Gå til indhold
Tyrkiet

Situationsrapport fra eksportmarkedet Tyrkiet

Tyrkiet er genåbnet efter pandemien, og har afskaffet restriktionerne. Smittetallene er stigende, men ingen nye restriktioner forventes i øjeblikket. Økonomien er dog under pres fra en høj inflation, svag valuta og stigende energipriser, ikke mindst som følge af krigen i Ukraine.

Mens den tyrkiske turistbranchen blev hårdt ramt af COVID-19, er ankomsttallene ved at være normaliseret i sommeren 2022. Krisen i Ukraine har kun haft mindre påvirkning på sektoren. Den tyrkiske regering har arbejdet målrettet på at tiltrække turister og sikre normalisering af den internationale flytrafik til Tyrkiet, og har derfor heller ikke lukket for flyvninger fra Rusland.

Den tyrkiske økonomi var allerede før COVID-19-pandemien under pres, og er yderligere presset som følge af pandemien, inflation og effekterne af den russiske invasion af Ukraine. De stigende energi- og fødevarepriser ventes at ramme Tyrkiet relativt hårdt, bl.a. på grund af Tyrkiets store import fra Rusland.

Se nedenfor under ”Økonomien i Tyrkiet i lystet af COVID-19” for yderligere om den aktuelle økonomiske udvikling i Tyrkiet.

Kan danske virksomheder søge om støtte i Tyrkiet?

Tyrkiet vedtog en hjælpepakke på 100 mia. TRY (USD 15 mia.) den 18. marts 2020.

Danske virksomheder etableret i Tyrkiet har kunnet søge støtte. Det primære kriterie for at modtage støtte har været dokumentation for negative konsekvenser af COVID-19. Pandemirelaterede tiltag er udfaset siden.

covid-19 i tyrkiet

Sundhedssituation

Som mange andre lande oplever Tyrkiet i øjeblikket stigende smittetal. Med den igangværende turistsæson, og en generelt presset økonomi, tyder det dog ikke på, at der genindføres restriktioner. I øjeblikket er der kun maskepåbud i hospitaler og andre sundhedsinstitutioner. Arbejdspladser har fået lov til at kræve at se ugentlige negative test fra ansatte, der ikke er vaccinerede.

Siden januar 2021 har Tyrkiet vaccineret med den kinesiske vaccine Sinovac-Coronavac, begyndte i marts 2021 også at bruge vaccinen fra Pfizer/BioNTech, og bruger i 2022 nu primært den lokalt producerede Turkovac. Der er indtil videre 53 mio. færdigvaccinerede med to doser, svarende til 85,3 pct. af befolkningen over 18. Derudover har over 28 mio. fået et tredje stik.

For nuværende bliver der ugentligt offentliggjort opgørelse over nye smittede og dødsfald. For ugen 8.-14. august var der således 143.778 nye smittetilfælde, og 342 dødsfald.

Klik her for mere information om smittesituationen i Tyrkiet.

Klik her for mere information om vaccinationsudrulningen i Tyrkiet.

Vilkår for erhvervsrejsende

Der er aktuelt ingen COVID-19-relaterede restriktioner for indrejse til Tyrkiet. Det vil sige, at man kan indrejse til Tyrkiet fra Danmark uden at skulle fremvise dokumentation for vaccination, tidligere smitte eller negativ test. Flypassagerer i transit henvises i stedet til at følge det endelige destinationslands gældende regler. Der er ikke krav om at bære mundbind i lufthavne og på fly. 

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan imidlertid indføres med meget kort varsel. Klik her for yderligere og løbende opdateret information om eventuelle indrejserestriktioner. Klik her for at orientere dig om de gældende rejseråd til erhvervsrejsende.

Restriktioner

Nye regler eller ændringer af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Nye restriktioner og/eller lempelser offentliggøres som regel på det tyrkiske indenrigsministeriums hjemmeside.
Brug af mundbind er ikke længere obligatorisk i offentlig transport, på fly, i lufthavne eller lignende. Kun på hospitaler og i lægeklinikker er der et krav om mundbind.

Tyrkiet har ophævet alle udgangsforbud og restriktioner på inter-provinsielle rejser. Alle restauranter og cafeer er åbne uden begrænsning på antallet af gæster. Biografer, koncerter og festivaler er åbne, dog har den tyrkiske regering på ubestemt tid indført et forbud mod at høre musik på underholdningssteder efter kl 01.00.

