Gå til indhold
Storbritannien

Situationsrapport fra eksportmarkedet Storbritannien

Storbritannien har både sundhedsmæssigt og økonomisk været blandt de lande, som blev hårdest ramt af COVID-19. Alle restriktioner er dog nu ophævet og fokus er i stedet på hvordan briterne skal lære at leve med COVID-19.

Storbritannien er blandt de lande, som blev hårdest ramt af COVID-19, både sundhedsmæssigt og økonomisk. I England blev alle restriktioner dog fjernet i foråret 2022, og i de efterfølgende måneder fulgte også Skotland, Wales og Nordirland trop.

Regeringen og navnlig premierminister Boris Johnson blev stærkt kritiseret af en række brud på coronarestriktionerne i regeringskontorerne, mens COVID-19 stadig hærgede i Storbritannien. Premierministerens håndtering af sagen, såvel som andre skandalesager, betød, at han i juli 2022 annoncerede, at han trak sig tilbage som partileder for De Konservative og som premierminister. Det Konservative Parti er i skrivende stund i gang med at vælge, hvem der skal være Boris Johnsons efterfølger. Valget står mellem forhenværende finansminister, Rishi Sunak, og udenrigsminister, Liz Truss, som er den klare favorit til at vinde. Valgresultatet annonceres den 5. september.

Idet reglerne for coronarestriktioner stadig kan ændres med kort varsel, bør man tjekke de seneste regler forud for indrejse (her).

Kan danske virksomheder søge støtte i Storbritannien?

Regeringen annoncerede i juli 2022 en forlængelse af genopbygningslåneordningen (”Recovery Loan Scheme”), som oprindeligt blev lanceret for at hjælpe små og mellemstore virksomheder påvirket af COVID-19 ved at tilbyde et lån på fordelagtige vilkår. Ordningen erstattede i september 2021 de tidligere COVID-19-låneordninger for virksomheder.

Stort set alle øvrige COVID-19-hjælpeforanstaltninger i form af f.eks. lønkompensation er blevet udfaset.

Det er kun muligt for britiske virksomheder at ansøge om støtte, herunder dog også danskejede selskaber i Storbritannien (datterselskaber).

Læs mere om støttetiltagene

Læs mere om udgifter til sygedage ifm. COVID-19

covid-19 i storbritannien

Sundhedssituation

Selvom COVID-19 stadig er i omløb, er fokus flyttet til de øvrige konsekvenser ved COVID-19. Det gælder navnlig ventelister for behandling, der er vokset substantielt som resultat af pandemien. Ifølge tal fra juni 2022 står ca. 6,7 mio. briter på ventelister.

I England starter udrulningen af efterårets vaccinationsprogram den 5. september, hvor alle over 50 år samt særligt udsatte tilbydes en booster vaccine. Statistik for antallet af tilfælde, indlæggelser, vaccinerede mm. findes her.

Vilkår for erhvervsrejsende

Alle indrejserestriktionerne for Storbritannien er ophævet.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel.
Du kan orientere dig om rejserådene her.

I Danmark anser man erhvervsrejser som anerkendelsesværdige formål. For erhvervsrejsende har Udenrigsministeriet udarbejdet en række særlige rejseråd. Find yderligere og løbende opdateret information om eventuelle indrejserestriktioner i Storbritannien.

Restriktioner

Alle juridiske restriktioner i Storbritannien er ophævet. Fokus for sundhedsmyndighederne er i stedet på, hvordan landet skal leve med COVID-19 fremadrettet, uden restriktioner.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Find yderligere og løbende opdateret information her.

Flyforbindelser

Der er flere daglige, direkte flyforbindelser mellem Danmark og Storbritannien, herunder mellem København og London.

økonomien i Storbritannien i lyset af COVID-19

Erhvervsklima

Storbritanniens økonomi har været en af de hårdest ramte af COVID-19 i OECD, med et fald i BNP i 2020 på knap 10 pct. Ifølge Bank of Englands økonomiske prognose fra august 2022 voksede britisk økonomi i 2021 med 7,5 pct. og det samlede resultat for 2022 forventes at være en BNP-vækst på 3,2 pct. Men i 2023 forventer Bank of England, at der vil være negativ vækst på -1,5 pct.

Ifølge Bank of England vil inflationen stige til over 13 pct. inden udgangen af 2022. Den stigende inflation betyder et fald i realindkomst for den britiske befolkning og dette koblet stigende energi- og fødevarepriser betyder, at hvad der betegnes som ”leveomkostningskrisen” for almindelige mennesker, og ikke mindst de lavest stillede, er kommet højt på den politiske dagsorden i Storbritannien.

Håndtering af de økonomiske udfordringer som Storbritannien står overfor var været definerende for kampen om at blive leder af det konservative parti og ny premierminister efter Boris Johnson. Udenrigsminister Liz Truss, der er frontløber i kampen, har lovet skattelettelser som ifølge hende er den rigtige måde at sætte skub i landets økonomiske vækst. P.t. er skattetrykket i Storbritannien det højeste siden Anden Verdenskrig. Truss er blevet kritiseret for, at skattelettelser risikerer at øge inflationen.

Samtidig vil der være et pres så snart en ny premierminister sætter sig i stolen for at komme med tiltag, der skal afhjælpe stigende energiregninger for britiske familier. Loftet for hvor meget energiselskaber må opkræve per enhed gas og elektricitet en husholdninger bruger, stiger per 1. oktober med ca. 80 pct., hvilket presser såvel almindelige familier som de mest udsatte i samfundet.

Økonomiske nøgletal

Purchasing Manager's Index (PMI)

  • 49,6 (februar 2021)
  • 56,6 (marts 2021)
  • 30,7 (april 2021)
  • 62,9 (maj 2021)
  • 61,7 (juni 2021)
  • 59.2 (juli 2021)
  • 54.8 (august 2021)
  • 51,1 (september 2021)
  • 56,8 (oktober 2021 - Flash)
  • 53,2 (december 2021)
  • 59,7 (marts 2022)
  • 50,9 (august 2022)

Læs mere om PMI i Storbritannien her.

Udsigt for dansk eksport til Storbritannien

Der vil forventeligt gå flere år inden eksporten når et pre-COVID-19 og pre-Brexit niveau, men Storbritannien er fortsat Danmarks fjerde største eksportmarked. Forventningen til fremtidig vækst i Storbritannien er mere afdæmpet end de var i 2021. Lige nu står Storbritanniens BNP til at vokse med 3,7 pct. i 2022 og kun 0,3 pct. i 2023. I takt med at virksomhederne kommer igennem deres post-Brexit tilpasninger og BNP igen stiger, vil eksporten komme tilbage på sporet.

Mange danske virksomheder er som følge af Brexit i færd med at etablere sig i Storbritannien, hvilket bl.a. indebærer at momsregistrere sig og åbne britiske bankkonti.

Arbejdsløshed

Storbritanniens nationale statistikkontor (Office for National Statistics) offentliggør hver måned arbejdsløshedstallene et par måneder bagudgående. Det seneste tilgængelige tal er fra august viste, at arbejdsløshedstallet for perioden april til juni 2022 var 3,8 pct., en stigning på 0,1 procentpoint ift. de foregående tre måneder (januar - marts), men 0,2 pct. under niveauet fra før pandemien. 

Frihandelsaftale med EU

Per den 1. januar 2021 trådte den nye handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien i kraft. Aftalen kan findes her.

Danmarks største eksportområder

De største eksportvaregrupper i samhandlen med Storbritannien har udviklet sig således i 2020 i forhold til 2019:

  • Fødevarer: -4 pct.
  • Kraftmaskiner og motorer: -68 pct.
  • Medicinske og farmaceutiske produkter: -31,4 pct.
  • Maskiner og tilbehør til industrien: -2,5 pct.
  • Beklædningsgenstande og -tilbehør: -6,2 pct.

De sektorer der har oplevet det største fald under COVID-19-krisen, er ikke overraskende hotel- og restaurantionsbranchen, kunst- og oplevelsesøkonomien, detailhandlen, transport, landbrug og i nogen grad også servicesektoren.

handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituation

Handelshindringer

Storbritanniens udtrædelse af EU har en negativ indflydelse på samhandlen. På grund af pandemien er det endnu svært at vurdere, hvor stor en nedgang i samhandlen Brexit betyder.

Især den øgede mængde bureaukrati, regler om oprindelsesland, nye produktcertificeringer og begrænsninger ved levering af tjenesteydelser ift. ophør af den frie bevægelighed udfordrer handlen i begge retninger.

Effekt af COVID-19 på sektorniveau

Storbritannien var et af de lande der blev ramt hårdest af COVID-19-pandemien, og det har ladet sig mærke i alle sektorer. Særligt turisme, hotel og restaurationsbranchen blev meget hårdt ramt, hvilket også har kunne mærkes i den danske fødevareeksport.

Det britiske sundhedsvæsenet har i perioder været lagt ned, og efterslæbet af behandlinger og mangel på ressourcer kalder på effektiviserende og især digitale løsninger. ICT/Tech sektoren har ikke overraskende oplevet stor efterspørgsel i coronatiden, og udviklingen af vaccineapps og lignende har sat fokus på mulighederne inden for offentlig digitalisering.

Under sloganet ’Build Back Greener’ har regeringen lanceret en 10-punktsplan som en ”grøn industriel revolution”, der har til formål at gøre Storbritannien til verdensleder i udviklingen af grønne teknologier og et grønt finanscentrum. Regeringen vil samlet set mobilisere GBP 12 mia. til at investere i planens delelementer, som man mener vil støtte og skabe op til 250.000 grønne job.

Stimulipakker

Den britiske regering har under pandemien introduceret en række støttetiltag til erhvervslivet. De er dog mere eller mindre er udfaset nu. Det er kun muligt for britiske virksomheder at ansøge om støtte, herunder dog også danskejede datterselskaber i Storbritannien. Klik her for at læse mere om støtte under pandemien.

Genopbygningslåneordningen (Recovery Loan Scheme) kan dog fremhæves, som en tilbageværende hjælpepakke. Den har til formål at støtte virksomheder i takt med at de vokser og genopbygges ovenpå COVID-19-pandemien. Regeringen annoncerede i juli 2022, at låneordningen, der stod til at udløbe med udgangen af juni  2022, er blevet forlænget med yderligere to år. I pressemeddelelsen er koblingen til COVID-19 dog ikke længere fremtrædende.  Som følge af ordningen vil staten tegne for 70 pct. at långivernes forpligtelser på det individuelle låntagerniveau.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Social Housing decarbonisation Demonstrator Fund på GBP 50 mio. blev lanceret i 2020. Tiltaget kører for nuværende som et pilotprogram inden for energieffektivitet og fjernvarme.

I tillæg til ovenstående har regeringen afsat GBP 300 mio. under Green Homes Grant som kommuner (local authorities) kan administrere til brug for energieffektiviserende tiltag hos lavindkomst husholdninger.

Regeringen lancerede mandag d. 18. oktober en ny ’Heat and Buildings Strategy’ med GBP 3,9 mia. i tilførte nye midler. Af dem er der afsat GBP 450 mio. til et treårigt ”Boiler Upgrade Scheme”, hvor husstande kan få op mod GBP 5.000 i støtte til installering af mere energieffektive varmeløsninger som varmepumper.  

