Situationsrapport fra eksportmarkedet Storbritannien

Handelssituation

Handelshindringer

Storbritanniens udtrædelse af EU har en negativ indflydelse på samhandlen. På grund af pandemien er det endnu svært at vurdere, hvor stor en nedgang i samhandlen Brexit betyder.

Især den øgede mængde bureaukrati, regler om oprindelsesland, nye produktcertificeringer og begrænsninger ved levering af tjenesteydelser ift. ophør af den frie bevægelighed udfordrer handlen i begge retninger.

Effekt af COVID-19 på sektorniveau

Storbritannien var et af de lande der blev ramt hårdest af COVID-19-pandemien, og det har ladet sig mærke i alle sektorer. Særligt turisme, hotel og restaurationsbranchen blev meget hårdt ramt, hvilket også har kunne mærkes i den danske fødevareeksport.

Det britiske sundhedsvæsenet har i perioder været lagt ned, og efterslæbet af behandlinger og mangel på ressourcer kalder på effektiviserende og især digitale løsninger. ICT/Tech sektoren har ikke overraskende oplevet stor efterspørgsel i coronatiden, og udviklingen af vaccineapps og lignende har sat fokus på mulighederne inden for offentlig digitalisering.

Under sloganet ’Build Back Greener’ har regeringen lanceret en 10-punktsplan som en ”grøn industriel revolution”, der har til formål at gøre Storbritannien til verdensleder i udviklingen af grønne teknologier og et grønt finanscentrum. Regeringen vil samlet set mobilisere GBP 12 mia. til at investere i planens delelementer, som man mener vil støtte og skabe op til 250.000 grønne job.

Stimulipakker

Den britiske regering har under pandemien introduceret en række støttetiltag til erhvervslivet. De er dog mere eller mindre er udfaset nu. Det er kun muligt for britiske virksomheder at ansøge om støtte, herunder dog også danskejede datterselskaber i Storbritannien. Klik her for at læse mere om støtte under pandemien.

Genopbygningslåneordningen (Recovery Loan Scheme) kan dog fremhæves, som en tilbageværende hjælpepakke. Den har til formål at støtte virksomheder i takt med at de vokser og genopbygges ovenpå COVID-19-pandemien. Regeringen annoncerede i juli 2022, at låneordningen, der stod til at udløbe med udgangen af juni  2022, er blevet forlænget med yderligere to år. I pressemeddelelsen er koblingen til COVID-19 dog ikke længere fremtrædende.  Som følge af ordningen vil staten tegne for 70 pct. at långivernes forpligtelser på det individuelle låntagerniveau.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Social Housing decarbonisation Demonstrator Fund på GBP 50 mio. blev lanceret i 2020. Tiltaget kører for nuværende som et pilotprogram inden for energieffektivitet og fjernvarme.

I tillæg til ovenstående har regeringen afsat GBP 300 mio. under Green Homes Grant som kommuner (local authorities) kan administrere til brug for energieffektiviserende tiltag hos lavindkomst husholdninger.

Regeringen lancerede mandag d. 18. oktober en ny ’Heat and Buildings Strategy’ med GBP 3,9 mia. i tilførte nye midler. Af dem er der afsat GBP 450 mio. til et treårigt ”Boiler Upgrade Scheme”, hvor husstande kan få op mod GBP 5.000 i støtte til installering af mere energieffektive varmeløsninger som varmepumper.  

Puljen på de GBP 3,9 mia. finansierer grøn varmeomstilling gennem følgende tiltag fra 2022 til 2025:

• GBP 1,425 mia. i “Public Sector Decarbonisation Scheme”
•  GBP 950 mio. i “Home Upgrade Grant Scheme”
• GBP 800 mio. til ”Social Housing Decarbonisation Fund”
•  GBP 450 mio. i ”Boiler Upgrade Scheme”
•  GBP 338 mio. til “Heat Network Transformation Programme”

Der kan læses mere om regeringens “Heat and Building Strategy” her.

Klimafrontpost

Den danske ambassade i London er udnævnt som en af Udenrigsministeriets klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi således godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.

Digitalisering

Omend digitaliseringen i Storbritannien ikke er nået helt så langt som i Danmark, er landet det mest digitaliserede blandt de større OECD-lande. Hjemmearbejde var allerede inden COVID-19 krisen udbredt i Storbritannien, men har naturligvis oplevet et stort opsving ligesom udbydelsen af fjernundervisning.

Tilsvarende steg e-handel med 18 pct. i 2020 (GBP 70 mia.), hvor den forventede stigning før COVID-19 var 11 pct. Der er endnu ikke lavet større nationale digitaliseringsstrategier, men regeringen overvejer centrale digitaliseringselementer, som COVID-19 krisen har vist behovet for, som eksempelvis et nationalt identitetsidentifikationssystem.

Handelsmuligheder

Danske strategiske alliancer

Strategic Health Alliance med de større danske farmaceutiske virksomheder. Ambassaden arbejder med alliancen på Public Affairs-agendaen med henblik på at forbedre rammebetingelserne i Storbritannien.