Klik her for yderligere og løbende opdateret information om eventuelle indrejserestriktioner.

 

Flyforbindelser

Der er flere daglige flyforbindelser mellem København og Istanbul. Der er både direkte afgange og mulighed for mellemlanding. Vær opmærksom på transitlandets restriktioner. Der er ikke regelmæssige direkte fly mellem Ankara og København, hvorfor de fleste afgange kræver en mellemlanding i Istanbul, München eller andre store lufthavne med forbindelse til Ankara.

økonomien i Tyrkiet i lyset af COVID-19 og krisen i Ukraine

Erhvervsklima

Foruden Kina er Tyrkiet det eneste land i G20-kredsen af verdens største økonomier, der undgik recession i 2020. Den tyrkiske økonomi havde en svag vækst på 1,8 pct., mens den i 2021 udgjorde 11 pct., hvilket var den højeste niveau i kredsen af verdens største økonomier (G20). Væksten kan henføres til en stigende tyrkisk eksport, der blev understøttet af en faldende tyrkisk valutakurs. 
Væksten er siden blevet udfordret af et betydeligt inflationært pres på økonomien, der nu i et par måneder har nået et rekordhøjt niveau på omkring 80 pct. på årsbasis ifølge officielle kilder.

Uafhængige kilder anslår, at det reelle inflationsniveau er højere. Inflationen er særligt forårsaget af stigende importpriser på energi og fødevarer. Usikkerheden er yderligere blevet forøget af krigen i Ukraine og sanktionerne mod den russiske økonomi. Krigen har ligeledes haft indvirkning på antallet af det normalt betydelige antal russiske og ukrainske turister, men har ellers haft mindre indvirkning på den tyrkiske turismeindustri end ventet.

I det forgangne år har kombinationen af gradvist højere inflationsniveau og et stadig lavere toneangivende renteniveau hos den tyrkiske centralbank medført en stærkt negativ realrente. Det er med andre ord blevet en dårlig forretning at holde tyrkiske lira (TRY), der som konsekvens er faldet drastisk ift. bl.a. EUR, USD og DKK. Det har ændret rammevilkårene for det tyrkiske erhvervsliv ganske betragteligt. På den ene side er tyrkiske varer blevet billigere i udlandet – hvilket har været fremmende for eksporten – men importerede råvarer, energi, halvfabrikata, og fødevarer mv. er til gengæld blevet tilsvarende dyrere for såvel erhvervsliv som forbrugere. Med andre ord ser de dele af erhvervslivet, der i høj grad eksporterer, måske lysere på fremtiden end andre, men alle i samfundet er påvirket af de højere importpriser.

Det vil kunne læses i de tyrkiske produktionsvirksomheders forventninger (Purchasing Managers Index eller PMI). Den har været svingende i løbet af 2021, men året igennem holdt sig over 50 som udtryk for et overvejende positivt syn udsyn. I 2022 er den tyrkiske PMI til gengæld faldet til det laveste niveau siden udbruddet af corona (46,9 i juli 2022), med udsigt til yderligere fald i de kommende måneder.

Fysisk mødeaktivitet er normaliseret og fremmøde på arbejdspladsen atter normen i erhvervslivet selv om mere fleksible arbejdsformer også har vundet frem i Tyrkiet.

Tyrkiet er verdens 20. største økonomi med godt 84 mio. indbyggere, der af Verdensbanken er klassificeret som et øvre mellemindkomstland.

Tyrkiet står over en lang række af de samfundsmæssige udfordringer som Danmark har erfaring med at løse på f.eks. energi-, vand- og miljøområdet, men også på sundhedsområdet og inden for fødevare- og landbrugssektoren. Det gør landet interessant for dansk erhvervsliv, mens en række problemer også gør markedet udfordrende. Den volatile og generelt faldende valutakurs har på den ene side gjort tyrkiske varer og tjenester mere konkurrencedygtige, men samtidigt forårsaget betydelig usikkerhed og høj inflation. Dertil kommer stærkt forringede lokale og internationale finansieringsmuligheder som bl.a. hænger sammen med den betydelige usikkerhed om landets økonomiske og politiske udvikling såvel indenrigs- som udenrigspolitisk.