Puljen på de GBP 3,9 mia. finansierer grøn varmeomstilling gennem følgende tiltag fra 2022 til 2025:

  • GBP 1,425 mia. i “Public Sector Decarbonisation Scheme”
  •  GBP 950 mio. i “Home Upgrade Grant Scheme”
  • GBP 800 mio. til ”Social Housing Decarbonisation Fund”
  •  GBP 450 mio. i ”Boiler Upgrade Scheme”
  •  GBP 338 mio. til “Heat Network Transformation Programme”

 

Der kan læses mere om regeringens “Heat and Building Strategy” her.

Klimafrontpost

Den danske ambassade i London er udnævnt som en af Udenrigsministeriets klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi således godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.

Digitalisering

Omend digitaliseringen i Storbritannien ikke er nået helt så langt som i Danmark, er landet det mest digitaliserede blandt de større OECD-lande. Hjemmearbejde var allerede inden COVID-19 krisen udbredt i Storbritannien, men har naturligvis oplevet et stort opsving ligesom udbydelsen af fjernundervisning.

Tilsvarende steg e-handel med 18 pct. i 2020 (GBP 70 mia.), hvor den forventede stigning før COVID-19 var 11 pct. Der er endnu ikke lavet større nationale digitaliseringsstrategier, men regeringen overvejer centrale digitaliseringselementer, som COVID-19 krisen har vist behovet for, som eksempelvis et nationalt identitetsidentifikationssystem.

Handelsmuligheder

Danske strategiske alliancer

Strategic Health Alliance med de større danske farmaceutiske virksomheder. Ambassaden arbejder med alliancen på Public Affairs-agendaen med henblik på at forbedre rammebetingelserne i Storbritannien.

Heat Networks Sales Alliance er en salgsalliance bestående af danske virksomheder med løsninger inden for fjernvarmesektoren der regelmæssigt arrangerer møder store potentielle kunder.

Offshore Wind Forum er en salgsalliance under opbygning for danske virksomheder der kunne være mulige relevante leverandører til ScotWind projekterne samt CFD runde 4 i Storbritannien.

Energy Efficiency in Industry Alliance er en alliance under opbygning for danske virksomheder med energibesparende løsninger til mejerier, bryggerier og slagterier.

Dansk myndighedssamarbejde

Energy Governance Partnership (EGP) ved Energistyrelsen bestående af en udsendt rådgiver og team på i alt tre medarbejdere. Fokus for myndighedssamarbejdet er pt. på fjernvarme og energieffektivisering

Nye muligheder som følge af COVID-19

Der er nye muligheder inden for digitalisering, som nævnt ovenfor, samt inden for effektivisering af sundhedssektoren og ældrepleje, samt ikke mindst inden for e-handel. De bedste muligheder inden for det grønne område ligger i forlængelse af den økonomiske genopretningspakke, hvor der er afsat GBP 3 mia. til energieffektivisering af bygninger og huse.

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling

Storbritannien har i årevis set fremgang inden for urbanisering og byudvikling. I november 2020 lancerede Premierminister Boris Johnson en 10-punktsplan der skal muliggøre grøn genopbygning og en ”grøn industriel revolution”. Planen er en blanding af initiativer, der ikke mindst inkluderer fremskyndelse af udfasning af diesel- og benzinbiler til 2030. Med planen investerer regeringen GBP 12 mia. i den grønne omstilling og skaber et incitament til potentielt tre gange så meget i investeringer fra den private sektor, der tilsammen vil skabe op til 250.000 jobs.

De fleste større kommuner har en egen smart city-strategi, men der er ikke en national plan og forståelsen af begrebet smart city varierer voldsomt fra sted til sted – nogle steder dækkende digitalisering af forvaltningen, andre steder trafik og en del steder blot sikring at den nødvendige netværksdækning er til stede i lokalområdet.

Ambassaden har løbende opgaver for danske leverandører til sektoren bl.a. inden for smart city, smart waste-management, samt vores bykonference Liveable City, der normalt afholdes en til to gange om året.

Den britiske regering opdaterer løbende deres database over udbud og offentlige satsninger inden for byløsninger og byudviklingsprojekter. Aktuelt er der 79 velbeskrevne projekter lige fra havnefrontsudvikling i Belfast til GBP 450 mio. til hydrogenbus infrastrukturinvesteringer i Aberdeen på i alt GBP 850 mio. Den samlede liste over projekter findes her: capital investment opportunities - great.gov.uk international

Der synes at være forbedrede rammevilkår, idet den britiske regering gennem ”Build Back Better”-initiativet har afsat GBP 600 mia. over 5 år til investeringer i infrastruktur og byfornyelsesprojekter med henblik på at genstarte økonomien post-COVID-19. Læs mere her.

Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning

Storbritannien har en lav selvforsyningsgrad af fødevarer og en lav produktivitet i den primære sektor. Der er behov for investeringer i ny teknologi, viden og kompetencer. Fødevarer er relativt billige, idet der ikke er moms på basisfødevarer. Detailhandel er præget af stor konkurrence og er langt fremme i forhold til nye handelsformer og virksomhedstyper, der baserer sig på onlinesalg. Økologi er i stærk vækst på tværs af flere varekategorier, bl.a. fjerkrækød og æg, hvor danske producenter er store.

Der planlægges et fremstød med økologiske fødevarer i foråret 2022. Dansk eksport af fødevarer til det britiske marked er historisk set stor (4. største i 2019). Svinekød, mejeriprodukter og sammensatte fødevarer er de største kategorier, men ingredienser vurderes at have et fremtidigt potentiale.

Landbrugspolitikken er lavet om, og støtte vil fremover blive udbetalt efter princippet ”public payments for public goods”. Teknologi og viden, der kan understøtte bæredygtige produktivitetsforbedringer (more with less), vil være efterspurgt.

Regeringen har med sin nye landbrugslov lagt en af grundstenene for at kunne nå målet om CO2-neutralitet i 2050. Der vil blive givet støtte til landmænd og andre relevante aktører tre sammenhængende støtteprogrammer, der alle sigter mod miljøforbedringer, biodiversitet, nul-emission og bedre dyresundhed og dyrevelfærd. Der er et budget der indtil videre modsvarer det, der er blevet udbetalt i landbrugsstøtte under EU’s ”common agricultural policy” (CAP’en).

Efter Brexit forventer store dele af fødevareproduktionen rekrutteringsproblemer, så der forventes at være et stort potentiale for robotter og anden automatisering i både primær og sekundærproduktion de kommende år.

Muligheder inden for transport og logistik

Den britiske regering har sat et nyt tiltag i værk med henblik på etablering af ti frihavne fordelt på hhv. syv i England og en i hver af selvstyrenationerne (Skotland, Wales og Nordirland). De første frihavne kan ses her. Tiltaget omkring frihavne fremstilles af regeringen som en del af de muligheder, Storbritannien har med udtrædelsen af EU, og har navnlig fokus på at fremme økonomisk udvikling i de mere tilbagestående regioner. Man ser også frihavnene som en mulighed for at fremme ”hotbeds for innovation”.

I tillæg til ovenstående forventes der at være et betydeligt potentiale for transportydelser og underleverancer i forbindelse med udvidelsen af den britiske off-shore vindkapacitet. Det erklærede politiske mål er 50 GW i 2030, populært kaldet ”50 by 30”.

Fragtbranchen oplever i øjeblikket store rekrutteringsproblemer, så i princippet burde der være et potentiale for digitalisering der bidrager til øget effektivitet.

Muligheder inden for sundhed

Der er et stort markedspotentiale i Storbritannien for danske virksomheder inden for især digitalisering og tidsbesparende løsninger til ældrepleje og hospitalsudstyr samt COVID-19-løsninger. Det britiske sundhedsvæsen indkøber for ca. GBP 70 mia.  årligt, og NHS er hovedindkøberen af varer og ydelser. Indkøb og opdatering af digitale ydelser efter pandemien vurderes til at ligge på GBP 8,1 mia. (National Audit Office 15 may 2020)

Ambassaden kører en pharma-alliance med en række større danske firmaer. Møderne og assistancen fra ambassaden har været til stor gavn, ikke mindst under pandemien. Herudover bistår ambassaden en række små og mellemstore virksomheder med salgsfremmende aktiviteter til bl.a. NHS, plejemarkedet samt med pilotprojekter og proof of concept til pleje- og sundhedssektoren for innovative løsninger.

Opbygning af en ny datadrevet infrastruktur med udgangspunkt i den offentlige sektors digitale transformation er en hovedprioritet i Johnsons regering. ’NHS Long Term Plan’ blev offentliggjort den 7. januar 2019. Planen understøtter vigtigheden af teknologi i det fremtidige NHS og fastlagde de kritiske prioriteter. Den nye enhed NHSX blev dannet i 2019 med ansvar for at drive digitale omstilling i NHS gennem regulering og implementering.

NHS Supply Chain er NHS’ eget unikke indkøbssystem, og sundhedstjenester bestilles primært af de lokale Clinical Commisioning Groups (CCG’er). Der er 135 CCG'er i England, som hver især bestiller tjenester til omkring 250.000 mennesker i gennemsnit. CCG'er står for omkring to tredjedele af det samlede NHS England budget, hvad der i 2019/20 beløb sig til GBP 79,9 mia. Primære plejeydelser f.eks. læge- og tandplejetjenester bestilles af NHS England og NHS Improvement (NHSE & I).

De britiske sundhedsmyndigheder har pr. 1. januar erstattet EU's ”Tenders Electronics Daily” med en database, der hedder ”Find a Tender”, der dækker kontrakter af højere værdi (over GBP 118,000).’’ Udfordringen er ofte den korte ansøgningsfrist (ca 6 uger).

Pandemien har medvirket til en kæmpe forøgelse af ventelisterne, som vurderes at lægge NHS under pres i de kommende år og resultere i yderlige pressede budgetter.

Større projekter i udbud

Der findes ikke ét samlet overblik over større udbud i Storbritannien, men den mest pålidelige kilde, hvor offentlige udbud kan søges frem branchevis, kan findes her.

Strategiske vækstpuljeindsatser

The Trade Council i Storbritanien har søsat fem strategiske indsatser med henblik på afdækning af konkrete markedsmuligheder:

  • UK-DK FinTech Bridge
  • Sustainable Deeptech fokuserer på mulighederne for salg til og/eller licensaftaler med de Dublin-baserede techgiganter for danske deeptech virksomheder, især inden for kunstig intelligens (AI), kvanteteknologi og cybersecurity.
  • The Future of Health Tech in the UK afdækker muligheder for salg af teknologiløsninger til det britiske sundhedsvæsen.
  • Energy Efficiency in Industry afdækker muligheder for salg af løsninger inden for energieffektivitet til mejerier, slagterier og bryggerier i Storbritannien og er forarbejdet til en salgsalliance.

The Trade Council i Storbritannien

The Trade Council i Storbritannien hjælper målrettet i forhold til at oplyse om konsekvenserne af Brexit samt mulighederne der udløber af genopretningspakken inden for energieffektivisering, det fornyede fokus på tech og digitalisering, sundhedsområdet samt behovet for automatisering og digitalisering af landbruget som allerede siden 2021 er udfordret af manglende arbejdskraft. Ligeledes sættes der ind i forhold til digitale salgsmuligheder, fødevarer samt lyd og musik.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel, ligesom regeringen også i den nærmeste fremtid ventes at lancere flere økonomiske genopretningstiltag. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

Kontakt os Har du brug for eksportrådgivning i Storbritannien?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Eksport nyheder Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.