Heat Networks Sales Alliance er en salgsalliance bestående af danske virksomheder med løsninger inden for fjernvarmesektoren der regelmæssigt arrangerer møder store potentielle kunder.

Offshore Wind Forum er en salgsalliance under opbygning for danske virksomheder der kunne være mulige relevante leverandører til ScotWind projekterne samt CFD runde 4 i Storbritannien.

Energy Efficiency in Industry Alliance er en alliance under opbygning for danske virksomheder med energibesparende løsninger til mejerier, bryggerier og slagterier.

Dansk myndighedssamarbejde

Energy Governance Partnership (EGP) ved Energistyrelsen bestående af en udsendt rådgiver og team på i alt tre medarbejdere. Fokus for myndighedssamarbejdet er pt. på fjernvarme og energieffektivisering

Nye muligheder som følge af COVID-19

Der er nye muligheder inden for digitalisering, som nævnt ovenfor, samt inden for effektivisering af sundhedssektoren og ældrepleje, samt ikke mindst inden for e-handel. De bedste muligheder inden for det grønne område ligger i forlængelse af den økonomiske genopretningspakke, hvor der er afsat GBP 3 mia. til energieffektivisering af bygninger og huse.

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling

Storbritannien har i årevis set fremgang inden for urbanisering og byudvikling. I november 2020 lancerede Premierminister Boris Johnson en 10-punktsplan der skal muliggøre grøn genopbygning og en ”grøn industriel revolution”. Planen er en blanding af initiativer, der ikke mindst inkluderer fremskyndelse af udfasning af diesel- og benzinbiler til 2030. Med planen investerer regeringen GBP 12 mia. i den grønne omstilling og skaber et incitament til potentielt tre gange så meget i investeringer fra den private sektor, der tilsammen vil skabe op til 250.000 jobs.

De fleste større kommuner har en egen smart city-strategi, men der er ikke en national plan og forståelsen af begrebet smart city varierer voldsomt fra sted til sted – nogle steder dækkende digitalisering af forvaltningen, andre steder trafik og en del steder blot sikring at den nødvendige netværksdækning er til stede i lokalområdet.

Ambassaden har løbende opgaver for danske leverandører til sektoren bl.a. inden for smart city, smart waste-management, samt vores bykonference Liveable City, der normalt afholdes en til to gange om året.

Den britiske regering opdaterer løbende deres database over udbud og offentlige satsninger inden for byløsninger og byudviklingsprojekter. Aktuelt er der 79 velbeskrevne projekter lige fra havnefrontsudvikling i Belfast til GBP 450 mio. til hydrogenbus infrastrukturinvesteringer i Aberdeen på i alt GBP 850 mio. Den samlede liste over projekter findes her: capital investment opportunities - great.gov.uk international

Der synes at være forbedrede rammevilkår, idet den britiske regering gennem ”Build Back Better”-initiativet har afsat GBP 600 mia. over 5 år til investeringer i infrastruktur og byfornyelsesprojekter med henblik på at genstarte økonomien post-COVID-19. Læs mere her.

Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning

Storbritannien har en lav selvforsyningsgrad af fødevarer og en lav produktivitet i den primære sektor. Der er behov for investeringer i ny teknologi, viden og kompetencer. Fødevarer er relativt billige, idet der ikke er moms på basisfødevarer. Detailhandel er præget af stor konkurrence og er langt fremme i forhold til nye handelsformer og virksomhedstyper, der baserer sig på onlinesalg. Økologi er i stærk vækst på tværs af flere varekategorier, bl.a. fjerkrækød og æg, hvor danske producenter er store.

Der planlægges et fremstød med økologiske fødevarer i foråret 2022. Dansk eksport af fødevarer til det britiske marked er historisk set stor (4. største i 2019). Svinekød, mejeriprodukter og sammensatte fødevarer er de største kategorier, men ingredienser vurderes at have et fremtidigt potentiale.

Landbrugspolitikken er lavet om, og støtte vil fremover blive udbetalt efter princippet ”public payments for public goods”. Teknologi og viden, der kan understøtte bæredygtige produktivitetsforbedringer (more with less), vil være efterspurgt.

Regeringen har med sin nye landbrugslov lagt en af grundstenene for at kunne nå målet om CO2-neutralitet i 2050. Der vil blive givet støtte til landmænd og andre relevante aktører tre sammenhængende støtteprogrammer, der alle sigter mod miljøforbedringer, biodiversitet, nul-emission og bedre dyresundhed og dyrevelfærd. Der er et budget der indtil videre modsvarer det, der er blevet udbetalt i landbrugsstøtte under EU’s ”common agricultural policy” (CAP’en).

Efter Brexit forventer store dele af fødevareproduktionen rekrutteringsproblemer, så der forventes at være et stort potentiale for robotter og anden automatisering i både primær og sekundærproduktion de kommende år.

Muligheder inden for transport og logistik

Den britiske regering har sat et nyt tiltag i værk med henblik på etablering af ti frihavne fordelt på hhv. syv i England og en i hver af selvstyrenationerne (Skotland, Wales og Nordirland). De første frihavne kan ses her. Tiltaget omkring frihavne fremstilles af regeringen som en del af de muligheder, Storbritannien har med udtrædelsen af EU, og har navnlig fokus på at fremme økonomisk udvikling i de mere tilbagestående regioner. Man ser også frihavnene som en mulighed for at fremme ”hotbeds for innovation”.

I tillæg til ovenstående forventes der at være et betydeligt potentiale for transportydelser og underleverancer i forbindelse med udvidelsen af den britiske off-shore vindkapacitet. Det erklærede politiske mål er 50 GW i 2030, populært kaldet ”50 by 30”.

Fragtbranchen oplever i øjeblikket store rekrutteringsproblemer, så i princippet burde der være et potentiale for digitalisering der bidrager til øget effektivitet.

Muligheder inden for sundhed

Der er et stort markedspotentiale i Storbritannien for danske virksomheder inden for især digitalisering og tidsbesparende løsninger til ældrepleje og hospitalsudstyr samt COVID-19-løsninger. Det britiske sundhedsvæsen indkøber for ca. GBP 70 mia.  årligt, og NHS er hovedindkøberen af varer og ydelser. Indkøb og opdatering af digitale ydelser efter pandemien vurderes til at ligge på GBP 8,1 mia. (National Audit Office 15 may 2020)

Ambassaden kører en pharma-alliance med en række større danske firmaer. Møderne og assistancen fra ambassaden har været til stor gavn, ikke mindst under pandemien. Herudover bistår ambassaden en række små og mellemstore virksomheder med salgsfremmende aktiviteter til bl.a. NHS, plejemarkedet samt med pilotprojekter og proof of concept til pleje- og sundhedssektoren for innovative løsninger.

Opbygning af en ny datadrevet infrastruktur med udgangspunkt i den offentlige sektors digitale transformation er en hovedprioritet i Johnsons regering. ’NHS Long Term Plan’ blev offentliggjort den 7. januar 2019. Planen understøtter vigtigheden af teknologi i det fremtidige NHS og fastlagde de kritiske prioriteter. Den nye enhed NHSX blev dannet i 2019 med ansvar for at drive digitale omstilling i NHS gennem regulering og implementering.

NHS Supply Chain er NHS’ eget unikke indkøbssystem, og sundhedstjenester bestilles primært af de lokale Clinical Commisioning Groups (CCG’er). Der er 135 CCG'er i England, som hver især bestiller tjenester til omkring 250.000 mennesker i gennemsnit. CCG'er står for omkring to tredjedele af det samlede NHS England budget, hvad der i 2019/20 beløb sig til GBP 79,9 mia. Primære plejeydelser f.eks. læge- og tandplejetjenester bestilles af NHS England og NHS Improvement (NHSE & I).

De britiske sundhedsmyndigheder har pr. 1. januar erstattet EU's ”Tenders Electronics Daily” med en database, der hedder ”Find a Tender”, der dækker kontrakter af højere værdi (over GBP 118,000).’’ Udfordringen er ofte den korte ansøgningsfrist (ca 6 uger).

Pandemien har medvirket til en kæmpe forøgelse af ventelisterne, som vurderes at lægge NHS under pres i de kommende år og resultere i yderlige pressede budgetter.

Større projekter i udbud

Der findes ikke ét samlet overblik over større udbud i Storbritannien, men den mest pålidelige kilde, hvor offentlige udbud kan søges frem branchevis, kan findes her.

Strategiske vækstpuljeindsatser

The Trade Council i Storbritanien har søsat fem strategiske indsatser med henblik på afdækning af konkrete markedsmuligheder:

• UK-DK FinTech Bridge
• Sustainable Deeptech fokuserer på mulighederne for salg til og/eller licensaftaler med de Dublin-baserede techgiganter for danske deeptech virksomheder, især inden for kunstig intelligens (AI), kvanteteknologi og cybersecurity.
  
• The Future of Health Tech in the UK afdækker muligheder for salg af teknologiløsninger til det britiske sundhedsvæsen.
  
• Energy Efficiency in Industry afdækker muligheder for salg af løsninger inden for energieffektivitet til mejerier, slagterier og bryggerier i Storbritannien og er forarbejdet til en salgsalliance.

The Trade Council i Storbritannien

The Trade Council i Storbritannien hjælper målrettet i forhold til at oplyse om konsekvenserne af Brexit samt mulighederne der udløber af genopretningspakken inden for energieffektivisering, det fornyede fokus på tech og digitalisering, sundhedsområdet samt behovet for automatisering og digitalisering af landbruget som allerede siden 2021 er udfordret af manglende arbejdskraft. Ligeledes sættes der ind i forhold til digitale salgsmuligheder, fødevarer samt lyd og musik.