Tyrkiet er interessant for dansk erhvervsliv i kraft af en veludviklet industrisektor, veluddannet befolkning og geografisk nærhed, som gør landet til en potentiel kilde til underleverancer og diversificering af kritiske forsyningskæder på en lang række områder som f.eks. inden for industri-, vind- og tekstilsektoren. Tyrkiet indgår desuden i en toldunion med EU, der overordnet fritager varer med oprindelse inden for unionen for told og afgifter. Toldunionen omfatter ikke landbrugsvarer og en række andre områder jf. nedenfor.

Økonomiske nøgletal  

Purchasing Manager's Index (PMI)

  • 52,6 (april 2021)
  • 50,4 (maj 2021)
  • 49,3 (juni 2021)
  • 54 (juli 2021)
  • 54,1 (august 2021)
  • 52,1 (december 2021)
  • 52,5 (februar 2022)
  • 46,9 (juli 2022)
     

Læs mere om PMI i Tyrkiet her.

Udsynet i tyrkisk erhvervsliv (PMI) er medio 2022 nu mere negativt end positivt. På positivsiden tæller en fremgang i eksport i takt med den faldende værdi af den tyrkiske valuta, men udviklingen er udfordret af usikkerhed om den globale økonomiske udvikling, Tyrkiets politiske og økonomiske udvikling samt tiltagende importpriser og generelt inflationært pres, der sætter spor på handelsbalancen og vækstudsynet.

Privatforbruget udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet og en stigende andel af Tyrkiets BNP, formentligt som konsekvens af inflationært pres og den effekt det har på husholdninger med de mindste indkomster. Af samme årsag er forbrugertilliden i Tyrkiet overvejende pessimistisk. I juli 2022 er indekset 68, hvilket afspejler  en  gradvist aftagende forbrugertillid over de sidste 12 måneder (forbrugertillid udtrykkes på en skala fra 0-200, hvor indeks 100 er midtpunktet mellem optimisme og pessimisme.)

Den tyrkiske valutas faldende værdi er en faktor, der optager erhvervsliv og den finansielle sektor. Mens det har sat gang i eksporten, gør den faldende værdi af liraen finansiering og køb af energi og nødvendige underleverancer fra udlandet dyrere. Samtidigt er det blevet dyrere for den finansielle sektor at servicere sin betydelige udlandsgæld. Den faldende værdi af den tyrkiske valuta er ligeledes tæt knyttet til den inflation, der i stigende grad plager den tyrkiske økonomi og officielt udgjorde 36 pct. på årsplan (2021), og som i indeværende år tegner til at blive tættere på 80 pct.  i 2022 – og ifølge uafhængige kilder i realiteten er op mod det dobbelte.

Dansk eksport til Tyrkiet det kommende år

I 2021 beløb den danske vareeksport til Tyrkiet sig til DKK 6,9 mia. svarende til en stigning på 35 pct. ift. 2020. Væksten i eksporten af tjenesteydelser til Tyrkiet var mere moderat, men ligeledes positiv med en vækst på over 10 pct. på årsbasis. Eksporten af tjenesteydelser udgjorde  5,8 mia. DKK i 2021. Den markante eksportfremgang i 2021 har bragt samhandelen tilbage på niveauet fra før pandemien, og der kan noteres en betydelig fremgang i samhandelen.

Udviklingen er fortsat ind i 2022, hvor såvel vareeksporten som vareimporten fra Tyrkiet er steget godt 30 pct. i årets første seks måneder. Danmark har på varesiden et samhandelsunderskud over for Tyrkiet, idet vareimporten udgjorde 8,4 mia. DKK i 2021 sammenholdt med en vareeksport på 6,9 mia. DKK. 

Den seneste samhandelsstatistik kan findes her

Direkte danske investeringer (FDI) i Tyrkiet udgør 5,9 mia. DKK mod tyrkiske FDI i Danmark på blot 0,2 mia. DKK. Investeringsaktiviteten er aktuelt begrænset. 

Arbejdsløshedssituationen

Officielle tal sætter arbejdsløsheden i Tyrkiet til omkring 11 pct. (april 2022), hvilket er en forbedring sammenlignet med niveauet et år tidligere. Der må imidlertid påregnes en betydelig usikkerhed i opgørelsen. Læs mere her. 

Frihandelsaftale med EU

I 1995 etablerede Tyrkiet og EU en toldunion. Aftalen dækker alle industrivarer, men vedrører ikke landbrug (undtagen forarbejdede landbrugsprodukter), tjenesteydelser eller offentlige indkøb. Der gælder bilaterale aftaler for såvel landbrugsprodukter som kul- og stålprodukter. Industrivarer omfattet af toldunionen kan cirkulere frit til og fra Tyrkiet uden at blive pålagt told. Du kan se om varer er omfattet af aftalen på EU-kommissionens hjemmeside her.

Tyrkiet tilpasser sin handelspolitik til EU's fælles handelspolitik, hvilket også gælder for aftaler med tredjelande. I 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen en række forslag til en modernisering af toldunionen, men opdateringen af den fælles toldunion udestår fortsat. Tjenester, offentlige indkøb samt landbrugs- og fødevareområdet er væsentligt områder, der ikke aktuelt er dækket af aftalen. Læs mere her.

 

Handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituationen

Den post-pandemiske verdensøkonomi har potentiale til både at påvirke samhandelsmulighederne med og interessen for det tyrkiske marked. Brudte forsyningslinjer og ønske om at diversificere forsyningskæder kan være fremmende for det tyrkiske erhvervsliv, der har stærke kompetencer inden for en række områder som f.eks. let industri, underleverancer af komponenter, tekstil mv. af potentiel interesse for dansk erhvervsliv.

For danske virksomheder der søger nye eller supplerende underleverandører med fokus på kortere, sikrere og mere bæredygtige forsyningslinjer, kan Tyrkiet på mange områder være et relevant alternativ med kortere afstand og fleksible transportmuligheder, lave produktionsomkostninger og gode importmuligheder i kraft af toldunionen med EU. Som marked er Tyrkiet aktuelt udfordret af høj inflation, en ufordelagtig vekselkurs for udenlandske varer samt mangel på finansieringsmuligheder, men dansk erhvervsliv er i vidt omfang tilstede på markedet og Tyrkiet er en relevant del af deres internationaliseringsaktiviteter.

Helt overordnet må anføres en tiltagende usikkerhed om den politiske og økonomiske udvikling i Tyrkiet. Krigen i Ukraine er medvirkende til at øge uvisheden om den globale økonomiske udvikling i almindelighed, men må også forventes at få direkte indvirkning mere specifikt på Tyrkiet såvel økonomisk som politisk. Som led heri indgår usikkerhed om Tyrkiets fremtid i tiden op til og efter de kommende parlaments- og præsidentvalg, der skal finde sted senest juni 2023.

Handelshindringer

Den tyrkiske regering indførte som følge af COVID-19 told på mere end 5.000 varenumre, men den reelle effekt for danske virksomheder er begrænset eftersom det alene påvirker varer som ikke er omfattet af eksisterende handelsaftaler, herunder toldunionen med EU. Det skønnes reelt, at mindre end 10 pct. af Tyrkiets import således er blevet påvirket.

De nye toldregler har ikke desto mindre forsinket toldbehandlingen. Du kan læse mere handelsbarrierer mellem Tyrkiet og EU her. Dertil er kravene om lokalt indhold og en begrænsning i importen af stadig dyrere varer og tjenester tiltagende og i sagens natur udfordrende for danske og andre udenlandske virksomheders muligheder for at være konkurrencedygtige på det tyrkiske marked.

Stimulipakker

Tyrkiet vedtog en hjælpepakke på TRY 100 mia. (USD 15 mia.) medio marts 2020. Danske virksomheder registreret i Tyrkiet har kunnet søge om støtte. Det primære kriterie for at modtage støtte har været dokumentation for negative økonomiske konsekvenser af COVID-19, der kan påvirke beskæftigelse og aktivitetsniveau. Der er ikke længere mulighed for at søge om finansiel bistand gennem stimulipakken. 

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Der er ikke iværksat særlige grønne hjælpepakker. Med faldende oliepriser og energiforbrug og en presset økonomi har den grønne omstilling generelt været udfordret i Tyrkiet. Ratificeringen af Paris-aftalen i oktober 2021 har skabt håb om fornyet momentum, foranlediget bl.a. af etableringen af et nyt ministerium med ansvar for miljø, urbanisering og klimaforandringer og fastsættelse af en ambitiøs målsætning om netto-nuludledning af drivhusgasser i 2053.

