger som skal forbedre kommunikationen mellem pårørende og plejepersonalet.

Udbud

Danske virksomheder har adgang til et meget stort antal udbud i Tyskland. Der er 35.000 udbudskontorer i Tyskland, og alene inden for byggeri sendes over 20.000 projekter i udbud pr. måned.

I Tyskland gælder EU-retningslinjer for, hvornår projekter skal i EU-udbud og offentliggøres på denne side.

Grundet Tysklands administrative opdeling er der ikke nogen central databank med projekter, der ligger under EU’s udbudsgrænseværdier. Udbud af denne størrelse offentliggøres typisk på delstaternes hjemmesider og de enkelte kommuners hjemmesider samt på den statslige e-Vergabe.

Desuden findes en række private hjemmesider med oversigt over offentlige udbud.

Klik her for at finde udbud inden for grøn teknologi

Strategiske projekter

I forbindelse med midler fra vækstpuljen har Trade Council i München igangsat en række aktiviteter på EdTech området, hvor man i øjeblikket oplever en stærk efterspørgsel efter danske erfaringer og kompetencer. Klik her for at læse mere om initiativer på EdTech-området. 

Trade Council i Tyskland

Trade Council har omkring 30 rådgivere i München, Berlin og Hamborg, som tilsammen dækker hele Tyskland samt Østrig, Schweiz og Liechtenstein. Der er fokus på sektorfaglig rådgivning inden for bl.a. sektorerne energi, miljøteknologi, vand, industri, sundhed, fødevarer, digitalisering, tech, innovation og transport. Derudover rådgiver Trade Council omkring generel market entry i Tyskland. Trade Council i Tyskland har en bred tilgang, og kan bl.a. assistere med B2C-, B2B- og B2G-rådgivning.

I lyset af de potentielle rejseudfordringer er ambassaden en oplagt samarbejdspartner ift. lokal partnerdialog, netværksopbygning, myndighedssamarbejde, facilitering af kontakt til lokale partnere, teknisk bistand og andre aktiviteter, som normalt kræver fysisk tilstedeværelse.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

Kontakt os Har du brug for eksportrådgivninG i Tyskland?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart!