Situationsrapport fra eksportmarkedet Storbritannien
2022 har været et år præget af politisk tumult i Storbritannien. Den 25. oktober overtog Rishi Sunak rollen som leder af De Konservative og dermed premierministerposten. Sunak har foreløbig stabiliseret den britiske økonomi, som dog er præget af en række udfordringer i form af høj inflation og lav vækst.
Landet var blandt de hårdest ramt af COVID-19, både sundhedsmæssigt og økonomisk, og efterveerne fra pandemien påvirker stadig britisk økonomi. Men siden foråret 2022 har alle restriktioner været fjernet, og håndtering af COVID-19 er ikke længere udslagsgivende for regeringens politiske udmeldinger.
Kan danske virksomheder søge støtte i Storbritannien?
Regeringen annoncerede i juli 2022 en forlængelse af genopbygningslåneordningen (”Recovery Loan Scheme”), som oprindeligt blev lanceret for at hjælpe små og mellemstore virksomheder påvirket af COVID-19 ved at tilbyde et lån på fordelagtige vilkår. Ordningen erstattede i september 2021 de tidligere COVID-19-låneordninger for virksomheder.
Stort set alle øvrige COVID-19-hjælpeforanstaltninger i form af f.eks. lønkompensation er blevet udfaset.
Det er kun muligt for britiske virksomheder at ansøge om støtte, herunder dog også danskejede selskaber i Storbritannien (datterselskaber).
økonomien i Storbritannien
Erhvervsklima
Storbritanniens økonomi har været en af de hårdest ramte af COVID-19 i blandt OECD-landende med et fald i BNP i 2020 på knap 10 pct. Ifølge Bank of Englands økonomiske prognose fra februar 2023 forventes en negativ vækst i BNP i 2023 på 0,5 pct., idet dette dog er en mindre pessimistisk vurdering end bankens prognose fra november 2022. Stagnationen i BNP reflekterer navnlig den mindskede britiske realindkomst, og dermed forbrug, forsaget af en global stigning i priserne på energi, handlede varer og fødevarer.
Ifølge Bank of England lå inflationen på 10,5 pct. over 12 måneder pr. december 2022. Banken vurderer tentativt, at inflationen er toppet, og ved udgangen af 2023 forventes inflationen at være faldet til knap 4 pct, hvilket afspejler det hurtige fald i det globale prispres samt et større end forventet fald i bidraget til inflationen, som husholdningernes energipriser udgør.
Ifølge det uafhængige Office for Budget Responsibility’s prognose for britisk økonomi fra november 2022 betyder inflationen og de høje priser, at realindkomsten eroderes, og levestandarden reduceres med samlet set 7,1 pct. i de britiske finansår 2022-2023 og 2023-2024. Presset på realindkomster, stigende renter og faldet i huspriserne mindsker alt andet lige både forbrug og investeringer.
Finansminister Jeremy Hunt præsenterede i november 2022 regeringens såkaldte ”Autumn Statement”, hvori han gjorde rede for Sunak-regeringens økonomiske politik og fremlagde en række finanspolitiske tiltag. Planen havde først og fremmest til formål at forsikre de internationale finansmarkeder om, at regeringen under ledelse af premierminister Rishi Sunak, vil føre en politisk troværdig og stabil politik efter nogle turbulente måneder i britisk politik. Regeringen vil, på den korte bane, og i lyset af den høje inflation og den faldende levestandard, gennemføre tiltag, der har til formål at afhjælpe energiprisstigninger og understøtte de svageste i samfundet. For at vise, at regeringen arbejder for at nedbringe den offentlige gæld og bringe balance i de offentlige finanser, indeholdt regeringens økonomiske plan dog også en række skattestigninger og, mod slutningen af den femårige budgetperiode, ligeledes besparelser i de offentlige udgifter.
Medio marts forventes regeringen at præsentere sin finanslov, der følger op på præsentationen fra november.
Økonomiske nøgletal
Purchasing Manager's Index (PMI)
- 49,6 (februar 2021)
- 56,6 (marts 2021)
- 30,7 (april 2021)
- 62,9 (maj 2021)
- 61,7 (juni 2021)
- 59.2 (juli 2021)
- 54.8 (august 2021)
- 51,1 (september 2021)
- 56,8 (oktober 2021 - Flash)
- 53,2 (december 2021)
- 59,7 (marts 2022)
- 50,9 (august 2022)
- 47,8 (januar 2023)
Læs mere om PMI i Storbritannien her.
Udsigt for dansk eksport til Storbritannien
Der vil forventeligt gå flere år inden eksporten når et pre-COVID-19 og pre-Brexit niveau, men Storbritannien er fortsat Danmarks fjerde største eksportmarked. I takt med at virksomhederne kommer igennem deres post-Brexit tilpasninger og BNP igen stiger, vil eksporten komme tilbage på sporet.
Mange danske virksomheder er som følge af Brexit i færd med at etablere sig i Storbritannien, hvilket bl.a. indebærer at momsregistrere sig og åbne britiske bankkonti.
Arbejdsløshed
Storbritanniens nationale statistikkontor (Office for National Statistics) offentliggør hver måned arbejdsløshedstallene et par måneder bagudgående. Det seneste tilgængelige tal fra januar 2023 viste, at arbejdsløshedstallet for perioden september til november 2022 var 3,7 pct., en stigning på 0,2 procentpoint ift. den forudgående tremåneders periode (juni-august), men 0,3 procentpoint under niveauet fra før pandemien.
Frihandelsaftale med EU
Per den 1. januar 2021 trådte den nye handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien i kraft. Aftalen kan findes her.
Danmarks største eksportområder
De største eksportvaregrupper i samhandlen med Storbritannien har udviklet sig således i 2021 i forhold til 2020:
- Kraftmaskiner og motorer: +164,7
- Medicinske og farmaceutiske produkter: +15,9
- Kød og forarbejdede kødvarer: -20,2 pct.
De sektorer der oplevede det største fald under COVID-19-krisen, er ikke overraskende hotel- og restaurantionsbranchen, kunst- og oplevelsesøkonomien, detailhandlen, transport, landbrug og i nogen grad også servicesektoren.
handelssituation og eksportmuligheder
Handelssituation
Handelshindringer
Storbritanniens udtrædelse af EU har en negativ indflydelse på samhandlen. På grund af pandemien er det endnu svært med sikkerhed at vurdere, hvor stor en nedgang i samhandlen Brexit har betydet.
Især den øgede mængde bureaukrati, regler om oprindelsesland, nye produktcertificeringer og begrænsninger ved levering af tjenesteydelser ift. ophør af den frie bevægelighed udfordrer handlen i begge retninger.
Effekt af COVID-19 på sektorniveau
Storbritannien var et af de lande der blev ramt hårdest af COVID-19-pandemien, og det har ladet sig mærke i alle sektorer. Særligt turisme, hotel og restaurationsbranchen blev meget hårdt ramt, hvilket også har kunne mærkes i den danske fødevareeksport.
Det britiske sundhedsvæsenet har i perioder været lagt ned, og efterslæbet af behandlinger og mangel på ressourcer kalder på effektiviserende og især digitale løsninger. ICT/Tech sektoren har ikke overraskende oplevet stor efterspørgsel i coronatiden, og udviklingen af vaccineapps og lignende har sat fokus på mulighederne inden for offentlig digitalisering.
Under sloganet ’Build Back Greener’ har regeringen lanceret en 10-punktsplan som en ”grøn industriel revolution”, der har til formål at gøre Storbritannien til verdensleder i udviklingen af grønne teknologier og et grønt finanscentrum. Regeringen vil samlet set mobilisere GBP 12 mia. til at investere i planens delelementer, som man mener vil støtte og skabe op til 250.000 grønne job.
Stimulipakker
Den britiske regering har under pandemien introduceret en række støttetiltag til erhvervslivet. De er dog mere eller mindre er udfaset nu.
Genopbygningslåneordningen (Recovery Loan Scheme) kan dog fremhæves, som en tilbageværende hjælpepakke. Den har til formål at støtte virksomheder i takt med at de vokser og genopbygges ovenpå COVID-19-pandemien. Regeringen annoncerede i juli 2022, at låneordningen, der stod til at udløbe med udgangen af juni 2022, er blevet forlænget med yderligere to år. I pressemeddelelsen er koblingen til COVID-19 dog ikke længere fremtrædende. Som følge af ordningen vil staten tegne for 70 pct. at långivernes forpligtelser på det individuelle låntagerniveau.
Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder
Regeringen har afsat GBP 300 mio. under Green Homes Grant som kommuner (local authorities) kan administrere til brug for energieffektiviserende tiltag hos lavindkomst husholdninger.
Regeringen har ligeledes lanceret en ny ’Heat and Buildings Strategy’ med GBP 3,9 mia. i tilførte nye midler. Af dem er der afsat GBP 450 mio. til et treårigt ”Boiler Upgrade Scheme”, hvor husstande kan få op mod GBP 5.000 i støtte til installering af mere energieffektive varmeløsninger som varmepumper.
Puljen på de GBP 3,9 mia. finansierer grøn varmeomstilling gennem følgende tiltag fra 2022 til 2025:
- GBP 1,425 mia. i “Public Sector Decarbonisation Scheme”
- GBP 950 mio. i “Home Upgrade Grant Scheme”
- GBP 800 mio. til ”Social Housing Decarbonisation Fund”
- GBP 450 mio. i ”Boiler Upgrade Scheme”
- GBP 338 mio. til “Heat Network Transformation Programme”
Der kan læses mere om regeringens “Heat and Building Strategy” her.
Klimafrontpost
Den danske ambassade i London er udnævnt som en af Udenrigsministeriets klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi således godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.
Digitalisering
Omend digitaliseringen i Storbritannien ikke er nået helt så langt som i Danmark, er landet det mest digitaliserede blandt de større OECD-lande. Hjemmearbejde var allerede inden COVID-19 krisen udbredt i Storbritannien, men har naturligvis oplevet et stort opsving ligesom udbydelsen af fjernundervisning.
Tilsvarende steg e-handel med 18 pct. i 2020 (GBP 70 mia.), hvor den forventede stigning før COVID-19 var 11 pct. Der er endnu ikke lavet større nationale digitaliseringsstrategier, men regeringen overvejer centrale digitaliseringselementer, som COVID-19 krisen har vist behovet for, som eksempelvis et nationalt identitetsidentifikationssystem.
Handelsmuligheder
Danske strategiske alliancer
Strategic Health Alliance med de større danske farmaceutiske virksomheder. Ambassaden arbejder med alliancen på Public Affairs-agendaen med henblik på at forbedre rammebetingelserne i Storbritannien.
Heat Networks Sales Alliance er en salgsalliance bestående af danske virksomheder med løsninger inden for fjernvarmesektoren der regelmæssigt arrangerer møder store potentielle kunder.
Offshore Wind Forum er en salgsalliance under opbygning for danske virksomheder der kunne være mulige relevante leverandører til ScotWind projekterne samt CFD runde 4 i Storbritannien.
Dansk myndighedssamarbejde
Energy Governance Partnership (EGP) ved Energistyrelsen bestående af et team på i alt tre medarbejdere. Fokus for myndighedssamarbejdet er pt. på fjernvarme og energieffektivisering
Nye muligheder som følge af COVID-19
Der er nye muligheder inden for digitalisering, som nævnt ovenfor, samt inden for effektivisering af sundhedssektoren og ældrepleje, samt ikke mindst inden for e-handel. De bedste muligheder inden for det grønne område ligger i forlængelse af den økonomiske genopretningspakke, hvor der er afsat GBP 3 mia. til energieffektivisering af bygninger og huse.