Det er sket på baggrund af en generelt tiltagende opmærksomhed omkring klimaforandringer og de reelle konsekvenser for Tyrkiets samfund og økonomi – ikke mindst efter sommeren 2021 bød på voldsomme skovbrande og vandmangel.

Det er fortsat en væsentlig udfordring for udviklingen af bæredygtig energi i Tyrkiet, at incitamentsprogrammet (feed-in tariffer) for grøn energi afregnes i tyrkisk valuta. Det er en udfordring i internationalt perspektiv pga. valutaens store udsving og generelt aftagende værdi.

Der er ikke kendskab til grønne investeringer, der grundet COVID-19 er blevet udskudt eller aflyst. Det skal dog ses i lyset af den forværrede økonomiske situation de seneste par år, der har medført en generel investeringsnedgang. Endeligt bør det nævnes, at den tyrkiske regering grundet massiv ekstern energiafhængighed har stort fokus på udbygning af lokal energiproduktion, herunder vedvarende energikilder. Det er baggrunden for det igangværende strategiske sektorsamarbejde mellem Energistyrelsen og det tyrkiske energiministerium. Fokusområder i dette myndighedssamarbejde er fjernvarme og havvind. Samarbejdet har  åbnet døre for danske virksomheder, hvilket forventes at fortsætte.

En række byer, herunder Istanbul, har parallelt med ratificeringen af Paris-aftalen udarbejdet egne klimaplaner, der vil kunne byde på konkrete erhvervsmuligheder inden for danske styrkeområder.

Digitalisering

Tyrkiet er ikke frontløber hvad angår digitalisering, men landet gør fremskridt. Pandemien har udbredt forståelsen af at digitalisering af økonomien og samfundet er helt afgørende for landets udvikling.

Den seneste rapport fra den tyrkiske digitaliseringsforening (Tübisad) peger på en række forhold, der er nødvendige for at øge digitaliseringsgraden i Tyrkiet, herunder politisk fokus og regulering, et større nationalt innovationsøkosystem, forbedring af den digitale infrastruktur (fibernet) og uddannelse. 

Tübisad udarbejder et digitalt transformationsindeks for Tyrkiet. Det seneste indeks placerer Tyrkiet overordnet på et niveau på 3,04 på en skala fra 0-5. Det er en fremgang ift. 2019 hvor niveauet var 2,94. Tyrkiet scorer særligt højt på indekset inden for virksomhedsetablering, mobildækning, omkostninger forbundet med telefoni/internet og infrastruktur, internetanvendelse og udbredelse til husholdninger samt brug af sociale medier. Teknologiudbredelse blandt virksomheder scorer ligeledes højt, ligesom anvendelse af ICT i B2B- og B2C-handel. Der gives ikke oplysninger på sektorniveau, men de mest internationaliserede sektorer af Tyrkiets økonomi – bl.a. tekstilbranchen – er i stigende grad digitaliseret, ligesom også den offentlige sektor i stigende grad anvender og tilbyder integrerede digitale løsninger.

Handelsmuligheder

Der er muligheder i bred forstand i forhold til grøn omstilling af det tyrkiske samfund. Tyrkiets importafhængighed af energi åbner døren for leverandører af danske løsninger inden for bæredygtig energi, energieffektivitet og relateret teknologi.

Det samme gælder inden for vand- og miljøområdet, hvor Tyrkiet i stigende grad vil skulle løse udfordringer i tyrkisk erhvervsliv og som følge af klimaændringer. Der må imidlertid påregnes krav om fordelagtige eller alternative finansieringsløsninger for at kunne realisere sådanne investeringer.

Nearshoring og forsyningssikkerhed

The Trade Council i Tyrkiet har fokus på at hjælpe dansk erhvervsliv med at løse nogle af de forsyningsudfordringer, de står over for. Tyrkiet har en avanceret og konkurrencedygtig industrisektor, der har yderligere fordele af at være placeret på grænsen til det indre marked, at være omfattet af en toldunion med EU samt at byde på fleksible transportmuligheder ind i EU. Dertil er omkostnings- og kvalitetsniveauet i Tyrkiet attraktivt og mulighederne for at etablere mere bæredygtige forsyningskæder i samarbejde med tyrkiske partnere væsentlige.

The Trade Council i Tyrkiet planlægger at udbygge mulighederne for bistå dansk erhvervsliv på dette område og står til rådighed for individuel rådgivning og bistand.

Som et første område har der været fokus på danske modevirksomheder, der i stigende grad leder efter alternative forsyningskilder i nærområdet. Den tyrkiske tekstilsektor er verdens fjerdestørste og derfor en oplagt partner, der rummer en fuldstændig vertikal forsyningskæde – fra bomuldsproduktion til det færdige produkt. Et delegationsbesøg for danske modevirksomheder blev gennemført i november 2021 og afledte besøg og aktiviteter gennemføres i 2022 i samarbejde med Dansk Erhverv.

Et tilsvarende besøg med fokus på forsyningssikkerhed for elektriske og elektroniske komponenter er under forberedelse med Dansk Erhverv (BITVA), idet Tyrkiet besidder i tusindvis af virksomheder med kompetencer på netop dette område.

The Trade Council i Tyrkiet vil snart have en regional bæredygtighedskonsulent tilknyttet, der vil kunne bistå dansk erhvervsliv med rådgvining om at source bæredygtigt.

DDGN (Danish Green Growth Network)

Et lokalt grønt netværk af virksomheder blev oprettet i 2013 som en vidensdelingsplatform med en række danske virksomheder med interesser i det tyrkiske marked. Netværket bruges til lobbyarbejde og vidensdeling på energi- og bæredygtighedsområdet. Netværket har også strategiske partnere inden for vind-, sol-, bioenergi samt bæredygtighedsfokuserede foreninger og NGO’er. Netværket udgiver kvartalsvise nyhedsbreve.

Danmark-Tyrkiet strategisk sektorsamarbejde om fjernvarme og havvind

Energi er også genstand for et tæt dansk-tyrkisk myndighedssamarbejde, der skaber interesse for danske erfaringer og løsninger på området. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Energistyrelsen) og det tyrkiske Ministerium for Energi og Naturressourcer (Institut for Energieffektivitet og Miljø, og Generaldirektoratet for Energi) samarbejder således om at udvikle relevante politikker, strategier og løsninger for Tyrkiet baseret på danske erfaringer inden for fjernvarme og offshore-vindenergi.

Muligheder inden for fødevareproduktion og forsyning

Danske løsninger inden for fødevaresikkerhed og cirkulær økonomi er efterspurgte på det tyrkiske marked. En række danske virksomheder er allerede aktive på markedet, men potentialet er betydeligt større, idet Tyrkiet er et af verdens største landbrugsproducerende lande og produktiviteten og energieffektiviteten i sektoren fortsat er lav. 

Muligheder inden for sundhed

Den danske life science-industri har ligeledes muligheder i Tyrkiet, selv om rammevilkårene og prissætningen på bl.a. innovative lægemidler er en udfordring i internationalt perspektiv. Der er allerede en betydelig dansk eksport af lægemidler og medicinsk udstyr til den tyrkiske sundhedssektor, men der er fortsat udfordringer i sundhedssektoren, der kan have gavn af danske løsninger.

Et lokalt netværk er etableret på sundhedsområdet, der inkluderer såvel danske datterselskaber som lokale distributører og joint-ventures i Tyrkiet. Netværket mødes løbende og udgør en platform for møder med offentlige myndigheder og som forum for erfaringsudveksling. De danske netværk er altid åbne for nye medlemmer.

Større projekter i udbud

Der kan findes information om offentlige udbud i Tyrkiet her.

The Trade Council i Tyrkiet

The Trade Council i Tyrkiet har hjemme på generalkonsulatet i Istanbul og arbejder tæt sammen med kolleger på ambassaden i Ankara, der er tæt på de nationale  tyrkiske myndigheder. Teamet har fokus på grøn omstilling og sundhed samt fødevarer og landbrug. Dertil er som noget nyt også fokus på danske virksomheders importbehov og forsyningssikkerhed, i kraft af Tyrkiets kapacitet som underleverandør på en lang række områder.

The Trade Council i Tyrkiet består af erfarne kolleger, der kan bistå dansk erhvervsliv med skræddersyet hjælp til at starte eller videreudvikle deres aktiviteter på det tyrkiske marked. Teamet har sektorviden, et omfattende netværk og erfaring med lokal forretningsskikke samt – som repræsentanter for det officielle Danmark – gode mulighed for at gå i dialog med de tyrkiske myndigheder på vegne af dansk erhvervsliv.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

kontakt Har du brug for eksportrådgivning i Tyrkiet?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Eksport nyheder Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.