Muligheder inden for urbanisering og byudvikling
Storbritannien har i årevis set fremgang inden for urbanisering og byudvikling. I november 2020 lancerede daværende premierminister Boris Johnson en 10-punktsplan der skal muliggøre grøn genopbygning og en ”grøn industriel revolution”. Planen er en blanding af initiativer, der ikke mindst inkluderer fremskyndelse af udfasning af diesel- og benzinbiler til 2030. Med planen investerer regeringen GBP 12 mia. i den grønne omstilling og skaber et incitament til potentielt tre gange så meget i investeringer fra den private sektor, der tilsammen vil skabe op til 250.000 jobs.
De fleste større kommuner har en egen smart city-strategi, men der er ikke en national plan og forståelsen af begrebet smart city varierer voldsomt fra sted til sted – nogle steder dækkende digitalisering af forvaltningen, andre steder trafik og en del steder blot sikring at den nødvendige netværksdækning er til stede i lokalområdet.
Ambassaden har løbende opgaver for danske leverandører til sektoren bl.a. inden for smart city, smart waste-management, samt vores bykonference Liveable City, der normalt afholdes en til to gange om året.
Den britiske regering opdaterer løbende deres database over udbud og offentlige satsninger inden for byløsninger og byudviklingsprojekter. Den samlede liste over projekter findes her: capital investment opportunities - great.gov.uk international
Der synes at være forbedrede rammevilkår, idet den britiske regering gennem ”Build Back Better”-initiativet har afsat GBP 600 mia. over 5 år til investeringer i infrastruktur og byfornyelsesprojekter med henblik på at genstarte økonomien post-COVID-19. Læs mere her.
Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning
Storbritannien har en lav selvforsyningsgrad af fødevarer og en lav produktivitet i den primære sektor. Der er behov for investeringer i ny teknologi, viden og kompetencer. Fødevarer er relativt billige, idet der ikke er moms på basisfødevarer. Detailhandel er præget af stor konkurrence og er langt fremme i forhold til nye handelsformer og virksomhedstyper, der baserer sig på onlinesalg. Økologi er i stærk vækst på tværs af flere varekategorier, bl.a. fjerkrækød og æg, hvor danske producenter er store.
Dansk eksport af fødevarer til det britiske marked er historisk set stor (4. største i 2019). Svinekød, mejeriprodukter og sammensatte fødevarer er de største kategorier, men ingredienser vurderes at have et fremtidigt potentiale.
Landbrugspolitikken er lavet om, og støtte vil fremover blive udbetalt efter princippet ”public payments for public goods”. Teknologi og viden, der kan understøtte bæredygtige produktivitetsforbedringer (more with less), vil være efterspurgt.
Regeringen har med sin landbrugslov lagt en af grundstenene for at kunne nå målet om CO2-neutralitet i 2050. Der vil blive givet støtte til landmænd og andre relevante aktører tre sammenhængende støtteprogrammer, der alle sigter mod miljøforbedringer, biodiversitet, nul-emission og bedre dyresundhed og dyrevelfærd. Der er et budget der indtil videre modsvarer det, der er blevet udbetalt i landbrugsstøtte under EU’s ”common agricultural policy” (CAP’en).
Efter Brexit forventer store dele af fødevareproduktionen rekrutteringsproblemer, så der forventes at være et stort potentiale for robotter og anden automatisering i både primær og sekundærproduktion de kommende år.
Muligheder inden for transport og logistik
Den britiske regering har etableret ti frihavne fordelt på hhv. otte i England og to i Skotland. Tiltaget omkring frihavne fremstilles af regeringen som en del af de muligheder, Storbritannien har med udtrædelsen af EU, og har navnlig fokus på at fremme økonomisk udvikling i de mere tilbagestående regioner. Man ser også frihavnene som en mulighed for at fremme ”hotbeds for innovation”.
I tillæg til ovenstående forventes der at være et betydeligt potentiale for transportydelser og underleverancer i forbindelse med udvidelsen af den britiske off-shore vindkapacitet. Det erklærede politiske mål er 50 GW i 2030, populært kaldet ”50 by 30”.
Læs mere om frihavnene her Freeports - GOV.UK (www.gov.uk).
Muligheder inden for sundhed
Der er et stort markedspotentiale i Storbritannien for danske virksomheder inden for især digitalisering og tidsbesparende løsninger til ældrepleje og hospitalsudstyr samt COVID-19-løsninger. Det britiske sundhedsvæsen indkøber for ca. GBP 70 mia. årligt, og NHS er hovedindkøberen af varer og ydelser. Indkøb og opdatering af digitale ydelser efter pandemien vurderes til at ligge på GBP 8,1 mia. (National Audit Office 15 may 2020)
Ambassaden består små og mellemstore virksomheder med salgsfremmende aktiviteter til bl.a. NHS, plejemarkedet samt med pilotprojekter og proof of concept til pleje- og sundhedssektoren for innovative løsninger.
Opbygning af en datadrevet infrastruktur med udgangspunkt i den offentlige sektors digitale transformation er en britisk prioritet. ’NHS Long Term Plan’ blev offentliggjort den 7. januar 2019. Planen understreger vigtigheden af teknologi i det fremtidige NHS og fastlægger de langsigtede prioriteter. Den nye enhed NHSX blev dannet i 2019 med ansvar for at drive digitale omstilling i NHS gennem regulering og implementering.
NHS Supply Chain er NHS’ eget unikke indkøbssystem, og sundhedstjenester bestilles primært af de lokale Clinical Commisioning Groups (CCG’er). Der er 135 CCG'er i England, som hver især bestiller tjenester til omkring 250.000 mennesker i gennemsnit. CCG'er står for omkring to tredjedele af det samlede NHS England budget, hvad der i 2019/20 beløb sig til GBP 79,9 mia. Primære plejeydelser f.eks. læge- og tandplejetjenester bestilles af NHS England og NHS Improvement (NHSE & I).
De britiske sundhedsmyndigheder har erstattet EU's ”Tenders Electronics Daily” med en database, der hedder ”Find a Tender”, der dækker kontrakter af højere værdi (over GBP 118,000).’’ Udfordringen er ofte den korte ansøgningsfrist (ca 6 uger).
Større projekter i udbud
Der findes ikke ét samlet overblik over større udbud i Storbritannien, men den mest pålidelige kilde, hvor offentlige udbud kan søges frem branchevis, kan findes her.
Strategiske vækstpuljeindsatser
The Trade Council i Storbritanien arbejder i øjeblikket på følgende fem strategiske indsatser med henblik på afdækning af konkrete markedsmuligheder:
- FinTech Bridge afdækker fokusområder og måder at samarbejde med startups på hos de større britiske finansielle aktører med henblik på at kunne introducere relevante danske fintech startups.
- The Future of Care in the UK afdækker muligheder for salg af velfærdsløsninger til det britiske sundhedsvæsen.
The Trade Council i Storbritannien
The Trade Council i Storbritannien hjælper målrettet i forhold til at oplyse om konsekvenserne af Brexit samt mulighederne inden for energieffektivisering, det fornyede fokus på tech og digitalisering, sundhedsområdet samt behovet for automatisering og digitalisering af landbruget som allerede siden 2021 er udfordret af manglende arbejdskraft. Der sættes Ligeledes ind i forhold til digitale salgsmuligheder på tværs af sektorer.
Kontakt os Har du brug for eksportrådgivning i Storbritannien?
Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.
Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.